Vurdering af oplevelseskvalitet
Vurdering af kvalitet-pris-forhold
Rødvin
Hvidvin
Rosévin
Dessertvin
Mousserende vin
Spiritus
Hver enkelt vin bliver bedømt på baggrund af hvad den som type lægger op til, og hvad man kan forlange af den. Eksempelvis vil en dagligvin og en dyr luksusvin repræsentere to helt forskellige stilarter. Og en dagligvin kan ligeså godt være virkelig god inden for sin genre og på sit niveau, som en dyr vin kan.
Vurderingen, der udmøntes i et antal stjerner, tager både højde for vores vurdering af vinens objektive kvaliteter og en subjektiv vurdering af hvor godt vi kan lide den.
I de tilfælde, hvor vi er uenige, angiver stjernerne et gennemsnit af vores vurderinger, og stjernesymbolet vil, som det ses ovenfor, markere det antal stjerner, vi hver især har givet, hvilket også vil fremgå af teksten.
Når hele spektret, fra den udrikkelige vin i den ene ende til pletskuddet i den anden ende, skal rummes indenfor fem stjerne-kategorier, er det klart, at spændvidden indenfor hvert stjerneniveau er betragtelig. Vi opfordrer derfor læseren til i højere grad at notere sig ordene, som udgør kroppen i vores anmeldelser; her kan vores vurdering af den enkelte vin aflæses meget mere præcist. Alligevel synes vi, at stjernerne giver en god mulighed for hurtigt at grov-orientere sig, og at de i praksis ganske dækkende repræsenterer de oplevelseskategorier, man kan komme ud for.
Vurderingen af forholdet mellem kvalitet og pris foretages på baggrund af normalprisen for én flaske og angives via symbolerne øverst til højre på denne side. Ved forskellige priser hos forskellige forhandlere, relaterer vurderingen sig til den laveste pris. Når en vin er på tilbud, vil kvalitet-pris-forholdet for tilbudsprisen kunne ses via tilbudssiden.