Restauranten på Hotel Frederiksminde i Præstø
De sidste år, efter at vi er gået på pension fra vores lønarbejde, har båret præg af, at vi går mere ud at spise, og at vi, nu hvor vi ikke længere er begrænset af, hvornår andre beslutter vi skal holde ferie, tager på flere småture rundt omkring i Danmark, hvortil også hører, at vi besøger restauranter oftere. Dejligt!
Det har medført, at vi i det forgange år er begyndt at gå lidt højere op i at lave mere fyldige anmeldelser af oplevelserne på de danske restauranter.
Vinaspektet er stadig det, vi mest grundigt tager til behandling. Men vi tilstræber også en pæn grad af detaljering, når vi beskriver og vurderer mad og betjening.
Vinaspektet, maden og betjeningen får tildelt separate stjerner.
Vi har en oversigt over alle vores restaurantanmeldelser, som vi har lavet siden 2005. Vi forsøger at holde siden up to date ved løbende at slette henvisninger til anmeldelser af restauranter, som ikke mere eksisterer.
2024 bød på adskillige fine restaurantoplevelser. Vi vil her fremhæve de fire, der leverede de bedste madoplevelser (vi linker til vores anmeldelser):
På den franske Restaurant Maison i København fik vi, hvad vi på det tidspunkt oplevede som den bedste fiskeret vi nogensinde har fået. Så selv om vi ikke var helt tilfredse med det der havde med vin at gøre, er restauranten en klar kandidat til genbesøg.
På den ligeledes franske restaurant Sebastopol, også i København, fik vi også en fantastisk fiskeret og andet godt. Også de kan regne med at se os igen.
Under et ophold på Hotel Frederiksminde i Præstø nød vi en fremragende middag, elaboreret og forfinet på den helt gode måde, et pletskud, når vi vil have noget ud over det sædvanlige.
Restaurant ND122
Restaurant ND122 på Møn serverede, første gang vi var der, en visuelt smuk, perfekt tilberedt og velsmagende otteretters menu. Under vores andet besøg var maden ikke helt så skarp som første gang. Men vi tager gerne den ganske lange rejse derned en tredje gang på et tidspunkt.
På en uges rejse til vores elskede Toscana genbesøgte vi fantastiske Siena. Det var ni år siden, vi sidst havde været i byen, så vores side med restaurantanbefalinger trængte til en opdatering. De opdaterede restaurantanbefalinger kan ses her.
Frokost på Antica Osteria Da Divo i Siena
Vi besøgte på turen også den skønne bakketop-vinby Montepulciano, som det ligeledes var mange år siden vi var i sidst. Så også her gav besøget anledning til en opdatering af vores restaurantanbefalinger.
Vores stamrestaurant i Montepulciano: Ai Quattro Venti
I det forgangne år besøgte vi Lolland og/eller Falster og/eller Møn hele tre gange.
Der er virkelig gang
i meget dernede i relation til mad- og drikkevarer. Og der er flere interessante muligheder for at spise ude med tidligere nævnte ND122 som det efter vores smag mest interessante sted, blandt dem vi besøgte.
Der laves også vin dernede, men vores motivation til at smage på dansk vin er ikke så høj. Skuffelserne fra et smageprojekt, vi lavede for 15 år siden, sidder - muligvis helt uretfærdigt - stadig i os som en forhindring.
Vil man lege turist på Lolland, kan vi anbefale, at man tager ud på nordkysten og ser Dodekalitten, en kreds af 7-9 meter høje og meget udtryksfulde ansigtsskulpturer.
Sardiske vine er ikke noget, vi har haft større berøring med, og vi havde heller aldrig været på Sardinien.
Det var derfor spændende for mig (Preben) at deltage i en pressetur til øen og besøge nogle af dens bedste vinområder med enormt søde og ligeså entusiastiske vinproducenter. Og mange af vinene var virkelig gode! Men de er desværre vanskelige at finde hos de danske vinforhandlere. Det fortjener at blive forbedret de kommende år!
Glade og passionerede vinproducenter fra Oliena
Vi har afgjort ind imellem haft pænt store, halvdyre og dejlige vine i vores glas i løbet af 2024. Men vi har lyst til at fremhæve et par virkelig dejlige vine i det mere moderate prisleje.
Den første er Ciampoleto, Rosso di Montalcino, San Giorgio, 2020, som vi mødte allerede i 2023, hvor den i december var en af vores månedens vine. Siden har vi nydt den ni gange, og det er mange efter vores målestok, idet vi, som den trofaste læser givetvis har bemærket, ikke hverken køber ind eller konsumerer styret af kvantumsrabatter, men efter hvad vi har lyst til at drikke.
Vinen har med andre ord i det forgangne år været en højt værdsat ledsager til vores italiensk inspirerede hverdagsretter.
Den kan desværre ikke købes mere i denne årgang, men det kan den i årgang 2022, som har vist så gode takter, at også den har været en af vores månedens vine, og vi tror, den vil komme til at fornøje os adskillige gange i det nye år. Den er blevet endnu bedre, siden vi anmeldte den.
Den anden vin, vi har udvalgt som en af vores årets vine er Chianti Classico, Castell'in Villa, 2018. Den fik sine fire stjerner, da vi anmeldte den i februar, men da vi smagte den blot fire måneder senere, var vores begejstring på et helt andet og højere niveau, end hvad der kommer til udtryk i anmeldelsen. Vinen smagte fremragende, var ekstremt elegant, og vi ramte den på det helt rigtige tidspunkt.
Vi har tidligere oplevet med denne vin, også i andre årgange, at den kan svinge en del fra tid til anden - i modsætning til ovenfor nævnte Ciampoleto, der er meget tilregnelig og driftsikker - så der hører en portion held til at møde den på et godt for ikke at tale om det optimale tidspunkt. Men når det sker, er vinen vidunderlig.
Desværre var den udsolgt, da vi sidst smagte den. Den forhandles nu i årgang 2019, som vi i skrivende stund lige har smagt, og den demonstrerede meget tydeligt vores pointe med, at man aldrig helt kan vide, hvad der venter en, når man åbner en flaske.
Min interesse for whisky er ikke blevet mindre i det forgangne år. Da den seriøse interesse ikke er mere end et par år gammel, nyder jeg stadig, at der kommer nye typer oplevelser til, og den horisontudvidelse og tilegnelse af nye smagspræferencer, som kan følge deraf.
Det har været de røgede whiskyer, der har
domineret i 2024, og tre destillerier fra den skotske ø Islay - der netop er kendt for sine røgede whiskyer - har gjort indtryk, alle med topklasse-whiskyer.
Mit klare favorit-destilleri i denne sammenhæng er Bruichladdich, som i årets løb tilmed har placeret sig blandt de to bedste destillerier, jeg kender. Deres Port Charlotte, Heavily Peated, SC: 01, 2012 har blæst mig bagover på et ekstremt højt niveau (den er endnu ikke anmeldt). Den er med 55,2% alkohol og sin høje pris noget udenfor "normalområdet", men også Bruichladdich's Heavily Peated, aged 10 years, der "kun" har 50% alkohol, og som sælges til en mere menneskevenlig pris, demonstrerer destilleriets ultrahøje klasse indenfor røget whisky. Suverænt!
Det andet Islay-destilleri, der har imponeret i 2024, er det kun seks år gamle Ardnahoe, hvis første udgivelse Inaugural Release lover virkelig godt for fremtiden.
Og endelig har Kilchoman budt på en flot Small batch whisky, der løfter sig markant over deres kernesortiment.
De nyere destillerier på Islay kan virkelig noget!
Jeg glæder mig til at tage afsked med en daglig 2024-aktivitet: Jeg har i det forløbne år vejet alt, jeg har indtaget af alkoholholdige drikke (bortset fra når jeg har været ude, hvor jeg så har gættet kvalificeret) for på den baggrund at udregne konsumerede genstande. For når lægen til det årlige sundhedstjek spørger til mit alkoholforbrug, vil jeg jo gerne kunne svare så præcist som muligt...
Det har været et fint - og til sidst noget trættende - projekt, der har forsynet mig med helt eksakte data: jeg konsumerer en lidt større mængde alkohol, end jeg troede. Jeg har også konstateret, at mit "regnskab" har haft en bremsende effekt, når jeg fx en lørdag aften kunne se, at yderligere et fristende glas whisky ville få excel-arket til at lyse rødt på baggrund af selvdefinerede grænser (og ikke Sundhedsstyrelsens, som er uden for rækkevidde for en livsnyder af min støbning).
Jeg regner med i det nye år at nyde alkoholholdige væsker nogenlunde som jeg plejer. Dog tilføjet den ekstra omtanke, som min 2024-registrering af mit forbrug har forsynet mig med!
