Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank

Prebens korte

August 2018

16. august 2018, 14:46

Ifølge et indslag på TV2 News forleden er mellem- og højtuddannede danskere gode til at og efterleve diverse sundhedsråd om at spise sundt, motionere og ikke ryge. Men når det handler om at overholde Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser for alkoholindtag, kniber det angiveligt. En sundhedsmand indkaldt til lejligheden sagde, at oplysning åbenbart ikke var nok, og at der manglede "tiltag". Her sluttede indslaget. Tiltag? Her kan jeg blive helt nervøs. Vil jeg en dag med tilsluttet løgnedetektor blive udspurgt om mine alkoholvaner? Eller får jeg tvangsindopereret en chip, som tjekker mit alkoholindtag, så den myndighed, der oprettes ved samme lejlighed, og som modtager chippens rapporteringer, kan eksekvere passende sanktioner, hvis jeg overskrider grænserne. Tiltag? Hvor er vi på vej hen?

12. august 2018, 14:08

Jeg har via selvsyn konstateret, at der er stor forskel på, hvordan importører opbevarer deres vin. Gad vide, hvor mange vine rundt omkring der har stået i steghede rum over sommeren...

9. august 2018, 8:57

Vores lokale SuperBrugsen har et temmelig stort udvalg af rosé. Jeg har undret mig over priserne, som har kredset omkring de 100 kr., ville umiddelbart tro, at de typisk var billigere i et supermarked. Men rigtig mange af dem har også haft en mærkbart lavere tostykspris, som jo så nok skal anses for at være den reelle. Den slags irriterer mig altid, for da jeg ikke vil ikke købe to flasker af noget, jeg ikke har smagt, føler jeg mig snydt ved for én flaske at betale en pris, som jeg "ved" er for dyr. Jeg forholdt butikkens vinmand min irritation og mine holdninger, som han godt forstod. Han sagde, at jeg var velkommen til at købe to flasker, og hvis jeg ikke kunne lide vinen komme tilbage med den ene og få penge tilbage, på en måde så jeg kun kom til at betale tostyksprisen for den ene flaske, hvor man normalt - formoder jeg - kun vil give tilbage, så man kommer til at betale den fulde pris for den ene flaske. Ok, så er det sådan vi gør. Slæber to flasker hjem, slæber den ene tilbage, hen i kiosken for at få penge tilbage. Og sådan vil det også være i de fleste tilfælde, hvor jeg kan lide vinen. For man halverer jo antallet af smagsoplevelser ved at købe to af alting.

6. august 2018, 17:29

Jeg kan næsten ikke få nok af sommeren, som den har været i år. Men jeg er ved at have fået nok af "sommervin". Man kan selvfølgelig drikke hvad man vil årstiden upåagtet, men det har på det seneste ligget lidt fjernt med lysten til både vægtigere og mere raffinerede vine, som man skal "lytte" til. Og så har den stået på masser af skuffende rosé, hvidvine og lette rødvine, som isoleret set kan være glimrende. Men når der så - som i går hvor jeg fik en vidunderlig Nebbiolovin - kommer vin med mere substans og kvalitet i glasset, så melder tanken sig: Hold op, hvor har jeg egentlig savnet et ordentligt glas vin. Og så kan jeg godt forlige mig med, at sommeren på et tidspunkt ophører.

Juli 2018

26. juli 2018, 13:55

Jeg har lige stillet en flaske Beaujolais i køleskabet. "Rosévejret" fortsætter jo, men jeg har fornemmelsen af, at det kan blive lidt af en ørkenvandring, hvis jeg i supermarkederne skal prøve at finde noget rosé, jeg synes er sjov at drikke. (Onlinehandlerne er ude af billedet for tiden - de høje temperaturer egner sig ikke til vinforsendelse.) Men kold eller kølig Beaujolais kunne da være værd at forsøge sig med, når rosé er kedelig, og man ikke gider drikke hvidvin hver dag.

24. juli 2018, 17:35

Jeg kan ikke mindes hvornår vi sidst her til lands har haft rosévejr i den grad, som vi har oplevet i nogen tid efterhånden. Jeg synes ikke det er let at finde rosé, der rigtig er noget ved. Meget smager ikke rigtig af noget. Hvad gør man? Da jeg ikke selv i nævneværdig grad er leveringsdygtig i gode svar, har jeg netop valgt at sætte spørgsmålet på vores søvnige og inaktive debatforum.

13. juli 2018, 9:39

Er netop hjemvendt fra ferie, hvor vi har tilbragt to dage i Piemonte og ni dage i Provence. Som sædvanlig har jeg i min ferie været offline men har håndskrevet et par korte, som vil blive bragt nedenfor en ad gangen de følgende dage.

Apt, 8. juli 2018, 16:46

Hvad mad og vin angår, kræver det ikke nødvendigvis noget stort at give mig en lykkestund. Efter en frokost med en enkel salat med varm gedeost, hvor man selv blandede dressing af den olie og eddike, der blev stillet på bordet, ledsaget af 1/4 karaffel af husets vin, var jeg lykkelig. Jeg elsker sådan en let frokost med en let vin hernede i Sydfrankrig. Dels maden i sig selv, som står i grel modsætning til mine kedelige frokoster hjemme og på jobbet, dels denne følelse af mild velvære og lys afslappethed som en let vin kan give.

Alba, 3. juli 2018, 16:23

Endnu en gang glæder jeg mig over, at det hernede er muligt på en restaurant at vælge en virkelig god vin uden at føle sig flået. Den Barbera, jeg nævnte tidligere i dag, gav vi i går 33 € for på restauranten. Jeg har lige set den i en mad-vin-forretning her i Alba til 25 €. Et par slag på tasken: Vinen kunne koste ca. 325 kr. en detail i Danmark, hvis den forhandledes. Den ville så lavt sat koste ca. 700 kr. på en dansk restaurant, og så er jeg typisk der hvor jeg vælger en billigere model og tænker "jeg kan altid få en stor Barbera hjemme hos mig selv". Det er med til at gøre en stor forskel på at gå på restaurant i Danmark og her.

Diano d'Alba, 3. juli 2018, 12:09

Jeg synes efterhånden jeg kender rigtig mange Langhe-producenter om end selvfølgelig ikke alle af gavn. Så jeg var en smule overrasket, da jeg i går skulle vælge en flaske Barbera på restauranten Il Vigneto ved Roddi, hvor størstedelen af producenterne på vinkortet for mig var totalt ukendte. Vi prøvede en Mon Birone, Barbera d'Alba, Monchiero Carbone 2015, som var smadderflot. Hvor mit indtryk er, at vi i Danmark er rigtig godt dækket ind, hvad Barolo og Barbaresco angår, kunne vi efter min mening godt bruge noget mere god Barbera. Så nu er jeg spændt på, når jeg kommer hjem, at finde ud af, om vinen kan fås i Danmark. Il Vigneto er i øvrigt et dejligt sted at spise.

Juni 2018

30. juni 2018, 8:35

På vores første vintur til Frankrig i 1995 købte vi hos Luberon-producenten Val Joanis en - ja jeg ved ikke hvad sådan en hedder - man kalder den måske vinkøler, selv om den i bedste fald kun kan holde lidt på temperaturen, men altså sådan en åben lercylinder, som er meget dekorativ med en fin drueklasse på fronten. Jeg husker ikke, om vi købte den, fordi vi fandt den dekorativ, eller fordi vi ville bruge den til noget. Og jeg har kun en tåget erindring om, at vi vist har brugt den et par gange. Men i disse meget varme sommerdage, som vi har haft siden maj, har vi fundet god anvendelse for den. Vi nedkøler den i løbet af dagen i køleskabet, og nedkøler før servering rødvinen til et par grader under den temperatur, vi ønsker den skal have. Når vi så stiller vinen i "køleren" på bordet, passer det glimrende til et måltids penge: vinen er måske en anelse for kold fra start, men den bliver med de gode sommertemperaturer, vi har i år, dels hurtigt varmere i glasset, dels bliver vinen ganske langsomt også varmere i lercylinderen. Når dagens ret så har været lidt tid i maven, er vinen måske blevet en anelse varmere end ønskeligt, men kan man leve med det, giver arrangementet den fordel, at man kan blive siddende og nyde stunden på terrassen i stedet for hele tiden at skulle rende frem og tilbage og styre temperaturen v.hj.a. køleskabet. Det er muligt, at lertingen vil være lige så god til brug med hvidvin. Det skal prøves.

27. juni 2018, 16:38

Drak i går en skøn Barolo, Bergera Pezzole 2008 fra den lille og sympatiske producent Le Strette. Tænkte med glæde tilbage på de gode stunder, jeg tilbragte sammen med ejeren og vinmageren Mauro Daniele, da jeg af det konsortium, der bl.a. arrangerer Barolo & Friends, var inviteret ned og kigge mig omkring i området for nogle år siden. Le Strettes vine forhandles herhjemme, men jeg synes de er for dyre. Seneste årgang af Bergera Pezzole koster 499 kr. Jeg kunne godt tænke mig en dag at trille forbi dernede og se, hvad Daniele sælger dem for; min mistanke er, at det er til priser, der vil gøre det vanskeligt at forstå de danske priser. Men det bliver ikke i år. Selv om jeg synes, det er fantastisk at have bilen med i de skønne vindistrikter, går der nogle år mellem at vi orker den lange tur.

24. juni 2018, 16:38

I Berlingske kunne man forleden læse, at "Voksne danskere ligger nummer ét i druk i EU", uddybet: "Danmark er nummer ét i binge-drinking, hvor man indtager store mængder alkohol på én gang, viser rapport fra Europa-Kommissionen." Artiklen indledes med et eksempel: "Sofie har lige fået 12 i HF-dansk og for tre måneder siden datteren Filia. Det skal fejres. Og det bliver det med to flasker Asti, mor, svigermor, onkel, tante, husbond og datteren på tæppet i Kongens Have. Her er friske jordbær og muffins og højt humør. Solen skinner, og selskabet og dråberne er gode. Fire fra familien har delt de to flasker." Og hvad har disse fire drukmåse så fået indenbords? Sølle 1,875 genstande hver i snit. Det er under den såkaldte risikogrænse for mænd og under den gamle max-grænse-anbefaling for kvinder pr. dag. Dårligt eksempel. For en Asti indeholder kun typisk 7,5% alkohol. Ikke at jeg dermed betvivler, at vi er europamestre i alkoholindtag. Men familien i Kongens Have har ved denne lejlighed ikke bidraget til statistiken. Og havde det så været f.eks. to flasker Champagne, de fire havde delt, havde de hver fået 3 genstande til den festlige lejlighed. Heller ikke det havde været et godt eksempel på binge-drinking men bare på nogle voksne, der fester på yderst moderat manér og på nogle sippede journalister.

23. juni 2018, 8:58

Jeg takker PostNord, fordi de i går leverede en sending vin uskadt og til den lovede tid. Sidste år modtog jeg et anbefalet brev med eksamensbesvarelser i min postkasse. Modtagelse af et sådant skal som bekendt kvitteres. Jeg lod hændelsen passere, fordi brevet trods alt kom mig i hænde. Men i år blev eksamensbesvarelserne igen leveret i min postkasse, uden at jeg havde kvitteret for modtagelsen. Jeg kontaktede PostNord for at klage. I deres system figurerede brevet som ikke-modtaget, og de kunne ikke se hvor det var, idet det på sin vej fra Mors til Nordsjælland ikke var scannet siden Fredericia, heller ikke ved afleveringen i min postkasse. Den service har afsenderen, der ville sikre sig 100% at jeg modtog brevet, betalt 140 kr. for. En kollega fortalte mig et par dage efter, at hun 10 dage efter at hun skulle have modtaget et anbefalet brev ligeledes med eksamensbesvarelser, kontaktede PostNord, som kunne fortælle at det - ifølge scanningerne - lå et sorteringssted, hvorfra det ikke var kommet videre. Jeg har til gode at høre, om scanningerne talte sandt, eller om brevet kan være gået tabt. For nogle uger siden nåede et quickbrev med meddelelser, om hvordan man skulle forholde sig inden en hospitalsundersøgelse, ikke frem i tide. Modtageren var en 85 år gammel kvinde, som vi kender. Hun skal have sin post leveret til sin lejlighed på 4. sal, da hun ikke kan forlade lejligheden uden følgeskab. Leveringen skete flere dage for sent, og det dovne eller uvidende postbud havde derudover leveret ved stueetagens fællespostkasser, som kvindens datter tjekker en gang om ugen. På denne baggrund må det være på sin plads at rose PostNord for gårsdagens perfekte vinlevering - man bliver jo i denne inkompetence- og slendriankultur nøjsomt glad, når nogen gør det de skal. På trods af denne pragtpræstation er PostNord dog stadig en virksomhed, om hvilken vi herhjemme siger: Lad dem dø - i hvert fald den danske del af foretagenet.

21. juni 2018, 9:06

Den kortest mulige version: Tre vinleveringer i træk med Danske Fragtmænd: 1) kassen gennemvæddet med olie/benzin, 2) vinen stillet i solen i 50°, 3) vinen overnattet hos Fragtmændene, efter at der var blevet spildt 400 liter svovl- eller saltsyre på lageret. Grundet risiko for skader på vinene, har jeg afvist at modtage leveringerne, som var fra samme forhandler. De to første blev erstattet. Tredje gang: forhandleren meddelte, at de ikke mere ville levere til mig. Jeg siger: Vinforhandlere bør ikke levere med Fragtmændende, der er uegnede til at transportere vin. Og udsættes vinene for risiko for skader, bør det efter min mening give anledning til et mellemværende mellem forhandler og fragtmænd, ikke mellem forhandler og mig.

2. juni 2018, 17:17

Jeg gættede jo i går på, at der, hvor fragtmændene forleden stillede en kasse vin til mig, mens jeg ikke var hjemme, havde temperaturen været oppe og runde de 40°. Da vejret i dag har været magen til, bød min nysgerrighed mig teste, hvad temperaturen faktuelt kom op på. Så jeg stillede en vinkasse, der hvor fragtmændene sørgede for at den kom til at stå i tre timer i direkte sol, og målte temperaturen i samme tidsrum, som kassen med vin stod der forleden. Den kom op på 50°!

1. juni 2018, 17:44

Det er ved at udvikle sig til en temperaturføljeton. De vine, som jeg sidst fortalte, at jeg helt udenfor nummer havde accepteret at modtage på en dag - i forgårs - hvor meteorologerne havde lovet 28°, ankom ikke. Og fragtmændende vidste ikke, hvor de var. Det næste jeg hørte var en sms i går eftermiddags fra forhandleren, som meddelte, at vinene var leveret 12:30. Leveret mens jeg ikke var hjemme??? Når jeg udtrykkeligt ved ordreafgivelse skriver, at vinene IKKE må stilles! Da jeg så kom hjem, var vinene af alle steder stillet på en vestvendt terrasse, hvor der var fuld sol! Og dér kl. 15:30 var der 27° i skyggen, så temperaturen i solen kan sagtens have været oppe og runde de 40°, da det for alvor brændte. Helt uacceptabelt. Jeg har dermed fået en grund mere til at insistere på, at vinene ikke må stilles. Ikke at det nødvendigvis gør nogen forskel, når fragtmændene kan finde på at ignorere beskeden. Nu skal der så findes en ny dato, hvor jeg kan være hjemme og modtage en ny sending af de bestilte vine, for jeg vil ikke acceptere vine, der på den måde har stået og bagt. Så må tiden vise, om jeg når at få gavn af de rosévine, som var eneste grund til, at jeg accepterede levering på en varm sommerdag.

Maj 2018

30. maj 2018, 10:03

Jeg fortsætter lidt i temperatursporet. Jeg undlader konsekvent at få tilsendt vin i frostvejr, og når temperaturen begynder at snige sig over de 20°. Jeg er dog i gang med en undtagelse. Jeg bestilte for 10 dage siden nogle vine hos en forhandler, der desværre kun sender med Danske Fragtmænd. Her skal man enten være hjemme for at modtage, eller acceptere at vinene bliver stillet på ens eget ansvar. Jeg vælger at være hjemme. Og som almindeligt arbejdende person er det ikke hver dag jeg kan afsætte til at sidde og vente på fragtmandens ankomst. Men i dag er jeg hjemme, og jeg gav derfor i går forhandleren besked om, at de godt måtte afsende ordren. DMI har lovet 28° i dag. Langt over min grænse for forsendelse. Men altså, bestillingen handler mestendels om at få en portion rosé over, og det skal jo helst være mens vejret er godt. Og så er der ikke nogen specielt dyre vine med, så jeg vælger at sige: Når det er varmt i Italien, bliver vinene på enoteker og restauranter typisk lige så varme. Så overlever jeg nok en enkelt forsendelse varm vin. Forhandleren protesterede ikke over at sende. Og jeg ikke én eneste gang oplevet en forhandler meddele, at vedkommende ville udsætte en forsendelse grundet for koldt eller for varmt vejr. Gad vide, hvor forhandlernes grænse går, hvis de har nogen: ved 35 frostgrader? 35 graders varme? Det kunne være sjovt at undersøge, men det får jeg næppe nogensinde mulighed for, fordi jeg altid - på nær i dag - får sendt efter forsigtighedsprincippet.

28. maj 2018, 17:17

Det er ikke ualmindeligt for værter, tjenere og andre der serverer, at udvise ligegyldighed overfor den temperatur, som den serverede mad og drikke har. Og her snakker jeg ikke om, hvad der stadig kan opfattes som et lettere avanceret ønske om afkølet rødvin. Da jeg kom forbi TV'et i forgårs, mens de 400 gæster var ved at ankomme til kronprins Frederiks gallamiddag, bemærkede jeg, at hvidvinen var skænket op. Så inden gæsterne efter 1200 håndtryk var i nærheden af at være kommet til bords, var vinen forlængst opvarmet til rumtemperatur. Det skyldtes nok prioritering af praktiske forhold over passende vintemperatur, at man gjorde sådan. Og som sådan kunne det rumme en vis mening. Men for det meste skyldes den slags ren og skær ligegyldighed. F.eks. når man hælder den mousserende vin op på en solbeskinnet terrasse, inden alle gæsterne er ankommet, hvorefter man venter en halv time, inden der bliver sagt skål og velkommen, eller cafétjeneren, der, når ens kaffe er lavet, stiller den på disken og så går i gang med at modtage betaling eller bestilling fra andre gæster, eller tapper et glas øl, mens kaffen står der og bliver kold. Men måske medvirker det også til ligegyldigheden med serveringstemperaturen, at mange konsumenter er ligeglade. Jeg har flere gange som vært oplevet, at før en gæst stikker den første gaffelfuld af min varme og frisktillavede mad i sin mund, skal vedkommende lige bruge et kvarters tid på at fortælle om et eller andet, der er så vigtigt, at maden må vente. Ingen antydning af opmærksomhed på andet end nydelsen ved egen talestrøm. Både varm mousserende vin, der kunne have været kold, kold kaffe der kunne have været varm, og en gæst der holder foredrag mens min varme mad står foran vedkommende og bliver kold, kan jeg have det lidt svært med. Og som i så mange andre sammenhænge forstår jeg ikke ligegyldigheden.

26. maj 2018, 09:01

En Chinon i Meny!!! Dybt overraskende fordi rød Cabernet-Franc-Loire (Chinon er en af dem) er den eneste for mig vigtige vintype, som den danske vinbranche på nær Ubbe's Vinhandel er enig om ikke at beskæftige sig med. Jo, nogle importerer naturvine fra Loire, men det er uinteressant for majoriteten af danske vinnydere. På vores forrige sommerrejse til Normandiet og Champagne, købte vi rød CF-Loire i alle de vinforretninger, vi passerede. Det har vi også gjort, når vi har været i Paris. Og så pludselig en Chinon i Meny. (MEN som altid, når der reklameres med en for mig attraktiv vin i Meny, er den aldrig at finde i vores lokale filial; den skal først skaffes hjem.) Det er modigt af Meny at binde an med Chinon. For med det i Danmark nærmest totale fravær af opmærksomhed på de røde Loire-vines kvaliteter kan den sagtens komme til at stå og samle støv på hylderne. For hvem i dagens Danmark ved hvad en Chinon er? Jeg har til gode at finde ud af, hvor god vinen er. De mange vine, vi har købt i Frankrig både i supermarkeder og hos vinhandlere og helt ned til 5,44 €, har været af meget stabil og god kvalitet, så der burde være en chance.

22. maj 2018, 12:08

Det er sket mere end én gang, at Helle, når vi har smagt en rødvin, har sagt: "Jeg har lyst til at hælde vand i den." Altså for høj koncentration, for meget af det hele. Jeg har godt kunnet forstå, uden at jeg har været der, hvor jeg har haft decideret lyst til at fortynde. Men i går nåede også jeg dertil, og i en grad at jeg valgte fortyndingseksperimentet. Vi fik for nogle år siden en stribe vine til test fra en forhandler, som excellerede i søde, koncentrerede, alkoholiske bomber. Vi fik to af hver vin for at undgå at en fejlbehæftet vin skulle forhindre en anmeldelse. En af disse dubletter - en overdimensioneret chokoladevin på 16% - har det siden været svært at finde anledning til at konsumere. Det blev så i går, hvor jeg for første gang ikke blot havde lyst til at fortynde men også gjorde det. Da 300 kr's vinen var både for tæt og for sød, valgte jeg at tilsætte et skvæt af en rest Beaujolais fra Rema 1000. Det tilførte i klædelig grad friskhed, og den struktur, som lå skjult i vinens fedme, kunne opleves. Alligevel syntes jeg det var synd, idet vinens grundlæggende karakter blev noget udvisket. Så jeg valgte at drikke vinen som den var. Det er første gang, jeg har drukket en vin til 300 kr. til spaghetti med kødsovs. Med masser af chili, kanel og meget andet godt til at banke vinen på plads. Ellers havde det ikke været til at udholde.

13. maj 2018, 18:25

Det er sjovt som varmt vejr kalder på rosévin, som det kan være lidt svært at finde spændende eksemplarer af. Mange er intetsigende. Jeg sidder lige nu på min skønne terrasse badet i solskin, og jeg er stærkt fristet af at rive ned fra hylderne blandt en god forhandlers rosétilbud. Men jeg ved også, at det vil være klogt, hvis jeg behersker mig. Jeg har nemlig adskillige gange oplevet, at selv om jeg kun køber få flasker rosé om foråret med henblik på varmt udendørsliv, så ligger nogle af dem stadig på lager den efterfølgende sommer. Enten fordi sommeren udebliver, eller fordi jeg får lyst til noget andet, på dage hvor rosé kunne være det oplagte valg. Er der noget, der klæder de allerfleste rosévine, er det ungdommelig friskhed, så jeg prøver at styre den lyst jeg lige nu har til at købe ind til en hel sommer med rosésmagning. Men i aften skal der rosé i glasset, og så er det jo trods alt meget godt, at jeg har lidt til overs fra sidste sommer...

11. maj 2018, 9:34

En ægte vinentusiasts vej er brolagt med afgrundsdybe dilemmaer. Et af dem, jeg aktuelt konfronterer, handler om, hvorvidt jeg, når jeg vælger glas til Champagne, skal prioritere duften eller smagen. Mit Zalto champagneglas (flûte-typen) er skønt, når jeg lige efter ophældning stikker næsen i det. Nærheden til boblerne, der nærmest går lige i næsen, er nærmest fortryllende. Men jeg synes, at smagen bliver lidt klemt og uudfoldet i det snævre glas. Her går det straks bedre i Zaltos hvidvinsglas, som med de fleste Champagner, jeg har smagt på det sidste, fungerer rigtig godt og tydeligt bedre end i den slanke flûte. I hvidvinsglasset er der dog længere fra næsetip til vinoverflade, så den prikkende og umiddelbare duft, som (almindeligvis) er en stor charme ved mousserende vin, er erstattet af en mere almindelig vinduft, og det finder jeg typisk ikke er til Champagnes fordel, idet mange Champagner, jeg er kommet forbi, ikke byder på noget virkelig attraktivt i den henseende. Skulle jeg kun kunne vælge ét glas, ville jeg tage hvidvinsglasset og prioritere udfoldelsen af Champagnens smag. Én fordel er der dog ved dette ellers så ulyksalige dilemma: for at kvalificere sin oplevelse er man jo tvunget til at smage Champagnen flere gange i begge glas...

9. maj 2018, 14:22

Til vores aftensmad købte jeg forleden følgende frugter og grønsager: en appelsin, en bakke sukkerærter, en bakke bønnespirer og en potte frisk koriander. Da jeg kom ned i bunden af sukkerærterne var 5-6 stykker af dem rådne, og da jeg tog folien af bønnespirerne, lugtede de dårligere end ufriskt. Ikke noget vi skulle nyde noget af. Vi har de sidste år etableret en ny praksis: Når vi køber madvarer, gemmer vi bonerne, indtil maden er spist. For det hører i modsætning til tidligere ikke længere til undtagelserne, at noget af det købte er ubrugeligt. Og det er ikke blot i ét supermarked, det er sådan, men i alle som vi hyppigt handler i. Hvad grøntvarerne angår, er det paradoksalt, at flere og flere supermarkeder får etableret afkølede grøntafdelinger (hvor også kunden kommer på køl). Det skal vel signalere, at man går op i at bevare varernes friskhed. Vigtigheden af signalværdi kender vi fra, når de politiske kommentatorer ofte går mere op i, hvad de mener politikernes udsagn skal signalere, end i hvad det reelle indhold i det sagte er. Signalværdi over indhold. Man kan spørge sig selv om supermarkederne har lært noget her, for det er øjensynligt vigtigere at signalere friskhed end at levere friske varer.

April 2018

15. april 2018, 9:52

Vi har været en uge i Andalusien, og vanen tro er jeg offline, når jeg er på ferie. Men jeg har i min notesbog skrevet nogle korte, som jeg vil offentliggøre herunder med en dags mellemrum.

I flyet mellem Malaga og København, 14. april 2018, 17:17

Et lille købstip, der ikke kun gælder vin og spiritus men alle varer i taxfree-shop: I lufthavnen i Malaga - muligvis også i andre spanske lufthavne - har de den ordning, at hvis man køber for over 40 €, får man ved endnu et køb 20% rabat. Ikke noget de skilter med; man opdager det først, når man ved kassen får sin rabat-voucher. Sidste år fik jeg ikke noget ud af det, da jeg ikke kendte ordningen, og derfor havde købt hvad jeg ville i første ombæring. Men jeg kom i tanke om det, før jeg betalte for denne turs taxfree-køb. Så først købte jeg to flasker brandy for 46 € og var dermed berettiget til 20% rabat ved næste køb. I kurv nr. 2 var de resterende vine plus andre ting, som udløste en rabat på 30 €. Ved ikke om ordningen altid gælder, men nu har den gjort det to gange med et års mellemrum, så mon ikke?

Ronda, 13. april 2018, 8:41

Fik i går et tredje bud på en lokal brandy igen serveret i et stort og opvarmet glas. Den var tørrere end de to første og smagte mig rigtig godt. Normalt synes jeg at spiritus skal være mindst 40% men i dette glas passede den helt diskrete sødme og den lidt lavere alkoholprocent mig fint, så kan jeg finde flasken i lufthavnen, ryger der en i håndbagagen.

Ronda, 12. april 2018, 16:41

Når jeg er ude at rejse, synes jeg altid det er sjovt at prøve lokale drikkevarer. Under vores ophold i Frigiliana (lille hvid landsby) bestilte jeg lokal brandy to gange. På første restaurant kom det store cognacglas ind overdækket med et lille stykke stof med en underkop ovenpå. Da jeg smagte på brandyen, var den varm! Og det var åbenbart så vigtigt, at man ville holde den varm med nævnte overdækning. På en anden restaurant nøjedes man med grundig opvarmning af glasset. Ved ikke hvad drikken hed, men den var sød og velsmagende med lavere alkohol end f.eks. cognac. Ikke noget jeg bliver fan af, men jeg værdsætter at få noget jeg ikke har smagt, serveret på en måde jeg heller ikke har prøvet før.

Malaga, 9. april 2018, 15:41

Jeg er ikke specielt vild med, når jeg er på restaurant, at købe vin pr. glas. Helle og jeg var i går ikke enige om, hvilken hvidvin vi ønskede at drikke til vores fiskeret. At købe vin pr. glas kunne give os mulighed for at få det vi hver især foretrak. Jeg sagde til Helle, at det indebar følgende risici: 1) at vi ikke fik det vi bestilte, 2) et hakket forløb med ventetid, når vi bestilte nye glas. Vi valgte alligevel glasbestilling. Udover den forventede kamp om tjenernes opmærksomhed med deraf følgende afbrudt opmærksomhed på at spise og nyde, skete der så det, at det der skulle have været Helles glas Chardonnay nr. 2 var stærkt parfumeret som Muscat, som også var en valgmulighed på vinkortet. Ud med det. Tjeneren kom tilbage med en flaske, som der godt nok stod Chardonnay på, men det var modellen billigere end den vi havde bestilt. Han sagde, at det var den samme som den første Helle havde fået, og det smagte den også af. "Nå, så er jeg spændt på at se, om vi også kommer til at betale den billigere pris for det første glas", sagde jeg til Helle. Det gjorde vi ikke. Der var ovenikøbet to glas af den dyrere Chardonnay og et glas af den billige på regningen. Vi fik fjernet det glas, vi ikke havde drukket, men orkede ikke diskussionen om hvorvidt det første glas havde været den dyre eller den billige. Jeg fastholder min pessimistiske tilgang til glasbestilling og vil en anden gang gå med på en af Helles foretrukne eller forsøge at lokke hende med på min. Hvad som helst for at undgå glaskampen.

7. april 2018, 15:19

Én vin skiller sig ud, hvad holdbarhed angår, fra alt andet jeg har smagt: de gamle årgange af Marquès de Murrietas Rioja Gran Reserva, Castillo Ygay. Jeg købte for 20 år siden nogle flasker 1989. Den første drak jeg 15 år gammel, hvor jeg fandt at den ville have godt af at blive gemt! Den næste drak jeg i en alder af 19 år, hvor den var rigtig god, og jeg noterede "er stadig ikke bange for at den bliver for gammel". Det var så nok lidt voldsomt at lade den ligge endnu 9 år, hvilket ikke var en bevidst strategi, men tiden er bare gået. Jeg var naturligvis spændt på hvordan den nu var, 28 1/2 år gammel. Den første dag havde den klart et ældet oxideret præg, men den var ikke tørret ud og smagte vinøst. Jeg proppede den til og smagte den igen dag 3 og dag 4 efter åbning. Hvor man med rigtig mange andre vine, ville kunne forvente, at en iltning i denne størrelsesorden ville gøre dem udrikkelige, så havde Ygayen ikke forandret sig stort på tredjedagen; der var endda et let strejf af tanniner. På fjerdedagen smagte den faktisk mindre oxideret og bedre end de første dage. Og den kunne sikkert have holdt sig længe tilproppet. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Man skal dog kunne goutere et oxidativt præg, hvis man skal kunne finde nydelse i vinen. Det kan jeg, mens Helle frabeder sig. Med denne vin, den ældste jeg nogensinde har smagt, endte en epoke, for Ygay overgik til at blive fremstillet til hurtigere modning og havde ikke den kæmpekarakter med tonsvis af vital syre, som de ældre modeller havde. Det har været spændende at følge vinen over så lang tid.

Marts 2018

30. marts 2018, 10:24

Flere forhandlere reklamerer med prisgaranti, altså at man ikke kan finde deres vine billigere andre steder. En del af arbejdet med at vedligeholde Vinsiderne består i, at jeg med tre måneders mellemrum tjekker samtlige anmeldte vines priser. Her kommer jeg forbi rigtig mange priser fra rigtig mange forhandlere. Og jeg mindes ikke at have oplevet, at én eneste af de prisgarantier, jeg er stødt på, har holdt vand. Et eksempel (hvor jeg går ud fra at forhandleren har glemt et "ikke" før "lykkedes"): "og på 5 år er det lykkedes ét medie at finde én af vores vine (ud af ca. 2.000 vine) billigere hos anden forhandler i Danmark. - SÅDAN...." Mit pristjek af den eneste af forhandlerens vine, som vi har anmeldt, viste at udsagnet ikke holder (forudsat at jeg har ret i, at de har glemt "ikke"). Så nu er der et medie, der har fundet en af deres vine billigere. Ikke hos én anden men hos hele 17 andre forhandlere. Og det var ved tjek af blot én vin.

27. marts 2018, 15:22

Når jeg skal have vin sendt, beder jeg konsekvent om at få sendt på tidspunkter, hvor der ikke er frostvejr i tidsrummet fra afsendelse til modtagelse. Ved en fejl sendte en forhandler to dyre vine, som jeg havde bedt om at afhente i forretningen. Og da jeg ikke var hjemme ved leveringen, blev vinene kørt på distributionslager. Og her var der frost fra om aftenen til næste formiddag, hvor de blev kørt ud til afhentningsstedet, min lokale Meny. Øv. Det bragte mig til at undersøge, hvordan vinene opbevares i den situation. Postnord mener med en høj grad af sikkerhed at kunne sige, at vinene har været opbevaret indendørs om natten. Distrubutionshallen er ikke isoleret. Hvor længe skal der være frost, før temperaturen kommer under frysepunkt inde i hallen? Selv om vinen har været nede på de 4 frostgrader, som der var om natten, formoder jeg ikke det vil skade vinen, men jeg bryder mig ikke om tanken om at mine vine, som har kostet 525 kr. flasken på tilbud, bliver udsat for den slags. Jeg har ikke besluttet, hvordan jeg skal forholde mig. Og jeg var gerne fri for at skulle tage stilling.

21. marts 2018, 8:45

Trofaste læsere vil vide at jeg afskyr alverdens tilbudspriser af den ene og anden art. Jeg var vild med dengang Netto og Erik Sørensens Vinhandel kørte med faste priser. Så kunne man på enkleste vis til hver en tid koncentrere sig om at købe det man havde lyst til og brug for fra hele sortimentet. Men tilbudssygen har, som enhver med selv middelmådigt syn kan iagttage, bredt sig til selv de bedste forhandlere. Jeg har et stykke tid været opmærksom på, at det har forvredet mit forbrugsmønster: Der er mange steder masser af vine, jeg ikke kunne drømme om at købe til normalpris, fordi jeg ved, at de med jævne mellemrum kommer på tilbud. Og tendensen er mere og mere og hos flere og flere, at jeg simpelthen venter med at købe til tilbudene er der. Det giver et noget bumpet købe-flow, og det gør også, at forhandlere, der agerer på den måde, i stigende grad går glip af at sælge normalpris-vine til mig, fordi jeg, i samme grad som de overgår til at basere sig på tilbudssalg, mister tilliden til deres normalpriser. Et af mine små regnearksprojekter for 2018 går ud på at finde ud af, hvor mange vine jeg køber på tilbud, og hvor mange jeg køber til normalpris. Det viser - noget chokerende for mig selv - at jeg i skrivende stund i år har købt 77% af mine vine på tilbud! For online-vinhandlerne er det lige nu helt oppe på 94%, mens tallet for supermarkederne "kun" er 64%. Det kan sagtens se anderledes ud, når året er omme, og tallene vil være mere repræsentative. Men der tegner sig under alle omstændigheder et irriterende billede af en skævvridning, som tilbudshalløjet forårsager.

13. marts 2018, 08:29

Hvis man har studeret en smule, kan man vise kløgt og format ved at demonstrere sin evne til at problematisere. Og der er ikke grænser for, hvad vi i vores land, kan gøre til et problem. I sidste Søndagsavisen kunne jeg læse, at vi danskere er så glade for mad, at seks ud af ti erklærer, at måltider skiller sig ud som lyspunkter i deres liv. "Stakkels de fire sidste" tænkte jeg. Jeg anser - og har gjort det i umindelige tider - mit aftensmåltid som et af døgnets højdepunkter. Videre læsning af Søndagsavisens artikel var en spand koldt vand over min livsnydende sjæl, idet en såkaldt ernæringsekspert kom til orde: "...set ud fra et sundhedsperspektiv er det her også noget af det, vi kæmper allermest med i Danmark". Ernæringseksperten fortsætter: "...jeg forsøger at lære mine klienter enten at finde nydelse i andre ting i livet eller at finde nydelse i mad og råvarer, som de ikke intuitivt forbinder med nydelse". Både journalisten og jeg citerer sikkert "ernæringseksperten" udenfor kontekst. Jeg vil alligevel, nu hvor det er mig der har ordet, benytte lejligheden til at lægge et lod i den modsatte vægtskål. Uappetitlig artikel.

7. marts 2018, 18:04

Vi har lige fejret Helles runde fødselsdag på en restaurant. Hun ville egentlig helst have fejret den på en fransk restaurant, idet hendes selvforståelse har en flig af det frankofile. Vi har de sidste par måneder testet tre franske restauranter med formålet at finde en, der passede til lejligheden. Det gav ikke pote. Én serverede dejlig mad, men betjeningen var topmålet af inkompetence, en anden serverede rimelig mad - men ikke god nok til fest - og akustikken gjorde stedet til et rent støjhelvede, en tredje serverede mad, der ikke var tilfredsstillende. Så valget faldt i stedet på en italiensk restaurant, Amici Miei i Helsingør, en restaurant som Helle gennem årene i arbejdssammenhæng har oplevet stabilt leveringsdygtig i gode oplevelser til større og mindre selskaber. Hvor vinen næppe havde været en større udfordring på en fransk restaurant, måtte vi igennem smagning af fem af Amici Miei's hvidvine, før vi fandt en, vi syntes om. De fire andre havde den lille og primitive bitterhed, som vi synes skæmmer så mange italienske hvidvine. Så billedet er lidt det samme, som når vi rejser i Frankrig og Italien, hvor jeg oplever, at det er lettere at få god mad i Italien end i Frankrig, mens vi normalt holder os fra hvidvin i Italien. Det er svært at få det hele i én pakke. Amici Miei gjorde i øvrigt et super job på den store dag.

Februar 2018

17. februar 2018, 7:57

Jeg har på et tidspunkt haft tanken, at Prins Henrik kunne være kandidat til en, som jeg gerne ville lave et portræt af i vores sektion Vinpersoner. En bremse i forbindelse med at tage initiativet var mit indtryk af et meget stærkt filter fra kongehusets side, en anden bremse var min forestilling om, at selv om min forespørgsel skulle nå igennem til - ja jeg kalder ham gerne kongegemalen - ville jeg nok blive betragtet som "for lille" til at komme i betragtning til et interview. Jeg har ingen ide om, hvorvidt denne fantasi var realistisk eller ikke. Men jeg kan godt i dag ærgre mig over, at jeg ikke vovede initiativet, hvilket jo delvis kan tilskrives en portion indre jantelov. Lad mig derfor rose "prinsen" for ikke at ligge under for selv samme jantelov. Jeg har den dybeste respekt for det, han udtrykker i forbindelse med sit valg af, hvordan han vil stedes til hvile. Og jeg synes, det er trist at han ikke er her mere. Jeg havde gerne tilbragt et par timer i selskab med denne begavede værdsætter af alle gode ting i livet.

14. februar 2018, 08:44

Med alle de mindre hæderlige - for nu at sige det mildt - markedsføringsfiduser jeg efterhånden er stødt på, er min første tanke, når jeg ser noget mærkeligt, ikke at det nok er en fejl, men at det er et bevidst forsøg på at vildlede forbrugeren. Jeg modtog f.eks. i går en nyhedsmail fra en forhandler, der ellers plejer at opføre sig ordentligt, hvor en stribe vine var sat til salg angiveligt i, som det hed, meget små tildelinger. Jeg tjekkede hjemmesiden mindre end fem minutter efter modtagelse af mailen. Her var 13 af de 26 vine ikke på lager. Vine op til 750 kr. fra en total ukendt producent. At de skulle være udsolgt så hurtigt, tror jeg simpelt hen ikke på. Det lugter snarere af en ny variation over temaet "Skynd dig inden det er for sent."

7. februar 2018, 20:33

Det kan godt være at jeg er en smule "hysterisk" mht. at undgå forsendelse af vin, når det er frostvejr. Men så er jeg det. Jeg vil blot gerne sikre mig, at de vine, jeg modtager, ikke har været udsat for risiko for beskadigelse. Jeg ved godt, at vin grundet indholdet af alkohol fryser ved lavere temperaturer end vand, men for at være på den sikre side frabeder jeg mig modtagelse af vin i frostvejr, og det uanset om det er vin jeg køber, eller vin som vi får som prøver med henblik på anmeldelse. Hvad det sidste angår, forestiller jeg mig også, at forhandleren, der vel foretrækker gode anmeldelser, har sin interesse i at undgå risiko for skader under forsendelsen. Det svipsede forleden, på trods af at jeg i mail til en forhandler havde frabedt mig forsendelse indenfor døgn med frostvejr. Vinene blev sat til at trille af sted i en frostboks af en GLS-vogn igennem det meste af Danmark - lang tur - en nat, hvor der var 9 frostgrader. Sådan noget forstår jeg slet ikke.

Januar 2018

27. januar 2018, 12:38

I vores lokale SuperBrugsen har de rykket lidt om på vinflaskerne. En lille afdeling med 375 ml og 250 ml vine var fremhævet. Det er ikke noget vi har brug for. Men svigermor, som gerne vil have et glas vin en gang imellem, synes en hel flaske er for meget, idet den står og bliver slatten over de dage det tager hende at konsumere den. Og så får hun drukket mindre end hun egentlig har lyst til. SuperBrugsens småflaske-sektion fik os til at vågne i forhold til, at det er muligt at købe små flasker, hvilket vi simpelthen ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på. Jeg kiggede så i de andre supermarkeder, som vi frekventerede i dag. Netto havde udelukkende helflasker. Irma havde én lille flaske rød og én lille flaske hvid stående godt gemt af vejen nederst på en hylde i bag-in-box sektionen. Det får jo en til at indse, at der tænkes meget lidt på dem, som godt vil drikke vin i mindre kvanta (og som synes at det at tømme en bag-in-box over rigtig mange gange er for monotont), ligesom der - på trods af mængden af singler i vores land - kun tænkes lidt på dem, når der pakkes kød, hvor det almindeligste er, at der er to bøffer eller to kyllingefileter i en pakke. Alt er indrettet efter os, der lever som par. Så ros til vores SuperBrugsen for småflaske-initiativet.

24. januar 2018, 10:11

Hvorfor gøre noget let, når det kan gøres besværligt? Og hvorfor forholde sig inkluderende til sine kunder, når det er muligt at forholde sig ekskluderende? Coop har lanceret en mulighed for at man, hvis man har en smartphone og downloader deres app, kan få personlige tilbud, hvis man bruger sin smartphone ved kassen. Før jul var der noget Odense marcipan, jeg godt ville købe på tilbud. Men nej, kun hvis jeg havde smartphone + app. Har ingen af delene, men jeg har et Coop-medlemskort. Coop oplyste, efter at jeg havde protesteret over dette ekskluderende app-tyrani, at jeg kan få de personlige app-tilbud, hvis jeg aktiverer dem på Coops hjemmeside. Så skulle det køre, hvis jeg viser mit medlemskort ved kassen. Denne aktiveringsmetode oplyses ikke i reklamen. I denne uges Kvickly-tilbudsavis er den hverdagsolivenolie, som vi ofte bruger i vores madlavning, og som SuperBrugsen, Kvickly og Fakta (alle Coop) forhandler, på personligt app-tilbud. Det ville jeg så forleden aktivere. Men aktiveringen lod sig ikke gøre, fordi app-tilbudene først træder i kraft to dage senere end tilbudsavisens andre tilbud (det står med småt i tilbudsavisen, men det havde jeg overset). Udover at man skal have besvær med at aktivere et tilbud, hvorfor så gøre det enkelt og gennemskueligt ved at operere med samme tilbudsperiode, når det modsatte er muligt? Jeg kan godt lære at operere med to tilbudsperioder for samme forretning, og jeg kan også godt finde ud af at aktivere et tilbud på nettet. Men jeg kender gamle mennesker, der har sværere ved at overskue tingene, og som ikke i tilstrækkelig grad kan bruge en computer, og som heller ikke har en smartphone. Og som er væsentligt dårligere stillet økonomisk end mig. Dem er app-tilbudene en hån imod! Kikset og usympatisk.

19. januar 2018, 12:50

Jeg citerer lige vores aktuelle forside: "Det er som om vinbranchen går i stå hver eneste januar. Der fyres godt op under kedlerne op til decemberhøjtiderne. Og når de så er klaret...gaaaab." Efter at jeg havde skrevet det, kom jeg til at tænke på, at andre måske oplever, at der er gang i den igen grundet diverse januarudsalg. Jeg er kommet forbi ét af slagsen, som jeg følger. Og her har i hvert fald nogle af vinene fået opskruet normalprisen, så det er muligt at lave nogle besparelsesudsagn, der ser ud af noget. Jeg modtog forleden en nyhedsmail fra en forhandler, der har sat alle sine Champagner fra en bestemt producent på tilbud. Jeg købte fire af dem i november, og de er siden steget med i snit 8,7%. Set i forhold til novemberprisen kan man spare 11,3%, men når jeg sammenligner med novemberpriserne er besparelsen kun 3,7%. Så selv om der er udsalg flere steder, siger jeg stadig gaaaab.

7. januar 2018, 20:04

I vores køleskab har vi altid en billig flaske hvidvin stående. Uundværlig som frisker af en sovs eller anden mad der mangler syre. Det plejer at være Nettos Frascati, der kan holde sig i månedsvis uden at ændre sig - måske lidt foruroligende, men i madlavningssammenhæng meget praktisk. "Sovserødvin" har vi for det meste kun på køl, når vi kommer forbi en fejlbehæftet vin, altså ikke en med prop - den kan ikke bruges til noget som helst - men en der er mere eller mindre skæv og tør som følge af en proprelateret fejl, men som sagtens kan bruges til mad. Lige nu er der crowded i køleskabet med "sovsevine", hvide såvel som røde: Hvad de hvide angår har et skvæt af nævnte Frascati fået ledsagelse af en billig oversøisk Chardonnay, som vi serverede juleaften for en af vores ældre gæster, der kun drikker hvidvin, men som derudover er ligeglad med hvad det er for noget. Derudover en Pouilly-Vinzelles fra Irma, en vin som vi har anmeldt til én stjerne, og som vi derfor ikke drak. Men den kan sagtens bruges i maden. Vi er sjældent nødt til at købe sovserødvin, fordi vi ind imellem kommer forbi en rødvin, som enten er "skæv", eller som vi ikke gider drikke. Lige nu står der - noget usædvanligt - hele tre rødvine der venter på at blive brugt til noget sovs eller en rødvinsmarineret steg: En appassimento fra Netto, en vin, som jeg før jul brugte til et eksperiment med rødvinskogt rødkål, men som anskuet som drikkerødvin ikke rigtig trækker i os. Så er der det meste af en dyr flaske fejlbehæftet Chambolle-Musigny 2010 og endelig en syditaliensk vin, som vi oplevede som for sød til at vi havde lyst til at drikke den. Min dybe modstand mod at smide fødevarer ud gør, at disse vine ikke ender i vasken, før de er umulige at bruge til noget som helst. Og der skal virkelig meget til.

Prebens korte fra før 2018

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.