Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank

Prebens korte

November 2019

3. november 2019, 11:18

Der en indenfor det sidste år kommet et nyt ord ind i sproget: flyskam. Der burde også være et begreb, der hedder tilbudsskam. Selv om jeg - som nævnt talrige gange - finder de almindeligt forekommende vanvittige og utroværdige mængderabatter usympatiske, er jeg i et land som Danmark, der er befolket af spareliderlige indbyggere, ikke blind for den forretningsmæssige logik i at lave en prissætning i stil med: 100 kr. pr. flaske ved køb af 6 flasker, 160 kr. ved køb af 1 flaske. Jeg støder ind imellem på mennesker, som jeg ellers anser for almindeligt intelligente, og som opfatter den slags som "et godt tilbud", fordi de tror, at de på den måde kan spare 360 kr. I går stødte jeg i min lokale Irma på et tilbud, som har noget mere end førnævnte og velkendte logik indbygget, og som ikke bare er usympatisk men også umoralsk. Jeg skulle købe to bøffer. En pakke kostede 216 kr., en anden kostede 228 kr. To pakker for 200! A hva' for noget? Man er jo til grin for egne penge, hvis man køber én pakke. Det ligger ikke fjernt at opfatte det som en "tvang" til at købe fire bøffer, selv om man kun har brug for to. Det harmonerer ekstremt dårligt med den klimadagsorden, som langt om længe er ved at bredde sig: Vi skal spise mindre kød, især oksekød. Og madspild er en af de alvorligste klimasyndere. Indrømmet: vi købte fire bøffer, frøs de to. Men da vi sad med bøfferne på tallerkenen, talte vi om, at en anden type valg kunne have været at købe og betale for de fire bøffer, og så lade de to ligge og sige til kassedamen: Vi har kun brug for to. Farvel og tak. Og skam jer over at lave den slags tilbud!

Oktober 2019

12. oktober 2019, 09:44

Jeg synes selv, at jeg er ganske velorienteret om, hvad der findes af vinforhandlere rundt omkring i landet (vi har i tidens løb anmeldt vine fra over 200 endnu eksisterende forhandlere). Men som jeg har nævnt før: jeg kan til stadighed forundres over, at jeg kan blive ved med - ikke sjældent - at opdage nye og interessante forhandlere. I den forgangne uge har jeg placeret ordrer hos to forhandlere, som jeg for to uger siden aldrig havde hørt om. Først hos Vins de Vinde. Her lod jeg mig lokke af en Beaujolais-anmeldelse af Rolf Madsen, Berlingske. Hvor jeg godt kan forstå, at jeg aldrig er stødt på Vins de Vinde - sortimentet er meget begrænset - kan jeg godt blive lidt overrasket over, at jeg aldrig før er stødt på den anden for mig nye forhandler, Genereux, som har et ganske substantielt sortiment, der forekommer at være af kvalitet. Jeg fandt dem, fordi de forhandler en skøn Gigondas, som ikke længere forhandles hos Oxholm Vin, hvor jeg købte vinen. Gad egentlig vide, hvor mange vinimportører, der er i Danmark.

September 2019

24. september 2019, 16:18

Når nogen forsøger at promovere noget, er det interessant, hvordan modtagerens fantasi kan spille en afgørende rolle, for hvordan beskeden modtages. Herunder om man hører/ser noget helt andet, end der faktuelt bliver kommunikeret. Jeg var i sidste uge til en smagning af vin og ost i Lidl-regi i anledning af en kommende kampagne. Hvad vinen angår, var den store og nye ting, at Lidl har entreret med en britisk Master of Wine, som skal levere beskrivelser og give point til Lidl's vinsortiment. MEN han har intet at gøre med Lidl's udvælgelse af vin. Noget, som man kan forestille sig, når man hører/læser, at Lidl arbejder sammen med en Master og Wine, er, at han blander sig i hvad Lidl skal indkøbe eller afholde sig fra at indkøbe, og at han dermed er med til at sikre kvalitetsniveauet. Netop sådan blev det fejlagtigt opfattet af en af de til smagningen tilstedeværende bloggere. Hun skriver bl.a.: "De [Lidl] har hyret en Master of Wine til at smage deres vinsortiment, inden det kommer på hylderne. Og derved få nikket ja til det, der skal ind. Og få det, der skal ud, smidt på porten." Jeg ville til smagningen være helt sikker på, at jeg havde forstået det nye koncept rigtigt, så jeg spurgte vores Master of Wine, Richard Bampfield: "De har ikke noget at gøre med at udvælge Lidl's vine, vel?" Bampfield: "Nej." Mig: "De smager dem kun og giver dem point?" Bampfield: "Det er korrekt." Når vores blogger - givetvis ubevidst - producerede den fejlforestilling, at Bampfield skal beslutte hvilke vine, der er inde og ude i Lidl, skal der nok være læsere af Lidl-tilbudsaviser, der kan ønsketænke sig til samme forestilling. Jeg er spændt på, hvor præcis Lidl vil være med at præcisere hr. Master og Wine's rolle, når kampagnen løber af stablen i uge 43. Det vil være afgørende for min opfattelse af kædens troværdighed.

17. september 2019, 16:26

Jeg har i artiklen Ilt din gamle vin beskrevet, hvordan jeg har erfaret, at det kan gøre en afgørende og positiv forskel at ilte en (over 10 år) gammel vin, hvor man måske tænker, at det er en ung vin, der kan trænge til luft for at folde sig ud. Jeg åbnede forleden en 13 år gammel Chianti Classico Riserva, Vigna del Sorbo 2006 fra Fontodi. Da jeg smagte den for fire år siden, var den ikke sjov at drikke, at jeg troede at den var færdig. Men belært af erfaringen gemte jeg vinen, eller rettere jeg har haft svært ved at finde en lejlighed til at knappe den op, fordi man ikke har lyst til at drikke sådan en vin. Men nu skulle det være - der skulle ryddes op. Så af med proppen en time før den skulle drikkes, hældte et glas op for at give vinen i flasken mulighed for at trække vejret. Det lugtede og smagte ikke godt der fra første minut. Men efter en times tid begyndte den at vågne op til dåd, det gamle, visne præg forsvandt, og vinen var herefter helt ok at drikke. Måske ikke en skønhedsåbenbaring men afgjort drikbar og faktisk relativt ungdommelig i sit udtryk. Og hver gang jeg hældte et glas op, stod vinen og blev bedre i glasset. Så ikke blot iltning men også det at gemme en vin, som forekommer at være for gammel, kan gøre noget positivt. Det ville selvfølgelig ikke være sket med en 10 år gammel vin til 60 kr. men kun dyrere vine, der kan rumme større gemmepotentiale, har chancen for forbedring. Som hovedregel giver jeg en vin, der er ældre end 10 år, luft, for at den kan komme til sig selv, mens jeg tager yngre vine lige fra flasken.

August 2019

19. august 2019, 19:08

I går åbnede jeg så efter den vanlige og obligatoriske måneds karens den første vin fra vores sommerejse til Norditalien. Jeg oplever det altid som noget særligt, når jeg åbner den første flaske, som er hjembragt efter en ferie i syden. Tusinder af km tilbagelagt i bil inkl. opslidende køer på de tyske motorveje og besværlige og ineffektive passager over diverse alpepas. Overnatninger - og dermed udgifter - der kunne være sparet, hvis vi havde taget flyet. M.a.o. der er på denne type ferie brugt rigtig mange resurser af alle slags for at kunne slæbe vin med hjem. Hvor vi tidligere på vejen ned og op har haft "dagsmarcher" på 800-900 km på den type ture, nøjedes vi denne gang med ca. 500 km. Så en mærkbar del af ferien gik med transport. Det er ikke usædvanligt, at vi har ca. 100 flasker med hjem fra sådan en tur. Denne gang blev det kun til 17. Alt besværet og de ekstra udgifter værd? Man vil få helt forskellige svar, afhængigt af om man spørger Helle eller mig...

17. august 2019, 10:34

Jeg erfarede som beskrevet i april, at REMA 1000 og Føtex/Bilka havde sænket prisen på en flaske vin med 33 øre grundet en afgiftsnedsættelse, hvis formål bl.a. var at nedbringe grænsehandlen og sikre danske arbejdspladser (!). Jeg skrev også: "Det er svært at forestille sig forhandlerne runde deres priser ned til nærmeste "pæne" beløb, næste gang priserne ændres. Så lur mig om ikke afgiftsnedsættelserne om kort tid hos alle er endt som en lille ekstra fortjeneste." Fire måneder er gået, og jeg har netop fået at vide fra REMA 1000, at man i denne uge går tilbage til de gamle runde priser. Og det sker ikke i forbindelse med en generel prisstigning. Jeg spurgte REMA, hvorfor de gik tilbage til de gamle priser, for afgiftsnedsættelserne er jo stadig gældende. Det kunne jo se ud til, at man stopper de 33 øre i egen lomme efter en kortvarig demonstration af god opførsel. Svaret var, at kunderne ikke kan finde ud af de skæve priser, og at de synes de er underlige. Hm. Men - fik jeg at vide - der er også priser der bliver rettet ned. (Af de otte REMA vine, som vi har anmeldt, er alle blevet rundet op.) Vi har til gode at se, hvor længe Føtex/Bilka udholder at have deres priser endende på ,67. Når alle priserne - som jeg spår de vil gøre - er vendt tilbage til "normalen", vil den eneste trøst være, at Lægeforeningens ængstelige formand, Andreas Rudkjøbing, som forudså at vi forbrugere ville drikke mere grundet prisfaldet, nu igen kan sove roligt om natten...

6. august 2019, 17:39

I stedet for at græde valgte vi at grine over følgende lille episode, da vi spiste frokost på en restaurant: Drikkevarerne, som vi bestilte, var: 1 glas hvidvin, 1 lille flaske vand med brus og en gang postevand. De to første ting fik vi som bestilt. Men postevandet var erstattet af en lille flaske mineralvand, hvilket vi gjorde opmærksom på. Jamen den mindste mængde postevand man kan få er en kande, sagde tjeneren. Oplyser du om det, fordi postevandet koster penge? spurgte jeg. Nej, det er gratis, svarede han. Fint, så bring du os bare en kande, og - fløj det ironisk ud af mig - om du så kommer med 10 liter vand, er vi stadig tilfredse. Man kan jo spørge sig selv, om tjeneren var dum eller prøvede at være snedig ved at forsøge at få indlusket et salg for den lille flaske mineralvand...

Juli 2019

30. juli 2019, 11:00

Det gentagne rosé-problem: Har typisk ikke noget på lager, når jeg skal bruge det. Dels fordi vintypen isoleret set er den der interesserer mig mindst, dels fordi man kan risikere en sommer som den i 2017 uden én eneste solskins-/rosédag, og så er der ikke noget ved at have noget liggende, som først bliver brugt næste sommer. Får derfor løbende ikke købt noget. Så når vejret kalder på intet andet end rosé, er lageret tomt. Og så er der den slagne vej: op i supermarkedet et par timer før maden skal på bordet. Hvilken er mon den bedste på hylderne? Ned i kurven med en, som jeg ikke kender, og så 25 minutter i fryseren. Af med skruelåget og så typisk et eller andet der ligner gab. Men som jeg skrev sidst, så kan det lade sig gøre at finde rosé, der giver drikkeglæde. Jeg ved bare ikke rigtig hvor.

27. juli 2019, 10:35

Da det første menneske satte fod på månen for 50 år siden, var det historisk. Der er især de seneste år sket en sproglig udvanding, så det nu også kaldes historisk, hvis der f.eks. er lidt flere mariehøns end normalt. Så nu vil jeg i min lille verden også kalde det historisk, at jeg i aftes smagte en rosévin, der ikke blot var seriøst god, den var også den nok bedste, jeg nogensinde har smagt. Da jeg besøgte Tenute Sella i Alto Piemonte på vores sommerrejse, var den første vin, jeg smagte, deres rosé, som jeg endte med at købe. Den var tydeligvis rigtig god. Men gennemsmagt hjemme og til mad, var den ikke blot god, den var supergod. For det første smagte den af noget, hvilket der ikke er garanti for, når man åbner en flaske rosé, og så havde den både kompleksitet og dybde i duft og smag, samtidig med at den havde det umiddelbare og forfriskende, som jeg ville blive skuffet over, hvis en rosé ikke havde. Historisk...

16. juli 2019, 10:25

Når jeg holder ferie, har jeg ingen computer med. Vinsiderne bliver derfor ikke opdateret. Jeg holder af at have en lille kinabog med, som jeg kan skrive i med en kuglepen. Og her har jeg skrevet nogle korte de sidste uger, hvor vi har været i Norditalien (med ophold undervejs i Tyskland). De vil blive bragt herunder en ad gangen de kommende dage.

Varenna, 11. juli 2019, 15:53

I Bellagio, hvor vi bor her ved Comosøen, vrimler det med restauranter. Men Trattoria San Giacomo, som jeg nævnte forleden i forbindelse med den meget observante tjener, er blevet vores stamrestaurant. Det er ikke utænkeligt, at vi kunne finde et sted, hvor man spiser bedre, men der er simpelthen så dejligt at være der. De tre meget forskellige tjenere er så søde. Selvfølgelig skal mad og drikke være i orden. Men at vi har valgt kun at spise dér, når vi er i Bellagio, har tydeligt gjort klart, med hvor stor vægt ånd og atmosfære indgår, når der skal vælges.

Bellagio, 10. juli 2019, 17:05

Overalt hvor vi har rejst i Frankrig og Italien, har vi været vant til, at man på almindelige restauranter serverer de lokale vine. Med mindre man går på en dyr restaurant, serveres der almindeligvis ikke andet. På en restaurant, hvor vi spiste frokost i dag, kunne man kun få én rødvin på glas, gudhjælpemig en Cabernet Sauvignon fra Veneto! Og vi er i Lombardiet! Jeg vil i resten af vores ferie undersøge glasudbuddet, før jeg sætter mig til frokostbordet, for jeg synes altså det er sjovest at smage på vine fra hvor jeg befinder mig. Som kontrast hertil besøgte vi i Gattinara (Piemonte) for nogle dage siden en restaurant, hvor man kun serverede Nebbiolo-vine. I mangel af andre rødvine ville Helle have hvid- eller rosévin til sin mad. Det eneste hun kunne få glasvis var - Prosecco...

Bellagio, 8. juli 2019, 17:17

Mange tjenere udvikler en måde at gå på, som skal demonstrere, at de er effektive, korrekte og skarpe. Det er en kæmpe fornøjelse, når man en gang imellem oplever en tjener, hvor der er tale om andet end tom attitude. Det oplevede vi i dag til frokost på Trattoria San Giacomo her i Bellagio. Vi spiste der også i går aftes, hvor jeg bad om en spand med is og vand til afkøling af vores 30° varme vin. Det gik som det skulle. Da jeg så i dag hos samme tjener bestilte et glas vin til frokost, bemærkede jeg, at han på eget initiativ fandt en spand frem, kom is og vand i og ude i køkkenet stillede den flaske jeg skulle have vin fra i den. Her tilbragte vinen ca. 10 minutter, før han kom og hældte op. I øvrigt uden nogen som helst form for gøren opmærksom på, hvad han stille roligt havde foretaget sig i kulissen. Hvilken opmærksomhed, hvilken skarphed, hvilken service-mindedhed. Vi kommer tilbage i aften.

Gattinara, 6. juli 2019, 18:25

De fem producentbesøg er nu klaret. Som nævnt forleden var de aftalt hjemmefra. Det har været helt nyt for mig, at flere - tre af dem - da vi aftalte besøgene, gjorde opmærksom på, at smagningerne kostede penge, mellem 14 og 20 €. Jeg har besøgt et trecifret antal producenter især i Italien og Frankrig, og har i de næsten 25 det har stået på kun én gang før (i Beaujolais i 1995) oplevet at skulle betale for at smage. Ikke at jeg synes det er urimeligt. Men det er nyt. En speciel tradition i Norditalien? Det glemte jeg under besøgene at spørge om.

Hamburg, 1. juli 2019, 17:32

Tilfældet ville, at lige efter at vi havde besluttet at tilbringe nogle dage ved Comosøen i Norditalien, landede bogen Italiens hemmelige vine på vores anmelderbord. To af de anbefalinger, som forfatteren Steen Asmussen har med i bogen, er områderne Valtellina og Alto Piemonte, som ligger henh. ca. 55 km nordøst og 80 km sydvest for Comosøen (fugleflugtslinje). De er med i vores planlagte tur, som vi netop er begyndt på. Jeg er Asmussen taknemmelig for hans inspirerende og dybdegående beskrivelser af områderne og deres vine. Fem producentbesøg er aftalt.

Juni 2019

22. juni 2019, 10:00

I mangel af bedre har jeg nogle gange, når jeg skulle besøge et ukendt sted, søgt restaurantanbefalinger på tripadvisor. I de tilfælde, hvor jeg har fulgt anbefalingerne, har det været med svingende held. Forleden gik det helt galt. Jeg skulle spise frokost med en veninde et sted midt mellem vores respektive bopæle, fandt på tripadvisor en italiensk restaurant, der så ud til at dække behovet, og som stod som nr. 1 af byens 16 restauranter med en score på i gennemsnit 4,5 ud af fem mulige stjerner på baggrund af 86 anmeldelser, hvilket burde give en vis troværdighed. Vi fik de italienske klassikere bruschetta og vitello tonnato. Især sidstnævnte var decideret ringe, en kvalmefremkaldende tunsovs, der mestendels bestod af mayonnaise. Man blev ikke alene mæt men mistede appetitten for resten af dagen. På den baggrund vil jeg kraftigt overveje om jeg, når jeg næste gang skal finde en restaurant et ukendt sted, hellere vil gå efter tilfældighedsprincippet end konsultere tripadvisor.

14. juni 2019, 7:57

Der er næppe nogen med en observant hjerne, der ikke bemærker, at der fra tid til anden opstår nye måder at reklamere på, også måder som ikke forekommer helt stuerene. Jeg har i tidens løb købt en del vin på såkaldt forsalg, som efter min erfaring altid har handlet om, at man betaler en lavere pris før flaskerne er ankommet til forhandleren. I nogle tilfælde sælges vinene på denne måde endda, før de er blevet aftappet. Men for første gang købte jeg for tre uger siden en vin på "forsalg", hvor vinen kunne leveres med det samme; jeg modtog den dagen efter bestillingen. Nu er det at bryde en sædvane jo ikke nødvendigvis at sidestille med vildledende markedsføring. Jeg slog "forsalg" op i Den Danske Ordbog, og her defineres det som "salg af noget inden det almindelige salg er begyndt især om billetter til en forestilling eller et andet arrangement forud for det almindelige salg ved indgangen". Så forsalg er i det nævnte tilfælde vel blot at sætte en vin på tilbud, inden den har været solgt til normalpris i en periode, hvilket, hvis det blot hedder tilbud, er ulovligt. I det aktuelle tilfælde kunne jeg godt forestille mig, at vinens værdi er lig med forsalgsprisen, og jeg forventer derfor, at den kommer på tilbud til sin reelle værdi igen med jævne mellemrum. Og at den i den mellemliggende tid vil blive solgt til en for høj normalpris. En sådan praksis er jo efterhånden så almindelig, at ingen - mig selv inklusive - orker at brokke sig over den mere.

Maj 2019

11. maj 2019, 13:41

Hvorfor bruger vinskribenter, når de beskriver dufte eller smage, ind imellem ord, som de færreste kan forventes at kunne associere med noget? Er det for at blære sig/hæve sig over pøblen eller for at gøre beskrivelsen så præcis som muligt? Jeg har i artiklen Alle de ord... nævnt eksemplet (som er frit efter hukommelsen) "dug i Sahara en efterårsmorgen", som skulle være en af en vins dufte. Langt ude. Men måske nogen alligevel vil tænke, nåh, vådt sand det kender jeg da. Men dug på sand. Og så lige i Sahara? Og så lige en morgen, og om efteråret? For nogle uger siden stødte jeg på "oversavede jernbanesveller" i en vinanmeldelse. De fleste af os kan sikkert genkalde os duften, som fremkommer, når man har savet i et stykke træ. Men hvor mange har lige stået med næsen i en oversavet jernbanesvelle? Og derfor: hvad skal sådan en beskrivelse så gøre godt for? Men igen: de fleste kan trods alt her - ligesom med duggen i Sahara - nok lave et spring til noget velkendt. Det kunne jeg ikke i dag, hvor en vin ifølge en anmeldelse bl.a. skulle dufte af "astronautis". Meget længere kan man dårligt fjerne sig fra alment tilgængelige erfaringer. Og spiser de iøvrigt kun én slags is ude i rummet? I et forsøg på at finde mening med at bruge ordet, tænkte jeg, om der måske kunne være glemt et t, så det skulle have været astronauttis - ja, hvem ved? Men det blev det ikke meget bedre af. Nå, jeg har lige - efter at have skrevet det foregående - googlet "astronautis". Og ok, her blev jeg belært om, at der faktisk findes en på Jorden tilgængelig is fra Premier Is der hedder sådan. Og at mine erfaringer med dufte og smage simpelthen denne gang viste sig for snævre til at jeg kunne få det fulde udbytte af vinanmeldelsen.

7. maj 2019, 17:56

Jeg har flere gange hørt nogen fortælle, at de blot hælder vin, der er defekt, i vasken. Jeg tvivler på, at de samme mennesker blot smider andre ting, som de har betalt for, væk, hvis de ikke duer. En defekt vare er en defekt vare, så hvorfor acceptere at smide penge i vasken, bare fordi varen er flydende? Jeg har slæbt vine til både Frankrig og Italien i flere omgange for at bytte defekte vine, og det er altid gået fint. Men i går valgte jeg alligevel at hælde en fejl-vin ud. Den er købt i Paris for fire år siden, og det ville normalt næppe være et problem, hvis jeg mødte op med den i forretningen, men bonen var en af de "smarte", som hvisker sig selv ud, så den efterhånden bliver ulæselig. Så jeg står med 0 dokumentation for mit køb. Heldigvis en vin til kun 13 €. Og det er kun anden gang i mit liv, at jeg ikke får en defekt vin byttet (første gang var engang i det hedengangne LIC, hvor vinmanden ikke ville bytte grundet vinens alder). I de to omgange, hvor vi har testet systematisk for proprelaterede fejl (vi har artikler om dette), fandt vi begge gange fejl i ca. 5% af de ialt 800 testede vine, dvs. i hver 20. vin! Med det trecifrede antal fejlflasker, vi dermed har oplevet gennem årene, ville vi have spildt rigtig, rigtig mange penge, hvis vi ikke havde byttet. To ubyttede vine over adskillige tiår er til at leve med.

4. maj 2019, 14:41

Når jeg er på dagtur til København, får jeg ofte brug for lidt frokost. Forleden ramte en femstjernet smagsoplevelse mig. Og noget overraskende, for det var blot en grønsagssalat med dressing. Men den var thailandsk, og de thailændere kan altså noget med at få ting til at smage af noget. Det var på det lille sted Tonkin på Dronningens Tværgade (jeg har siden læst, at der findes flere District Tonkin rundt omkring). Salaten hed Nom Dong Kinh/Tonkin salad. Sammen med en fadøl fremstillet specielt til dem gik det hele op i en højere enhed.

April 2019

23. april 2019, 9:50

Helle gjorde mig opmærksom på nogle vildt forkerte oplysninger om tilsætningsstoffer i vin fra nyeste nummer af Alt for damerne. Kvinder skulle angiveligt være lidt bange for at dumme sig, når der er mænd til stede, og der snakkes vin. Så artiklen handler om et kursus Qvinde kend din vin, hvor de udelukkende kvindelige deltagere kan spørge og ytre sig uden ængstelse for at "dumme sig". På et tidspunkt drev nogle voldsomt ukorrekte citater om vin fra mænd, som befinder sig helt i front i vin-/madbranchen, mig til at skrive vores grundigt researchede artikel om bl.a. økologisk og biodynamisk vin. Det er seks år siden. Siden har væksten i korrekthed i hvad der skrives rundt omkring - f.eks. om tilsætningsstoffer i vin - været markant. Naturligvis ikke udelukkende grundet vores artikel, men ordlyden i nogle artikler viser, at vi har fungeret som kilde. I nævnte udgave af Alt for damernes nås et absolut bundniveau. Jeg citerer en af artiklernes manchetter: "Vidste du at der er tilsætningsstoffer i vin? Ikke i kvalitetsvin forstås, men i billig vin af druer, som bliver fragtet fra markerne i store tankvogne. Undgå tilsætningsstoffer ved at vælge vin, der er hældt på flaske på vingården." Det er jo rent nonsens, som man måske kunne slippe af sted med for 30 år siden. Som nævnt er også fremtrædende vinbranchemænd leveringsdygtige i vrøvl og grov fejlinformation. Men hvis kvinderne er så bange for at virke dumme, når de udtaler sig om vin, kunne jeg opfordre kvindelige journalister til at gå forrest og til at gøre sig umage.

3. april 2019, 15:28

Som et led i mine opdateringer af priser og tilgængelighed for de vine, som vi har anmeldt, har jeg lige fået tilbagemeldinger fra et par supermarkeder, hvor priserne begge steder er faldet grundet afgiftsnedsættelser, der lige er trådt i kraft. Rema 1000 meldte om prisfald på 33 øre for en flaske vin, Salling Group (føtex osv) havde et prisfald på 26 øre. Jeg undersøgte lige, hvad det nu var for noget, og fandt begrundelsen i lovforslag L 145: "Lovforslaget er en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2019 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Lovforslaget har til formål at udmønte en del af de aftalte afgiftslempelser, der bl.a. skal være med til at nedbringe grænsehandlen og sikre danske arbejdspladser." Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing er mindre begejstret for de nye afgifter end de hyperindgribende politikere: "At sænke afgifterne vil betyde, at flere drikker mere. Det er meget trist, når man ved, hvor store skader alkohol er årsag til." Altså helt ærligt. Hvem kan få sig selv til at tro, at 35 øre (nedsættelsen ifølge loven) gør nogen som helst forskel i nogen som helst retning? Og hvor længe varer det, før priserne ikke længere ender på ,67 eller ,74? Sidst det samme skete, kørte nogle få forhandlere i nogle få måneder med sådanne skæve priser, der skulle vise, at den ændrede afgift kom kunden til gode; de fleste satte ikke priserne ned og puttede dermed afgiftsnedsættelsen i egen lomme. Det er svært at forestille sig forhandlerne runde deres priser ned til nærmeste "pæne" beløb, næste gang priserne ændres. Så lur mig om ikke afgiftsnedsættelserne om kort tid hos alle er endt som en lille ekstra fortjeneste. Nå, det er måske også meget godt, så får vi ikke alle de ekstra alkoholrelaterede skader...

Marts 2019

30. marts 2019, 22:33

DR2 sender i øjeblikket en udsendelsesrække, "Kinesisk mad". Det er fremragende fjernsyn. En svensk mand fremviser on location alle afskygninger af autentisk kinesisk madkultur fra det fattigste til det rigeste, fra grillede vand-kakerlakker og slangeblod til oppustede pekingænder. Det er meget anderledes i forhold til, hvad vi europæere er vant til. Den svenske vært er fremragende, naturlig og ærligt reagerende på, hvad han oplever. Jeg ved, hvor krævende det var for mig at lære italiensk, så jeg kan bruge det nogenlunde flydende, når jeg i Italien møder mennesker, der ikke kan ét udenlandsk ord. Så min respekt for den svenske vært, der har lært sig kinesisk - fra en helt anden sprogstamme - så han utvunget kan kommunikere med de kinesere han møder, er kæmpestor. Selv hvis man ikke interesserer sig for, hvad man indtager gennem munden, giver disse udsendelser et fantastisk indblik i, hvordan det i disse år er at leve i Kina. Jeg bliver hele tiden overrasket. Se det!

23. marts 2019, 10:28

Jeg synes det er ganske sjovt at se Maddysten i TV, hvor mennesker, der virker befriende almindelige, konkurrerer om at lave lige så almindelige retter. I går skulle de lave pizza og en pastaret. Begge dele synes jeg er spændende (jeg har udviklet på min pizza i 45 år). Der er masser af den type mad-konkurrence-programmer, som jeg ikke følger med i, men hvor jeg alligevel har set nok til at vide, at en fællesnævner er, at det foregår under tidspres. Deltagerne farer rundt og stresser. F.eks. med pizzaen, hvor de, der bankede en dej sammen hurtigst, fik flest ingredienser at vælge imellem. Og de sidste 10 sekunder kæmper deltagerne med at blive færdige ikke bare med små detaljer men helt afgørende aspekter af deres kreation. Det kan selvfølgelig have en vis underholdningsværdi. Men hvor ville jeg foretrække et koncept, hvor deltagerne fik to eller tre timer til at lave en pizza og frit valg blandt alle ingredienser. Tænk hvilken inspiration man kunne få både mht. at lave en ordentlig dej og finde noget at putte på, som virkelig spillede. Og så kunne fokus på at arbejde langsomt med hjælp fra en rolig og ustresset hjerne inspirere til en anden måde at være i køkkenet på, end hvad der vist er almindeligt rundt omkring i vores land: At lave mad skal være billigt og gå så hurtigt som muligt. Giv os noget TV, der kunne gøre os mentalt rigere i forhold til vores daglige madlavning!

Februar 2019

24. februar 2019, 8:37

I forlængelse af nedenstående med den stakkels vinproducent, hvis kone ikke kunne lide vin, hvilket jeg skrev måske kunne være lidt ensomt for manden: Jeg hørte en gang den gode gamle vinmand Flemming Hvelplund sige, at vin var noget man skulle drikke i selskab med andre. Og som jeg skrev nedenfor, er det da også det sjoveste. Men jeg kunne aldrig finde på at sidde og drikke vand til min mad, hvis fruen ikke er hjemme, og jeg må spise aftensmad alene. Dels elsker jeg at drikke vin, selskab eller ej, dels er vin efter min smag den flydende fødevare, der passer bedst til mad. Mad og vin er som skabt til hinanden. Og jeg kan helt uden problemer nyde vin, selv om jeg kun er i mit eget selskab. Ensomheden bliver heller aldrig tyngende, selv om jeg på aftener, hvor Helle afstår fra at drikke vin, er alene om at drikke min Barolo eller naturvin, eller hvad hun ellers ikke kan lide. Men det står selvfølgelig enhver frit for, når man er alene, at spise sin mad uden salt eller uden grønsager eller uden vin, hvis man synes det giver mening.

20. februar 2019, 9:10

Vi spiste en gang middag med en vinproducent, som fortalte os, at hans kone ikke kunne lide vin, så hver dag drak han flasken alene. Det gav ham selvfølgelig isoleret set den fordel, at han ikke behøvede at spare på dråberne, for at sikre at der var nok til begge. Men mon ikke også det var en smule ensomt? Fællesmængden af de vine, som Helle og jeg kan lide, er stor. Og det er grundlæggende dejligt at kunne dele sin vinglæde - og alle andre glæder - med nogen. Vi er altid gladest, når der er en vin i glasset, som får os begge til at smile. Men åbner jeg en vin, som Helle ikke er så glad for, åbner vi for det meste endnu en flaske. (Det er sjældent mig, der vil have en anden vin, da jeg køber og vælger de fleste vine.) Man skal ikke sidde og være trist over, at der i glasset ikke er vin, som man kan lide. I løbet af den sidste uges tid har der været to "herrevine" på programmet. Den første var herre i en grad, at jeg måtte åbne en blidere vin. Fruen accepterede ugens herrevin nr. 2, idet en ordentlig bøf sørgede for det rette modspil. Det er aldrig helt til at vide, hvornår en vin ryger uden for vores smags-fællesmængde. Og når den gør, tænker jeg nogle gange på, at vi er trods alt er heldigere end den stakkels vinproducent, som altid trods ægteskabeligt selskab måtte drikke vin alene.

19. februar 2019, 08:08

Så er der gang i al det der Michelin-guide-halløj igen. Vi bruger altovervejende guidens stjerner som advarsler.

Januar 2019

29. januar 2019, 11:07

Man kan ikke anklage mig for at være sportsinteresseret. Men jeg så da håndboldfinalen i forgårs. Og det var jo en fin kamp, og verdensmesterskabet var øjensynligt velfortjent. Jeg havde forladt TV'et, da Helle inde fra sofaen kunne meddele, at nu sprøjtede de glade herrer rundt med Champagne. Ligesom man ser det ved f.eks. Tour de France. Det kommer jeg aldrig til at synes er festligt. Jeg synes det er er fladpandet, og det er respektløs overfor vinen, uanset om det har været Champagne eller billig Cava. Så lad dog vær'!

12. januar 2019, 13:34

De sidste lidt over 20 år har jeg en gang imellem talt op, hvor mange vine vi ligger inde med, og hvor stor en del af disse der ligger henholdsvis til drikning og til gemning. De første fem år var det ca. fifty-fifty, nogle af årene lidt flere til gemning, andre år lidt flere til drikning. Men efter disse fem år kom andelen af drikkevine pludselig op nær de 80%, og der har den ligget lige siden. Og i dag, hvor jeg lige har optalt, er 91% rubriceret i drikke-kategorien, den højeste andel nogensinde. Det skyldes givetvis flere ting: 1) vine produceres i højere grad drikkeklare i dag end for 20 år siden, 2) jeg foretrækker i dag nok vin i et yngre stadie end tidligere, 3) jeg lægger i dag i modsætning til tidligere meget sjældent vin til gemning på baggrund af hvad jeg tror om vinen men på baggrund af, at jeg har smagt den og fundet den for ung, 4) jeg har efterhånden lært, at risikoen for en dårlig oplevelse er større ved at gemme for længe end for kort, og på den baggrund er jeg blevet bedre til at få vinene ud af gemmekasserne i tide, 5) jeg er helt holdt op med at købe stor rød Bordeaux, som - i hvert fald dengang jeg købte sådan nogen - nærmest pr. definition skulle gemmes en del år. Det er glimrende alt sammen, for jeg finder det da sjovere, at de vine, jeg har, er til at drikke.

6. januar 2019, 17:33

Læste lige avisartikler, hvor folk udtaler sig om, hvordan og hvorfor de holder hvid januar. Som det fremgår af, at vi siden 1. januar har anmeldt fire nye vine, går jeg ikke til januar på hvid manér. Jeg har siden nytår godt kunnet mærke en udtalt trang til slank og ikke for tung mad og ditto vin. Men altså, selv om der skrues op for kalorierne og fedtet til jul, og vi spiser flere retter og drikker mere vin nytårsaften end normalt, så hverken propper vi os med mad eller hælder alkoholiske drikke ned i mængder, der ødelægger næste dag. Så oplevelsen af, at nu skal der detoxes, er heldigvis langt væk. Jeg ved i øvrigt heller ikke, hvor meget jeg tror på det gavnlige i at gå til yderligheder. Jeg må jo også tænke på min lever. Måske den til februar vil blive ked af, hvis jeg i en hvid januar har ødelagt dens kondital...

Prebens korte fra før 2019

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.