Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank

Prebens korte

December 2017

11. december 2017, 11:32

Der var et par vine fra den gode og sympatiske netvinhandler, vinolicious.dk, som jeg ønskede at købe. Så er der den sædvanlige med fragten, som jeg gerne undgår. Og hos vinolicious er grænsen for fri fragt 1000 kr. Det kan godt få mig til at gå i jagt i forhandlerens sortiment for at nå op over de 1000. Her greb jeg mig selv i en vane, som jeg nok har udviklet (om vanen er dårlig eller god er svært at afgøre): Når der er vinproducenter, jeg ikke kender eller har hørt om, slår jeg lige op i et par vinguider. Hvis producenterne ikke er nævnt, har jeg tendens til ikke at bestille. Jeg var på udkig efter billigere italienske vine, og her var flere af producenter ikke med i guiderne. Og så slog det mig: Det kan ikke være rigtigt, at jeg i den grad skal lade mig styre af, om en vin er med i en guide eller ej. vinolicious lader til at være fornuftige mennesker, så nu bestiller jeg bare det, som jeg har lyst til og læner mig op af deres dømmekraft.

6. december 2017, 7:57

En rigtig god pointe fra et kursus, jeg engang deltog i, har bidt sig fast: Når der kommunikeres, er ansvaret for at en besked når frem afsenderens, ikke modtagerens. Så hvis formidlingen mislykkes, må afsenderen prøve en ny strategi fremfor at erklære, at modtageren har misforstået. Selv om den ikke holder 100% i den virkelige verden, er pointen særdeles brugbar. Hos de vinforhandlere, der sender vin, arbejder rigtig mange - på andre områder seriøse og professionelle - ud fra den modsatte observans, der kunne formuleres som: "Du er som kunde ansvarlig for at vinen kommer dig i hænde. Vi sender sådan som det passer os og vores transportører." Betingelserne kunne uddybes: "Vi leverer, når vi ved, du sandsynligvis ikke er hjemme. Når du så ikke er hjemme, stiller vi bare vinen, uanset om det er i 20 graders frost eller direkte i solen i 40 graders varme. Og kommer der en forbi og snupper dine vine, hænger du på regningen." Hold da op en måde at tænke service på! Kunne det gøres anderledes? Ja, man kunne f.eks. - og det handler om alle der leverer pakker - tilbyde levering på tidpunkter, hvor folk almindeligvis er hjemme. Eller man kunne gøre det næstbedste, som faktisk allerede er en mulighed: tilbyde valgmuligheden uden omdeling: Pakken leveres til nærmeste "postbutik" eller "pakkeshop", hvor man så kan hente pakken typisk i nærmeste supermarked. På trods af at denne valgmulighed er billigere, end hvis postbudet forgæves skal slæbe pakken ind til en lukket dør, er det hos vinhandlere stadig ikke særlig udbredt at tilbyde denne brugervenlige og sikre form for levering. Jeg har endda flere eksempler på, at hvis jeg beder om den, så afvises eller ignoreres det. Så jeg skal affinde mig med, at forhandlere sender som de synes det er smart, i stedet for hvad jeg synes er smart. Og så kan der gå uger fra afgivet ordre, før der lige er hel en dag, hvor fruen eller jeg kan være hjemme og modtage. For hvis ansvaret for modtagelse er mit, så får pakken ikke lov til at stå ude foran min hoveddør og fryse til is, stege eller potentielt blive stjålet.

2. december 2017, 18:09

Jeg undrer mig lidt over min egen "opførsel" i relation til Champagne i den seneste tid, hvor jeg har købt, så jeg nu ligger inde med 13 forskellige Champagner, hvor jeg tidligere, når det gik højt, højst har haft et par stykker på lager. Og jeg påtænker at købe flere. Jeg har aldrig været rigtig vild med drikken, og jeg har konsekvent syntes, at det er den vintype, der leverer det ringest tænkelige forhold mellem oplevelse og pris. Og så alligevel tænker jeg på den Champagne, som jeg agter at knappe op om et øjeblik til aperitif og forret, som en mulig start på et nyt kapitel: Jeg vil undersøge, om jeg kan finde ind til noget Champagne, som jeg kan blive glad for. Hvorfor bruge penge på det, når projektet nærmest har karakter af at prøve at lære at holde af noget, som ikke har beredt mig de store glæder, og som oven i købet er dyrt? Jeg kan kun svare: tjooo, jeg har lyst, og jeg er nysgerrig. Eneste Champagne-producent, der indtil videre har begejstret mig, er den flere gange omtalte Dosnon, som vi besøgte i sommer. Og så tænker jeg: Når der nu findes en producent, som får mig helt op at ringe, så findes der måske også andre? Men jeg indrømmer: Lidt skørt og lidt nørdet er det.

November 2017

29. november 2017, 20:28

Jeg vil tro, at mange vinentusiaster kender det: Man kommer let op i et vist prisniveau, når man lægger størstedelen af sine vinindkøb andre steder end i supermarkederne. Godt skal det være, og så betaler man gerne ekstra. Hos os betyder det, at kun ganske få af de ca. 400 flasker, som vi ligger inde med, har kostet under 100 kr. Jeg kommer derfor let i den situation, når der f.eks. er spaghetti med tomatsovs eller noget med chili på hverdagstallerkenen, at jeg i ind imellem er nødt til at snuppe en vin, som reelt er "for god" set i forhold til den mere eller mindre vinmaltrakterende mad. Men når jeg så prøver at købe noget billigere vin, synes jeg for det meste heller ikke det er så morsomt. For jeg tager mig også et glas, mens jeg laver mad, og det er trist, hvis det er en kedelig oplevelse. (Ja, vinlivet er hårdt og fyldt med store dilemmaer...) Den eneste billige vin, jeg kan komme i tanke om har været en succes hos os for nylig, er Faktas Côtes du Rhône (Andeol Salavert, 2015). Den har til gengæld været rigtig nyttig i mange situationer. Men fra Italien er jeg i lang tid ikke kommet forbi noget tilsvarende, hvad kvalitet-pris angår. Men det må vel findes derude et sted?

26. november 2017, 13:47

Det er ikke kun os/mig, der giver tips videre til jer; det går også den anden vej. Trods vores manglende tilstedeværelse på de sociale medier, findes der læsere der sender os beskeder, selv om disse ikke eksponeres og dermed ikke kan likes. Et af de tips, vi har fået fra en læser, handler om hvordan man kan tjekke nogle (online)vinforhandleres lagerbeholdning. Det har jeg haft stor nytte af. For at nedbringe fragtudgiften pr. flaske tilstræber jeg, at der er et vist minimum af vine at putte i indkøbskurven, før jeg handler. Jeg venter derfor ofte med at købe, indtil jeg kan se, at forhandleren er ved at løbe tør for en eller flere af de vine, jeg ønsker at købe. Lagertjekket kan også være med til at forhindre panikkøb, når en forhandler skriver "få flasker" ud for en vin, man virkelig gerne vil have, og man så kan konstatere, at "få" betyder 200-300 flasker. Lagerstatus kan tjekkes i de webshops, der er forbundet med en forhandlers lagerstyring ved at man f.eks. lægger 1000 af hver vin, man vil købe, i indkøbskurven. Hos nogle nedjusteres antallet til det antal, der er på lager, hos andre kan man f.eks. få den forkerte besked "Varen er desværre ikke længere på lager", og så må man prøve at lægge færre vine i kurven, indtil man kommer ned på et antal, som er på lager. Der findes heldigvis også forhandlere, i hvis webshop lagerbeholdningen fremgår, og den service kunne man jo ønske sig, at alle ville praktisere. Men så er det - hvis man som forhandler vil fremstå som troværdig - nok slut med at bruge tricket med "få flasker" eller "få kasser", hvis det ikke passer.

25. november 2017, 10:01

Min normale praksis er at undlade at nævne navne på forhandlere, som jeg ikke bryder mig om. Jeg vil gøre en undtagelse, fordi det lige er lykkedes mig at foretage et glimrende køb hos en af de unævnelige, og fordi tippet måske kan bruges af andre. I vores sommerferie boede Helle og jeg i Champagnebyen Mareuil-sur-Aÿ. Jeg havde fra en af byens producenter udset mig en Champagne, som jeg måske gerne ville købe. Men konfronteret med prisen hos producenten (så vidt jeg husker 60-65 €), trak jeg mig. Jeg søgte forleden på danske forhandlere af vinen og fandt bl.a. Theis Vine, der sælger den til 799,95 (andre forhandlere sælger den til 499-650 kr.), tilbud: 519,95. Når man går ind på forhandleren-med-de-tårnhøje-priser's hjemmeside, får man mulighed for at blive Grand Cru medlem og derved få 150 kr. at handle for, hvis man køber for over 500 kr. Jeg meldte mig ind, bestilte vinen, som på tilbud jo netop kostede over 500 kr., og som jeg dermed skulle betale 369,95 for. Det er markant billigere end det, der udløste min "nærighed" hos producenten og ikke meget mere end hvad en flaske Moët & Chandon koster i Brugsen. Så nu henter jeg lige den vin og melder mig så ud igen.

19. november 2017, 13:38

Jeg synes, man bør afholde sig fra at udsætte sine medmennesker for smitte. Det giver - udover ubehaget og andre ulemper - os, der ikke går på arbejde når vi er syge, større sygefravær end vi kunne have haft. En banal forkølelse regnes af mange øjensynligt ikke for en sygdom, eller i hvert fald for en sygdom, som det er acceptabelt at overføre til andre. Når der i toget eller på min arbejdsplads er folk der hoster, nyser eller pudser næse, prøver jeg at bringe mig så langt fra deres skudlinje som muligt. Og jeg spritter hænder flere gange dagligt for at slippe for den potentielle smitte jeg kan have opsnappet fra dørhåndtag og hvad jeg ellers er fælles med kollegaerne om at røre ved. Specielt i dag er det af stor og trist betydning, at jeg i den forgange uge har mødt masser af hostende og snøftende mennesker. Jeg havde takket ja til at deltage i Vinakademiets fejring af dets 10 års jubilæum. Et arrangement ud over det sædvanlige, som netop er gået i gang. Jeg havde tilmeldt mig tre spændende vinseminarer samt middag med efterfølgende bar, hvor Vinakademiets lærere vil servere deres favoritter. Men for et par dage siden satte forkølelsen ind. Jeg håbede til det sidste, at jeg kunne blive så klar, at jeg kunne deltage, men sådan skulle det ikke gå. Udover at jeg går glip af noget, jeg meget gerne ville have oplevet, er der mennesker der i en uges tid ikke får erstattet de ydelser jeg skulle have leveret på min arbejdsplads. Altsammen formentlig fordi jeg har opsnappet virus fra en person, der synes, det er i orden at gå rundt i det offentlige rum og sprede sine vira. Nå, men tillykke til Vinakademiet, som jeg håber får en god dag!

16. november 2017, 16:29

Afmeldte for et par år siden nyhedsbrev fra en forhandler, jeg ellers havde været glad for, men som var overgået til at bombardere med nyhedsbreve, der stort set kun indeholdt "køb 6 flasker og spar...", hvilket for mig er 100% uinteressant. Ville så forleden ind og søge efter en dejlig vin, som jeg på et tidspunkt købte hos forhandleren. Nyt hjemmesidedesign, som måske ser smartere ud, men som var utåleligt at bruge: 1) Min vin var fra Veneto, en IGT Rosso Verona. Det interaktive design bød på både Piemonte, Toscana og flere andre regioner, men ikke Veneto. Der var dog kategorien Valpolicella, som smagte lidt af fugl, men heller ikke dér var vinen at finde. Så forhandleren håndterer sin database mangelfuldt. 2) Jeg fandt på anden vis frem til vinen, som var meldt "Udsolgt - Er snart tilbage!" Mailede til forhandleren: Hvornår er vinen tilbage? Svar: Den får vi ikke mere. (Så fjern den dog! - og fri mig for "er snart tilbage") 3) Når man på den lange sortimentliste får lyst til at læse om f.eks. vin nr. 55, klikker på den og læser detaljerne, og derefter vil tilbage til vinlisten, bliver man kastet tilbage til vin nr. 1, og da man for hver 9. vin skal vælge "hent flere vine" og vente lidt på indlæsning af disse, skal jeg være meget nysgerrig og have god tid, før jeg en anden gang vover at læse detaljer om en vin. 4) Tjekkede reklamationsretten, hvor en af mulighederne er, at man kan få en defekt vare repareret (øhh, hvordan foregår det så lige med en vin?), eller at man kan få varen byttet, hvis "manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet" (øhh, hvad er fejlagtig brug af en vin?). Dårligt gennemtænkt webdesign, sjusket databasehåndtering, forkerte oplysninger, irrelevant reklamationsret. meget sjusk og/eller overfladiskhed. Sådan var det ikke ifølge min erindring ikke, da grundlæggeren af forretningen stadig levede. Det kan godt være, at forhandleren har glimrende vine, men med den måde, de møder mig på nettet, vil jeg næppe erfare det, da jeg fastholder ikke at modtage nyhedsbrev, og da der skal noget ekstraordinært til, før jeg besøger hjemmesiden igen. Ifølge forhandlerens hjemmeside er de to, der står for hjemmesiden, henh. cand.mag og cand.it med speciale i strategisk kommunikation og branding. Morsomt.

14. november 2017, 15:20

Som jeg gættede på i foregående indlæg, bytter den forhandler de vine, som jeg modtog i en kasse, hvis ene endeflade havde været gennemvædet af noget lugtende benzin- eller olieagtigt. Så forhandleren skal selvfølgelig nævnes ved navn: Vinova, som jeg generelt er glad for at handle hos grundet deres for mig særdeles interessante sortiment og super service. Vinova vil gerne have vinkassen retur, så de kan bruge den over for fragtmændene. Så de må mene, at det er disses ansvar, hvilket også forekommer mig mest nærliggende. Det eneste jeg kan se for mig er, at kassen har stået nogen tid med den ene ende i en olie/benzinpøl, som kassen har suget op af - hvordan sådan noget end kan gå for sig.

10. november 2017, 20:59

Jeg gætter på, at jeg rundt omkring opfattes som en krævende kunde, for det er jeg. Jeg kræver f.eks., at der ikke er risiko for, at de vine, jeg får sendt, undervejs har været udsat for skader. I de tilfælde, hvor der kan være risiko for skader, ryger vinene retur. For nogle år siden betjente en ellers prof forhandler sig af en ny og frygtelig transportør, som vi heldigvis ikke ser noget til mere. Det tog hen over nytår over tre uger fra vinen var bestilt, til den ankom. Og den skulle slet ikke være ankommet, for jeg havde i ventetiden annulleret ordren, da der havde været streng nattefrost, og jeg havde fået at vide, at vinene på et tidspunkt - også om natten - havde stået i en vogn, der var brudt sammen. Så vinene havde fået frost. Det vil jeg ikke have. Trods min ordreannullering ankom vinene (med nogle bude der hverken talte dansk eller engelsk). Jeg accepterede ikke modtagelsen. I dag oplevede jeg en potentiel-skade-variation, som jeg ikke før har været ude for. Da jeg med glæde havde udpakket 12 vine, opdagede jeg, at der var en stor, sort plamage i den ene af kassens indre endeflader. Kassen havde dér tydeligvis været gennemvædet af et eller andet. Lugtede til plamagen: benzin-/olieagtigt. Kassen var inden åbning meget tæt tilpakket med tape. Og da vin kan optage stærke lugte, var spørgsmålet: Kan vinen have optaget noget fra benzindunsten i kassen i de dage, den har været undervejs? Det kan jeg ikke vide. Men jeg vil ikke acceptere, at jeg hver gang, jeg i det eller de følgende år åbner en af flaskerne (til en gennemsnitpris af 215 kr.), skal kunne komme i tvivl om, hvorvidt der er bismag, som skyldes indsivning fra olie- eller benzindampe. Jeg har foreslået forhandleren, at de sender en ny kasse, hvorefter jeg vil returnere "benzinvinene". Og jeg har, grundet den seriøsitet som jeg almindeligvis kender forhandleren for, forventning om, at det er sådan det bliver.

9. november 2017, 15:57

Efter at jeg ved et tilfælde (på restaurant Kadeau Bornholm) fandt noget Champagne, som jeg syntes rigtig godt om - hvilket jo viste at det eksisterer - er min Champagne-nysgerrighed steget lidt efter lidt. Og der skubbes yderligere til den ved læsning af Søren Fransk nyudkomne bog om Champagne. Herlig læsning (anmeldelse kommer senere). Også han havde det på et tidspunkt sådan, at han ikke opfattede Champagne som rigtig vin. Og der skulle også for ham noget til, før han kunne begynde at tage vintypen alvorligt. Jeg er kun i begyndelsen af denne fase og glæder mig over, at der er stort og ukendt land foran mig. Jeg kommer næppe til nogensinde at kaste mig over Champagne med samme ildhu som Søren Frank, men mindre kan også gøre det. Jeg har lige bestilt fire flasker fra en producent, som Frank bedømmer positivt i sin bog. Er lidt spændt på at se, hvordan mine oplevelser vil være i forhold til hans. For det vil jo i nogen grad være afgørende for, om jeg kan bruge bogen som guide. Men selv om det - hvis vores smag er for forskellig - skulle vise sig ikke at være tilfældet, vil det ikke kunne fratage mig min glæde ved bogen.

4. november 2017, 18:29

Ligesom der findes "politisk korrekthed", er det mit indtryk, at der også findes en vis form for "kulinarisk korrekthed" og dermed noget, man ikke så gerne skilter med, f.eks. noget man rigtig godt kan lide, men som ikke er fint nok til at man kan blære sig med det. Jeg lærte f.eks. på min favoritrestaurant, Bovio ved La Morra, ved at se en af de ansattes ansigtsudtryk, da jeg spurgte om et eller andet vedrørende trøffelolie, at det er et dybt foragteligt produkt, idet der er tale om kunstige trøffelaromaer. Det giver sådan set objektiv mening at opfatte det som andenrangs i forhold til, hvis der var smag fra rigtige trøfler i (men de smager jo bare ikke af så meget...). Min lille ikke-kulinarisk-korrekte hemmelighed er, at når Helle er ude at rejse, som hun er i disse dage, og hvor jeg har chancen for at spise og drikke noget, hun ikke er vild med, så er der noget jeg næsten altid skal have til et eller andet stykke kød og en flaske Barolo el.lign.: kogte majs (frostvare), som efter kogning og vandafhældning tilsættes balsamico, hvidløg og olivenolie (steges nogle minutter), dertil spaghetti + revet grana padano og ikke sjældent med et skvæt af den forkætrede trøffelolie. Jeg kan blive helt høj af denne kombination af smage på trods af nogle af ingrediensernes ikke specielt høje lødighed og den lidt mærkværdige sammensætning. Jeg går ikke ad vejen for at knappe en dyr flaske Nebbiolo op til mine hvidløgsmajs og min trøffelolie. Det er så skønt. Og unikt - jeg tvivler på, at kombinationen findes på nogen restaurant i hele verden...

Oktober 2017

30. oktober 2017, 20:31

Der er måltider - her forstået som mad-vin-kombinationer - som bider sig fast i erindringen. Jeg husker, at jeg for over 20 år siden for Helle serverede spaghetti med en kødsovs, der var velkrydret med bl.a. kanel, og dertil serverede jeg en Amarone i økonomiklassen. Waughh et match! Til aftenens kødsovs - også med kanel, hvidløg og masser af andet godt - ofrede jeg en Le Ragose Amarone, som jeg ind imellem køber et par flasker af, når Meny (især ved juletid) har den på tilbud til 150 kr. Ikke nogen kæmpe-Amarone men autentisk og god. Og til 150 kr. opleves det ikke som en forbrydelse at drikke Amarone til spaghetti med kødsovs. Det kan anbefales. Men husk kanelen!

21. oktober 2017, 17:15

Der skulle gå mindre end en time efter at jeg havde skrevet forrige indlæg, før jeg i TV2 News hørte om en af hverdagens fejl, men her er der tale om noget langt alvorligere, end at tjeneren siger, at restauranten ikke sælger danskvand, fordi hun ikke ved hvad det er, eller at hvidevarefirmaet ikke kan finde ud af at montere opvaskemaskinen, så lågen kan åbnes: Flere hundrede borgere i Region Syddanmark kan have fået forkerte svar på deres screening for tarmkræft, fordi man grundet fejl på en pakkemaskine overgik til manuel pakning, hvor man har sendt afføringsprøvesæt med forkerte navne og CPR-numre til over 600 personer. De, der har pakket prøvesæt i kuverter, har enten ikke kunnet læse, eller de har ikke gidet - eller måske mere sandsynligt: de har været mere optaget af hvad der foregik på mobiltelefonen - eller også har nogen glemt at fortælle, at navne på prøver og kuverter skulle matches. Uanset hvad så føjer denne fejl sig til den snart endeløse række af eksempler på nogen, der ikke er i stand til at udføre det arbejde, de er ansat til. Jeg beder til, at den øjensynlige accept af inkompetence og store fejlmængder, som ses overalt i vores samfund, ikke breder sig til flymekanikere, bilfabrikanter og hjertekirurger.

21. oktober 2017, 15:58

Jeg oplever for tiden så mange fejl og så megen inkompetence i alle mulige forskellige erhverv, at jeg spørger mig selv: Er det blevet værre? Og: skal man ikke længere kunne noget for at få et job? Jeg nævnte forleden maleren, der ødelagde Helles nyplantede lavendelbed, og vi har netop offentliggjort anmeldelsen af en restaurant, hvor man lader en ung mand uden nogen som helst viden om nogetsomhelst arbejde som tjener. Jeg kunne skrive en lang artikel om, da svigermor overgik fra et håbløst teleselskab til et andet knap så fejlbehæftet, og som først efter tredje teknikerbesøg havde en telefon, der virkede, for slet ikke at tale om hendes hjemmehjælp, hvor det ofte bare handler om at komme hurtigst muligt ud af døren efter uvillig og mangelfuld servicering. Og et stort hvidevarefirma, som vi havde et hyr uden lige med, før det efter tre montørbesøg lykkedes os at få placeret vores nye opvaskemaskine, så den ikke stod skævt, og så lågen kunne åbnes uden at støde på køkkenelementet. Og jeg har i dag modtaget en bog 9 dage efter bestilling mod de lovede 2-3, fordi der var sket en fejlsortering. Vi er lige kommet hjem fra en lille frokost på en café, hvor vi bestilte danskvand til vores mad. "Det har vi ikke" svarede tjeneren, så vi bestilte postevand i stedet. Da tjeneren kom med vandet sagde Helle, at det var højst usædvanligt at man på en restaurant ikke kunne købe danskvand, om de virkelig ikke havde f.eks. Ramlösa eller Carlsberg kildevand? Vi hørte så tjeneren råbe ud i køkkenet "Har vi danskvand"? Og et øjeblik efter kom hun med Carlsberg kildevand! Tjenere, der ikke ved noget om maden de serverer, intet ved om vin og nu her ikke ved hvad danskvand er for noget. Og alle de andre i alle mulige andre brancher, som ikke kan eller har forstand på det de får penge for at gøre, og som laver mere eller mindre graverende fejl. Hvor der er mennesker, sker der fejl. Men ifølge mine oplevelser er det ikke længere undtagelser men typisk hverdagskost. Hvad sker der?

15. oktober 2017, 14:40

Når det drejer sig om velkendte favoritvine som f.eks. de toscanske Sangiovesevine og tysk Riesling oplever jeg, når jeg prøver nogle for mig ukendte vine, ikke den store risiko for at få noget jeg decideret ikke bryder mig om. At prøve en ny Champagne er derimod en overordentlig risikabel affære. Der er meget Champagne, som jeg ikke synes smager godt. F.eks. en flaske, som vi netop har tømt, og hvor forhandlerens beskrivelse stillede en duft af citrus, æble, fersken, sten, liljer, farmors æblegrød og mirabelle i udsigt. Jeg oplevede støv, metal, brød og gær og intet frugtrelateret. Så når det skal handle om at finde Champagne, som jeg vil kunne lide, er det nok klogest at gå tilbage til min gamle strategi med at smage lidt på restaurant i ny og næ og købe, hvis det falder i min smag, eller finde nogle vinmennesker, som deler min modvilje mod brød- og gærsmagende Champagner og så prøve nogle af deres anbefalinger. At købe tilfældigt ind hos selv gode forhandlere er alt for risikabelt, når man har min Champagnesmag.

14. oktober 2017, 10:29

Som man vil kunne se af min artikel om Zaltoglassene er jeg lidt af en glasnørd, når det kommer til vinglas. Når det handler om spiritus, har jeg ikke gået op i glas på samme niveau. Jeg har et typisk italiensk grappaglas, et typisk cognac glas af medium størrelse, et whiskyglas, der fulgte med en flaske Glenmorangie og et Zalto digestiveglas. I går ville jeg have et glas af den fantastiske Calvados, jeg købte, da vi var i Normandiet i sommer. På den restaurant, hvor jeg smagte Calvadosen første gang, skete det i en balje af et glas med stor og ret flad bund. Hvorfor ikke prøve at servere vidunderdrikken af et stort rødvinsglas? tænkte jeg i går. Så mit store Zalto bordeauxglas kom frem. Det var fantastisk. I mit mere ordinære cognacglas foldede duften sig slet ikke ud på samme måde, og så trådte spritten frem, hvad den slet ikke gjorde i bordeauxglasset, hvor blot de rene og smukke aromaer væltede op. Det handler ikke om, at det er en Calvados, for jeg har også en mere simpel calvados, som kun har tilbragt relativ kort tid på fad, hvor den store årgangs-Calva har ligget 18 1/2 år på fad. Den simple udgave udtrykker sig faktisk bedre i mit lille og meget smalle digestiveglas end i cognacglasset. Det ser selvfølgelig lidt sjovt ud at drikke spiritus af et rødvinsglas, der kan indeholde 7 dl, men det virker!

13. oktober 2017, 17:31

Vi har glædet os usigeligt til vores efterårsferie, der er begyndt i dag. Champagnen kom på køl i går, nogle gode madindkøb er foretaget til i aften; det skulle være en glad aften. Men lige nu er jeg i tvivl om det bliver sådan. For vi har haft en maler til at male et vinduesparti udenfor. Da han var færdig, opdagede Helle at hendes selvplantede lavendelbed under vinduerne var ødelagt. Klovnen har stået med sin stige i bedet uden at skele til at der var planter nedenunder. Helle var knust og jeg var rasende. Planterne skal op og nye skal plantes. Og nu har maleren slukket for sin telefon, så vi ikke kan komme i kontakt med ham for at aflyse den aftale vi ellers havde om, at han skulle fortsætte i morgen, mens vejret er til det. Så med tristhed og adrenalin i blodet ved jeg ikke om jeg kan få mig selv til at knappe Champagne op. Humør og kamphormoner styrer hvad man har lyst til at spise at drikke, erfarer jeg her tydeligt. Om vi så ender med at trodse dette og tvinge Champagnen, perlehønen med det gode tilbehør og den dyre Bourgogne i os, i håb om at det kan medvirke til genetablering af det gode humør, har vi til gode at finde ud af. Og med håndværkere må det snart være sådan, at vi sætter os på en stol og iagttager alt hvad de foretager sig, så der kan gribes ind, når de kvajer sig, hvad vores erfaringer siger os, der er god grund til at gå ud fra at de gør. Men så kunne vi jo lige så godt gøre det selv, når den tid, vi godt ville spare, på den måde alligevel ikke bliver sparet...

6. oktober 2017, 17:19

Jeg abonnerer på et nyhedsbrev fra Føtex der hedder Vores vinkælder. De indeholder hver gang et par tilbud, som jeg dog ikke mindes nogensinde har fanget min interesse. Men jeg synes at de skriverier af Marie von Ahm, der linkes til i mailen, har været rigtig gode, de gange jeg har læst dem. Som jeg husker det, var der i en af disse mails reklame for vinglas, som man kunne købe i Føtex. Der var i mailen henvisning til et længere indlæg af von Ahm om glas, og her fremhævede hun de dyre Zaltoglas, som hun fandt anbefalelsesværdige, og som hun vist selv brugte (og som er mine favoritglas). Ikke et ord om Føtex's tilbudsglas. Fint og seriøst. I en mail, jeg netop har modtaget, henvises der til en artikel af hende med navnet "Hvad gør MALOLAKTISK GÆRING for vine?" Her skriver hun i et jordnært sprog om alt hvad der for de fleste vil være værd at vide om malolaktisk gæring. Også jeg lærte masser af nyt ved at læse artiklen. Fint at et supermarked leverer vininfo på det niveau.

2. oktober 2017, 14:40

I forbindelse med at jeg påtænkte at bestille nogle vine hos en forhandler, som jeg med stor tilfredshed har handlet hos adskillige gange, læste jeg lige hans beskrivelse af reklamationsret, herunder følgende: "Flasker med "prop" og andre former for dårlig smag eller duft forekommer uundgåeligt og må forventes af kunden i et vist omfang. Såfremt der forekommer "prop" i mere end en ud af tolv flasker af samme vin købt ved samme ordre, accepteres dette af [forhandleren] som en reklamation, og [forhandleren] vil i sådanne tilfælde foretage ombytning." Jeg googlede formuleringen, hvilket viste at adskillige andre forhandlere bruger samme formulering, som jeg gad vide, hvor stammer fra. Det er rigtigt, at prop uundgåeligt forekommer ind imellem, og at det dermed må forventes af kunden. Men når en vin har prop, er den altså fejlbehæftet, og man har mig bekendt krav på at få byttet en defekt vare. Og jeg mener ikke, at man som forhandler kan sno sig uden om købeloven ved at lave sine egne regler. Det skal så siges, at pågældende forhandler faktisk en gang har byttet en af mine defekte vine. Og jeg synes også, det er værd at nævne, at jeg kun én gang i mit lange vinkøberliv er blevet afvist, da jeg kom med en defekt vin. Overordnet har jeg ingen problemer med at få byttet vine med prop. Selv når en vin ikke har TCA-prop men blot er "skæv" (det som jeg kalder "halvprop", fordi det er en proprelateret fejl), bytter forhandlerne beredvilligt. Men jeg må indrømme, at udsigten til en risiko for ikke at kunne få byttet en vin med propfejl gør mig i tvivl om jeg tør handle hos pågældende forhandler(e). Så kan jeg bedre lide Carlo Merollis betingelser: "Decideret "defekte" vine (prop el. andet) bliver kun byttet, hvis vi får lov til at smage på "forbryderen", således at jeg kan bringe klagen videre til vinproducenten. Naturligvis holdes kunden skadesløs mht. alle udgifter, som er forbundet med returnering af den defekte flaske. Undertiden bytter vi pr. kulance, dvs. uden at insistere på at smage den formastelige vin, men det er noget jeg bestemmer fra gang til gang, og det er hverken en ret fra kundens side eller noget, der kan danne præcedens." Eller Atomwine's: "ATOMWINE ApS yder to års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten er begrænset af varens naturlige holdbarhed og forudsætter korrekt opbevaring og behandling. Reklamation skal ske i rimelig tid efter, at varens mangler er blevet opdaget. Reklamationer inden for 2 måneder efter konstatering af mangler gælder altid som rettidig."

September 2017

17. september 2017, 13:29

Som skrevet et par gange har Forbrugerombudsmanden skærpet reglerne for besparelsesudsagn angiveligt med formålet at sætte en stopper for udsagn om kæmpebesparelser ved køb af 6 eller 12 flasker (og tilsvarende i andre brancher), når man godt ved, at ingen i de tilfælde køber enkeltflasker. Reglerne trådte i kraft 1. september. Samme dag var det første man så, når man åbnede Berlingske, en dobbeltsidet reklame med kæmpebesparelser på vin. De gjaldt godt nok kun i pågældende weekend, men besparelserne skulle stadig ses i forhold til latterlige etstykspriser. I forgårs var der så igen på side 2 og 3 i Berlingske en dobbeltsidet annonce fra samme forhandler - gæt hvem - i den sædvanlige stil med 11 forskellige vine med opgivne gennemsnitlige besparelser på 41% og besparelser op til 50%, præcis den form for markedsføring, som Forbrugerombudsmanden må formodes at ville til livs. Det ligner jo nærmest en provokation fra forhandleren eller en test af, om der sker noget, hvis man blæser på reglerne. Hvis der ikke gribes ind over for det, er alt ved det gamle, og forhandlerne kan fortsætte med at gøre præcis som det passer dem.

8. september 2017, 21:29

Jeg fik i dag en mail fra en restaurant, som jeg har reserveret bord hos for måneder siden. De bad mig bekræfte den reservation, som jeg fik bekræftelse på, da jeg reserverede. Mailen var på engelsk. Jeg ringede op og bekræftede, snakkede med en, der kun kunne engelsk. Hvis man stiger ind i en bus og chaufføren kræver, at man taler engelsk for at kunne få svar på en forespørgsel, eller hos lægen eller kommunen, ville det så være i orden? Svært at forestille sig nogen svare ja på det spørgsmål. Vi bor i Danmark, hvor sproget er dansk. Hvordan er det gået til, at det helt åbenbart er blevet acceptabelt, at man som kunde på en restaurant i Danmark skal kunne tale engelsk for at være sikker på at kunne kommunikere med personalet? Nævnte mail og samtale er ikke eneste eksempel. På en dyr restaurant, som vi spiste på for en uge siden, kunne to ud af de fem tjenere, som servicerede os, kun tale engelsk. På flere andre caféer og restauranter, som vi har besøgt, har vi været ude for, at tjenerne kun taler engelsk. Jeg taler nogenlunde ligeså godt engelsk som dansk, så for mig er det ikke noget praktisk problem. Alligevel bliver jeg oprørt over tanken om, at hvis man her i Danmark som ikke-engelsktalende dansker møder op på eller skal kommunikere med en restaurant, så er man sat uden for. Det er ikke i orden.

1. september 2017, 11:37

Det er så i dag, Forbrugerombudsmandens skærpede regler for prismarkedsføring træder i kraft (tidligere omtalt her 19. juli). Jeg gentager i den forbindelse det relevante uddrag af Forbrugerombudsmandens nye kommentar til lovteksten: "Under særlige omstændigheder, hvor brugen af mængderabat på en vare er meget udbredt, og hvor forbrugsmønsteret – fx pga. rabattens størrelse – er sådan, at varen stort set kun købes under mængderabatten (fx at der stort set altid købes 2 stk. af varen og næsten aldrig 1 stk.), kan det være vildledende at benytte normalprisen for 1 stk. af varen som sammenligningsgrundlag i forbindelse med anvendelse af besparelsesudsagn." Så kan vi jo allesammen holde øje med, om det ændrer diverse vinforhandleres prismarkedsføring.

August 2017

31. august 2017, 16:15

For omkring 30 år siden var Erik Sørensen Vin hovedleverandør til mine vinhylder. Jeg husker de tykke, trykte kataloger, som, så vidt jeg husker, blev udsendt hvert halve år. Dem kunne jeg så sidde og bladre i, finde ud af, hvad jeg ønskede at bestille, indtelefonere min ordre - der var ikke noget der hed email - stille og roligt smage på de indkøbte vine, for så at genbestille de vine, der faldt i min smag nogle måneder eller et halvt år efter til samme eller ind imellem let forhøjet pris. Alle vine havde en fast pris og kostede f.eks. 35 kr., ikke 34,95. Regulært, tilregneligt, dejligt og let at forholde sig til. Denne tilregnelighed og regularitet kunne man indtil for nylig stadig finde hos nogle mere seriøse forhandlere, der endnu ikke var faldet for tidens tilbudspjat. Men nu er det meget svært at komme i tanke om en vinforhandler - også blandt de mest seriøse - der ikke er faldet til tilbudspatten. Så nu er det ikke længere bare at sidde i ro og mag over nogle uger eller måneder og finde ud af, hvad jeg vil købe. Nej, hos dem, der er overgået til at køre tilbud, er jeg overgået til mestendels kun at handle, når der er tilbud. For jeg gider ikke være til grin og købe en vin til 300 kr., hvor jeg har fornemmelsen af eller erfaringen med, at vinen på et tidspunkt vil komme på tilbud til 169. Det medfører, at jeg skal bruge krudt på over tid at forsøge at holde mig orienteret - ligesom i supermarkederne - om hvilke vine, der kan komme på tilbud, og hvilke der aldrig gør det. Og så gælder det om at gætte på, hvornår jeg handler mest fordelagtigt i forhold til de vine jeg ønsker, købe dem og lade andre vente til næste ordre, til når de en gang kommer på tilbud. Hold op, hvor er det - og de forhandlere der praktiserer sådan - trættende. Og tænk på al det krudt de bruger på at køre priserne op og ned i håb om at tjene flere penge, og os der bruger hjernekapacitet på at finde mønstre og handle derefter for at købe fordelagtigt. Der er her resurser - både hos forhandlere og os kunder - der kunne frigøres til mere opbyggelige formål.

27. august 2017, 13:32

Mine erfaringer med at styre vores vinlager har lært mig, at hvis jeg er i tvivl om jeg skal købe f.eks. tre eller fire flasker af en given vin, så kommer det til at passe, hvis jeg køber tre. Jeg kommer typisk ikke til at mangle den fjerde flaske, og før jeg havde vænnet mig til på denne måde at "underkøbe", kom jeg ind imellem - og lidt for tit - ud for at ligge inde med flasker, der pludselig skulle ad vejen for ikke at blive for gamle, hvilket er lidt kedsommeligt. Forleden ærgrede jeg mig dog over, at jeg ikke fik købt nogle flere eksemplarer, mens tid var: På vores sommerrejse besøgte jeg den økologisk producent Steffen Kess i Reil (ved Moselfloden i Tyskland) og smagte hans vine. Især én af dem, en Reiler Goldlay Kabinett Riesling trocken 2016 faldt i min smag, og jeg købte to flasker til sølle 8,60 € pr. flaske. Den første har jeg så lige nydt over tre dage, og det er en vidunderlig vin, super velduftende og -smagende, meget frisk og mineralsk, utroligt indbydende og let at drikke. Et pletskud i forhold til min smag. Den ville jeg godt have haft noget mere af. Men jeg vil stadig hellere komme i denne "mangelsituation" (ren luksus at "mangle" på dette niveau) en sjælden gang imellem end at skulle slås med at have for meget. Så jeg fortsætter min vanlige købsstrategi, ifølge hvilken det i øvrigt kun to gange har været relevant at købe mindst seks flasker af samme vin og endnu ikke én gang at købe 12 flasker. Så endnu en gang: kasseforhandlerne kan godt glemme alt om at have mig som kunde.

19. august 2017, 8:05

Læste på bt.dk en lille artikel om, at der er visse ting man klarer bedre med en øl eller to i blodet. Dr. Mathias Benedek (universitetet i Graz), som angiveligt er hovedforfatter til den undersøgelse, som artiklen lægger til grund, citeres bl.a. for at sige: "Selv om mange aktiviteter hjælpes af en høj, kognitiv kontrol, så bliver nogle rent faktisk skadet af for meget fokus. Alkohol kan reducere fikseringens effekter ved at løsne op for opmærksomheden." Det må være præcis det, jeg erfarede ved nogle små eksperimenter, som jeg engang foretog sammen med en gymnasiekammerat. Oppe på gangen lige ved siden af gymnasiets fysiklokale var der på væggen et tælleur, som man kunne tjekke sin reaktionstid med. Om det var med tiendedele eller hundrededele af et sekunds nøjagtighed, husker jeg ikke. Men tilstrækkelig præcist. Når kammeraten udenfor min synsvidde trykkede på en knap, begyndte uret at tælle. Jeg skulle, så snart jeg registrerede at det begyndte at bevæge sig fra 00:00:00, trykke på en knap, som standsede uret, hvorefter jeg kunne aflæse min reaktionstid. Vi fandt på at tjekke, hvor hurtigt jeg reagerede henholdsvis uden at have indtaget alkohol og efter indtagelse af en eller et par pilsnere. Til både hans og min overraskelse, reagerede jeg konsekvent lidt hurtigere med et par Hof eller Grøn Tuborg i blodet end uden! Jeg har ellers i hele min levetid udelukkende hørt, at ens reaktionstid nedsættes, når man får alkohol i blodet. Men sådan hører man jo så meget...

13. august 2017, 13:56

Yes, så er der gået en måned siden vi kom hjem fra vores ferie, og dermed kan vi begynde at smage på de på turen indkøbte vine (vi lader dem altid ligge en måned efter transport fra udlandet). Det er selvfølgelig fristende at smage lidt på varerne inden, men faktisk er glæden næsten større nu, hvor man med ferien tidsmæssigt lidt på afstand får genopfrisket de gode minder, når man tager en flaske.

9. august 2017, 19:04

Jeg har en god stund her på terrassen. Solen skinner, og jeg føler mig i balance med mig selv. Det med balancen gør mig i stand til at nyde det glas Barolo, jeg har skænket op. I går var situationen en anden. Det var meningen, at vi skulle have anmeldt den vin, som vi fik til aftensmaden, sådan som det altid sker, når vi drikker en vin (eller årgang), som vi ikke har smagt før, og som sælges i Danmark. Men vi følte os begge blæst skæve rent mentalt, fordi vi lige havde haft besøg af en person, der skulle rette op på de fejl og det sjuskeri, som en opvaskemaskineinstallatør havde præsteret, da han skulle erstatte vores udbrændte maskine med en ny. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der kan bringe mig ud af balance i samme grad som et håndværker- eller installatørbesøg. Før de skal komme, kommer jeg i en tilstand, der minder om forberedelse til konfrontation med en traumatisk situation grundet alle de dårlige oplevelser jeg har haft, fordi så mange laver et elendigt job, som kan kræve endeløse og opslidende opfølgninger og konfrontationer. Og fordi man i de brancher øjensynligt er enige om, at alle former for kommunikation om hvad der skal foregå, og hvornår det skal foregå, er totalt unødvendige. Det arbejdsmæssigt sjuskede, det ofte hårrejsende lave kvalitetsniveau og den disrespekt, som dét ikke at meddele sig om relevante forhold er udtryk for, kan mit sarte nervesystem ikke klare. Så selv om jeg, efter at opvaskemaskinen i går kom til at stå nogenlunde som den skulle, nok rent teknisk var i stand til at smage, som jeg plejer, så duer det jo i anmeldersammenhæng ikke, når evnen til at nyde midlertidigt er sat ud af kraft sikkert grundet en forbigående ændring af hjernens tilstand, der skyldes mobilseringen af kampberedskab og et sind, der er banket ud af balance. Det er dejligt når en vin er i balance. Sindets balance er nu heller ikke at foragte.

1. august 2017, 11:02

Efter at vi havde taget det første nip af vores Champagne-aperitif, kom vi i tanke om, at vi havde glemt at indkøbe de kikærter, der skulle stå i blød natten over til den følgende dags humusfremstilling. Da jeg stod for madlavningen, blev det Helle, der skulle trille op og købe dem. Her blev hun - mandag lige efter kl. 18 - mødt af politiets alkoholtest. Blæset viste en promille på 0,12. Ud fra mit øjemål af hvor meget jeg skænkede op, og hvor meget der var tilbage i glasset, da Helle kørte, er mit skøn at hendes slurk var på 10 ml og under ingen omstændigheder mere end 15 ml, dvs. omkring 1/10 genstand. Mousserende vin har et ry for at banke promillen hurtigere op end stille vin, og det går også hurtigere, når der ikke er mad i maven, så Champagnen er nok gået lige i blodet. Ifølge mine beregninger skulle 1/10 genstand give en kvinde med Helles vægt en promille på 0,036. Det er tankevækkende, at hun blev målt til 0,12. Skulle hun så få en promille på 1,2 ved at drikke et enkelt glas Champagne? Umuligt. I og med at man, hvis alkometeret slår for voldsomt ud, skal have taget en blodprøve, ved politiet åbenbart godt, at deres udstyr er unøjagtigt. Det er betryggende.

Juli 2017

23. juli 2017, 10:54

Vi fik i går til aftensmad min - efter egen observans - mesterlige pizza. Den falder ikke ud til 100 point af 100 mulige hver gang, da der er en vis portion tilfældighed i hvor meget og hvordan jeg strøer tingene ud på bunden. Men den vigtigste enkeltfaktor, der influerer på graden af succes, forekommer mig at være de hakkede tomater fra dåse. I går sad de lige i skabet. Hvilket fik mig til at tænke på de bunker af tests af alt muligt, der konstant afholdes af diverse uge- eller dagblade. F.eks. tests af flåede tomater på dåse, hvilket ifølge mine oplevelser giver ret dårlig mening. Jeg kan forstå meningen med en test af en fabriksfremstillet bernaisesovs, der givetvis kan fremstilles helt ens fra gang til gang. Men tomater - selv dem på dåse - udviser markante variationer indenfor samme mærke. Selvfølgelig, for de kan vel ikke altid være præcis lige modne, når de bliver plukket, og de kommer vel heller ikke fra præcis samme lokalitet alle sammen. Jeg har flere gange oplevet, at når jeg har fundet nogle tomater, som har den rette sødme-syre-balance, og jeg så køber dem en måned senere, kan jeg risikere, at de er sure - og min pizza ryger omgående fra fem til tre stjerner. Eller findes der nogle hakkede tomater, der er nogenlunde ens - og gode - hele tiden?

19. juli 2017, 15:04

En læser har gjort mig opmærksom på, at der kommer nye regler fra Forbrugerombudsmanden 1. september, regler der bl.a. ser ud til at have til formål at sætte en stopper for de udbredte og spektakulære besparelsesudsagn ved køb af 6 eller 12 flasker, som gør, at der næppe er individer, der køber til de monstrøse 1-stykspriser. Jeg citerer den i denne forbindelse relevante del af Forbrugerombudsmandens nye kommentar til lovteksten: "Under særlige omstændigheder, hvor brugen af mængderabat på en vare er meget udbredt, og hvor forbrugsmønsteret – fx pga. rabattens størrelse – er sådan, at varen stort set kun købes under mængderabatten (fx at der stort set altid købes 2 stk. af varen og næsten aldrig 1 stk.), kan det være vildledende at benytte normalprisen for 1 stk. af varen som sammenligningsgrundlag i forbindelse med anvendelse af besparelsesudsagn." Jeg spørger mig selv om, hvorfor kommentaren på elastikmanér siger "kan det være vildledende" i stedet for "er det vildledende". Den nye formulering vil dog gøre det muligt for Forbrugerombudsmanden at komme efter forhandlere, som sælger kassevis med store "mængderabatter". Og det er selvfølgelig fint. Jeg ser frem til at følge, hvordan det vil påvirke prismarkedsføringen rundt omkring. Der bør kunne iagttages store ændringer hos adskillige forhandlere.

17. juli 2017, 08:57

Jeg gætter på, at mange vinentusiaster kender til "problematikken": Dejlig vin, den må jeg ha' nogle stykker af. Den der er også dejlig, den må jeg også lige ha' et par stykker af. Og så er der jo også lige et godt tilbud, som man må benytte sig af. Pludselig har man den realistiske fornemmelse af at ligge inde med flere vine, end man kan nå at drikke, inden de bliver for gamle. Vi har vores vine inddelt i tre grupper: 1) Hylderne med en af hver af de vine, som er klar til at blive drukket (plads til ca. 250 vine), 2) kasserne med dubletter af dem fra gruppe 1 (plads til 162 vine og 3) kasserne med gemmevine (plads til 120 vine). Det har gennem adskillige år vist sig at være en passende "kælder" til vores forbrugsmønster. Lige før vi tog på ferie lavede jeg to ordrer på i alt 24 vine, og så har vi 43 vine med hjem fra ferien. Og der var pænt fyldt op i forvejen. Hylde- og kassepladsen er og skal være en regulerende faktor. Så nu er der købestop indtil lageret er kommet ned på en passende størrelse, medmindre...

11. juli 2017, 09:26

Vi har været et par uge i Nordfrankrig med et par dage i Tyskland. Som sædvanlig holder jeg computerfri, når jeg er på ferie, så de håndskrevne korte, som jeg skrev undervejs, kommer en efter en de følgende dage herunder.

Cochem, 8. juli 2017, 16:25

Vi er ved Moselfloden, bor i Reil. Vi er ikke på egentlig "vintur"; jeg havde - udover tidligere nævnte aftale med Dosnon - kun lavet en enkelt aftale med en vinproducent i Traben-Trarbach, men den måtte jeg aflyse, da en uforudset rundvisning i kælderen hos vores Champagnevært og -producent forsinkede ankomsten til Mosel. Men her til formiddag gik jeg på turistinformationen i Reil og efterspurgte byens bedste vinproducenter. Besøgte 2 af de 3 anbefalinger. Virkelig godt og interessant. Begge økologiske producenter med vine som trods det økologiske fælleskab var forskellige som nat og dag. Det viste sig, at de var venner, der ivrigt diskuterede deres fuldstændig forskellige tilgange til vinfremstilling, men som altid - da diskussionerne aldrig førte nogle steder hen - førte til enighed om, at de hellere måtte snakke om fodbold. Man kan sagtens opleve noget vinmæssigt godt og spændende, uden - som jeg plejer - på forhånd at have researchet og forberedt mig til tænderne på diverse besøg. Også sjovt at se hvor noget mere tilfældigt kan føre hen, om end min fantasi om en dumpen ind hos fuldstændig tilfældige Weingüter stadig er, at chancen for gevinst er lav.

Reil, 7. juli 2017, 16:40

Sidder med udsigt til Moselfloden med et glas Sekt - det skal da lige prøves efter al den Champagne. Som nævnt i går fik vi fem forskellige Champagner til gårsdagens middag. De blev præsenteret af den sympatiske producent, som selv deltog i middagen sammen med sin kone. Der var alt fra den klassiske non vintage over blanc de blanc, rosé, vieilles vignes til årgangschampagne. Dejlig middag og for så vidt glimrende vine (heldigvis uden gær- og brødsmag), men selv om vi nu var udenfor restauranternes bud på en aperitif og endda i Premier Cru land, syntes jeg ikke de serverede vine rigtig smagte af så meget. Det er mig stadig en gåde, hvordan Champagne kan være så lovprist en drik, når der er så ufattelig langt imellem noget, der hæver sig over at være en gang tilforladelige og friske bobler. Og så til de priser!

Mareuil-sur-Aÿ, 6. juli 2017, 17:46

Det er første gang jeg er i Champagnedistriktet. Der skal minimum én rigtig god vin til at lokke mig til et vindistrikt, og ikke før jeg for første gang smagte en Champagne fra den lille producent Dosnon for et år siden, har denne af mange højt priste drik vakt min nysgerrighed. Vi besøgte Dosnon i går. Udover at være spændende i sig selv at se lokaliteterne, landskaberne og møde menneskerne bag vinene oplevede jeg igen at (nogle af) Dosnon-vinene er pragtfulde. Som en stor kontrast til de ligegyldigheder jeg ellers har smagt, når jeg her på turen har taget et glas Champagne til aperitif. Typisk blot en frisk, ok og karakterløs gang bobler. De fleste gange får man lækkert spiseligt at nippe til sammen med aperitifen. Den mest overraskende ledsager jeg fik til sådan et glas Champagne var - popcorn! Vi har i dag indlogeret os hos en Champagneproducent i det nordlige Premier Cru område. De byder også - mod betaling selvfølgelig - på en middag, hvor der vil blive serveret fem forskellige af deres Champagner. Det er jeg lidt spændt på.

Troyes, 5. juli 2017, 12:05

Jeg har nok haft en forestilling om, at "rigtig" spiritus skal være druebaseret. Under vores ophold i Normadiet og Bretagne har jeg - så det vil noget - fået øjnene op for, at sådan forholder det sig slet ikke. Calvados er destillat af cider, som er områdets "vin" fremstillet af æbler. På en restaurant fik jeg en nærmest åndeligt opløftende calvados fra 1998, noget af det bedste spiritus jeg nogensinde har smagt. Heldet ville, at producenten befandt sig på vores rute mod Champagnedistriktet. Det var en stor oplevelse at møde det gamle ægtepar, der fremstiller deres calvados på et destillationsapparat fra 1936 og lagrer den i nogle meget gamle fade i en art simpel lade. Hvad får dem til at sælge sådan et ædelt vidundeprodukt for 27 €?

Juni 2017

Rouen, 29. juli 2017, 09:01

På en restaurant i går bad jeg om et glas Champagne til aperitif. Den ankom ca. 15° varm. Den er for varm, indvendte jeg. Ønsker De isklumper i? Nej tak. Tjeneren gik så med glasset, som fem minutter efter kom tilbage. Ved ikke hvad hun havde gjort med det, men nu var vinen ca. 14°. Den er stadig for varm, måtte jeg sige. Den kommer lige fra køleskabet, var svaret, og: De er den første kunde der beklager sig (velkendt trick når man vil forsøge at latterliggøre en kritik), og vi kan ikke gøre mere. Senere efter middagen, da vi blev spurgt, om alt havde været ok, roste vi for at den røde Loire vin blev serveret frais, ca. 14°, og jeg gentog beklagelsen over den for varme Champagne. Men den er taget fra samme køleskab som rødvinen, blev vi oplyst. Aha, dér var forklaringen...

Rouen, 28. juni 2017, 22:36

Så er ferien begyndt og dermed tjenerhelvedet. Vi spiste i går på en glimrende restaurant, hvor jeg, mens vi sad og kiggede på menu- og vinkort, hørte et amerikansk par spørge tjeneren, om deres Bordeaux-vin var lavet af Cabernet Sauvignon eller Cabernet Franc. Begge dele svarede tjeneren korrekt og oplyste, at her i Frankrig i modsætning til i USA blandede man druesorter. Da det blev min tur til at bestille vin, spurgte jeg, om tjeneren kunne anbefale en Cabernet Franc vin fra Loire. Det havde de ikke, var svaret, til trods for at det vrimlede med bl.a. Chinon, Saint-Nicolas-de-Bourgueil og Saumur Champigny på vinkortet. Og så begyndte et foredrag om, at som begynder troede man, at man i Frankrig kunne bestille enkeltdruevine ligesom i USA. Jeg fortrød at jeg havde nævnt Cabernet Franc, fordi de fleste af Loirevinene er Cabernet Franc vine, nogle måske med et skvæt Cabernet Sauvignon, vidste jeg som ikke-begynder. Jeg ønskede blot at undgå en anbefaling af en vin, der udtagelsesvis kunne være fremstillet af noget andet. Efter nogen diskussion med mit Den og den er lavet af Cabernet Franc og hans Her i Frankrig er det blandingen af flere druesorter, der giver vinene deres karakter, valgte jeg blot en Saint-Nicolas-de-Bourgueil, som iøvrigt var dejlig.

25. juni 2017, 14:16

For mig er der noget helt særligt ved at få en aftale i stand om besøg hos en vinproducent, hvis vine har gjort stort indtryk, glæde mig til besøget og endelig at møde personen eller personerne bag den eller de beundrede vine og se de landskaber og lokaliteter, der er grundlag for produktionen. Et ønske om at besøge en vinproducent kan afgøre en rejsedestination. Smagningen af flere skønne vine vil føre os et par dage til Champagne-distriktet, hvor jeg ikke har været før. Dosnon Champagnerne, som vi første gang smagte en af på restaurant Kadeau på Bornholm sidste sommer, og hvis Champagner vi siden har smagt nogle stykker af hjemme ved middagsbordet, har haft den virkning på mig, at dér skal jeg ned. Aftalen er i stand, og jeg glæder mig og er spændt.

20. juni 2017, 17:02

Under vores besøg i Chianti Classico i 2015 var det tydeligt, at årgang 2014, ifølge de producenter vi snakkede med, havde været en katastrofe. Så det er hele tiden med en vis spænding, at jeg smager på en toscansk vin fra årgangen. Det jeg har smagt indtil videre har ikke været så sindssygt som jeg havde frygtet. Slet ikke faktisk. Og det er uanset om det drejer sig om mastodontproducenter, hvor man kan få tanken, at de med al mulig teknik nok skal få reddet det, der reddes kan, eller om det drejer sig om små økologiske "håndværkere". Så sent som i går aftes fik vi en Rosso di Montalcino 2014, som var ikke bare god men fremragende. Men ok, de ligger så også noget længere sydpå end Chianti Classico, og jeg har ikke tjekket årgangens ry netop dér. Uanset hvad: Jeg er ikke så bange for denne "katastrofeårgang", som jeg var, da jeg forlod Chianti Classico for et par år siden.

10. juni 2017, 10:24

Jeg priser mig lykkelig over, at jeg fra Vinsidernes begyndelse besluttede ikke at anmelde vin på baggrund af "batterismagninger". Der er for det meste fin sammenhæng mellem, når jeg smager en vin til en større eller mindre smagning, og når jeg senere smager vinen for sig selv hjemme ved middagsbordet. Men det hænder også, at jeg tænker "sig mig, er det den samme vine som den til smagningen?" Vi drak forleden Fontodis Chianti Classico 2014, som jeg for en måneds tid siden smagte til en Chianti Classico smagning. Meget anderledes end min erindring fra smagningen. Ikke nødvendigvis ringere men bare med et helt anderledes udtryk. Når man har smagt adskillige vine efter hinanden, "fores" munden efterhånden med alle hånde substanser - der kan efterhånden komme til at hænge et tykt lag - som gør at smagning af følgende vine uvægerligt sker på ikke-neutral baggrund, som ind imellem kan påvirke smagsindtrykket i markant grad. Jeg går ikke ad vejen for at beskrive mine indtryk og oplevelser fra en vinsmagning, men jeg synes ikke det er fair at lave en egentlig anmeldelse på den baggrund.

4. juni 2017, 13:55

Som den opmærksomme læser nok har bemærket, går jeg en del op i at servere vin i en passende type glas. De små Rhônevine passer typisk bedst i et hvidvinsglas, mellemklasse Sangiovese i det, der hos mig hedder universalglasset, som er et stor hvidvinsglas/lille rødvinsglas, stor Sangiovese i bordeauxglasset og Barolo o.lign. i bourgogneglasset. Men så er der et karakteristikum, der på tværs af druetyper og geografi, altid gør, at det store bourgogneglas skal frem: når en vin udviser tendenser til vulgaritet, f.eks. overvældende koncentration og/eller sødme. Alt, som kan virke overdrevet, kan bourgogneglasset nedtone eller få til at "flade ud". Som f.eks. med en Brunello Collosorbo 2010, som vi drak i går. Brunello går næsten altid i bordeauxglasset, og det er første gang, jeg har oplevet, at en stor Sangiovesevin kaldte på bourgogneglasset. Men netop vinens store sødme og fylde gjorde, at det i det store glas var muligt at opleve, at vinen også havde sin stilfuldhed.

Maj 2017

30. maj 2017, 11:25

Min grundopfattelse er, at serveringstemperaturen er meget vigtig for, hvordan en vin opleves. Og så kommer jeg alligevel ind imellem ud for at en vin serveret ved den helt "forkerte" temperatur smager virkelig godt. Vi var forleden til middag hos en, hvor den meget varme dag havde genereret mindst 25° i lejligheden. Så vi fik vinene i et dårligt fungerende køleskab, hvor de vel kom ned på et par og tyve grader inden servering. Specielt en af vinene - Chianti Classico, Castellare di Castellina, 2015 - var pragtfuld. Det kunne være interessant med et lille eksperiment: At servere en flaske af vinen over 20° og en anden ved vores vanlige små 17°. Og så se hvad der var bedst...

26. maj 2017, 9:07

I forlængelse af vores artikel om at vi ikke gider komme efter uhæderlige forhandlere og anmeldere mere, da det ikke nytter: Jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at sende en mail, når jeg kommer forbi endnu en forhandler, som snyder med sine besparelsesudsagn. Har lige opdaget endnu en, der praktiserer "tricket", der lader til at brede sig: At skrive at man sparer så og så meget ved køb af 6 flasker i forhold til 1 flaske, og så kan man ikke købe én flaske, hvilket er let at konstatere ved at prøve at placere en enkelt flaske i webshoppens indkøbskurv. Jeg lærer aldrig at forstå, at man som menneske - for der er jo et eller flere mennesker bag en forhandler - kan få sig selv til den slags. Jeg har heller aldrig kunnet forstå, at man kan få sig selv til at reklamere ved monstrøse besparelser i forhold til en etstykspris i det hele taget, men indtil for nylig har det været sådan, at man hos sådanne forhandlere trods alt kunne købe en hundedyr enkeltflaske, hvis man var dum nok. Så det er i det mindste ikke ulovligt. Men det er det, at reklamere med en besparelse i forhold til en fuldstændig fiktiv pris. Hvornår kommer Forbrugerombudsmanden i gang?

13. maj 2017, 8:07

Det at jeg nu har vedligeholdt Vinsiderne i omkring 6000 dage, bør vise, at jeg synes det er sjovt. For der er jo ingen penge i det. De vine og bøger, vi får til anmeldelse, de smagninger og vinmiddage vi inviteres til, og de rejser vi tilbydes står slet ikke i forhold til den mængde tid jeg bruger på at skrive, fotografere og designe. Det har fra starten været vigtigt, at det skulle være lysten, der drev værket. Det medførte for nylig, at jeg sagde nej tak til en rejse til Italien med alt betalt, fordi jeg egentlig hellere bare ville have en helt almindelig weekend. Vi har jo påtaget os den "pligt" at anmelde al den vin, vi smager, og som forhandles her i landet. Det giver den sidegevinst, at jeg i den situation koncentrer mig en del mere om, hvad der er i glasset end jeg almindeligvis ville have gjort, hvis der ikke efterfølgende skulle sættes ord på og leveres en "karakter". Men jeg skal indrømme, at der også er dage, hvor jeg er glad for, at jeg bare kan drikke min vin uden at tænke over, hvad det skal give anledning til af ord og stjerner. Altså hvor jeg bare kan læne mig tilbage, nyde, smile og sige til Helle: Hold da op, hvor smager den godt.

April 2017

13. april 2017, 13:16

Sikke en forskel det gør, om man kan sproget, som tales på ens rejsedestination eller ikke. I modsætning til når vi er i Frankrig og Italien, har vi i Spanien intet sprog at gøre godt med. Og man skal ikke forvente, at spaniolerne taler engelsk. Mit italienske viste sig at være den letteste vej frem. Som jeg beskrev på vores første rejsedag i Andalusien, blev jeg mødt med en uforståenhed, som jeg ikke kunne tolke, da jeg bestilte et glas sherry, som er en lokal drik dér. Men jeg har nu fundet ud af, at sherry er et engelsk ord. Men på trods af at vores tjener talte lidt engelsk, forstod hun ikke ordet sherry. Det hedder - og det vidste jeg ikke - Jerez eller Xérès på spansk. Vi var blot dumme turister...

11. april 2017, 09:20

Vi har lige været en lille tur i Andalusien, og som sædvanlig går jeg offline, når jeg er ude at rejse. Jeg skrev to korte undervejs. De vil blive bragt herunder med en dags mellemrum.

Cordoba, 6. april 2017, 11:45

Når man ikke har personlige anbefalinger at gå efter, er det lidt af et lotterispil at vælge restaurant. Vi har spist på to forskellige restauranter her i Cordoba, en i et område, som receptionisten på hotellet havde anbefalet, en anden som havde fornemme vurderinger på Tripadvisor. På den første fik vi for os ukendte og spændende retter, på den anden mad der kunne være fra et hvilket som helst sted, veltilberedt men uden antydning af regionalt præg. Og de andre gæster var udelukkende andre turister. Når nu vi er i Spanien, må det godt være anderledes end hvad vi kan få på en god restaurant i Århus eller München. Så vi foretrak den første restaurant. Hermed ikke sagt at Tripadvisor ikke kan bruges til noget. Men man ved aldrig.

Cordoba, 4. april 2017, 23:15

En netop påbegyndt rejse til Andalusien er ikke drevet af vininteresse; vi skal primært bare slappe af. Her på rejsens første dag satte vi os på en bar for at fejre feriens begyndelse med et glas cava. Det havde de ikke. OK men så noget andet boblevin. Desværre, var svaret, kun rød- eller hvidvin. Nu er Andalusien primært sherry-område, så jeg prøvede at tilpasse mig ved efter første aftensmåltid at bestille et glas sød sherry. Tjeneren så på mig som om jeg var sindssyg, ved ikke om det var sprogvanskeligheder eller om jeg havde sagt noget i forhold til stedets sædvaner helt vanvittigt. Sherryen bekom mig særdeles vel. Men jeg er fuldstændig ignorant i forhold til, hvad "man gør" hernede rent vinmæssigt. Spændende.

Marts 2017

18. marts 2017, 8:41

Jeg skriver jo ind imellem om tilbuds- og mængderabats-pjattet. Jeg har sammen med min programmør været lidt på overarbejde de sidste par dage for at kunne gengive de faktiske forhold på en nogenlunde meningsfuld måde i forbindelse med tilbud på en vin. Jeg opdagede nemlig, at Champagnen Imperial Brut fra Möet & Chandon sælges af mange flere forhandlere end jeg havde registreret. Og prisforholdene var langt mere komplekse end den hidtidige programmering tog højde for (jo flere specialsituationer, jo mere kompleks skal programmeringen være for at vise den korrekt). For nævnte Champagne anfører vi nu ca. 40 forhandlere, hvoraf 3 har vinen på tilbud. Den første vinhandler, der har tilbud på vinen, sælger den billigere end alle andre. Enkelt. Den anden, der har vinen på (næstlaveste) tilbud, sælger den til en tilbudspris der er højere end 3 andre forhandleres normalpris, og en 4. forhandler har samme normalpris som dette tilbud 2. Den 3. tilbudsforhandler sælger vinen til en tilbudspris, som er højere end normalprisen hos endnu 2 forhandlere (foruden forhandlerne fra de første 2 tilbudsrunder...), og så er der 6 forhandlere, hvis normalpris er den samme som sidste tilbudspris. Virkelig et broget billede. Det har programmøren og jeg nu fået styr på, så hele kompleksiteten kan aflæses på vores tilbudsside. Ikke let læsning. Men den afspejler virkeligheden, i den udstrækning jeg kender den, og det har forhåbentlig den funktion at udstille endnu en portion latterlighed ved alt tilbudshalløjet.

4. marts 2017, 8:39

Jeg har nu prøvet Toscaia, som jeg købte i Meny, for at tjekke mit fællesskab med den italienske vinanmelder Luca Maroni, hvis høje point jeg ofte ser citeret. Jeg havde en fornemmelse af et opskruet pointtildelingsniveau bl.a. i forbindelse med et par supermarkedsvine, der kunne fås til 80 kr. og som fik henh. 98 og 99 point ud af 99 mulige. Og med vores to stjerner til 98 point vinen - Toscaia - må jeg sige, at Maroni ikke er en anmelder, som jeg fremover vil lytte til. Én vin er selvfølgelig et spinkelt grundlag at fælde sådan en dom på. Men jeg smagte for et par dage siden en biodynamisk vin, som Maroni angiveligt skulle have vurderet til Italiens bedste bio-vin. Også den havde jeg til to stjerner. Jeg siger ikke hermed, at Maroni er forkert på den. Jeg smager blot anderledes end ham - eller også sidder pointene væsentligt løsere hos ham end hos mig. Hvad Maroni angår, vil jeg for at afbalancere mit personlige standpunkt nævne, at Toscaia (ifølge Menys reklame) har fået BT Guld og 5 ud af 6 stjerner i Ekstra Bladet. Som jeg tidligere har nævnt, fik den 3 ud af 6 stjerner i Berlingske. Så delte meninger i anmelderkorpset. Jeg kan kun sige, hvad jeg har sagt før: Kend din anmelder - ingen af os har ret. Men ud over at lytte til mig selv må jeg på baggrund af Toscaia sige, at jeg hellere lytter jeg til Berlingskes Rolf Madsen end til Maroni, BT og Ekstra Bladet.

Februar 2017

27. februar 2017, 15:51

Meningen med Vinsiderne.dk har fra starten været at bringe gode nyheder og give et bidrag til at få god vin på bordene rundt omkring. Det er dejligt, når det er muligt. Portrætinterviewet med Thomas Thoresen, 2100Happiness var en af de nylige og gode anledninger til at videregive et gladt budskab: Masser af italiensk kvalitetsvin til lave no-nonsense priser. Også dejligt at kunne viderebringe nyheden om, at Chianti Classico producenten Poggiopiano efter mange års pause nu endelig importeres igen, og at vi tilmed kunne lave en positiv anmeldelse af nyeste årgang af producentens topvin, Rosso di Sera, ovenikøbet med oplysningen om, at den kan forudbestilles til en lavere pris (senest 28. februar) end den vil komme til at koste senere. Dejligt at kunne omtale regulære forhandlere. Især på baggrund af at jeg dagligt kan sidde og følge med i, hvordan nogle forhandlere har held til at få deres vine anmeldt til priser, som er fuldstændig fiktive, hvorved de opnår højere score, end hvis de opgav de sande priser. Rent snyd, ren vildledning. Dem kunne jeg have lyst til at kaste i offentlig gabestok. Men nej, lad os holde den gode fokus på 2100Happiness og Poggiopiano hos den nye og sympatiske importør, Clemmensen Wine.

19. februar 2017, 17:20

I en Meny-reklame stiller de os i udsigt, at de uddanner medarbejderne i deres vinafdelinger til sommelierer. Det er jo isoleret set fint nok. Men: 1) jeg spurgte lige ind til det i min lokale Meny, hvor medarbejderen mente, det ville være frivilligt, og at ikke alle filialer ville få en sommelier, 2) Irma tilbød på et tidspunkt deres vinmedarbejdere en sommelieruddannelse, og jeg har også mødt en af slagsen to gange siden, men langt de fleste gange, jeg er i Irma, er der ingen medarbejder i vinafdeling, sommelier eller ej, og når jeg kommer i diverse Meny'er, hører det også til undtagelserne, at der er nogen, som har lidt med vin at gøre. Så hvis de - både Irma og Meny - har nogle sommelierer ansat, ville det være en fordel, at de indimellem kiggede ind i butikken.

18. februar 2017, 13:37

I forlængelse af forrige indlæg om mit forhold til Champagne: Jeg udtrykte en vis optimisme i forhold til muligheden for at der vil komme en dag, hvor jeg vil kunne forstå, at Champagne har særstatus indenfor mousserende vine. Det var som nævnt en skøn rosé Dosnon Champagne, der bragte det så vidt. Så jeg glædede mig til at smage den dyreste af de Dosnon Champagner, som jeg købte for et halvt års tid siden, producentens topvin. Alliae hedder den, en brut nature. Den smagte ikke specielt godt, mest sådan af nedfaldne æbler. Så den kastede mig tilbage til min vanlige observans, hvor jeg stiller mig spørgsmålet: Kommer jeg overhovedet nogensinde for alvor til at værdsætte Champagne sådan mere generelt? Den, der gjorde mig glad forleden, var jo fuldstændig atypisk. Men en enkeltstående og voldsomt opstemmende oplevelse har jo også sin ret.

12. februar 2017, 16:34

Jeg er glad for, at jeg har levet længe nok til at jeg kan konstatere, at min smag har kunnet udvikle sig, og at mit "repertoire" har kunnet ekspandere. Jeg har respekt for, at visse vintyper anses for klassiske og dermed igennem længere tid har været værdsat af mange, og det gør, at jeg med jævne mellemrum giver vintyper, som jeg ikke nødvendigvis er vild med, nye chancer. F.eks. Champagne, som jeg aldrig har forstået crazen for. Og uanset om jeg er stødt på en flaske, som jeg godt kunne lide, har jeg altid fundet den alt for dyr i forhold til den oplevelse, den har budt på. I går smagte jeg imidlertid en Champagne, som jeg faktisk syntes var sine 300 kr. værd. Vejen hen til den begyndte på Kadeau Bornholm, hvor de som aperitif serverede et dejligt glas Champagne fra Dosnon. Det fik mig til at købe nogle forskellige flasker fra denne producent. Til forskel fra så megen anden Champagne, der ifølge mine sanser lugter og smager mere af brød, der er ved at hæve, end af vin, smager Dosnon'erne af vin. Den fra i går var en dejlig rosé Champagne, som klart var klasser over Cava, Crémant og de standard Champagner, der også koster i omegnen af 300 kr. Jeg bliver næppe Champagne-aficionado af oplevelsen, men jeg er da glad for, at det lader sig gøre at finde noget fra distriktet, som jeg synes byder på noget, som jeg finder interessant. Og hvis der findes mere i den genre, er det ikke nødvendigvis uden for rækkevidde, at jeg vil kunne forstå, at distriktet regnes for noget særligt i relation til boblevine, og dermed at der ikke kun er tale om snobberi.

4. februar 2017, 11:42

Det almindeligvis balancerede Sundhedsmagasinet på DR TV havde forleden negative aspekter ved alkoholindtag på programmet. Lillian Gjerulf Kretz så på, hvordan vores kultur gør det svært at sige nej til alkohol, mens Peter Qvortrup Geislings dagsorden var at undersøge, hvorfor så mange har alkoholproblemer uden at få professionel hjælp. Kombinationen af at jeg er begejstret for alkoholholdige drikke, og at jeg jævnligt støder på info om gavnlige effekter af moderat alkoholindtag, gjorde at jeg fandt udsendelsen temmelig enøjet, og at jeg savnede noget i den positive vægtskål (der var kun ca. et halvt minut), om end det naturligvis er ok i en udsendelse af begrænset varighed at gå i dybden med problematiske aspekter af dette eller hint. Jeg kan dog ikke lade være med at spørge mig selv om, hvorvidt den ensidige vinkling kunne skyldes loyalitet over for tidsånden? Og om det var den - altså tidsånden - der kom til syne i slutsætningen fra Ulrik Becker, professor, Statens Institut for Folkesundhed: "...det er ikke sådan sort og hvidt. Det er ikke ligesom med rygning; det er rigtig vanskeligt at finde noget godt at sige om rygning. Men med alkohol...der er tilsyneladende også nogle positive effekter, måske endda ligefrem nogle helbredsgavnende effekter. Det tør man jo næsten ikke sige på dansk fjernsyn..." Hvorfor står en professor med ekspertise indenfor området og oplever det som vovet at sige noget positivt om alkohol? Jeg tror, at han mærkede tidsåndens kølige ånde i nakken.

Januar 2017

25. januar 2017, 8:08

Jeg synes almindeligvis, at jeg er god til ikke at gå i "tilbudsfælden": at købe flere vine, end jeg ville have købt, hvis vinen ikke var på tilbud, for derefter når vinen første gang kommer i glasset at fortryde merkøbet. Men et par af de sidste vine, vi har drukket, vine som skuffede, har jeg desværre købt to af hver af på tilbud, hvilket er en for meget af begge. Når jeg køber flere end én flaske af en vin på tilbud uden at have smagt den på forhånd, er det i altovervejende grad fordi, jeg på baggrund af kendskab til vinen i tidligere årgange tænker: Chancen for gevinst er stor, og risikoen for fiasko er lille, så jeg køber mens prisen er god. Det gik i disse to tilfælde ikke helt galt, men galt nok til at jeg fortryder: Fontalloro er en af de mest "sikre" vine, jeg kender, så da den var på tilbud til 300 kr. (normalpris 399) købte jeg to flasker i en usmagt årgang. Vi drak den første forleden. Hmm. Ikke den Fontalloro jeg mener at kende. Så jeg havde gerne været den anden flaske foruden. Dagen efter drak vi så en Rosso di Montepulciano fra Avignonesi, en producent hvis vine jeg har haft mange rigtig gode oplevelser med. To flasker købt for 139 kr. pr. styk. Jeg sparede (sølle) 30 kr. pr. flaske. Ret kedelig vin. Havde jeg ikke været i spare-mode, havde jeg været fri for at ligge inde med ekstra eksemplarer af de nævnte to vine, som jeg ikke rigtig gider - og jeg havde ironisk nok sparet de 439 kr., som jeg har betalt for de overflødige flasker. Nå, det er heldigvis ikke hverken 6 eller 12 flasker jeg har købt, så jeg overlever. Men det irriterer mig, at jeg kan finde på at købe mere end én flaske af noget jeg ikke har smagt. Det er simpelthen åndssvagt.

8. januar 2017, 17:22

Jeg har endnu ikke smagt vinen nævnt i forrige indlæg, vinen som angiveligt har fået 98 ud af 99 mulige point af Luca Maroni. Vinen blev i går anmeldt i Berlingske: 3 stjerner ud af 6 mulige. Så her er vi under middel og det endda bedømt ud fra en tilbudspris (Berlingske medtager prisen i stjerneudmålingen). Vinen får bl.a. følgende ord med på vejen fra Rolf Madsen: "Frugtsødmen dominerer og tager noget af vinøsiteten fra vinen, hvilket får den til at virke lidt saftevandsagtig." Han er tydeligvis et stykke fra at opleve vinen som så tæt på perfektion som Maroni gør. Jeg plejer altid at sige "kend din anmelder", for i vinsammenhæng giver det jo ikke mening at tale om, at nogen "har ret", hvis man ikke er enig med dem. Jeg synes Rolf Madsen er en fornuftig anmelder, så på den baggrund beholder jeg min forudindtagethed i forhold til Maroni lidt endnu. I øvrigt så jeg for en uges tid siden i en Aldi-reklame en vin til 79 kr. som havde fået de maksimale 99 mulige point af Maroni...Men nu vil jeg lige smage 98 point vinen, før jeg tør binde an med mere.

December 2016

17. december 2016, 10:14

Som nævnt for nogle indlæg siden, kan der være god grund til at "nedjustere" i forhold til de mange stjerner, som nogle danske vinanmelder-sites tildeler, da deres prisafhængige stjerner relaterer sig til lavere priser end de almindeligvis gældende. De anmeldere, der strør om sig med stjernerne, er naturligvis dem, der ofte citeres i forbindelse med forhandlernes markedsføring. Jeg lurer på, om også italienerne har fået en "inflatorisk" anmelder. For jeg støder oftere og oftere på et navn i diverse reklamer med monstrøse point-tildelinger for vine, der ikke koster det vilde: Luca Maroni. Meny reklamerer i denne uge med en vin, der har fået 98 point på Maronis 99 point skala. 79,95 på tilbud. Uden at regne med at jeg til denne pris får en vin, der er et mulehår fra perfektion, er jeg da blevet nysgerrig, nok især efter at erfare hvordan jeg vil vurdere samme vin og dermed, om min forudindtagethed overfor Maroni vil holde stik.

16. december 2016, 9:40

Ovenpå de to nedenstående og nedslående vinhandler-historier, giver en oplevelse fra i går heldigvis anledning til en positiv historie - og her nævner jeg gerne navn: Vinolicious. Jeg bestilte for nogle dage siden vine fra forhandleren med ønske om levering i dag. Jeg ønskede at gå uden om levering i forgårs grundet udsigten til så meget nattefrost, at jeg var bekymret for hvad vinene ville blive udsat for undervejs. Jeg blev så i går ringet op af en medarbejder fra Vinolicious, der spurgte om jeg var hjemme om aftenen, for så ville han komme op med vinene, for man vidste jo aldrig med transportørene, underforstået: hvis leveringen svigtede, ville nattefrosten igen være en risiko. Ja tak, var mit svar. Da han ankom med vinene, spurgte jeg ham, hvor langt han var kørt for at komme med dem. Fra Vesterbro, svarede han. Og vi bor i Nordsjælland. Hold da op en service. Jeg ved så ikke, om der var andre, han skulle levere til undervejs, eller om den ekstraordinære service kan skyldes, at han muligvis ved, at jeg skriver om vin (og vinforhandlere). Det er også lige meget. Det er under alle omstændigheder flot. Jeg var ude for noget tilsvarende en sommer, hvor jeg havde frabedt mig levering i en meget varm periode. Her kom en anden Vinolicious-medarbejder op med vinene direkte fra lager. Da der udover den fornemme service ikke er noget hokus-pokus med priserne, er Vinolicious et sted jeg gerne handler igen.

9. december 2016, 15:00

Selv om jeg synes, at den form for markedsføring, som jeg beskrev i mit forrige indlæg, er strid nok, overgås den af følgende - fra samme forhandler:
- Jeg erfarer, at en vin fra ubenævnte forhandler (vi giver ikke gratis reklame ved navns nævnelse til nogen, der opfører sig dårligt), bliver anmeldt af et stort dansk vinsite, der også indregner graden af prisfordelagtighed i stjernetildelingen, og hvor vinen får fem (= max antal) stjerner.
- Jeg kan konstatere at vinen hverken var på tilbud på tidspunktet for anmeldelsen, som kom for fem dage siden, og at den ikke har været det siden.
- De fem stjerner fremgår af forhandlerens webshop, selv om de relaterer sig til en pris, der er 36% lavere end normalprisen.
Spørgsmålet er, om den tilbudspris bruges til andet end at hente flere stjerner hjem, end vinen ville have fået, hvis den reelle pris var lagt til grund for anmeldelsen.

November 2016

26. november 2016, 12:05

Nogle hændelser, fakta og en mening:
- Jeg modtager fra en forhandler vine til anmeldelse. Der medfølger oplysninger om ønsket uge for anmeldelse, normalpris og tilbudspris
- Jeg spørger forhandleren, hvornår tilbudet gælder (fordi vi i vores anmeldelser om muligt oplyser om tilbuds varighed).
- Svaret er, at tilbudet gælder én dag på en salgsportal.
- Med alle fakta på plads anmelder vi vinen (tre stjerner og minus 1 på kvalitet-pris-forhold set i forhold til gældende pris, normalprisen).
- Jeg konstaterer derefter på forhandlerens hjemmeside, at den anmeldte vin har fået seks stjerner af seks mulige hos en anden anmelder. OK, der er forskel på anmeldere og anmeldelser, men hvordan går det nu lige til med så stor en forskel?
- Jeg finder anmeldelsen og kan se, at i den betyder seks stjerner: "Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen". Den pris, der lægges til grund for de seks stjerner er endagstilbudet på 69 kr.
- Vinen koster 119 kr. hos forhandleren.
- På trods af at vinen altså koster 72% mere hos forhandleren, end det kvalitet-pris-forhold som de seks stjerner afspejler, og at den kun koster de 69 kr. én dag og hos en anden forhandler, bruger forhandleren alligevel de seks stjerner i sin webshop, uden at gøre opmærksom på hvilken pris stjernetildelingen relaterer sig til.
- Den form for markedsføring bryder jeg mig ikke om!

23. november 2016, 16:19

Forleden, da jeg var på "vinrundtur" i København og omegn, blev jeg endnu en gang mindet på, hvor kæmpestor forskel der er på de oplevelser man kan få i supermarkeder og hos en special-vinforhandler. Jeg skulle først hente nogle flasker hos Domaine Brandis i Brøndby, som ofte (altid?) har nogle flasker, man kan smage på, hvis man kommer forbi om fredagen. I går var niveauet ekstra højt, idet der var åbnet ni flasker Barolo i årgang 2012 fra fire forskellige producenter, gennemsnits henh. normal- og tilbudspris på 727/599 kr. pr. flaske. Det var da noget ved! Videre til Vesterbro og hente vine hos Niche Vine, hvor der blev budt på Beaujolais Nouveau. Og til sidst til Brønshøj til en lille spontan smagning af syv Moselvine fra en ny producent i Jørgensen & Co.'s portefølje. Min tanke gik til supermarkederne, hvor der jo tit bydes på smagsprøver, som jeg sjældent finder det attraktivt at smage på, dels pga. vinene men nok især pga. de små fingerbøls-plastikglas, som byder på den ringest tænkelige mulighed for at få et indtryk af en vin. Hos de "rigtige" vinforhandlere var det selvfølgelige rigtige vinglas. Det er mere besværligt på den måde at tage rundt og hente vin, end det er at gå ned i supermarkedet og rive i indkøbskurven. Men man får så sandelig også nogle langt mere interessante vinoplevelser, nogle ordentlige smagsprøver, og så lærer man jo også menneskerne bag flaskerne lidt at kende, og de lærer mig at kende, så de kan give nogle kvalificerede råd på baggrund af deres kendskab til min smag.

16. november 2016, 9:18

Jeg husker en gang på Korsika, hvor en velanset producent skelnede mellem to af sine vine, der havde præcis samme etiket, men den ene havde ligget længere på fad end den anden, hvilket resulterede i to helt forskellige vine. Producenten skelnede klart mellem de to versioner. Og priserne på de to vine var også forskellige. Producenten fortalte om det med en selvfølgelighed, der gav indtryk af, at han ikke syntes der var noget mærkeligt i denne praksis. Det var første gang jeg stødte på forskellige-vine-samme-etiket, og jeg var meget overrasket. Siden besøgte jeg en Provence-producent, hvis vin jeg var meget begejstret for, indtil jeg oplevede, at den i samme årgang udtrykke sig med foruroligende variation. Og jeg kunne konstatere, at flasker købt et par år efter købet af de første eksemplarer havde helt friske propper, som tydede på aftapning nogle uger forinden. Her fortalte producenten - med samme ubekymrede indstilling - at den samme vin blev aftappet med store mellemrum, og at den opholdt sig på tank i mellemtiden. Det er tydeligvis ikke ligemeget om vinen lagrer på flaske eller ligger et eller flere år mere på tank. Og det vidste producenten godt. I de to nævnte tilfælde var det henh. lagringstid og aftapningstidpunkt, der resulterede i væsensforskellige vine. Men Brunello di Montalcino, Campogiovanni, San Felice, 2011 findes i to versioner med samme etiket, hvor fremstillingsmaterialer og dyrkningsmetoder er forskellige. Og kigger man på bagetiketten, siger den ene 15,5% alkohol, den anden 14%. Det kunne selvfølgelig være en trykfejl, men producenten oplyser, at der ER tale om to forskellige vine: Den højalkoholiske er hovedsageligt fremstillet af nye Sangiovese-kloner, der er plantet tæt. Det skyldes en vågen læsers henvendelse, efter at vi havde anmeldt 15,5%-versionen, at vi er blevet opmærksomme på problematikken. Man bør da ikke udsende to markant forskellige vine under samme etiket!!!

13. november 2016, 10:01

Vi modtog forleden en 5 liters box-vin til anmeldelse. Vi har aldrig før haft sådan en i vores hus, så i mit indledende møde med boxen, der lignede en almindelig lille vinkasse, åbnede jeg den øverste del af den af, sådan som jeg normalt ville gøre, og så til min overraskelse en staniol-udseende pose ligge indeni kassen. Hm, hvordan får jeg vinen ud af den? tænkte jeg. Jeg opgav hurtigt den spontane og tåbelige tanke om at bruge en saks og klippe hul i posen, begyndte at kigge rundt på papkassen. Opdagede nogle stiplede linjer med teksten "Aprire qui" - italiensk for "Åbn her". Aha. Hvad mon der gemmer sig, når jeg prikker hul der? Og så kom jeg til at tænke på, at jeg faktisk har set sådan nogle plast-tude med en lukkemekanisme stikke ud af en papæske. Det er altså et veritabelt kulturchok for mig at møde sådan en papkasse med en pose, som jeg ikke aner hvad er beklædt med indvendigt. En form for plastik formoder jeg. Jeg har siden jeg for over 40 år siden begyndte at gå op i mad og sundhed haft det skidt med plastik i kontakt med (især flydende) madvarer. Hvad indeholder plasten af stoffer, som passerer over i maden i større eller mindre omfang? Og hvad gør det ved vores helbred? Nå, men forhåbentlig smager vinen godt.

1. november 2016, 15:20

Jeg brugte i går en halv times tid i telefonen på at finde ud af, om Føtex havde en bestemt vin. Samtalen med den første af fire Føtex'er følger (Føtex-medarbejderen citeres i citationstegn, mine replikker i kursiv, mine tanker i parentes): "Det er XXX." Er du vinmand? "Ja, sådan nogenlunde." (Nogenlunde? - det lover ikke godt.) Har I Château Dupray, Saint-Emilion? "Hvad land er den fra?" (Hold da op, en - godt nok kun nogenlunde - vinmand der ikke ved hvilket land Saint-Emilion er fra.) Frankrig. "Hvordan staves den?" D U P R A Y. "Hvad står der mere på etiketten?" Saint-Emilion. "Står der også Louis Bernard?" Nej. (Altså, Bernard er jo fra Rhône.) "Hvad var det du sagde den hed?" Château Dupray - D U P R A Y. "Den kan jeg ikke umiddelbart finde, men jeg kan jo have overset noget." (Nu siger jeg altså ikke noget; mon han synes, at eftersøgningen er afsluttet, når han ikke umiddelbart kan finde den, eller vil han mon på baggrund af min tavse protest tjekke sin formodning om, at han kan have overset noget?) "Den kan jeg ikke umiddelbart se." (Umiddelbart? ER vinen der, eller er den der ikke?) Jamen det var jo så det. Ved udsigten til at slippe for at skulle yde service blev hans tonefald helt muntert, og han sluttede friskt: "Så må du have en fortsat rigtig god dag."

Oktober 2016

28. oktober 2016, 14:05

Jeg bliver ofte inviteret til smagninger af italiensk vin, og sådan har det været i årevis. Men jeg husker ikke, at jeg nogensinde fra mere officielt hold er blevet inviteret til en smagning af franske vine. Det har undret mig, al den stund, at franskmændene fra for mange års siden at have haft en førerposition på det danske marked løbende og massivt har tabt markedsandele, og det må kunne mærkes hos franskmændene, selv om vi er et lille land. I Côtes du Rhône har de fået øjnene op for, at de har brug for omtale, så jeg var i går inviteret til et møde med en pressemedarbejder fra Inter Rhône, en organisation, der tager sig af forskellige aktiviteter, der skal virke salgsfremmende. Formålet var at undsøge, om vi kunne finde ud af noget sammen. Og det kan vi sagtens. Jeg medvirker gerne til at promovere Rhône-vin, som jeg er meget glad for.

24. oktober 2016, 17:24

Inspirerende fødevareforretninger forbinder jeg mest med syden, og her tænker jeg både på forretninger og de mange smukke og appetitlige markeder. Her kan man få lyst og inspiration til at lave mad. Faktisk kan jeg få et anfald af tristhed når jeg efter længere tids ophold i Sydeuropa kommer tilbage til Danmark og konfronteres med den ophobning af deinspiration, jeg kan opleve her. Jeg er netop vendt hjem efter et kort ophold i Vordingborg, og grundet byens størrelse var jeg fuldstændig overrasket over at blive tændt af at gå ind i en fødevareforretning: Orientalsk Frugt & Grønt er navnet, som er en underdrivelse af de bastante. For hold da op et eldorado af spændende og indbydende madvarer af alle slags. Alene et større antal hyldemeter krydderier gjorde mig helt opstemt. Jeg havde nogle dage forinden været nødt til gå i tre forskellige supermarkeder for at få tre krydderier, jeg skal bruge til en ny ret. Her i Vordingborg kunne jeg få det hele samlet på et sted plus masser, som jeg slet ikke kendte til. Sikke en gave det må være at have sådan en forretning i nærheden af hvor man bor.

19. oktober 2016, 14:59

I en klumme af Søren Frank med titlen "Hvad sker der for Løgismose?" giver Frank et eksempel, som er udtryk for præcis det samme, som jeg skrev om i går. En forretnings dovenskab, manglende evne til at se sit ansvar, sjusk eller ligegladhed i relation til at vedligeholde sine web-ting skaber tidsspilde for i dette tilfælde en "testmaster", men det kunne lige så godt have været en potentiel kunde. Søren Frank skriver: "Indtrykket af en virksomhed, hvor tingene flyder, blev desværre bekræftet, da vores testmaster fandt uoverensstemmelse mellem Løgismoses hjemmeside og de færdigretter, som befandt sig i køledisken og efterfølgende måtte bruge timer med Løgismoses ansatte for at få oplysninger om retterne."

18. oktober 2016, 8:51

Der findes forretningsdrivende, som øjensynligt ikke har respekt for min (og andres) tid. Om de er dovne, sjuskede, ligeglade eller blot så umodne, at de ikke kan se, at deres valg har konsekvenser for andre mennesker, er ikke til at vide. Helle og jeg havde i går udset os et sted at spise frokost på Nørrebro i København. Stedets facebookside stillede os følgende i udsigt: "Vi laver alt lige fra tapas og tude-cortado til chevre chaud og cheesecake - spørg, hvis der er noget du mangler. Alt kan lade sig gøre..." Og de havde rubriceret deres køkken som "multikøkken". Større fleksibilitet kunne vi ikke ønske os. Da vi så efter 50 minutters bilkørsel til Nørrebro ankom og spurgte, hvad vi kunne få til frokost, var svaret: En rugbrødssandwich med kartoffel eller en ostemad. Selv om vi havde et stramt program, valgte vi alligevel at køre videre ud i byen - der var ikke andre spisesteder i kvarteret - i håb om en lidt mere fornøjelig frokost. Tid blev spildt, og vi endte med at få sulten stillet på rimelig manér. Men ikke noget der nærmede sig den chevre chaud vi havde sat næsen op efter. Et andet eksempel: En basalt set glimrende vinhandler tilføjede for nogle år siden en webshop til sin hjemmeside. Men flere af de vine, der fremgår af shoppen, er udsolgt, og nye vine, som findes i den fysiske butik, findes ikke i webshopppen. Kort sagt: ubrugeligt. Konfronteret med tingenes tilstand var forhandlerens svar, at han ikke havde tid til at vedligeholde webshoppen. Skal man så igennem et kompliceret og tidskrævende tovtrækkeri, hvis man - efter moden og tidsforbrugende overvejelse - har bestilt og betalt vine, som er udgået? Eller skal man gå forgæves, når man efter at have konsulteret hjemmesiden og derefter efter kortere eller længere transporttid møder op i forretningen? Til alle forretningsdrivende, der er på nettet, og som af den ene eller anden grund ikke holder skidtet opdateret: SÅ LAD DOG VÆRE! Nedlæg webdelen af jeres aktiviteter! Det er uacceptabelt, at jeg skal spilde min tid, fordi I ikke er ansvarsbevidste nok til at bruge jeres tid på at sørge for, at der er overensstemmelse mellem det I lover, og det I kan levere.

2. oktober 2016, 16:17

I forskellige vinforhandleres reklamer ser jeg ind imellem vine, der af udenlandske anmeldere er blevet rost for deres kvalitet-prisforhold, uden at det angives hvilken pris der sammenlignes med, eller i hvilket land den favorable pris er fundet. Det kan jo ikke bruges til noget som helst, al den stund enhver dansk vinhandler kan sætte prisen, som han vil, og der kan tydeligvis være endog meget store forskelle på, hvad den samme vin forhandles til hos forskellige forhandlere. Derfor skal Vinova roses for i forbindelse med omtalen af en af deres vine at citere Antonio Galloni på følgende måde: "a ridiculous wine for the money. This has to be one of the best wines anywhere in the world for $12.00. Ciliegiolo is a stunning wine for the money (12$)" Det kan man da forholde sig til. Man må så afgøre med sig selv, hvor meget man kan bruge det til, når vinen hos forhandleren er 18% dyrere.

September 2016

17. september 2016, 8:26

Jeg var forleden til en vinsmagning, hvor der ikke var noget kvantumstyrani ved køb af de smagte vine. En flaske kostede det den kostede, uanset hvor få eller mange man købte. Alligevel hørte jeg til min forbløffelse folk bestille 6 af den og 12 af den! Ikke noget med 4 af den, 3 af den og så lige 1 af den. Er det lykkedes kvantumsrabatrøverne at gøre det til en forbrugervane, at det er multipla af 6 man køber? Eller foretrækker folk blot at drikke de samme vine hele tiden?

8. september 2016, 13:10

Man kan ikke - vover jeg at mene - isoleret set smage om en vin er konventionelt, økologisk eller biodynamisk fremstillet. Graden af svovling har derimod typisk en altafgørende betydning for en vins udtryk; den burde derfor deklareres, eller producenterne burde i det mindste på flasken gøre opmærksom på, hvis de lav-svovler. Helle tænder fuldstændigt af på de fleste lavt svovlede vine. Det er derfor uheldigt, når jeg kommer til at servere en vin, som jeg tror er "normalt" svovlet, og den så viser sig at være lavt svovlet. For nogle år siden smagte vi Côtes du Rhône, Laurent B. fra Domaine Brusset i årgang 2010. Glimrende og helt "normal". I går var der så årgang 2014 i glasset. "Puha, den drikker jeg ikke", var Helles første og afgørende kommentar. Vinen var tydeligvis lavt svovlet. Naturvinene er begyndt at få deres indflydelse på de mere konventionelle producenter. Domaine Brusset er hverken biodynamisk eller økologisk, men deres Côtes du Rhône 2014 smager af naturvin. Ikke et ord om lav svovling på vinens bagetiket, intet på hverken forhandlerens eller producentens hjemmeside. Mærkværdigt at hverken producent eller forhandler kan forestille sig, at det kan være afgørende for om man vil købe deres vin, om den smager "normalt" eller af naturvin.

6. september 2016, 19:46

Det at Helle og jeg godt kan lide især italiensk og fransk inspireret mad gør, at det ikke er svært at matche vin og mad, idet italiensk og fransk vin også topper på vores vinhitliste. Det er blevet en daglig vane at stræbe efter et godt mad-vin-match. Men i aften var der andre kræfter på spil: Jeg havde - ganske usædvanligt - lyst til en god dansk hakkebøf med masser af bløde løg (dog uden brun sovs), og havde samtidig lyst til at teste Barbaresco Nubiola 2011, som jeg kan købe i min lokale Meny til tilbudspris i denne uge, fordi de ikke havde den i sidste uge, hvor tilbudet gjaldt. Barbaresco og hakkebøf med løg! Men som Carlo Merolli sagde under mit interview med ham: Barolo lader sig drikke til alt. Det må vel så også gælde Barbaresco. Og det gjorde det. Fint match! Og dejlig vin i øvrigt.

August 2016

26. august 2016, 17:17

Rosévin er sjældent særlig fantastisk. Men i disse rigtige sommerdage, som vi har haft alt for få af i år, ved jeg ikke noget bedre end en kold Provence-rosé!

24. august 2016, 13:41

Helle og jeg bliver i godt humør af at drikke god vin og triste over at drikke vin, som vi ikke bryder os om. Så hvis der er en vin, som den ene af os - eller begge - ikke gider drikke, åbner vi en flaske mere. De rester, der uvægerligt bliver til overs, bliver proppet til og kommer i køleskabet med henblik på en eller anden form for senere brug - vi smider nødigt vin (og andre fødevarer) ud. Der er i øjeblikket mere end vanligt fyldt med vinrester i vores køleskab. En italiensk hvidvin, som Helle ikke kunne udholde, afstedkom åbning af en driftsikker Mâcon til hende. Det hun ikke drak har i flere dage derefter fundet anvendelse som aperitif Nævnte italienske hvidvin står der også en halv flaske af. Om jeg, der heller ikke var begejstret for den meget bitre vin, prøver den som aperitif, eller om den ender i sovsen, må tiden vise. Så har vi rester af to ens flasker Brunello. Den første flaske smagte underligt og besk, og vi troede, at den var fejlbehæftet og åbnede derfor en dublet. Ca. 95% af de gange, vi tror en vin har fejl, har den det, men denne her snød os. Den første af flaskerne fandt nogenlunde sig selv med luftning, mens den anden flaske, der efter åbning smagte bedre, forekom at være lidt sær. Voldsom flaskevariation. Det vil vise sig, hvordan de to flasker udvikler sig efter flere døgns tilpropning. Endelig har vi rester af en Rasteau, som Helle slet ikke kunne lide, og en Côtes du Rhône Village, som hun fik i stedet. Rød sydrhône holder sig pænt, så enten bliver disse rester drukket på et tidspunkt, eller også motiverer de os til at lave en rødvinssovs.

22. august 2016, 17:15

Et vistnok meget læst dansk vinsite blev i sidste uge af en læser spurgt, hvilket glas eller hvilke glas-serier, der er bedst for at få fuldt udbytte af vinen. Jeg mærker mig læserens ord bedst og fuldt udbytte. Svaret var: Spiegelau eller noget dyrere specialglas fra Riedel. En anden læser vendte næste uge tilbage og nævnte Zalto glassene som de bedste. Vinsitets svar var bl.a.: "Zalto-glassene er bestemt rigtig gode, men ligger også i den dyre ende af prisskalaen." Ja. Og hvad så, siger jeg. Hvis man, som tilfældet var med læserens spørgsmål, efterspørger det bedste og fuldt udbytte, mon man så ikke hører til i det segment, hvor man gerne betaler ekstra for det bedste? Hvis vi sammenligner de 80 kr.'s Spiegelau glas, som sitet mener man kan "klare sig med", med et Zalto glas til 250 kr., vil jeg anføre, at selv hvis man er en halvgammel mand som mig, der kan regne med at have ca. 6000 vindage tilbage, vil det kun koste (250-80)/6000=0,028 kr. = 2,8 øre mere pr. dag at vælge det optimale glas fremfor det, man kan klare sig med! Hvis man er i den kategori, hvor man går op i de bedste vinoplevelser, gætter jeg på, at man grundet den pengerigelighed det kræver, mindst én gang har været ude for at komme til at klatte de 170 kr., som forskellen mellem et almindelig godt glas og et superglas udgør, væk på ligegyldigheder. Så hvorfor spare dette betydningsløse minibeløb, når det kan optimere ens vinoplevelser på livstid? "Men man skal vel have flere glas, for at det er optimalt?" vil nogle måske indvende. Ja. Og jeg siger stadig: Og hvad så.

17. august 2016, 7:29

Jeg er de sidste par år blevet gladere og gladere for god øl. Ikke som erstatning for vin, og slet ikke noget som jeg er lige så entusiastisk i forhold til som vin. Men efter et godt måltid med vin kan jeg nogle gange godt senere på aftenen nyde en øl. Og her bevæger jeg mig i mellemklassen. Jeg finder ikke glæde i de talrige kedelige industripilsnere der findes. Og jeg behøver heller ikke en dyr og avanceret mikrobryggeri-øl, om end jeg dybt værdsætter, når jeg kommer forbi en god en af slagsen. Jeg er aktuelt der, hvor jeg smager på nogle af de øl, som kan købes i supermarkederne, og som har en normalpris på omkring de 20 kr., men som tit er på tilbud til 12 kr. En favorit for tiden er Viking IPA fra Bryghuset Braunstein. Mums. Købt i SuperBrugsen.

3. august 2016, 6:51

Fræk, frækkere, frækkest. Der er i vores frie markedsøkonomi ikke noget mærkeligt i, at der kan være forskel på, hvad samme vin forhandles til hos forskellige forhandlere. Når forskellene bliver meget store, kan jeg dog undres. Som for et par måneder siden, hvor Mix 36, Fonterutoli kostede 300 kr. hos én forhandler, 579 hos en anden. Noget af det frækkeste jeg imidlertid mindes at have set er en Cava, der hos Sigurd Müller koster 80 kr. og hos en anden forhandler - ja hold nu fast - 249 kr., aktuelt på tilbud til 169 (tiden vil vise om det er et fuptilbud, eller om "specialprisen", som forhandleren kalder den, reelt er en permanent normalpris). Og så reklamerer den dyre forhandler ovenikøbet med prisgaranti...Hold da op!

Juli 2016

24. juli 2016, 17:19

På en stor fladskærm ved kassen i min lokale Netto oplyses, at forretningen er svanemærket (en mærkning for miljørigtighed). Det begrundes bl.a. i energibesparelse. Der er iskoldt i forretningen. Fordi de store frysere og de fleste af køleskabene er åbne. Jeg tænker, hver gang jeg går ind i forretningen og møder kulden, hvor meget energi der skal til nedkøle det kæmpelokale, hvor meget energi der kunne spares ved at sætte gennemsigtige låger på de frysere og køleskabe, og hvor megen unødig forurening, der skabes ved dette overflødige energiforbrug. Den eneste ting jeg kan glædes over, når nu det er som det er, er at vinene i hvert fald ikke står for varmt...

19. juli 2016, 12:57

Nu hvor indtrykkene fra vores sidste Bornholmstur har bundfældet sig, står især én spændende vininspiration tilbage. Læsere, der gennem årene har fulgt med på vores sider, vil talrige gange have set synspunktet, at vi i modsætning til mange Champagne-aficionadoer ikke værdsætter Champagne, der giver mindelser til gær og brød. Og da mange Champagner lugter og smager i den retning, fristes vi ikke til tilfældige eksperimenter, og vores forbrug er derfor meget begrænset. Når så mange er vilde med drikken, får den alligevel en gang imellem en chance mere ud fra en tanke parallelt med: "så mange fluer kan ikke tage fejl" - det kan da umuligt handle om navnesnobberi det hele. En Champagne smagt på restaurant Kadeau ramte plet. Nul gær, nul brød. Faktisk smagte drikken af vin! Ovenikøbet af god vin. Producenten hedder Dosnon. Jeg har fundet frem til importøren - Champagnebutikken - som fortalte, at på Kadeau er de heller ikke så glade for brød og gær i Champagne. De støvsuger importørens allokation af den herlige Récolte Noire, Zéro Dosage (altså nul sukkertilsætning), som var den vi fik serveret. Jeg vil helt klart prøve kræfter med Dosnons Champagner.

10. juli 2016, 11:59

Er lige kommet hjem fra en femdages tur til Bornholm, som er et dejligt sted at feriere. I forhold til det begrænsede areal er den høje forekomst af gode spisesteder imponerende. Der kommer restaurantanmeldelser i den kommende tid og måske også en samlende artikel.

2. juli 2016, 10:08

Jeg har tidligere (17. juni) omtalt SuperBrugsens nye måde at inddele deres vine på: efter hvilken mad de passer til. Jeg nævnte, at der var flere valg, som jeg ikke forstod. I går oplevede jeg i SuperBrugsen i Humlebæk et valg, som jeg finder decideret mærkværdigt - eller også er det bare højst originalt. I den sektion, hvor vinene skulle passe til okse, lam, and og vildt, stod en Viognier (hvidvin) fra Languedoc. På en læsers anbefaling prøvede jeg på et tidspunkt en Ruländer (= Pinot Gris, også hvidvin) til kalv, og det fungerede glimrende. Så det lader sig gøre at parre mørkt kød med hvidvin. Jeg spørger mig selv, om SuperBrugsens sommelierer er ude på at inspirere hr. og fru Danmark med noget så alternativt som hvidvin til en rød bøf? Eller om forretningens vinmand har placeret Viognieren dér, fordi han manglede hyldeplads et andet sted? Det er faktisk ikke til at vide. Men svarene på spørgsmålene er altafgørende for tilliden til, om der er en kvalificeret tanke og gennemført systematik bag vinenes placeringer. I forlængelse af de eksempler på rubricering af vin, jeg nævnte i sidste indlæg om SuperBrugsen, og også det jeg nævner her, har jeg helt klart mere tillid til min egen dømmekraft, fremfor til hvordan vinene er rubriceret i SuperBrugsen. Jeg vil, næste gang, jeg snakker med den overordnede indkøber, spørge hvordan tingene hænger sammen.

1. juli 2016, 8:52

Sidste gang min programmør-ven og jeg havde en lille arbejdsdag for nogle måneder siden (der er hele tiden småting jeg godt vil forbedre eller småfejl, der skal rettes), tilføjede vi en visning, som jeg selv er blevet klogere af. På tilbudssiden var det tidligere sådan, at hvis en vin var på tilbud, blev tilbudsprisen kun sammenlignet med samme forhandlers normalpris. Hvilket jeg begyndte at finde irrelevant, i takt med at jeg erfarede, at de tilbudte vine ofte solgtes billigere til normalpris hos andre forhandlere. I sådanne tilfælde har vi nu sørget for, at der på tilbudssiden automatisk tilføjes "Bemærk: sælges billigere til normalpris xxx,xx hos..." Det har i den tid, dette har været vist, slået mig, hvor almindeligt det er, at en forhandlers tilbudspris ikke er attraktiv, når den sammenlignes med andre forhandleres normalpris. Af de 9 vine, der i skrivende stund fremgår af tilbudssiden, kan de 4 købes billigere hos andre forhandlere til normalpris! Det er da værd at tage med i sine overvejelser, før man med tungen ud af halsen drøner ud og køber på tilbud.

Juni 2016

29. juni 2016, 10:32

Storros til österreich vin! Forhistorien: Umiddelbart efter at jeg for tre ugers tid siden havde opdateret min artikel om Zalto-glassene 2 1/2 år efter første version af artiklen, gik kuplen på et helt nyt Zalto bordeaux-glas - købt hos österreich vin - i stykker, da jeg med vanlig forsigtighed aftørrede glasset efter opvask. Og jeg havde i artiklen lige rost glassene for trods deres tyndhed at være overordentlig robuste. Siden mit køb af otte Zalto glas for 2 1/2 år siden har jeg vel vasket og aftørret i omegnen af 1000 glas, uden at en kuppel er gået i stykker. Jeg syntes derfor, at det, at mit nye bordeaux-glas kun holdt til 4-5 aftørringer, tydede på, at glasset var for svagt, i forhold til hvad man kan forvente. Jeg sendte en mail til österreich med beskrivelse af situationen og spurgte, om der var mulighed for at få glasset byttet. Sådan en forespørgsel er let at afvise med allehånde legitime begrundelser. Men svaret fra österreich var: Vi stiller et glas til side til dig uden beregning. Hvor var jeg glad - glasset koster 300 kr. Og ih hvor sådan et svar udløser goodwill. Selv om det hænder, at glassene kan købes marginalt billigere andre steder, bliver alle mine fremtidige Zalto-glas købt hos österreich, hvor man tilmed i modsætning til flere andre steder kan købe glassene enkeltvis.

18. juni 2016, 11:01

Selv om det ikke nødvendigvis er vinrelateret, har jeg lyst til at nævne, at det for første gang i umindelige tider er lykkedes os at finde danske købe-jordbær, der smager som sådan nogle skal smage. De økologiske jordbær fra SuperBrugsen (i hvert fald i Gilleleje, ved ikke om det er de samme på landsplan) smager af jordbær, tæt på som jeg husker dem fra mine forældres have. Hvis vi endelig snakker vin i den forbindelse, er der nogle der mener, at Moscato d'Asti er et godt match. Jeg foretrækker dem uden.

17. juni 2016, 15:03

Jeg oplevede i dag i SuperBrugsen i Hornbæk en ny måde at inddele vinene på: efter hvilken mad de skulle passe til. Der var kategorier som pizza/pasta/ris, lyst kød, mørkt kød og fisk. Jeg bryder mig personligt ikke om inddelingen, da jeg mere går efter vine fra bestemte lande og områder, og så ved jeg godt nogenlunde, hvilke vine der passer til forskellige typer mad. Men jeg er næppe heller en gennemsnitlig supermarkedskunde, hvad vin angår. Så jeg spørger mig selv, om de fleste vil foretrække sådan en inddeling? De fleste "almindelige" vinforbrugere, jeg snakker med, venner, kollegaer og så, har deres favorittyper fra bestemte lande eller områder. Og er man til chilensk cabernet til sin bøf, er man sikkert ligeglad med at blive præsenteret for Barolo. En anden ting er den aktuelle inddeling, hvor der bl.a. stod en tung Primitivo til 100 kr. til pizza/pasta/ris, mens der under mørkt kød stod en billigere ikke-riserva-Chianti. Havde jeg stået for inddelingen, havde jeg byttet om på de to vine. En medarbejder fortalte, at det var professionelle sommelierer, der står for inddelingen, som vil være ens i alle SuperBrugser. Det kunne være interessant at høre, hvad der ligger bag f.eks. placeringen af de to nævnte vine. Jeg forstår heller ikke, at bestemte vine skulle passe til ris eller pasta. Det kommer vel an på om risen serveres som tilbehør til stærk thaimad med oksekød eller hellefisk med flødesovs. Eller om pastaen serveres med tomat- eller rejesovs. Uanset om konceptet måtte være brugbart for nogle, forekommer det mig ikke at være godt nok gennemtænkt.

15. juni 2016, 18:28

I forlængelse af nedenstående om trods mængderabat kun at købe én flaske, som jeg ikke før har smagt: Jeg skulle i går bruge en rødvin til noget thaimad, og jeg lå ikke rigtig inde med noget, jeg syntes kunne bruges. Så det var forbi Føtex, Irma og Meny for at finde noget. Udvalget i de to førstnævnte var rigeligt stort til at jeg ville kunne have fundet noget, men alle de vine, jeg oplevede som muligheder, blev tilbudt til 2 for et eller andet, hvor prisen pr. vin blev betragteligt lavere end etstyksprisen. Det var så massivt, at jeg begge steder tænkte, om jeg overhovedet kunne regne med få nogenlunde valuta for pengene, hvis jeg kun købte én flaske af hvad som helst i de respektive sortimenter. Jeg nåede frem til, at det jo vil komme til at betyde, at jeg fremover aldrig vil købe én flaske vin i Føtex eller Irma, med mindre jeg kender den i forvejen eller på anden måde mener mig i stand til at vurdere, hvad den bør koste. Jeg vil altid være bange for at de snyder mig, hvis jeg køber én flaske. Det er en meget fundamental mistillid! Så jeg endte med at købe en flaske i min Meny i Græsted, hvor tingene så meget mere rimelige ud. Det gælder så ikke alle Menyer. Jeg havde tidligere på dagen været i Meny i Rødovre Centrum, og udover at alt hvad jeg der så på og meget mere stod prissat til "2 for...", kunne jeg ikke se, at der var anført etstykspriser. Men det kan være fordi jeg ikke havde mine læsebriller med...

12. juni 2016, 8:43

Jeg køber altovervejende kun én flaske af en vin, jeg ikke før har smagt, uanset om forhandleren lokker med mere eller mindre vanvittige flerstyksrabatter. At skulle slås med et større kvantum af en vin, som jeg ikke er glad for blot for at "spare", ville gøre mig trist og få mig til at føle, at jeg spildte kostbar tid af den jeg har tilbage til potentiel glæde og livsnydelse. Men i dag lod jeg mig friste. Jeg købte en flaske, som jeg ikke ville have købt, hvis ikke der havde været en tillokkende mængderabat. Jeg skal om nogle dage lave en frokost til en veninde, som til sommer skal være rejseleder på en rejse til Gardasøen. Vin siger hende ikke noget, og hun ved derfor heller intet om det. Så hun spurgte mig, hvad Bardolino, som dyrkes ved søen, er for noget. Hun fik i første omgang en mail med en kort leksikal forklaring. Jeg kom så i går i Føtex forbi en flaske Bardolino og tænkte "Den skal hun smage", for det kan sagtens være den smager mere af saftevand end af vin, hvilket i givet fald vil tiltale hende. Hun får en smagsprøve på det hun skal fortælle sine rejsende om, og jeg får mig et glas vin til min frokost. 1 flaske 65 kr., 2 for 80. Hm. Mit alibi for at købe en ekstra flaske grundet mængderabatten var, at både en rød og en rosé Bardolino var omfattet af rabatten. Og flaske nr. 2 kostede jo 15 kr. i forhold til hvis jeg købte én flaske. Den hoppede jeg på.

Maj 2016

25. maj 2016, 9:39

Jeg har fuld forståelse for, at vinforhandlere må gøre opmærksom på sig selv for at få solgt noget. Når det bliver for aggressivt har det dog den modsatte virkning på mig, og jeg står af ved f.eks. at framelde mig en højfrekvent og enerverende strøm af monotone og fantasiforladte nyhedsbreve. Lige nu er jeg dog mest ærgerlig over det modsatte: en for mig interessant forhandler, som tilsyneladende vil gøre absolut nul for at jeg skal købe hos ham. Han har en hjemmeside, men det nærmeste jeg kan komme, hvilke vine han forhandler, er en listning af et udvalg af de producenter, hvis vine han forhandler. Jeg spurgte så, om han havde en prisliste. Svaret var, at det havde han desværre ikke, og: "Jeg har 500+ vine og stor udskiftning, så det svært at holde en opdateret prisliste." Da jeg bor i en anden landsdel end forhandleren og derfor ikke lige kan gå ned og tjekke i butikken, spurgte jeg så, om han havde en ide til, hvordan jeg en gang imellem kunne undersøge, om der er vine, jeg kunne være interesseret i at købe. Det har jeg ikke modtaget svar på! På hjemmesiden er der en formular til bestilling af vine, og der er angivet hvad levering koster udenfor hans by. Hvad forestiller han sig, man kan bruge det til, når man ikke ved hvilke vine han forhandler? Når det er sagt, må man jo respektere, at en forhandler kan være tilfreds med en lokal kundekreds. Og aggressivt er det i hvert fald ikke!

15. maj 2016, 12:09

På TV2 er der i dag transmission fra Giro d'Italia, hvor der køres igennem det vidunderlige Chianti Classico. Jeg har tænkt mig at kigge med uden at stille forventningerne for højt. Sidst jeg åbnede for kassen, hvor man kørte igennem et smukt vinområde, så man det meste af tiden noget så - for mig - uinteressant som en eller anden mand, der sad og trampede i nogle pedaler mestendels set på en baggrund af asfalt.

13. maj 2016, 14:44

En af de ting, der betyder noget for, om jeg har lyst til at handle hos en vinhandler, er om jeg har indtryk af om vedkommende behandler vinene ordentligt. En forhandler, som jeg jævnligt passerer forbi, har altid stablet kasser med vin ude foran forretningen, altså udendørs. Der står de så i al slags vejr, sommer og vinter. Jeg tør ikke tænke på de talrige temperatursvingninger, vinene udsættes for især de koldeste måneder, fordi de jo bliver hentet ind i forretningen hver dag ved lukketid efter at have stået ude hele dagen nogle gange i frostvejr. Dér har jeg ikke lyst til at handle. Jeg passerede netop en anden vinhandel, som på en gågade havde stillet en vintønde med en kasse rosévin plus 4-5 løse flasker. Lige i solen. Den beskyttelse, som de helt ufarvede flasker yder mod solen, er givetvis tæt på ikke eksisterende. Og selv om der havde været tale om farvede flasker - man stiller altså ikke vin i direkte sollys. I hvis glas ender de godt opvarmede og solbeskinnede vine? I en kundes? Eller kan man regne med, at forhandleren sørger for at drikke dem allesammen selv?

11. maj 2016, 15:27

Med det vidunderlige vejr vi har lige nu, må jeg erkende en akut mangel på vores "vinlager": Vi er udgået for Beaujolais og rosévin. Så på dagens indkøbstur i nærbutikkerne gik jeg på jagt. Ikke én eneste Beaujolais i hverken Netto, Fakta eller Meny. Så måtte det blive en rosé. Jeg havde regnet med at Meny ville have Beaujolais, så jeg havde i første omgang ikke kigget efter rosé. Så ny runde startende i Netto. De havde én rosé, en chilensk. Kombinationen af at den havde tilpas lav alkoholprocent, og at jeg havde fået nok af supermarkederne for i dag, gjorde at jeg har vovet at binde an med den. Jeg synes ikke ligefrem man kan kalde lokalbutikkerne for hverken forårs- eller sommerparate. Med den vrimmel af tunge vine, som hylderne bugner af, bliver man nærmest hensat til midten af december.

10. maj 2016, 9:33

Jeg fik forleden serveret San Felices Il Grigio Gran Selezione hos en ven. Da jeg smagte den første gang i september sidste år, var den helt oppe at ringe, og den var fuldtonende åben. Det var den ikke hos vennen, tværtimod gav den især i munden ikke så meget fra sig. stor variation synes jeg ikke plejer at karakterisere San Felices vine, så hvorfor var denne så markant anderledes? Alt var netop forårsudsprunget udenfor, og jeg tænkte på, om det kunne være grunden. (En vinhandler refererede engang til en producent, der forklarede en totalt fiaskoøs smagning af talrige store vine med, at alt stod i knop udenfor, og at det skulle påvirke vores evne til at smage.) Eller var vinen blot almindeligt lukket? Eller var det vinglasset, der gjorde forskellen? Jeg knappede en flaske af samme vin op den følgende dag. Prøvede den både i mit store bordeaux-glas, hvori den hører hjemme, og mit mindre universalglas, der var det tætteste jeg i størrelse kunne komme på vennens glas. Vinen var mere lukket end i september, og i universalglasset udviste den en adfærd, der godt kunne sammenlignes med hos vennen; den fremstod noget tannisk og uden den store smag. I bordeaux-glasset foldede vinen sig rimelig harmonisk ud og var her så åben, som den nok kunne blive, men den var absolut ikke på højde med i september. Glasset gjorde altså en tydelig forskel. Om sæsonen også spiller en rolle, må testes med en endnu en flaske, når det kåde forår har lagt sig.

4. maj 2016, 21:26

Noget af det, der er spændende ved at interessere sig for vin er, at der tilsyneladende er tale om en aldrig afsluttet opdagelsesrejse. Sidste opdagelse jeg har gjort - efter at have nydt vin i adskillige årtier - er at, hvor jeg sjældent finder det værdifuldt at ilte en ung vin (det har jeg ment længe), så kan iltning være en nødvendighed, hvis man vil have en aldrende vin til at yde sit bedste. Det synes jeg er så interessant en pointe - og en pointe jeg ikke før er stødt på - at jeg er ved at lave en artikel om emnet.

April 2016

28. april 2016, 8:20

Vinene på vores vinhylder ligger selvfølgelig i en vis orden, så det er til at finde rundt i. F.eks. ligger hver vintype i rækkefølge efter årgang. Da jeg i går aftes skulle finde plads på hylderne til nogle nyindkøbte vine og dermed kom forbi alle mulige årgange af alt muligt, slog det mig, hvor lidt det egentlig er årgangene, der er signifikante for hvor gode oplevelser jeg får. Selvfølgelig er der forskelle, også ind imellem så markante, at bestemte årgange i bestemte områder generelt har enten et markant plus eller minus foran sig. Men altovervejende, tænkte jeg, da jeg stod og lagde vinene på plads, handler det i langt højere grad om hvilken producent, der i et givet år har været i stand til at lave et dejligt produkt ud af det druemateriale, som han/hun har høstet. Det er ikke svært at komme i tanke om kedelige vine fra hypede årgange; ligeså let - og nok en del lettere - er det at komme på skønne vine fra årgange med lavere score.

23. april 2016, 12:09

Jeg holder meget af god spiritus, køber selv kun Grappa og Bas-Armagnac. Men jeg har lige været et smut i Skotland. Og her bød min gode skotske ven selvfølgelig på whisky. Dejligt. I Edinburgh lufthavn kunne man smage på en del forskellig whisky. Dejligt. Der røg to flasker i indkøbskurven. Så må det vise sig, om det får en plads på den fremtidige indkøbsliste herhjemme, eller om det mest var stedet og feriestemningen, der hjalp de gode oplevelser på vej.

14. april 2016, 8:22

Var et smut i Irma i Hillerød i går for at købe to slags kød, som de ikke havde. Da jeg netop havde passeret indgangsdøren, blev jeg mødt med vine stillet i deres papemballage. Det skulle sikkert se lidt discountagtigt ud. Gik forbi. Undervejs gennem butikken ved jeg ikke hvor mange gange jeg kom forbi "øer" med vin placeret midt i alt muligt andet. Det skulle sikkert virke lidt markedsagtigt. Passerede forbi uden at kigge. Hvis jeg havde været der for at købe vin, ville jeg have sat pris på at kunne sammenligne de udbudte vine. Side om side tak, så jeg ikke skal rende rundt i butikken for at tjekke. Normalt kan jeg godt lide at slå et smut forbi et supermarkeds vinafdeling. Men det gad jeg ikke her. For det ville jo kræve et urimeligt besvær plus enten ekstraordinær huskeevne eller noter undervejs for at få overblik. Henvender Irma sig til den seriøse vinforbruger?

8. april 2016, 15:49

Problemet med at en vin har prop - altså den fejl hvor vinen kan lugte og/eller smage af jordslået karklud - oplever jeg heldigvis stedse sjældnere. I langt de fleste tilfælde afslører allerede proppens lugt fejlen, som typisk bekræftes ved at stikke næsen i glasset. Jeg oplevede i går et af de meget sjældne tilfælde, hvor proppen lugter normalt, og vinen dufter også rent og glimrende, og så ved første mundfuld: føj for en prop. På nær én eneste gang har det været helt problemfrit at få byttet defekte vine. Og den forhandler, der i sin tid ikke ville bytte, eksisterer ikke mere.

6. april 2016, 09:36

Vinforhandlernes marginalisering af mig som forbruger fortsætter. Jeg har netop afmeldt endnu et nyhedsbrev, og det fra en forhandler som jeg ellers har været glad for og har handlet hos med jævne mellemrum. Men nu er også han i sin reklamevirksomhed gået over til at lægge sin fokus på 6-stykspriser, som kun undtagelsesvis interesserer mig. Hvis vinforhandlernes reklamer afspejler den almindelige forbrugeradfærd - og det gør de vel - så får folk da rundt omkring smagt færre og færre forskellige vine med det stigende antal 6- og 12-stykskasser, der hober sig op, når man skal "spare". Godt det ikke er mig!

5. april 2016, 8:44

Jeg er nødt til at beslutte: Hvis en vin smager så meget af fad, at jeg er nødt til at gemme den nogle år med formålet at få fadet til at hørme af, skal jeg ikke købe flere flasker af den. Jeg har på det sidste været ude for flere tilfælde af, at en vin i og for sig har smagt rigtig godt, har lovet godt, men har været alt for fadpræget. Og så har jeg gemt. Men for længe, fordi jeg hele tiden har været bange for at få en fadhørmer-gentagelse. Når jeg så har fundet mod til at gensmage, er vinen blevet for gammel. En af dem, jeg af denne grund ikke kommer til at købe flere vine fra, er Châteauneuf-producenten Roger Sabon.

Marts 2016

31. marts 2016, 17:08

Har lige modtaget mit første nyhedsbrev fra Politiken i kategorien Mad, hvorunder vin også hører. Første vinindlæg hedder "Her er 8 tricks til dit vin-bluff-beredskab". Alvorligt træls læsning. Det handler om forskellige ting man kan gøre for at imponere, og få det til at se ud som om man er vinkender. Jeg finder det interessant, at kommunikere med mennesker, der har det ok med at være sig selv, og som har format til at stå ved dette; herunder hører at man kan give ærligt udtryk for, at der er noget man kan eller ved noget om, OG at der er noget man ikke kan og ikke ved noget om og alt imellem de to poler. Herved åbnes muligheden for at komme hinanden ved, i bedste fald lære hinanden at kende. Hvad sjov er der ved det modsatte? Og bunder overdreven trang til beundring ikke blot i manglende tro på, at man kan holdes af som man er? Et af artiklens otte råd lyder: "Lav en voldsom iltning af din vin. Hæld din dyre Châteauneuf op i en margretheskål og tilbage i flasken igen med grove bevægelser. Det udviser en rustik og no-nonsense attitude til vin, der understreger den autenticitet, du ikke har." Her tales der for hulhed, som har det med at avle utroværdighed og meget andet dårligt. Jeg foretrækker autenticitet og integritet.

30. marts 2016, 11:33

Omgangen med mine fire Zalto-vinglas har lært mig, at der ikke er en en-til-en-relation mellem en given vintype og hvilket glas der er bedst til den. Nogle vintyper spreder sig over to, andre over tre glas. De vine, som jeg rubricerer som lave mellemklasse Sangiovese-vine, har for de flestes vedkommende vist sig at udtrykke sig bedst i universalglasset (et stort hvidvinsglas/et mellemstørrelse rødvinsglas) med et par afstikkere til hvidvinsglasset, en enkelt der skulle i det større bordeaux-glas og i går så en vin, der minsandten gjorde sig bedst i det endnu større bourgogne-glas. Første vintype, der har spredt sig over alle fire glas. Det var en Chianti Classico 2010 fra producenten Castell'in Villa. Men den var altså også meget atypisk Chianti Classico. Helle gættede på at den var fransk. Virkelig dejlig vin med stor elegance og fine tanniner.

20. marts 2016, 9:12

En af de ekstra fornøjelser, der kommer ud af at købe vin med hjem fra et vinområde, er de minder der udløses, når vi hjemme ved middagsbordet drikker de indkøbte vine. I går fik vi en skøn spumante, som fik os til at tænke på, da vi "mødte" vinen en aften, hvor vi for nogle år siden lige var ankommet i regn- og tordenvejr til Serralunga d'Alba i Barolo-land. Vi fik vinen som aperitif på det dejlige Trattoria Cascina Schiavenza, og vi tog nogle dage senere ud og købte vinen hos producenten, mastodonten Fontanafredda. Vinen til vores hovedret var Brunello di Montalcino, La Gerla. Den fik vi på den skønne restaurant Boccon DiVino lidt uden for Montalcino sidste år i sommerferien. Vi fik ikke besøgt producenten men "nøjedes" med at købe den på et enotek i den charmerende by. Dejlige vine og dejlige minder.

18. marts 2016, 17:22

Jeg har lige lagt en flaske Riesling i dybfryseren, har lyst til et glas her før vi skal i gang med maden. Jeg har flere gange læst, at sådan bør man ikke nedkøle vin. Enten bør det ske i køleskab eller i en spand vand med isterninger, står der skrevet. Jeg har ikke registreret, at der sker noget ved at bruge fryseren. Jeg foretrækker den mere kontrollerede afkøling i køleskabet, men skal jeg nå at få et glas lidt hurtigt, er der ikke rigtig nogen vej uden om, da jeg ikke ligger inde med isterninger. Spanden med isterninger køler også meget hurtigt, så skulle det gøre nogen forskel, bortset fra at man jo ikke risikerer at fryse vinen, hvis man glemmer den? Med den Riesling-tørst jeg kan registrere i dette øjeblik, er der dog ingen chance for at jeg glemmer min Riesling i fryseren. Eneste ulempe jeg har registreret er, at det er lidt svært at vide, hvor længe den skal ligge i fryseren. Jeg prøver med 25 minutter i dag. Det kan ikke være helt galt.

15. marts 2016, 17:35

En læser har i forlængelse af nedenstående om Guido Porro gjort opmærksom på, at nogle af Porros vine forhandles i Danmark, nemlig af vinpusheren.dk, som skulle være en velassorteret butik i Århus S. Tak Asger!

15. marts 2016, 08:14

Her i landet importeres så meget italiensk kvalitetsvin, at det nede i Italien er svært at komme forbi noget, som ikke allerede findes i Danmark. Men det sker. I Serralunga d'Alba (Piemonte) har jeg en favorit, som mig bekendt ikke importeres: Guido Porro. Så er du på de kanter, så tag ind og smag. Jeg smagte i går hans Langhe Nebbiolo, som kun ligger et par måneder på store fade. Jeg har også smagt en anden årgang dernede. Jeg mindes ikke at have smagt bedre Langhe Nebbiolo. Han producerer også tre meget dejlige Barolo'er. Heldigvis har jeg været i bil, de to gange jeg har besøgt producenten, så der er købt ind. Priserne er overordentlig rimelige: 22 € (2015-pris) for den dyreste Barolo. Tre år tidligere kostede den kun 16,50 €, så noget tyder på, at andre også har opdaget og er begyndt at værdsætte Porros vine.

2. marts 2016, 9:13

Jeg vil tro at mange viger tilbage fra at drikke den sidste sjat rødvin, hvis den har bundfald. Det er synd, synes jeg. Jeg drak i går den sidste halve flaske af en 12 år gammel Barolo, hvor de sidste 1 1/2 glas - som jo nærmest var halvdelen af den halve flaske - havde en del bundfald af den type, der er så let, at det holder sig svævende i glasset, milemetersmå mørke "flager". Grundet substansernes lethed og tyndhed, kan man ikke fysisk mærke dem i munden. Men hold da op hvor er der meget god smag i sådan en mundfuld. Jeg syntes faktisk at de sidste glas var de bedste. Og det er netop smagen, som for mig er afgørende for, om jeg drikker bundfaldet eller holder inde. Og selvfølgelig den fysiske fornemmelse: hvis jeg får en fornemmelse af en skefuld grus i munden, stopper jeg også. Men synet af bundfald stopper mig ikke, fordi jeg ved der kan gemme sig gode oplevelser i det. Og man får altså ikke ondt i maven eller andre ulemper af at drikke det.

Februar 2016

27. februar 2016, 08:47

Det er - heldigvis for min pengepung - ikke givet, at jeg foretrækker en producents dyrere vine frem for de billigere modeller. Det har jeg oplevet to gange på det sidste. Jeg drak forleden en Barolo Margheria 2011 fra producenten Massolino, en enkeltmarksvin, som i forhold til producentens basis-Barolo fra samme år var mere stofrig. En rigtig dejlig vin, men jeg foretrak basisvinen, som for mig bød på mere umiddelbar drikkeglæde. Det andet vinsæt var Brunello'er fra Mastrojanni. Også her kunne jeg i årgang 2009 bedre lide at drikke basis-Brunelloen frem for enkeltmarksvinen Vigna Loreto, der var sødere og mere koncentreret. De to dyre vine kostede henh. 350 og 360 kr., mens de "billige" kostede 225 og 260 kr. Jeg fik godt nok mere koncentration m.m. for de ekstra penge, men mere er for mig ikke altid bedre.

19. februar 2016, 10:31

Var i går for første gang ude i det nye Supermarco, der flyttede til ny lokalitet for et halvt års tid siden. Det er en meget flottere forretning, og der er nu også mulighed for at få lidt at spise og drikke. Fint. Men den måde de har arrangeret varerne på er forfærdelig. Alt er spredt over og blandet i hele forretningen. Selv hvis man vil se udvalget af flåede tomater, skal man hele butikken igennem for at være sikker på, man har set de fire forskellige steder, de står placeret. Og nogle vine står to forskellige steder. Det skal sikkert have den effekt, at man nærmest er nødt til at se på alt, hvis man vil købe en pakke pasta eller et glas pesto, og at man så skal fristes af alt det man kommer forbi under rejsen rundt i forretningen. Jeg foretrækker klart at hver varetype er samlet et sted. Det andet er irriterende og totalt uoverskueligt, en rodebutik og dermed et klart tilbageskridt i forhold til det gamle Supermarco.

18. februar 2016, 17:33

Mange regner øjensynligt ikke en forkølelse for noget, og de går derfor heller ikke op i, om de udsætter andre for smitte. Når jeg er forkølet, er det især i dagevis at miste lugtesansen (og dermed det som man oplever som smagssansen), jeg oplever som et voldsomt tab af livskvalitet. Vi har her i vinterferien booket to restaurantbesøg, det ene ledsaget af en overnatning. Hvis to personer, som konstaterbart i løbet af den sidste uge har taget det let om de kom til at smitte mig med deres forkølelse, havde smittet mig, var det blevet til aflysning af begge restauranter og overnatningen. Det havde givet en ikke-ferieagtig ferie. Da jeg for en uge siden spiste frokost på en café, opdagede jeg efter at salat + brød var indtaget, at tjeneren, der havde skåret mit brød mens han holdt om det, var forkølet, og at han ikke vaskede hænder efter at han pudsede næse! Og vigtigste smittekilde er som bekendt hænderne. Den forkølede gæst, vi havde til middag for et par dage siden, ville jeg ønske havde kontaktet os forinden for at høre, om det var ok, at han kom, eller om vi ville have foretrukket at finde en dag uden smitterisiko.

10. februar 2016, 13:28

Jeg har for tiden god fornøjelse af en lille toscansk sangiovese-vin, Casamatta, Bibi Graetz, som kan købes i Netto for 49 kr. Den er let, letdrikkelig, velsmagende og med lav alkohol (12,5%), hvilket passer mig fint, når der en aften om ugen efter en lang arbejdsdag er sen aftensmad. Omstændighederne er ikke til at anmelde i den situation. Det må vente til Helle og jeg evt. en dag smager den sammen (hun holder vinfri den dag) på en mere normal dag.

4. februar 2016, 13:55

Har lige afmeldt et nyhedsbrev fra en forhandler, som jeg har fulgt fra starten, og som længe gjorde tingene på en måde som jeg fandt både sympatisk og attraktiv for mig som kunde. Der begyndte dog efterhånden at snige sig flere og flere at de ifølge mine næsebor ildelugtende mængderabatter ind i foretagenet, og nu forekommer det mig, at alle nyhedsbreve fra forhandleren angiver en pris som er en pris v. 6 flasker. Har netop modtaget det, der for mig bliver det sidste nyhedsbrev fra forhandleren, hvor der nævnes en meget rost vin, og: "lige nu sælger vi til kun 159 kr. pr. fl!". Det viser sig så, når jeg nysgerrigt klikker mig ind i webshoppen, at stykprisen er 249,-. Spar 37% v. 6 fl. Øv! Jeg må gå ud fra, at den type prissætning kan betale sig, og at det også kan betale sig at miste kunder som mig, der ikke vil acceptere at skulle betale overpris for en flaske, og som ikke er interesseret i at købe flere flasker af noget jeg ikke har smagt. Det gjorde mig faktisk trist at trykke på "Afmeld nyhedsbrev", fordi jeg har haft stor sympati for forhandleren, som nu altså finder, at en kunde med min manglende kvantumsindstilling ikke længere er interessant. Forstemmende at se, hvordan den form for prissætning til stadighed breder sig.

Januar 2016

24. januar 2016, 10:38

Supermarkederne opper sig tydeligvis i disse år, idet man flere steder nu kan købe oksebøffer, der kan tygges. Det begyndte for flere år siden i SuperBrugsen/Kvickly med australske Premium. Meny kom for nylig med på vognen med deres dry aged bøffer, og minsandten om ikke udviklingen nu er nået til discount-niveauet også: Vi købte i går nogle rib eye steaks kaldet Henrik & Co. i Netto, økologisk og krogmodnet. Og virkelig godt da det kom på tallerkenen. Troede egentlig på baggrund af navnet, at det var dansk, men bagest på pakken står med småt, at det er irsk. Det er det eneste triste: At vi ofte skal til udlandet for at få kød af ordentlig kvalitet med ekstra resurseforbrug og forurening, der følger af den lange transport. Men så længe, alternativet er dansk viskelæderkvalitet til lavpris, er det desværre den løsning jeg tyer til.

17. januar 2016, 8:36

Det der før hed Copenhagen Dining Week har nu bredt sig til andre steder i landet og hedder nu Dining Week. For 200 kr. + 25 kr. i gebyr kan man på de deltagende restauranter få en fast treretters menu i uge 7. Vi har med fornøjelse deltaget flere gange. Man har valgt for ikke at overbelaste tilmeldings-serverne at sætte interesserede i tilmeldings-kø. Jeg tilmeldte mig køen 25 minutter efter at mailen var afsendt og fik tildelt nr. 24110. Undrede mig over at 1000 pr. minut skulle have tilmeldt sig efter mailens udsendelse. Vi havde på forhånd udset os to restauranter, som vi om muligt ville tilmelde os. Da det blev vores tur i går, var de stadig ledige. Men som vi har oplevet det så mange gange før, var der ingen ledige pladser til to personer - kun til 8 og 10 personer. Jeg har ikke kunnet finde nogen forklaring på, hvorfor der ikke er plads til 2 personer, når der er plads til 10. Får association til 12-flaske-princippet med den forskel, at det ved Dining Week ikke er muligt at bestille til få personer til en urimelig pris.

1. januar 2016, 14:49

På vores side om nytårsvin giver vi udtryk for, at vi ikke rigtig har fundet et vellykket boblende vinmatch til kransekagen kl. 24. Det lykkedes så ved en tilfældighed i går (eller rettere: i denne dags første minutter): En rød og sød (men ikke for sød) boblevin fra Piemonte sikkert lavet enten helt eller overvejende af druen Brachetto. Som jeg husker den, havde den også pæn friskhed. Dét fungede!

December 2015

27. december 2015, 17:33

Det turde være indlysende, at jeg almindeligvis er en stor værdsætter af alkoholholdige drikke. Men hvor var jeg i dag overglad for at være fri for alkohol til frokost. Et glas vand med bobler, waughh! Og ingen marinerede sild - mums. Selv om vores alkoholforbrug er relativt moderat 1. og 2. juledag, så føler jeg mig altså noget skævvredet efter to dage med øl og snaps til frokost og så lidt portvin til en rest risalamande og i den stil. Det er jo prøvet før og dermed ikke nogen overraskelse. Men jeg har besluttet, at til næste år vil jeg efter juleaften kun det juleshow én dag: første juledag. Slut.

25. december 2015, 12:20

Vi plejer at anbefale enten Amarone eller syd-rhône rødvin til julemiddagen. Men i år prøvede vi selv noget andet: australsk Shiraz, som er den eneste oversøiske vintype vi opsøger frivilligt og med fornøjelse. Jeg stod selv i køkkenet i år, og med den stressede tilstand der sidder i mig et stykke tid efter at anden skal være færdigbrunet synkront med at alt det andet skal være klar, evner jeg desværre ikke med fuld klarhed at smage på hverken mad eller vin med samme opmærksomhed som normalt, så jeg kan mestendels lægge de andres mening til grund for vurderingen: australsk Shiraz fungerer glimrende til andesteg, fed sovs og rødkålssalat.

22. december 2015, 17:59

Smagte i dag et pænt stort "plast-fingerbøl" Amarone i Føtex i dag, en Vivaldi til 109 kr. (sandsynligvis på tilbud). Og selv om jeg personligt synes det er "for småt" til juleaften, kan jeg faktisk godt se den gøre ganske god fyldest rundt omkring, hvor man skal have et glas ok vin til en fornuftig penge. Den havde da noget sødme, tæthed og høj alkoholprocent. Med de få Amaroner vi drikker på årsbasis, skal der altså ske noget, man lægger mærke til i glasset. Og det gør der simpelt hen ikke til 109 kr. Men jeg kan godt se det meningsfulde i at man i et supermarked sælger sådan en vin.

14. december 2015, 15:52

På vores nuværende side om julevin nævner jeg, at vi har skiftet den eddikekogte rødkål ud med rødkålsråkostsalat med en mild dressing. Det har tjent os godt i en del år og har gjort det muligt at servere god vin til julemiddagen. Men vi laver den nok ikke salaten helt så rå her d. 24. Prøvede i går at komme 1/2 hoved snittet rødkål i en kogende blanding af 1 dl vand og 1/2 dl æblecidereddike (opskriften sagde æbleeddike, men det havde vi ikke ved hånden) og to spsk. akaciehonning. Rådkålen blev kun lige vendt rundt i det kogende i mindre end et halvt minut, hvorefter gryden blev taget af varmen, og det hele stod så og kølede ned. Jeg tilsatte lidt finthakket ingefær, 2 spsk. olivenolie, salt, peber og lidt mere honning. Næste gang vil jeg lave det med den halve mængde eddike, da det blev for surt. Men grundkonceptet kan anbefales.

14. december 2015, 10:19

Jeg gennemgik i går vores side med forhandler-adresser for at sikre mig, at de oplysninger vi videregiver der er korrekte. Jeg kom i den forbindelse ind på alle forhandlernes hjemmesider. Og jeg kan konstatere, at siden diverse browsere for adskille år siden oprettede en indstillingsmulighed der hed "bloker pop op vinduer", har mange forhandlere allieret sig med tekniker, der alligevel får et eller andet irriterende til at poppe op og spærre for det man egentlig vil se, typisk med fristelsen: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vind et gavekort. Møgirriterende. Man kan i sin browser spærre for pop op vinduer, og der findes også programmer, der kan blokere reklamer, men disse tingester, der pludselig skyder op og ud, kræver lige lidt muskelkraft for at man kan få dem lukket. Så hold dog op!

6. december 2015, 11:54

Jeg skal love for at der er poesi, rim og rytme i følgende, som jeg netop har set i min lokale SuperBrugsen: "Julen varer længe, nyd de mange gode tilbud"...

4. december 2015, 17:03

I en Føtex-annonce i dag reklameres med "Spar min. 25% på alle vine ift. normalprisen". Og så en fodnotebemærkning: "Aktuelle merkøb skal opfyldes for, at rabatten træder i kraft." Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvad de mener. Hvad er det, der er betingelsen for at få rabatten?

November 2015

28. november 2015, 12:29

Det er klart, at formålet med supermarkedernes tilbud bl.a. er at lokke os forbrugere ind i butikken, så det er dér vi foretager vores andre indkøb også. Når der er et vintilbud, som jeg er interesseret i, går jeg dog så ofte forgæves, at jeg nu ringer i forvejen: "Har I nu også den vin, som i reklamerer med?" Og svaret er faktisk mestendels nej. Og det er uanset om det handler om Irma, Meny eller Føtex. Senest i dag, hvor Meny reklamerer med "Kæmpe årgang" for en Brunello. Den venlige mand i telefonen svarede, at den havde de ikke, kun en anden årgang, med begrundelsen (som jeg også har hørt i Føtex adskillige gange) at de ikke selv bestemmer hvilken årgang de får tilsendt. Uanset hvem der bestemmer hvad, så skal de ifølge loven ligge inde med de varer, som de reklamerer med, men der er øjensynligt i kæderne meget lav ansvarlighed for at dette sker. Hinsides snak om lovlighed så forstår jeg ikke, de er så ligeglade med deres kunder, hvilket denne sjuskede indstilling er udtryk for.

21. november 2015, 14:05

Et luksusproblem: I kraft at jeg skriver om de vinsmagninger, jeg deltager i, får jeg en del invitationer til deltagelse i smagninger. Og dem er jeg glad for. Men'et er, at det - udover at det selvfølgelig er sjovt og interessant - indebærer en portion "anstrengelse". Jeg hælder jo ikke bare i mig og morer mig; jeg udfolder også en portion koncentration, i og med at jeg for det meste skriver noget om mine oplevelser bagefter. Om aftenen efter deltagelse i en vinsmagning om dagen, er der ikke den store kapacitet tilbage til at nyde vinen til aftensmaden, hvilket jeg ellers opfatter som et af dagens højdepunkter. Selv den bedste vinsmagning kommer hvad nydelse angår for mig ikke i nærheden af at rangere så højt som det at dele en flaske vin i forbindelse med aftensmaden sammen med Helle. Og så er der hele "arbejdet" bagefter med at skrive. Med invitationer til fire vinsmagninger de sidste 11 dage og endnu en til i morgen, er jeg ved at nå grænsen. Orker jeg efter gode smagninger torsdag aften og fredag eftermiddag at tage en mere i morgen eftermiddag?

18. november 2015, 17:19

Det har i Vinsidernes levetid været almindeligt, at forhandlere henvender sig til os med ønsket om at få anmeldt vine hos os. Sådan er det stadig. Der kan være stor forskel på forhandlernes reaktioner på de anmeldelser, der kommer ud af det. I den mest ubehagelige ende var der engang en forhandler, der gik i tilsvinings-mode, fordi vi ikke delte hans begejstring over hans vine. I den anden ende er der forhandlere, der kan bevare respekt og seriøsitet, også når en anmeldelse er kritisk. Og som er åbne og kan lytte til andet end egen næsetip. Her kan vi gengælde respekten, hvilket gøder frugtbar udveksling af synspunkter og opbygning af gode relationer. Der er også de forhandlere, der forekommer at være ligeglade med hvad vi mener, bare der er masser af stjerner, og som, når de finder ud af, at vi ikke strør om os med topkarakterer, og at kritiske anmeldelser ikke frasorteres, finder andre græsgange.

2. november 2015, 15:10

En forhandler, der åbenbart har lært af de værste blandt kollegaerne, sælger en vin til 2999 kr. for en flaske og 1999 kr. pr. flaske ved køb af seks flasker. Det vil jeg lade tale for sig selv. Og blot tilføje at den forhandler ved en anden lejlighed skal vise sig fra sin - hvis den eksisterer - supersympatiske side for at få en chance for få mig som kunde.

Oktober 2015

28. oktober 2015, 13:01

Der har været ros til supermarkederne i de sidste indlæg. Og det er dejligt, når der er noget godt at sige om de forretninger, hvor de fleste henter majoriteten af deres madvarer og vine. Vi synes ikke det er let at få kød af god kvalitet i supermarkederne. Så det er glædeligt, at vi kunne købe nogle rigtig gode ribeye-bøffer af dansk kalvekød i Meny. Der stod på pakken at de var udvalgt af Meny (til forskel fra nogle andre, der så var valgt af hvem?). Og de var af en kvalitet på højde med fra en god slagter. Jeg har tidligere nævnt nogle gode dry aged oksebøffer fra Meny, bøffer som vi har haft fornøjelse af flere gange. Så det kan lade sig gøre at finde opmuntrende eksempler på, at der sker noget i Meny, som man ikke kunne forbinde det gamle SuperBest og Eurospar med.

25. oktober 2015, 10:08

Normalt er Barbera ikke en gemmevin, heller ikke de dyrere af slagsen. Jeg kan ikke lige komme i tanke om nogle, som har haft gavn af blive ældre end seks år. Indtil forleden hvor jeg smagte Viettis Barbera d'Asti La Crena i årgang 2006. Den begyndte rigtig at synge i en alder af syv år. Og vores sidste flaske blev altså taget ni år gammel, hvor den var superflot. Den havde endda struktur med tannin, hvilket er helt usædvanligt for druesorten isoleret set og jo især efter så mange år. Så undtagelsen der bekræfter reglen.

22. oktober 2015, 16:37

Under en samtale med Dansk Supermarkeds (Netto, Føtex, Bilka) daværende vinindkøber Henrik Dahlgård, fortalte han, at en grund til at man har producenten San Felice i porteføljen, var at man gerne ville have den entusiastiske vinnyder ind i butikken også. Jeg forestiller mig, at grunden til at Meny (tidligere SuperBest) har producenten Pelissero handler om det samme. Derved adskilte de sig fra Brugsen og Irma (begge Coop), hvor jeg ikke kunne få øje på vine, der sigter på dem der for alvor går op i vin. Men a pro pos nedenstående indlæg om Irma, tyder et par af de vine, som Irma har tilbudt på det sidste, på at de er begyndt at interessere sig for det kundesegment, som jeg tilhører. En "rigtig" Barolo og ditto Brunello har der været på hylderne indenfor den sidste måneds tid. Jeg spærrede da også øjnene lidt op, da SuperBrugsen, Kvickly o.s.v. for ikke så længe siden lancerede Rhône-producenten Guigal, og ikke bare den prismæssigt overkommelige Côtes du Rhône men også bl.a. den adskilligt dyrere Côte Rôtie. Ellers har det også i den afdeling af Coop stået sløjt til, hvad angår tilstedeværelsen af klasseproducenter på hylderne. Bare fortsæt på den måde!

18. oktober 2015, 16:37

En god ven havde købt en Brunello i Irma til "halv" pris, som var 100 kr. Den var noget spinklere end han havde forventet. Jeg måtte her fortælle, at min grundopfattelse er, at vine, der i Irma sælges til halv pris, nok ikke er mere værd. Og at en Brunello til 100 kr. nok bør vække ens mistanke. Selv købte jeg en Irma-Brunello (Principesco) for seks år siden til en halv-pris-hund. Den havde ikke meget med Brunello at gøre, og var, hvis man så bort fra navnet, højst sin tilbudspris værd. Anderledes tror jeg det forholder sig med en Brunello, der netop er sat på tilbud til 295 kr., spar 30 kr. En besparelse på i dette tilfælde 9,2 % er ikke voldsom, men den virker troværdig. Og det er lige før man må kalde mig Mads, hvis man nogensinde vil se den udbudt til halv pris. Vinen har angiveligt fået tre glas i Gambero Rosso, og prisen forekommer ikke helt vanvittig for en "rigtig" Brunello. Den bliver smagt i aften.

14. oktober 2015, 16:08

Stadig nye tiltag, der dyrker mængderabatprincippet, som jeg afskyr, dukker op. Jeg var i går i et supermarked i et velhaverområde. Her skal kunderne som noget nyt åbenbart opdrages til aldrig at købe én flaske af en vin, hvis den koster under ca. 150 kr. Det forekom mig, at prisskiltene ved samtlige vine under denne pris lød på 2 fl. xxx kr. Jeg har de sidste år været nødt til at bruge læsebriller, når jeg skal se ting skrevet med småt. Og på disse prisskilte kunne jeg ikke se étstyksprisen, der stod med meget lille skrift, uden mine briller, som jeg ikke havde medbragt i butikken. Briller eller ej så skal enhver altså udfolde ekstra anstrengelser for at se hvad en flaske koster. Ikke god service.

10. oktober 2015, 14:33

Jeg ville forleden reservere bord på en restaurant i København. Hjemmesidens bookingfunktion gav en 404-fejl ("siden findes ikke"). Ringede til telefonnummeret opgivet på hjemmesiden. Ringetonen lød som Storbritannien, og jeg fik en engelsktalende telefonsvarer. Ved anden gennemlytning lykkedes det mig at opfange dele af henvisningen til en hjemmeside med en dot-london eller london-dot adresse; mere lykkedes det mig ikke at fange. Ringede senere og blev betjent - af en engelsktalende kvinde. Det lykkedes at få lavet reservationen - muligvis - for jeg modtog ingen bekræftelse via den opgivne mail-adresse. Jeg taler udmærket engelsk, så udover at kunne stave på engelsk og sige dot for punktum, kunne jeg endda sige snabel-a på fremmedsproget. Men jeg finder det uacceptabelt, at man som dansker ikke kan blive betjent på dansk. Hvad gør de potentielle kunder, der ikke behersker sproget? Jeg modtog så ingen bekræftelse på reservationen, ringede op dagen efter. Der havde lige sneget sig et bogstav for meget ind i mail-adressen. De ville sende bekræftelsen dagen efter. Jeg havde efterhånden mistet appetitten på stedet og aflyste. Ingen gratis reklame ved navns nævnelse.

September 2015

30. september 2015, 8:22

Vi fik i forleden en skøn Bourgueil (rød Loire på Cabernet Franc) købt i et parisisk supermarked for 6,15 € (47 kr.). Hvilket mindede mig på, at jeg ind imellem synes vi er kommet lidt højt op, hvad angår priserne for de vine, vi køber. Og at jeg egentlig godt kunne tænke mig at gå lidt på genopdagelse blandt de billigere vine. Vægringen består bl.a. i at jeg har oplevet (som beskrevet i en af vores gamle artikler Hvor køber man de bedste vinoplevelser?), at der er flere svipsere mellem supermarkedsvine end blandt vine købt hos specialforhandlere, og at jeg jo også selv har beskrevet, hvordan man får uforholdsvis "mere" vin ved at betale lidt mere, fordi udgifter til flaske, prop, hjemtagelse, diverse danske afgifter samt forhandlerens lager- og håndteringsomkostninger er faste uanset vinens pris (beskrevet detaljeret i artiklen Gør et godt køb: Køb en dyrere vin!). Sidst jeg talte med Coops vinindkøber, spurgte jeg ham om en anbefaling af en billig Côtes du Rhône. Og den er købt. Men generelt synes jeg det er svært at komme ned i pris.

19. september 2015, 16:28

Der har lige været et og er aktuelt et andet godt tilbud i supermarkederne: Il Grigio Chianti Classico Gran Selezione i Føtex og Barolo Bricco Visette, Attilio Ghisolfi i Irma. De er dog åbenbart ikke lige sådan at få fingrene i. Jeg købte Il Grigio på første tilbudsdag (sidste fredag), og da jeg ville have flere mandag, var de udsolgt. Filialen i Hillerød havde kun fået seks flasker og fik ikke flere. I går var der så i både Politiken og Berlingske en helsidesannonce fra Irma, hvor man reklamerede med nævnte Barolo, som der var et kæmpebillede af. Jeg var i går - altså på førstedagen for tilbudet - i Hillerød-filialen kl. 12:30. Udsolgt. Også der havde man kun fået seks flasker. I en lille filial på Nørrebro havde de slet ikke fået vinen (hvilket er ulovligt, når man reklamerer med en vare). Betegnelsen "stærkt begrænset parti" i annoncen, har vist sig at være overordentlig korrekt. Jeg kan så blot undre mig over, at man bruger et så stort avissideareal og dermed så mange annoncekroner på et lille parti vin, der nærmest sælger sig selv. Vi er, hvad avisareal angår, oppe i et format, der ligner et af de store politiske partiers annoncer under en valgkamp.

14. september 2015, 15:41

Lige en serviceoplysning inden jeg får foretaget en opdatering af vores rejsesider: Hvis man rejser igennem Schweiz med vin i bagagerummet, skal man betale depositum ved indrejse, hvis man "indfører" mere end 5 liter vin pr. person, penge som man siden kan få tilbage ved udrejse, hvis man passerer en bemandet grænsekontrol i dennes åbningstid. Og husk i givet fald at betale med kort. Ved kontant betaling, får man pengene tilbage i Schweizer-franc. En læser bosiddende i Schweiz har hjulpet mig med at finde ud af dette, efter at han selv måtte betale told, da han kom hjem fra en dejlig og vinindbringende tur til Sydfrankrig. Læs mere her: http://www.ezv.admin.ch/zollinfo_privat/04342/04359/04362/index.html?lang=en

10. september 2015, 10:46

Jeg er ikke så naiv at tro, at forhandlere, der tager lav fragt, ikke fordeler det de derved "mister" i forhold til de reelle forsendelsesomkostninger over på vinpriserne. Men som køber kan jeg konstatere, at det er lettere at trykke på Bestil, hvis fragten er lav. For vinene koster jo det de koster. Atomwine har indført en ny og efter min smag attraktiv mulighed: Hvis man får leveret uden omdeling, er det billigere end med omdeling. F.eks. koster det 40 kr. med omdeling og 25 kr. uden omdeling for levering af både 6 og 12 flasker. Det er billigt (og jeg er alligevel ofte ikke hjemme når der leveres, så jeg henter alligevel selv) og kan godt få mig til - jeg har faktisk lige gjort det - at affyre en bestilling af 6 flasker. Det gør jeg ikke, hvis en forhandler f.eks. leverer fragtfrit ved køb af 2000 kr. og ellers tager 125 kr. i fragt. Flow kontra træghed.

6. september 2015, 11:21

For mig meldte vinteren vinmæssigt sin ankomst i går. Om morgenen troede jeg vi skulle have perlehøne og rød Bourgogne til aftensmad. Men det var første dag, hvor jeg overvejede at tænde for varmen i vores hus. En uldbluse gav dog så megen varme, at hændernes kulde forsvandt, så vi klarede os en dag mere uden fjernvarmens udmærkede service. Selv om der skulle komme varme dage her i september, har fornemmelsen meldt sig: Sommeren er forbi, og vinteren er på vej. Så perlehønen blev afløst af andebryst, og Bourgognen blev udskiftet med en Amarone. Temperaturfaldet gjorde også, at det var første dag i denne omgang, hvor det ikke var nødvendigt at sætte rødvinen i køleskab før servering, idet temperaturen i vores vinrum var på lige over 16 grader.

August 2015

31. august 2015, 13:04

Jeg forestiller mig, at alle forbrugere, der læser reklamer, udvikler på den ene side visse frasorteringsfiltre: det her springer jeg over, fordi det plejer at være uinteressant - på den anden side tilsvarende fokuseringer: her plejer jeg at kunne hente noget, der er værd at komme efter. Personligt har jeg et særdeles virksomt filter overfor Irmas "2 stk. 69,-, spar 70,-". Kan ikke tage det seriøst. For et par uger siden erfarede jeg ved en tilfældighed, at jeg med denne auto-frasortering havde sprunget et regulært godt tilbud over. Det var et 129 års fødseldagstilbud, så måske de havde lagt sig lidt i selen med de tilbud, der gjaldt i to dage. På vej hen mod Irma-kassen så jeg en Bas-Armagnac fra Château du Tariquet til 99 kr., normalpris 199 kr. Producenten kendte jeg tilfældigvis fra en udmærket restaurant i Paris. Havde jeg ikke haft den gode oplevelse fra Paris i bagagen, var jeg gået forbi tilbudet og havde tænkt "nå ja, der har vi endnu et af de der totalt utroværdige halvpris-tilbud". Selv om tilbudet fremgik klart af Irma-reklamen, havde jeg ikke bemærket det. Men her var der bingo. En god Bas Armagnac til 99 kr.! Det er altså et godt tilbud. Vil jeg på den baggrund fremover savlende og håbefuldt studere Irmas halvpris-tilbud? Nej. Filtret er solidt og slået til igen.

30. august 2015, 11:08

I Nettos aktuelle reklame fortælles at Château Tournebrise, Lalande de Pomerol er andenvinen til Château Belgrave, Haut-Médoc. Château Belgraves andenvin hedder mig bekendt Diane de Belgrave. Og jeg har godt nok aldrig hørt om at et slots andenvin kan være en vin fra et andet slot, som i dette tilfælde ovenikøbet skulle befinde sig i et helt andet vindistrikt. Det giver jo ingen mening.

27. august 2015, 10:31

Uanset branche synes jeg det er kedeligt at love noget, man ikke kan holde. Jeg sad hele dagen i går og ventede på at modtage 10 flasker vin købt over nettet, vine som det var aftalt skulle leveres i går. De kom ikke. Ringede til forhandleren kl. 16. Han ringede derefter til transportøren, den for mig indtil i går ukendte DSV. De havde lovet at ringe tilbage til ham men gjorde det ikke (en tendens i tiden: 9 ud af 10 der siger de ringer tilbage gør det ikke). Så forhandleren måtte meddele mig, at han ikke vidste hvor vinene var, eller hvornår jeg ville få dem. Jeg spurgte forhandleren om han havde overvejet Danske Fragtmænd, som jeg (så vidt jeg husker) aldrig har oplevet svigte. Fik svaret, at det nok kommer an på den lokale vognmand, og at jeg kunne være heldig lokalt at have en stabil en af slagsen, hvorimod han havde dårlige erfaringer med Danske Fragtmænd lokalt (i Jylland), mens han dér havde gode erfaringer med DSV. Er der ingen sanktioner rundt omkring, hvis man ikke gør sit arbejde? Eller kan man permanent få lov til at være utilregnelig vognmand? Havde så regnet med, at vinene ville komme i dag, men forhandleren har netop meddelt mig, at kassen er blevet væk, altså sådan rigtig væk. Registreret som ankommet til Sjælland i går morges og derefter pist væk. Hvordan foregår det? DSV gør ikke noget godt førsteindtryk.

22. august 2015, 9:39

Man kan som vinforhandler angribe en fejlagtig og for lav tilbudsprissætning på flere måder. Domaine Brandis' måde fortjener ros. De har i deres nyhedsbrev sat en Fleurie, som normalt koster 229 kr. på tilbud til 149 kr. Men da jeg så klikkede mig ind i webshoppen for at købe, var tilbudsprisen 199 kr. Mailede at jeg gerne ville købe fire flasker til de 149 kr., som jeg fik at vide var en forkert pris. Der skulle have stået 199. I stedet for blot at lade mig købe mine flasker til fejlprisen, fik jeg svaret, at de lader den for lave tilbudspris gælde for alle kunder i tre dage. Og sådan er det nu i webshoppen. (Vinen fremgår i skrivende stund på vores tilbudssid, hvis det skulle have interesse.)

19. august 2015, 16:43

For første gang i mit liv besøgte jeg forleden en restaurant, hvor man kunne medbringe sin egen vin uden at betale "proppenge". Fint, for så 1) får man da noget god vin og i den ønskede temperatur, 2) det er MEGET billigere. Før vi tog vores medbragte rødvin op af køletasken og overværede den stakkels tjeners kamp med at få proppen op (jeg tilbød at hjælpe), kiggede jeg lige på restaurantens vinkort. Og her bemærkede jeg den markante mangel på detaljer om vinene. F.eks. ingen oplysning om hvilke lande, vinene kom fra. Det har jeg ikke været ude for før. "Mendoza" stod der ved en vin. Arhh, er det lige Argentina eller Chile - eller noget helt tredje måske? Nogle ville måske være helt på herrens mark: "Det lyder spansk, den tager vi." Nå, men ingen beklagelser herfra. Vi tog menukortets to dyreste retter, og sammen med den medbragte vin løb det (for to personer) op i 366 kr...

16. august 2015, 11:59

Som jeg har skrevet tidligere, oplever jeg det som forunderligt, at jeg i perioder nærmest dagligt kan falde over for mig ukendte vinforhandlere her til lands. Hold da op hvor er der mange om budet. Denne gang skyldes to nyopdagelser, at jeg gerne ville købe nogle vine, som sommerrejsen til Toscana har inspireret til: 1) Hos Chianti Classico producenten Monteraponi (artikel følger) fortalte ejeren Michele Braganti, at deres ønolog er Maurizio Castelli. Når han arbejder for Monteraponi, må det - tænker jeg - også være værd at smage på vine fra andre producenter, som han arbejder for. En af disse er Brunello-producenten Mastrojanni, som forhandles af Vinolicious, som jeg ikke kendte til. Så de har fået en ordre. 2) En af de bedste vine, vi smagte på restaurant på turen, var Brunello di Montalcino, Uccelliera, 2009. Den forhandles af vinova.dk, som jeg heller ikke før har handlet hos. Så også de har fået en ordre.

15. august 2015, 16:29

Vine indkøbt på ferie i syden og transporteret hjem i bilens bagagerum giver glæde i flere omgange: Først glæden ved at erhverve sig de dejlige vine, vidende at de ikke kan fås i Danmark, senere glæden ved at komme hjem og pakke dem ud, registrere i database og regneark og lægge dem på hylder og i kasser. Og i dag er så dagen, hvor karantæne-tiden er gået; de har ligget en måned og hvilet sig, så nu tager vi hul på det som det hele jo skal ende med: at drikke dem. Vi begynder med Rosso di Sera 2011 fra Poggiopiano, som vi besøger hver gang vi er i Chianti Classico.

9. august 2015, 9:39

Når vi kigger ud af vores stuevinduer, ser vi ud over en mark, hvor der, da vi købte vores hus, var en smuk kornmark. Den blev desværre ret hurtigt afløst af en ukrudtsmark. Senere kom der heste, så køer og for nylig får, som kun fik et kort ophold. Mest dominerende bortset fra det første års tid har ukrudtet været. Aldrig har jeg set så mange mælkebøtter samlet på et sted. For en uge siden blev der pludselig "ryddet op" på en del af marken, og i dag snakkede jeg med de nye lejere af marken. I den ene ende skal der være - vinmark. Det betyder at vi får lejlighed til at se, hvordan man anlægger en vinmark og fra vores spisebord følge årets arbejde og udviklingen over årene, og hvis alt går vel, får vi vel også en snak med den nye vinbonde-nabo. Det er da lidt af en gave for sådan nogen som os!

1. august 2015, 18:22

Man kunne tro, at efter 14 dages ferie i Italien, så ville man vælge vin fra andre lande, når man kommer hjem. Sådan har vi ikke haft det. Tværtimod har den næsten udelukkende stået på italiensk vin siden vi kom hjem for nogle uger siden. I aftes tog vi så på Helles initiativ den første franske vin. Jeg kæmpede spagt imod men kunne godt se rimeligheden med den franske både ud fra et demokratisk og et afveksling-synspunkt. Men ih, hvor jeg glæder mig til at der skal italiensk på bordet i aften.

Juli 2015

24. juli 2015, 8:57

Da jeg forleden fortalte en, at vi havde købt 67 flasker vin med hjem fra Italien, spurgte vedkommende: Har I så også købt nogle, som man ikke kan få i Danmark? Øh jo. Har vi overhovedet købt nogle som kan købes i Danmark? Hvis man ikke har prøvet at slæbe vin med hjem i bil fra syden, kan jeg fortælle, at det er besværligt og energikrævende. Så jeg gider altså ikke købe vin med hjem for at spare x antal kroner. Kiggede lige vinene igennem. Én af vinene kan jeg efter hjemkomst se også kan købes herhjemme. Det vidste jeg dog ikke, da jeg ville sikre mig, at den skønne Brunello fra foregående aftens restaurant-besøg med sikkerhed kunne gensmages derhjemme. En anden Brunello vidste jeg godt kunne købes i Danmark for 449 kr. Men dels er det en tand sjovere at knappe en vin op, der er købt direkte fra producentens "kælder", som her kun var adskilt med en væg i forhold til vores lejlighed på ejendommens agriturismo, og så var der her en atypisk høj besparelse på 41%. Én vin købte jeg på trods af, at jeg troede den kunne fås i DK hos en af de irriterende 12-styks-forretninger, som jeg boykotter. Her slæber jeg gerne lidt mere for at undgå at støtte den slags forretninger. Det viste sig dog, at den årgang, jeg havde smagt og ville have, var en anden (nyere) end hos 12-styks-forhandleren. Så alt i alt: 96% af de vine vi har slæbt hjem kan ikke købes i Danmark. Sådan kan jeg godt lide det.

17. juli 2015, 14:55

Er netop kommet hjem fra nogle vidunderlige uger i bl.a. Toscana og Piemonte. Ih, hvor er der på alle måder skønt! Som sædvanlig, når jeg er ude at rejse, har jeg undervejs skrevet et par korte off-line. De vil komme online herunder en ad gangen de følgende dage.

15. juli 2015, 16:02

(I bilen op gennem Sydtyskland) Jeg nævnte forleden, at jeg havde glemt at tage termometer med, hvilket nok er udtryk for at jeg er mindre nervøs for det med høje temperaturer sydpå, end jeg var på vores første vinrejse for 20 år siden. Og selv om der har været varmere end normalt under vores netop afsluttede ophold i Italien, og selv om bilens indbyggede termometer lige nu viser en udendørs temperatur på 33,5°, er jeg overbevist om, at vinene kommer hjem i god behold. Italienerne selv tager også heden med ophøjet ro. Da jeg købte vin hos top-top-producenten Monteraponi, hentede jeg mine vine på deres lager, hvor jeg vil tro der var omkring 25°. Og på restauranterne fejler vinene jo heller ikke noget, selv om de serveres ved 25° eller mere. At der så kan være stor forskel på i hvilken grad samme restauranter byder på afkølingsmuligheder ved bordet er en anden historie.

12. juli 2015, 11:35:

(Podere Salicutti, Montalcino) Vi har tilbragt nogle dage på Brunello-producenten Podere Salicutti's agriturismo, hvor vi ikke har været før. Vi har ofte styret efter tesen: Hvis vinen er god, så er naturen på stedet også smuk. Og det er den i særklasse her. Udsigten herfra over Val d'Orcia og til Monte Amiata er ufattelig.

11. juli 2015, 12:40

(Montalcino, Toscana) Når jeg en sjælden gang imellem kommer ud for super vinbetjening, nyder jeg at kunne slappe af og slippe for alt besvær og alle kampe. På Boccon Divino ved Montalcino havde tjeneren indgående kendskab til de fem Brunello'er, jeg havde besluttet mig for at vælge mellem, og hun kunne derfor vejlede. Hun fremviste den valgte flaske, før hun åbnede den, tjekkede efter åbning for prop, skyllede begge glas med vinen, lod mig så smage. Perfekt temperatur og dejlig vin. Og så spurgte hun løbende om hun måtte hælde op i vores glas, før hun gjorde det. Detaljekendskabet til alle vinene kan man ikke forlange på enhver restaurant. Resten er ganske enkelt, men de færreste kan finde ud af det.

9. juli 2015, 17:12

(Castellina, Toscana) Aldrig har det været så afslappende at være i Chianti Classico med bil som i år. Det kan beslaglægge en portion energi, at man vil besøge den-og-den-og-den producent, smage, købe, sørge for at undgå de høje temperaturer osv. Tænker tilbage på vores første besøg i Chianti Classico for snart 20 år siden, hvor vi havde 120 flasker med hjem fra virkelig mange producenter. Nu kan de fleste - i modsætning til dengang - købes i Danmark. Det sjove er, når vi falder over noget, som vi ikke kender. På en restaurants vinkort forleden var der en Chianti Classico, som var dyrere end topproducenterne Fontodi, Fonterutoli og Rampolla: Renzo Marinai. Aldrig hørt om ham. Den måtte smages. Herlig vin. Ud og finde producenten næste dag. Det er sjovt! Til frokost i dag fik jeg den bedste husets vin, jeg mindes at have smagt i Italien. Her når vi ikke at besøge producenten, idet vi drager videre til Montalcino i morgen. Men det er også herligt at have noget til gode til næste gang vi skal til dette vidunderlige område.

5. juli 2015, 17:25

(Riomaggiore, Cinque Terre, Italien) Cinque Terre er en stor turistattraktion, og det er turismen der ser ud til at udgøre langt størstedelen af byernes liv. Følger mentaliteten snyd-turisterne-hvis-du-kan-slippe-af-sted-med-det automatisk med? I de to et halvt døgn, jeg har været her, har man prøvet at snyde mig fire gange: En restaurant prøvede at snyde med vinen og regningen, en anden restaurant rundede også umotiveret op, og den bar jeg sidder ved nu hældte en anden cru i vinglasset end den på kortet og påstod at de skiftede navne en gang i mellem, men at vinen var den samme. Men både navnet på den bestilte og den ophældte vin eksisterer ifølge Politikens Italiensk vin, som jeg anser for mere troværdig end de friske bartendere.

3. juli 2015, 7:16

(Sommerach, Tyskland) Anden sommerrejsedag på vej mod Italien. Kom i går i tanke om, at jeg har glemt det ellers obligatoriske termometer, som vi bruger til at tjekke temperaturen på de indkøbte vine, når vi kører hjem. Men nu har vi kørt hjem fra Sydeuropa så mange gange og holdt øje med temperaturen lige så mange gange. Og med alle de forholdsregler vi har taget, har de altid holdt sig på et acceptabelt niveau.

Juni 2015

26. juni 2015, 8:36

Irma har noget udmærket fransk perlehønebryst, som vi bruger mere og mere, fordi supermarkedernes almindelige (danske) kyllingebrystfileter efterhånden er blevet en kedsommelig affære Ikke sjældent drikker vi rød Bourgogne til, fordi det passer godt til kødets finhed og kvalitet. Vi serverer mildt tilbehør til for ikke at mase vinen. Men i aftes havde vi blot lyst til en grøn salat med et skud presset hvidløg. Og så er Pinot Noir for os ude. Hvad så? Rhône? Nej, for voldsomt. Beaujolais? Kunne gå, men for saftet og letbenet til vores lyster denne aften. Italiensk? Nej, slet ikke. Nååå jo, så har vi jo en stribe røde Loire-Cabernet-Franc-vine indkøbt på vores sidste Paris-tur. Der er mere stof i dem end i en (almindelig) Beaujolais, de har større robusthed (kan klare hvidløget) i forhold til Bourgogne, og man er fri for Rhône-vinenes overrobusthed og koncentration. Et perfekt match til aftenens mad. Jeg har i årevis plæderet for de røde Loire-vine, fordi de kan noget, som ingen andre franske vine kan. Men der er stadig ingen nævneværdig bevågenhed over for vintypen. Udover Ubbes Vinhandel i København, kender jeg ingen forhandlere, der ofrer de konventionelle (ikke-naturvin) vine fra området seriøs opmærksomhed. Jeg fatter det ikke.

20. juni 2015, 13:23

Jeg skrev forleden, at politikerne, når der er kameraer eller journalister i nærheden, forekommer at underlægge sig strengere krav hvad angår alkoholindtag nu end for 40 år siden. Men der var da under valgaftenen i forgårs et par stykker, der øjensynligt ikke havde holdt sig tilbage med at gå godt til de våde varer. En enkelt udtalte sig relativt tidligt på aftenen til kamera i hvad der for mig så ud til at være en regulær brandert. Som det fremgik af hvad jeg skrev forleden, synes jeg godt man - også som politiker - burde kunne fremvise et afslappet forhold til at tage sig en øl ovenpå overstået valgkamp. Men jeg må sige, at jeg syntes det var pinligt at se en fuld politiker kommentere det fremdukkende valgresultat. Så jeg lærte da, at jeg synes der er en grænse for hvor afslappet man bør forholde sig til sit alkoholindtag, når man som politiker optræder offentligt. Afslappethed i den størrelsesorden overgår jo til at ligne slaphed.

14. juni 2015, 9:11

Modtog forleden en pressemeddelelse fra Vinakademiet, der beretter om at 45 af Irma-butikkernes vinansvarlige har været på sommelieruddannelsen, og at en stor del af dem er kommet i mål. Et godt tiltag fra Irmas side! Jeg er spændt på at erfare, i hvilken grad det vil gøre en forskel. På Irmas hjemmeside kan jeg se, at der er 79 butikker, så hvis 40 af 45 vinansvarlige har bestået, så vil der altså være opgraderet hjælp at hente i vinafdelingen i halvdelen af butikkerne, og det bør da kunne mærkes.

13. juni 2015, 14:56

Tidsånden skifter. Jeg så i går en tv-udsendelse med tilbageblik på folketingsvalget 1974. Det var dengang Anker Jørgensen valgte at gå af som statsminister, og Uffe Ellemann endnu ikke var politiker men journalist på TV Avisen. Man så Anker tage sig en slurk af sit ølglas, og så vidt jeg husker, ovenikøbet mens han var i gang med at blive interviewet. Afslappet og naturligt så det ud og var det. Og jo meget forståeligt at han kunne trænge til en øl ovenpå et afsluttet valg, og det vel uanset om han havde tabt eller vundet. Kunne man forestille sig noget lignende i dag? Dels er graden af iscenesættelse vokset til det latterlige, dels er opfattelsen af at nyde alkohol i arbejdstiden ændret sig radikalt siden dengang. Endelig har pressens moral og opførsel ændret sig. Lars Løkke, der vel efterhånden er henvist til at nyde alkoholiske drikke i smug for ikke at gamble med sin stræben efter at fremstå statsmandsagtig, tør vel kun slukke tørsten i postevand, mens der er kameraer på eller blot en journalist eller fotograf i nærheden. Og kan man forestille sig Helle Thorning vise sig siddende afslappet med et glas vin, mens hun venter på afgørelsens time? Jeg tvivler. Hvor næppe et øje i hele kongeriget dengang bemærkede Anker Jørgensen tage sig en slurk øl, ville noget tilsvarende i dag potentielt være forsidestof af værste slags. Der er flere tendenser i alt dette, som jeg synes er triste.

6. juni 2015, 18:42

Jeg kan have lidt svært ved at sætte mig ind i, hvordan det er at have et job, som man er ligeglad med, om man udfører ordentligt. Jeg var forleden på en café i Næstved, hvor jeg ville sætte mig udenfor i den dejlige sol og nyde et glas boblevin eller tør tysk hvidvin, i givet fald helst Riesling. Spurgte den unge tjener, om han kunne byde på nogle af tingene. Tysk hvidvin jo, men ikke Riesling, var svaret. Jeg ville så godt se flasken. Vinen var hvid, men etiketten sagde Terre Siciliane. "Den er ikke tysk men fra Syditalien", sagde jeg og bad om at se boblevinene. En Prosecco, en Champagne og en oversøisk hvidvin blev fremvist. Jeg gjorde opmærksom på, at den sidste ikke havde bobler, og at jeg ville vende tilbage, når jeg lige havde brugt toilettet, så min boblevin ikke skulle stå i glasset og blive varm imens. Da jeg vendte tilbage, var tjeneren i gang med at åbne Prosecco'en, uden at jeg forinden havde meddelt ham mit valg. Nu var det tilfældigvis den vin, jeg ville vælge, så OK. Jeg under manden oplevelsen af glæden ved at gøre noget ordentligt. For i hvert fald i omtalte situation var han øjensynligt totalt ligeglad og egentlig respektløs over for mig som kunde. Gad i øvrigt vide, hvor mange af caféens kunder, der får det i glasset de beder om...

Maj 2015

31. maj 2015, 14:01

Den danske forhandler, der nok står lavest på min hitliste, er Philipson Wine. Så der flyder fra min side så lidt omtale af den biks som muligt. En kollega fortalte mig dog noget, som jeg synes fortjener at blive fremhævet positivt. (Det følgende er fortalt efter bedste hukommelse, så der kan være upræcisheder.) Han havde købt en seksstyks prøvekasse med tre forskellige vine, en Barolo, en Brunello og en Amarone til 700-800 kr. Hvilket jo er en meget lav pris for vine af den kaliber. Han smagte en flaske af hver vin, og det var en meget dårlig oplevelse. Dels smagte de slet ikke, hvad de foregav at være, og dette uanset var de heller ikke værd at drikke. Mindst en af flaskerne røg i vasken. Min kollega beklagede sig herefter til Philipson Wine og leverede de tre uåbnede flasker tilbage. Hvis jeg har hørt rigtig, så fik han pengene tilbage for alle seks flasker og fik derudover to flasker "plaster på såret", hvor den ene var en rigtig god Chianti til så vidt jeg husker 160 kr. I betragtning af, at man almindeligvis får hvad man betaler for, synes jeg man beder om en dårlig oplevelse, når man køber Amarone, Brunello og Barolo til lidt over 100 kr. flasken. Så jeg er ikke overrasket over kollegaens oplevelser. Hvis hans oplevelser og ord står til troende, synes jeg det er tarveligt at sælge sådan en prøvekasse, men det fortjener ros at forholde sig klagen på den måde, som Philipson Wine angiveligt gjorde. Det må siges at være kundepleje på højt niveau.

29. maj 2015, 10:15

Det er kutyme at man kan forvente at en vin på 1 liter flaske er en lavere kategori end en på den gængse 3/4 liter flaske. Jeg læste for nylig - husker ikke hvor - at en vinproducent angiveligt også putter sine ikke-basis vine på 1 liter flasker. Med den begrundelse at når et par går på restaurant, så er der måske lige i underkanten i en 3/4 liter flaske. Både og vil jeg sige. Jeg kan sagtens erklære mig enig i, at det er lidt klemt med en 3/4 liter flaske til to personer. Men set ud fra min personlige synsvinkel synes jeg egentlig at 3/4 liter flasken passer ganske godt til når man er på restaurant, hvor en af os for det meste skal køre bilen hjem, et vilkår der må gælde for mange andre også. Hjemme, hvor ingen skal køre, kan jeg derimod godt gå ind for 1 liter. Det vil Sundhedsstyrelsen ikke være enig med mig i, idet det så for et par vil være umuligt at overholde styrelsens hysteriske genstandsgrænser, hvis man deler en flaske vin til sin aftensmad. Men nu behøver man jo ikke at være hysteriker.

24. maj 2015, 16:24

Jeg skrev for nogle indlæg siden, at jeg ved mit første møde med det nye Meny-supermarked ikke kunne få øje på nogen som helst forskel i forhold til da mit lokale supermarked før navneforandringen hed Eurospar. Men ret skal være ret: Meny reklamerede med nogle dry aged bøffer, som skulle være "byens bedste" og med "optimal smagsoplevelse". Jeg har én gang på de 12 år vi har boet, hvor vi bor, købt bøf i Prima, som Meny/Eurospar/SuperBest hed dengang. Det var ikke godt. Og med alle kedelige ting, der har været fremme i forbindelse med SuperBests kødhåndtering, er frastødningen jævnligt blevet vedligeholdt. Men jeg gav Meny en chance med nævnte bøffer, og de var faktisk glimrende og kan godt gå i en snæver vending en anden gang. På den håndskrevne tavle var der også budt til vinsmagning fredag mellem kl. 14 og 18. Og i tilbudsavisen stod "Hver fredag bli'r Meny omdannet til din lokale vinhandler". Den til min lokale vinhandler omdannede Meny og smagningen bestod i at man havde stillet én flaske frem på en vintønde, og så kunne man selv betjene sig i de små plastikfingerbøl, som er supermarkedernes favoritter til den type brug. På samme tidspunkt bød man i Irma og Kvickly - uden reklame og som en selvfølgelighed - på smagsprøver af henholdsvis 4 og 7 vine. Meny skal virkelig lægge sig i selen for at leve op til deres store ord, ellers laver de selvmål, og man tror ikke en disse på, hvad de skriver, og deres reklamer ophører med at have effekt.

19. maj 2015, 14:44

Vinen til aftensmaden i går - købt i Paris - havde prop. Om jeg får den byttet afhænger udelukkende af, om jeg på et tidspunkt kommer derned igen (i bil eller bus; fly duer jo ikke for tiden). Jeg har ved flere lejligheder hørt folk fortælle, at de har hældt vin, der havde propfejl, i vasken. Jeg ved ikke, om man så har for mange penge, for lidt tid, er magelig, eller blot ikke opfatter vin som en vare på lige fod med alle andre varer. En vin med prop er en defekt vare, så jeg bytter, ligesom hvis jeg kommer i besiddelse af andre fejlbehæftede varer. Udover Paris-vinen har vi en Chianti Classico, som er købt hos producenten, stående. Den skal byttes næste gang jeg er på de kanter. Jeg har tidligere fået vin byttet hos en producent i Bourgogne, på et enotek i Chianti, og en hel kasse skæve vine blev byttet hos en Provence-producent. Om den defekte vin er købt i den lokale Netto eller i Sydeuropa gør for mig ingen forskel i denne forbindelse.

1. maj 2015, 12:03

Da vi i går sad med en vin i glasset, som vi har tildelt én stjerne, talte vi om, at vi ikke kunne komme i tanke om andre vinsites end vores, der skriver negative vinanmeldelser. Det har vi set flere forklaringer på. Mon en af forklaringerne også kan være, at man ved at skrive kritiske anmeldelser løber risikoen for at få tilsendt færre vinprøver? De, der anmelder musik, film og teater, lægger ikke fingrene imellem. Og det er da fint, for så får man også advarsler: Spild ikke din tid eller dine penge på dette produkt. Svigter man ikke sine læsere ved at filtrere omtale af dårlige produkter fra?

April 2015

30. april 2015, 12:51

Et af vores lokale supermarkeder hed engang Prima. Så skiftede det navn til SuperBest, senere til Eurospar, og det nye navn er Meny. Jeg læste for nogen tid siden om det kommende Meny og fik indtryk af, at det skulle være for dem, der virkelig gik op i madvarer, og i den første reklame fra dem kaldes forretningen også et fødevaremarked. Var så lige en tur i Meny og ville købe ind til aftensmad. Jeg kunne ikke registrere nogen som helst forskel i forhold til mit gamle Eurospar, som jeg forstod var en art discount-udgave af SuperBest. Jeg ville bl.a. købe fersk berberiandebryst, en chilipeber og et lille stykke ingefær. Anden fandtes kun på frost. Chili kunne jeg ikke købe en enkelt af men kun en flerstykspakke, som jeg ikke når at bruge før restindholdet er tørret ind, og ingefær kun i en ordentlig klump i de der standardindpakninger, en klar kandidat til udsmidning af 90% af indholdet. Ud over at jeg nægter madspild i det omfang, er det også alt for dyrt for den smule jeg skulle bruge. Hvor er forskellen i forhold til alle andre småsløje supermarkeders tilgang til salg af madvarer? Jeg kan ikke umiddelbart få øje på at Meny skulle have en chance for at blive madentusiastens foretrukne supermarked, hvilket var konceptets erklærede målsætning. Og jeg har været nødt til at ændre aftenens menU.

22. april 2015, 14:21

En af mine favorithistorier, der kunne gå under overskriften "mennesket er ikke en smagerobot" er den om vinhandleren (Henrik Madsen fra dengang eksisterende Millésime) der for et firma holdt en eksklusiv smagning af nogle af de helt store franske vine. Og hvor alle inkl. forhandleren undrede sig stærkt over, at samtlige vine var kedelige. En producent, som Henrik senere snakkede med om skuffelsen, spurgte om alt var ved at springe ud udenfor - det var forår. Og jo, sådan var det. Ifølge producenten var dette forklaringen på skuffelserne. Så vidt jeg husker, mente producenten det var noget hormonelt, der var på spil lige i de højudspringsdage, noget som gjorde smagsløgene kulrede. Jeg spørger mig selv, om jeg er offer for den slags i disse dage, for på tre dage har jeg smagt tre vine, som alle skuffede. Der skete ikke rigtig noget, og det burde der. Og her hvor jeg bor, springer alt ud på højtryk.

18. april 2015, 9:04

Vi spiste forleden på en restaurant, som vi egentlig havde tænkt os at anmelde med den sædvanlige fokusering på vinhåndteringen. Men undervejs forekom det hele så absurd og umuligt, at jeg på et tidspunkt sagde til Helle: "Det her kan jeg altså ikke finde ud af at anmelde." Den unge tjener var SÅ sød. Grundet madstilen (kinesisk) anede vi ikke, hvilken vin der kunne passe til maden, så vi bad om råd. Tjeneren anbefalede en Languedoc vin, som ikke faldt i vores smag, men som til gengæld var rørende billig. Da hun så skulle åbne vinen, kom hun i problemer. Hun kæmpede ihærdigt med knivdelen af tjenerproptrækkeren, som jo normalt skal skære den "kappe", der dækker proppen, over, hvorefter proppen kan trækkes op. Men vores vin havde skruelåg, som jo ikke behøver kniven og som var nærmest umulig at håndtere med den. Helle og jeg nåede at diskutere (tjeneren forstod ikke dansk), om vi høfligt skulle lade hende kæmpe videre eller hjælpsomt fortælle, at man blot skulle dreje på skruelåget og vupti, så var flaske åben. Da kampen med kniven tidsmæssigt havde overskredet pinlighedsgrænsen, valgte vi hjælpsomheden, som gjorde alle glade. Men altså, hvordan skal man sætte stjerner på sådan en oplevelse? Og hvor lidt oplæring tillader restaurantejere at yde de stakkels tjenere?

15. april 2015, 15:59

På et tidspunkt modtog jeg efter anmeldelse af en vin en mail fra forhandleren af vinen. I anmeldelsen indgik - som det ofte sker - både ord, der beskrev vinen positivt og negativt. Forhandleren indvendte, at det, at vi beskrev vinens sødme med et givet minus-ord, ikke var særlig professionelt. Og foreslog i stedet at vi kunne skrive, at vi ikke brød os om sødmen. Efter at have tænkt over, om der skulle være forskel på hvor professionelt det er at bruge positivt ladede ord i forhold til negativt ladede, kom jeg frem til, at jeg ikke kan acceptere, at brug af positivt ladede ord er ok og "professionelt", mens brug af negativt ladede ord skulle være det modsatte. Jeg har derfor tænkt mig at fortsætte med at bruge begge dele for mest rammende at give udtryk for min oplevelse. Jeg skriver f.eks. ofte, at jeg finder en vin lækker. Jeg mindes ikke at have brugt ordet ulækker om en vin, men både vulgær og klistret har jeg da brugt. Her synes jeg ind imellem, at "kan godt lide" eller "bryder mig ikke om" kan være for intetsigende. Jeg vil også gerne have, at læseren kan få et indtryk af, på hvilken måde eller hvilke aspekter jeg kan lide eller ikke kan lide. Det opfatter jeg som nuancer i udtrykket, og er det ikke mere "professionelt" med nuancer frem for mangel på samme?

14. april 2015, 16:52

På trods af de nyere og strammere regler (fra 2010) for annoncering af varer - herunder vine - på tilbud, er det ikke svært at få øje på lovbrud og tilbudsfusk. Jeg kunne sagtens have en hel sektion på Vinsiderne kun omhandlende dette, men jeg gider ikke mere bruge store dele af mit krudt på at gøre opmærksom på det. Men lidt har også ret: Jeg tjekker jo alle anmeldte vines priser med max tre måneders mellemrum og kan dermed følge vinenes prisudviklinger. Her falder jeg ind imellem over noget, der ikke ser så kønt ud. Som f.eks. en forhandler fra hvem vi har anmeldt én vin. Den kostede for tre måneder siden 75 kr. I dag koster den 99,-, tilbud: 75,-. Da samme vin hos tre andre andre forhandlere sælges for 59,-, 65,-, 70,- og 75,-, syntes jeg det så lidt mærkeligt ud. Så jeg tjekkede lige forhandlerens andre priser. 87% af rødvinene var på tilbud! Mit fornemmelse er, at der er tale om ny stil med det meste af sortimentet på permanente fuptilbud. Vi får se.

10. april 2015, 16:29

Et citat, som jeg ikke husker hvorfra jeg har, har jeg i alle mulige sammenhænge haft nytte af i årtier: "For meget og for lidt af alting er af det onde." Formuleret mere positivt kan man sige, at det handler om at finde den gyldne middelvej. Jeg kender en person, der i løbet af årene har samlet sig al for megen god vin. Meget mere end han kan nå at drikke inden vinene når "sidste udløbsdato". Jeg kender godt tendensen til, at hvis man falder over noget der er rigtig godt, så fristes man til at købe for store mængder. Et af mine midler til at undgå at havne i den situation er et relativt simpelt regneark, der viser, hvor lang tids forbrug jeg har til af forskellige vintyper i forhold til mit forbrug. Et andet og meget håndgribeligt middel er, at det system af reoler vi har til opbevaring og lagring har en kapacitet, der har vist sig at passe fint til vores forbrug. Der er plads til ca. 500 vine. Når der i perioder begynder at blive vel rigeligt med tomme pladser på hylderne, kan det hænde, at der er for få valgmuligheder blandt nogle vintyper. Omvendt opleves en helt proppet reol at være på grænsen til at rumme risikoen for at et par vine hist og pist kan blive for gamle inden de bliver drukket. Så jeg kan varmt anbefale en velafvejet lagringskapacitet. For meget er lige så lidt sjovt som for lidt.

5. april 2015, 11:18

Som sædvanlig, når jeg har været offline på en udenlandsrejse, offentliggør jeg efter hjemkomst et par korte skrevet undervejs, en ad gangen herunder.

På vej hjem fra Paris, 4. april 2015, 14:24

Hver sine vaner. Jeg kan her i bussen konstatere, at flere af mine medrejsende landsmænd nyder spiritus i løbet af dagen. For mig hører spiritus aftenen til, efter at mad- og vinmætheden har indfundet sig. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft andet end grappa og marc i huset. Men efter nogle gode glas Bas-Armagnac i Paris har jeg købt et par flasker med hjem. Bas-Armagnac (og sikkert også Armagnac, som jeg er mindre velbevandret i) kan være herlig spiritus.

Paris, 2. april 2015, 8:27

Selv om Champagne ikke er en vintype, der ophidser mig, må jeg sige, at den halve flaske der følger med showet på Moulin Rouge er velvalgt. Det er svært at forestille sig andet. Selv et nok så godt glas hvis- eller rødvin ville have været underlig fladt. Bobler, fest og farver er og bliver en god kombi.

Paris, 1. april 2015, 8:28

Er nogle dage i Paris. Vinindkøbsmæssigt går jeg ligesom sidst udelukkende efter konventionelle røde Loire-vine, som stadig ikke hænger på træerne hjemme i Danmark. Hvor jeg sidste gang købte ind i 6-7 forretninger, har jeg denne gang (indtil videre) kun købt der, hvor erfaringerne fra sidst viste, at jeg fik bedst vin: I det kæmpemæssige supermarked Auchan ude i La Defense og i den landsdækkende vinforretningskæde Nicolas.

Marts 2015

20. marts 2015, 12:06

I de vinproducerende områder drikker man stort set ikke andet end den lokale vin. Det er jo almindeligvis godt nok, når man er på besøg, idet maden selvfølgelig passer til vinen (eller omvendt). Hvis jeg skulle vælge én vintype, som hjemme skulle ledsage al min mad, ville jeg ud over at skele til hvad jeg bedst kan lide også kigge på vintypens alsidighed. Vi har leget lidt med den situation i denne uge, hvor vi udelukkende har drukket toscansk sangiovese-vin til vores mad. I og med denne vintypes mange stilarter og udtryk er den uhyre bredt anvendelig. Hvor jeg forestiller mig, man ville være mere ilde stedt, hvis man kun havde adgang til bordeaux-vin. Det er ikke svært at finde en velegnet sangiovese-vin til så forskellige retter som pizza, lammesteg og perlehønebryst, som den bl.a. har stået på i ugens løb. En frisk og enkel vin til pizzaen, en fyldig og mere struktureret vin til lammet, og en mildere, lysere og mere burgundisk stylet vin til perlehønen.

12. marts 2015, 8:25

Kom forleden ud for en flaske vin, der havde prop. Jeg bemærkede min egen overraskelse, som er udtryk for, at jeg ikke kan huske, hvornår det sidst er sket. Ifølge mine oplevelser er der sket en voldsom forbedring over de sidste 10 års tid. Da vi i 2006 undersøgte 500 flasker for propfejl, havde 2% af vinene prop. For to år siden viste vores undersøgelse af 300 flasker, at 0,7% af dem havde prop. Og mit indtryk er, at det meget vel kan være lavere nu. I hvert fald når det drejer sig om tilfældene af vaskeægte prop. Den fejltype jeg kalder "halvprop", hvor der ikke er er nogen styg proplugt eller -smag, men hvor vinen alligevel mere eller mindre tydeligt lider af en proprelateret fejl, optrådte i 2006 for 3,2% af vinenes vedkommende, i 2006 var det 4%. Så ca. hver 20. flaske skulle byttes på begge tidspunkter. Det forekommer mig, at jeg ikke er ude at bytte helt så tit som før, så der er muligvis også sket forbedringer her.

10. marts 2015, 21:27

Jeg har vidst det i årtier: Jeg er (almindeligvis) ikke vild med gammel vin. Heldigvis er jeg med årene blevet langt bedre til lagerstyring, så jeg kun sjældent kommer ud for, at der ligger vine på hylden, der (efter min smag) er ved at blive for gamle. Jeg har "kun" gjort erfaringer med Piemontes Nebbiolovine i 10 år. Som er de rødvine, jeg kender, der med stor afstand til nærmeste konkurrent er mest hårdføre over for iltpåvirkning, og som jeg derfor ikke har været synderlig nervøs over at lade ligge lidt. Og de har jo også ry for at leve længe. Men nu er jeg gået i oprydnings-mode for Barolo og Barbaresco årgang 2004's vedkommende. Flere, som jeg har smagt på det sidste, har udviklet aldrings-lugte, som jeg ikke bryder mig om. Noget bedre i munden, men rigtig lækre har de ikke været. 2004 skulle jo ellers være en kæmpeårgang. Så det er kommet noget bag på mig, at de nu bare skal væk i en fart. Selv om det selvfølgelig isoleret set er irriterende, værdsætter jeg i høj grad, at vinlivet er uden facitliste, og at jeg stadig er i gang med at lære.

7. marts 2015, 18:15

Jeg er løbet tør for tør, tysk basis-riesling. Så i dag, da vi havde ærinde i Hørsholm, ville jeg købe en flaske. Det viste sig at være sværere end jeg havde forestillet mig, og jeg lærte derved, at denne vintype af for mig uforståelige grunde stadig har minimal udbredelse blandt det "almindelige" publikum. For hverken i Føtex, SuperBrugsen, Irma eller hos Vinspecialisten kunne jeg opdrive en eneste flaske! I Irma demonstrerede skiltningen med al uønskelig tydelighed, at Tyskland er lavprioritetsland. Der var skiltet med alle mulige og umulige lande. Men ikke med Tyskland. Tyske vine fandt jeg i en afsides og tilbagetrukket reol. Hos Holte Vinlager - hvor de havde ét eksemplar af en (nok lidt mere end basis) tør tysker-riesling - var der skiltet med lande, regioner og vintyper, ja selv med sherry. Men Tyskland? Nej. Jeg snuppede Hørsholms muligvis eneste købbare eksemplar, en Kabinet trocken til 119 kr. Det giver mig så tilmed lejlighed til at se, hvad forhandleren kan diske op med. For af en eller anden grund har jeg på det nærmeste ingen vin købt der før.

1. marts 2015, 14:44

Vi fik forleden en rigtig dejlig Saint-Émilion Grand Cru. Jeg kan ikke huske hvornår jeg derudover sidst har drukket Saint-Émilion. Og det er synd. For når det er godt, smager det skønt og har helt sin egen karakter. Merlot spiller jo hovedrollen. Og jeg kender ingen steder, hvor Merlot får denne underfundighed, som i højrebreds-Bordeaux'erne. Som jeg oplever det, skifter Merlot i meget høj grad smag afhængigt af, hvor den vokser. Flasken var fra Lidl, en årgang 2011 fra L'Union de producteurs de Saint-Émilion til 94,95. Vi tog endnu en flaske i går, lige hjembragt fra forretningen. Ikke helt så højt oppe at ringe som den første. Om det skyldes flaskevariation, forskellig opbevaring hos Lidl og hos os, eller at den lige havde bumlet i bil, kan jeg ikke vide. Men skidt, vinen har under alle omstændigheder givet lyst til mere Saint-Émilion, så jeg er glad for påmindelsen.

1. marts 2015, 9:30

Jeg spørger ind imellem mig selv, om Forbrugerombudsmanden overhovedet har fokus på vinbranchen. Jeg har i årevis syntes, at det måtte være let at gå i flæsket på adskillige vinhandlere, der praktisere det, som Forbrugerombudsmanden skal holde øje med: Vildledende markedsføring. Men først forleden så jeg for første gang, at Forbrugerombudsmanden var gået i clinch med en vinforhandler: På Forbrugerombudsmandens hjemmeside så jeg blandt nyhederne, at, som der står i indledningen, forhandler x: "...ændrer ordlyden i annoncer for vin. Det sker efter, at Forbrugerombudsmanden har kritiseret en annonce for at være vildledende og i strid med god markedsføringsskik." Den formulering, som Forbrugerombudsmanden havde beklaget sig over, var: "Vi skærer alle fordyrende led væk og sælger til priser, som er ca. 30 % lavere end andre vinhandlere og supermarkeder." Sådan en påstand skal ifølge prismarkedsføringsloven kunne dokumenteres, men det kunne forhandleren ikke. Jeg tænker så: Har forhandleren (som jeg tilstræber at undgå at nævne ved navn for ikke derved at give gratis opmærksomhed/reklame) blot fået kritik? Eller er der fulgt sanktioner med? Hvis ikke, er det ikke svært at forstå, at andre kan fristes til på ulovlig vis at fremføre udokumenterbare påstande, løgne og andre uhæderligheder.

Februar 2015

23. februar 2015, 12:10

I forlængelse af nedenstående Champagne-indlæg: Jeg har fået oplyst at én flaske (af den der koster 124 kr. v. 12 fl.) købt i forretningen koster 300 kr. Man kan dog også bestille en enkelt flaske på nettet, hvor man så får den til de 124 kr. - plus et ekspeditionsgebyr på 175 kr., ialt 299 kr. Der er således opsat solide obstruktioner op for at man fristes til at købe 1 flaske. Men skal man foretage reelle prissammenligninger, hører de nævnte 1-stykspriser og -betingelser efter mine begreber med.

21. februar 2015, 15:03

Jeg har ved efterhånden adskillige lejligheder beklaget mig over det tiltagende 6- eller 12-styks tyranni. At det tilmed og beklageligvis ved prissammenligning efterhånden er blevet almindeligt at opfatte det som helt betydningsløst, om der er tale om en 1-styks- eller en 12-stykspris, er følgende lille historie et eksempel på: Jeg har netop læst Berlingskes Rolf Madsens klumme i forbindelse med dagens vinanmeldelser. Overskrift: Champagne til spotpris. Han skriver, at en flaske Moët eller Den Gule Enke normalt koster over 300 kr., hvilket ifølge ham forståeligt får forbrugerne til at søge andre veje. Og han har så anmeldt en god Champagne, som kan erhverves for 124 kr. Det er svært at få armene ned, som han skriver. Jeg læser så anmeldelsen, og først her ser jeg, at denne pris gælder ved køb af 12 flasker. Skulle de, der vægrer sig ved at give 300 kr. for en flaske Moët & Chandon så købe for 12 x 124 = 1488 kr. Champagne for at få billig Champagne? Det er jo fem gange så mange penge. Men den "logik", som åbenbart er blevet en indgroet og set med mine øjne mærkværdig selvfølgelighed i danske forbrugeres måde at tænke på er, at man gerne betaler store summer for at få noget billigt. En tankegang, som gødes, når en vinskribent ved sin sammenligning ikke skelner mellem, om noget sælges til 1- eller 12-stykspris. Står du og har brug for en flaske Champagne, behøver du ikke punge ud med 300 kr. for en gul enke, når du kan få en spotpris-Champagne til 124 kr. Her får du virkelig noget for dine 1500 kr...

20. februar 2015, 21:38

I nyligt modtaget nyhedsmail fra Føtex reklameres med en "stjernevin" til halv pris: 50 kr. for San Felices Chianti Classico 2011. Stjernevin? Det hentyder måske til, at vinen har fået fem ud af seks stjerner i BT - i forrige årgang. Den har fået stjerner, altså er den en stjernevin! 2011'eren er en af de vine, som vi har smagt men undtagelsesvis ikke anmeldt. For vi har endnu ikke fundet en lejlighed, der har budt på den grad af ro og opmærksomhed, som er grundbetingelserne for at vi synes, det er ok at anmelde. Vinen går hos os typisk til, når vi kommer sent hjem fra en rejse og skal have en hurtig gang spaghetti med mere eller mindre skrap tomatsovs eller til pizza en hverdagsaften, hvor vi ikke gider anmelde. Fire flasker har vi smagt på den måde. Enkel og velsmagende vin, hvor især de første flasker havde en overraskende høj sødme i forhold til tidligere årgange. OK til de 49,50 vi betalte for et halvt års tid siden. Men den er hverken den dobbelte pris værd og fortjener - ifølge mit associationsberedskab - heller ikke at blive benævnt stjernevin.

16. februar 2015, 12:44

Jeg har oplevelsen af, at alkohol - i drikkevarer forstås - ikke bare er alkohol. Karakteren af virkningen samt oplevelsen i kroppen kan være meget forskellig afhængigt af hvad man drikker. Som sagt er det en oplevelse og dermed helt uden videnskabeligt belæg. Jeg ved ikke en gang, om den kemiske sammensætning af alkohol i forskellige drikkevarer kan være forskellig. Hvis ikke, må der gøre sig andre faktorer gældende, altså hvordan alkoholen spiller sammen med andre komponenter i drikken. Jeg drak i går en Barolo fra 2004, og jeg havde her oplevelsen, som jeg ofte har med lidt ældre vin, at alkoholen opleves som markant mildere, både hvad virkning og kropsfornemmelse angår. Fornemmelsen er renere. Hvilket jo er lidt farligt, for man - eller rettere jeg - kommer derved lettere til at hælde større mængder indenbords, end når alkoholen forekommer mere aggressiv.

11. februar 2015, 17:14

Spiste forleden på en restaurant, hvor der til en fast menu var mulighed for at tilvælge en vinmenu. Man kunne købe vine fra vinmenuen med hjem til 50% af det de ellers ville koste ud af huset gældende ved køb af seks flasker. Vi hoppede ikke på vinmenuen men valgte en dejlig vin fra vinkortet, som jeg godt ville købe tre flasker med hjem af. Spurgte tjeneren, om jeg også kunne købe seks flasker af den til halv pris. Nej. Det kan jeg godt forstå, for vinen var prissat, så restauranten utvivlsomt ville have sat penge til på at sælge den med 50% rabat. Jeg tænker ikke, de var så dumme, at de ville tabe penge på at sælge vinmenu-vinene til halv pris. Så kunne man forestille sig, at de har lært Irma-tricket? Hvor jeg forestiller mig, at de mængder af vine, som Irma er i stand til sælge to af til en flaskes pris, er prissat så højt, at halv pris stadig giver fortjeneste. Og hvor tostyksprisen formentlig er tættere på, hvad vinen egentlig burde koste. Det er desværre ikke kun sympatiske markedsførings-skikke, som forhandlere lader sig inspirere af.

7. februar 2015, 8:49

Jeg har i nogle dage haft det sådan, at jeg syntes de velkendte vintyper smagte lidt tyndt. Så i stedet for at indlede aftenen med et læskende og friskt glas tysk Riesling, har jeg foretrukket et glas portvin efter maden. Et klart vintersymptom, som dog kan helbredes: I aftes kom der Amarone på bordet. Med fare for at lyde som en vinsnob (i forlængelse af nedenstående indlæg) vil jeg uforbeholdent sige, at den smagte Amarone, Case Vecie, Brigaldara, 2001, var den ægte vare i modsætning til en for nyligt smagt billig Amarone, Ca' Rosa, 2011 fra Føtex/Netto, som højst smagte lidt ripasso-agtigt. Brigaldara'en var med sine 13 år på bagen uden alderstegn. Udpræget duft og smag ligesom den tranebærsyltetøj jeg plejer at justere julesovsen med. Fin til andebryst ala jul. 16% alkohol, som efter maden var med til at forsyne mig med et strejf af oplevelsen af at drikke spiritus, paradoksalt nok uden at vinen kunne betegnes som sprittet. Spiritus-dimensionen var velkommen efter maden, med sneen liggende udenfor og udsigt til vinterferie. Præcis som det skulle være. Og så var der efterfølgende hverken brug for portvin eller spiritus at varme sig på. Prisen for sådan en Amarone er til gengæld 3-4 gange højere end den billige. Når jeg siger, at sådan en vin giver 6-8 gange så stor oplevelse, risikerer jeg vel endnu en vinsnob-anklage. Nå, hvad pokker. En god - og dyr - flaske Amarone varmer sådan en som mig i den mørke-lavenergi-situation, som jeg mærker på denne tid af året, når både temperatur og solstand er lav. Sundhedsstyrelsen vil nok være ude med en bukserystende advarsel mod så alkoholholdig vin, som jeg vel allerhøjst burde drikke 1 3/4 glas af. Men det vil jeg altså blæse på. Man skal ikke sidde midt om vinteren og nippe ængsteligt til en god Amarone.

3. februar 2015, 18:01

På baggrund af de flotte læsertal for januar skrev jeg lige nedenfor "...det gør selvfølgelig indtryk, at det vi laver, værdsættes". Jeg blev dog allerede dagen efter belært om, at det ikke er alle, der kigger forbi Vinsiderne.dk, der nødvendigvis værdsætter. Nysgerrighed byder mig at følge lidt med i, hvor vores læsere "kommer fra", altså: hvilke hjemmesider sender deres læsere videre til Vinsiderne. Var i første omgang flatteret over at se, at adskillige klik siden nytår er kommet fra DR, fra Henrik Føhns, som jeg nyder at lytte til, når jeg kommer forbi radioens Harddisken. Glæden hørte op, da jeg i henvisningen til vores artikel om vivino.com kunne læse følgende beskrivelse af os "...det etablerede fællesskab af vinsnobber er gevaldigt mavesure over Vivino - but who cares?" Vinsnobber! Vi er så afgjort vinentusiaster med en større interesse end den gennemsnitlige vinforbrugers, og mig kan man måske også kalde vinnørd, om man så mener det positivt eller negativt. Men vinsnobber? Kan vi virkelig opfattes sådan? Selv med en portion god vilje kan jeg ikke identificere mig med den etiket. Hvis man læser vores artikel om vivino, burde man bemærke, at vi understreger, at vi ikke udtaler os om den del af vivino, som smartphonebrugere benytter sig af til at konsultere andre brugeres mening om en given vin, og som jeg forstår er den del af app'en, Henrik Føhns er så begejstret for. Vi går op i korrekte infomationer og udtaler os på den baggrund kritisk - ekstremt kritisk - om sitets vininfo, der også kan tilgås af ikke-smartphonebrugere. Der er her (eller var i hvert fald, da vi skrev artiklen) tale om et grotesk og for os hidtil uset lavpunkt, hvad kvalitet angår - fuldstændig useriøst. Jeg forestiller mig, at Henrik Føhns ville irriteres tilsvarende, hvis han gik ind på en hjemmeside om computere eller anden avanceret teknologi og læste en masse forkerte og sjuskede informationer der. Men det gør ham vel ikke til teknologi-snob, højst nørd i den efter min mening positive betydning af ordet.

1. februar 2015, 16:56

Da jeg på baggrund af andre års oplevelser før nytår skrev, at jeg forventede at Vinsidernes læsertal steg til et højere niveau i januar efter det sædvanlige markante december-hop-op, tænkte jeg, at det grænsede til hybris med sådan en forudsigelse. Men det gik alligevel som forventet: Januar 2015 ligger 33% højere end januar 2014, som igen lå 49% højere end januar 2013. Januar-niveauet plejer at vise niveauet for resten af året indtil det forventelige hop i den efterfølgende december. Og sådan håber jeg da også det vil gå i år. Hvor vi det meste af 2014 lå på ca. 17.500 unikke besøgende pr. måned, siger denne januar 23.069. Det er altså noget, der kan mærkes. Og det gør selvfølgelig indtryk, at det vi laver værdsættes. Dejligt med sådan en opmuntring ovenpå årets efter min smag i særklasse og i enhver henseende kedeligste måned. På vores side Forhandlere > Til forhandlere kan specielt interesserede se en graf over besøgstallet fra december 2012 og til nu.

Januar 2015

25. januar 2015, 10:25

Kom uforvarende til at udføre et eksperiment med, hvad der sker med vin, der har fået frost. Jeg havde lynkølet en hvidvin i fryseren og efter at have taget et glas, stillede jeg den ved en tanketorsk tilbage i fryseren i stedet for i køleskabet. Det opdagede jeg først næste dag, da jeg ikke kunne finde vinen i køleskabet. Da det ville tage en evighed at tvinge noget flydende ud af flasken ved blot at lade den stå på køkkenbordet, kom jeg flasken i en balje med varmt vand. Nu kunne jeg skænke mig et glas kold hvidvin efter ca. fem minutter. Jeg har aldrig før smagt en vin, der har været frosset, så jeg var spændt på, hvordan den havde det. Og jeg kunne ikke smage, at den havde taget skade. Faktisk har jeg fået ideen at eksperimentere videre, når jeg har en rest, der ikke vil blive drukket lige med det samme. Normalt står sådan en rest proppet til, hvorved den selvfølgelig står og ilter. I sjældne tilfælde pumper jeg luften ud af flasken, hvorved den ilter langsommere, men hvor oplevelsen er, at pumpningen også hiver noget ud af vinen. Næste gang jeg har en rest vin, som vil ilte hurtigt, kommer den i fryseren, og så må vi se.

19. januar 2015, 12:55

Som så mange andre, der har rejst i de vidunderlige sydeuropæiske vinområder og er blevet begejstret, fik jeg under de første seriøse vinrejser for 20 år siden tanken: Skulle vi ikke importere vin? Men ét er at finde noget god vin, noget andet er at skulle bruge kræfter på at komme af med det igen. Den del af legen frister ikke rigtig. I aftes drak jeg Barbaresco, San Stunet - S. Stefanetto, Piero Busso, 2008, som jeg købte hos producenten for nogle år siden. VIDunderlig vin. Var jeg importør, ville jeg ønske mig at have den i mit sortiment. Et par af producentens vine findes her i landet (hos Compagniet), men der sælges øjensynligt ikke noget, idet de samme vine/årgange, har været udbudt i årevis. Er det prisen der skræmmer? San Stunet har parret med den seriøse stil en saftighed, en friskhed og en renhed, der gør den ultra drikkelig. Og balancen er formidabel Udover at have smagt den hos producenten, da jeg købte den, har jeg nu smagt to flasker herhjemme med over to års mellemrum. Stabile fem stjerner. Den kunne jeg drikke hele tiden.

17. januar 2015, 10:27

På nærværende side fortæller jeg om mine oplevelser, tanker og meninger i relation til vin. Kortfattet og dermed ikke nødvendigvis nuanceret og med mange detaljer. Prebens korte er et sted, hvor jeg skyder lidt friere fra hoften. Skal der detaljeres og nuanceres over et vist niveau, skriver jeg en artikel eller anmeldelse med Helle som medredaktør. De forhandlere, hvis udsalgstiltag jeg for to indlæg siden beklagede mig over, har begge genkendt sig selv i beskrivelsen og svaret mig. Den ene er lidt skuffet over, at jeg kun kritiserer hans 12-styks-udsalg og ikke fortæller, at vinene angiveligt sælges til meget lave ryd-op- og under-kost-priser, og at motivet er at få kunderne til at smage nogle vine, de ellers ikke ville smage. Og som han skriver: "Du vælger at stå af ved første stoppested." Præcis. Jeg bemærkede ikke en gang, at der var tale om lave priser, ej heller hvilke vine udsalget handlede om. Jeg stod omgående af. Som jeg svarede tilbage: Se blot mine udfald som en allergisk reaktion. Hvis en forhandler kæder lav pris sammen med tvunget minimumskøb, er jeg fra første splitsekund - eller stoppested - stået fuldstændig og frastødt af. Og det ser ud til, at min allergi forværres, jo mere "køb en masse, spar en masse" breder sig. Sådan har jeg det. Og Prebens korte handler om, hvordan jeg oplever tingene. Også som her, når min reaktion er primitiv og uden nuancer. Nå, helt ubalanceret og unuanceret er det hele nok alligevel ikke. Samme forhandler har på denne side med navns nævnelse ved adskillige lejligheder fået positiv omtale for alt det - igen efter min helt personlige mening - gode og sympatiske han gør og står for. Jeg roser helst. Og i så fald nævner jeg forhandleren ved navn og leverer derved lidt gratis reklame.

9. januar 2015, 13:33

I forlængelse af nedenstående kunne jeg jo passende nævne et par forhandlere, som kører nogle regulære udsalg, hvor alle er inviteret indenfor, idet man kan nøjes med at købe en enkelt flaske, og hvor man ved, hvad man får: Atomwine har et menupunkt, der hedder Restsalg. Her holdes der i princippet udsalg hele året, idet vine, som man løbende ønsker at sælge ud, kommer på listen, hvor de forbliver til de nedsatte priser, indtil vinene er udsolgt. Gallovini gør det samme under menupunktet Udsalg. Enkelt og godt.

8. januar 2015, 14:44

En ny variant af det omsiggribende mængderabat-cirkus: To ellers fornuftige og sympatiske forhandlere - som i denne anledning ikke får gratis reklame ved navns nævnelse - kører nu udsalg, hvor man simpelthen ikke kan købe noget, med mindre man køber flere flasker. I det ene tilfælde skal man købe 2 flasker af minimum 6 forskellige vine, altså mindst 12 flasker, i det andet tilfælde 2-4 flasker for 200 kr. uden angivelse af, hvilke vine det drejer sig om. Man skal møde op for at finde ud af det. Hvornår mon den øvrige branche tager ved lære og aflyser udsalget, som vi kender det, og lader det afløse af mængderabat på udvalgte varer og dermed udelukker os, der måske vil købe en enkelt eller et par ting, som vi godt i forvejen vil vide hvad er? Hvad med følgende ideer til Magasin: "Køb 2 par underbukser af mindst 6 slags, spar 100 kr.", eller "Køb 4 forskellige ting - kom ind og se hvilke - til 400 kr., spar op til 100 kr." Det kommer nok en dag, for det er som om, den ene dårlige ide efter den anden har det med at brede sig.

7. januar 2015, 13:08

De vine vi køber ligger vel typisk i 100-250 kr.'s lejet, og er der en vin til 300-400 kr., vi virkelig gerne vil have, ryger den også i indkøbsturen. Få gange er det blevet til en vin til 500 kr. Og så vidt jeg husker aldrig dyrere. Vi kunne godt uden at anstrenge vores økonomi købe dyrere vine. Det giver bare ikke rigtig mening, synes vi. Jeg skulle derfor tage tilløb til at fortælle Helle, at jeg for en måned siden købte en vin til 750 kr.: Barolo, Percristina, Domenico Clerico, 2005, som jeg nu har smagt tre gange ved diverse smagninger. Og jeg har hver gang oplevet den som i en klasse for sig. Nu er sammenlignende smagninger ikke det endelige sandhedskriterium for mig; der skal en "bordprøve" til, altså vinen konsumeret i passende mængder over nogen tid og sammen med mad. Den "prøve" har jeg i den grad lyst til at udsætte Percristina for, og så måtte den hidtige beløbsgrænse sprænges.

December 2014

31. december 2014, 09:12

Hvad antal læsere angår, profiterer vi hvert år voldsomt på jul og især nytår, hvor mange finder vores sider i forbindelse med søgninger om vine til højtiderne. Hvert år tager besøgstallet et ufatteligt hop opad i december. Og 31. december er altid den dag med flest besøg. Sidste år havde vi 108% flere unikke besøgende i december i forhold til gennemsnittet af årets andre måneder. I år på årets sidste dag har vi i skrivende stund her i december tilsvarende også haft 108% flere besøgende i forhold til gennemsnittet af de andre måneder. Et andet mønster, der gentager sig, er, at efter alle decembre tager besøgstallet et markant spring opad og indfinder sig på et stabilt højere niveau. Det gennemsnitlige besøgstal har således været 44% højere i år i forhold til sidste år. Jeg kan kun håbe på, at hvad jeg igennem Vinsidernes levetid har oplevet som en nærmest mekanisk regelmæssig udvikling i besøgstallet fortsætter. Jeg ville nok blive ved med i en eller anden udstrækning at skrive, hvis der kun var få der læste med. Men det er klart, at det er en motiverende faktor at vide, at mange og stadig flere kigger med. Godt nytår til alle der læser disse linjer.

29. december 2014, 10:21

I mit vinliv indtager rød Bordeaux en absolut førerposition, hvad antal kasserede vine angår. Først var der - for 25 års tid siden - vine, som jeg opbevarede tåbeligt og som derfor blev ødelagt. Så var der de store vine, som jeg gemte for længe. Og nu er der mellemvinene, som jeg trods mangeårig ekstremt lav indkøbsfrekvens ikke får drukket i tide. En Château Liversan 2004 var i aften om ikke udrikkelig så ikke attraktiv. Overgået til sovsevin. Jeg er overbevist om, at den enkeltfaktor, der har været mest afgørende i forhold til at få mig til at miste kærligheden og den store entusiasme i forhold til disse vine, er de store vines sindsyge priser. Jeg har en gang købt Château Latour til 200 kr. Jeg gider ikke tjekke, hvor mange tusinde kroner denne vin efterhånden er nået op på. De fleste mellemklasse Bordeaux'er er også markant mindre holdbare end så meget anden vin. Nu skal vi lige have klaret en enkelt 2001 og en 2006, så er der vist ved at være ryddet på. Bortset fra den latterlige Les Forts de Latour 1993, som jeg dårligt kan være bekendt at sælge på auktion. Den er sikkert på papiret tusinder af kroner værd men næppe værd at drikke. En enkelt rød Bordeaux har over dekaderne skilt sig positivt ud: Château La Lagune, som dels altid har været (relativt) rimeligt prissat, dels har jeg aldrig mødt en skuffende flaske, dels har den det der skal til, at jeg ubekymret kan glæde mig til de 1995 og 1999'ere jeg har liggende: Balance.

23. december 2014, 16:06

Ingen jul uden en smule justering af vaner og traditioner. Jeg husker, at jeg ofte, når jeg er nået til anden juledag, har haft nok i én julefrokost med øl og snaps. Det er dejligt, men også nok. Kommer hurtigt til at savne at komme tilbage til vinen. Så sådan bliver det i år.

17. december 2014, 21:16

Man skal som bekendt ikke skue hunden på hårene. Besøget i Skovridergaardens restaurant og mødet med folkene bag stedet gav tydeligt et indtryk af, at nedennævnte "sikkerhedsforanstaltning" må være en emsig webmands disposition, som intet har med ånden på stedet at gøre. Fint vinengagement. Og så fik jeg minsandten en varm - faktisk hed - espresso, hvilket som tidligere omtalt er nærmest umuligt at opdrive i Danmark. Man havde et indgående forhold til kopperne forvarmning og kendte godt den praksis, der hjernetomt udfoldes andre steder i vores land. På den baggrund bærer jeg over med den skarpt censurerende webmand.

17. december 2014, 17:29

Det var pokkers. Sidder her på Skovridergaarden (hotel) i Nakskov og ville lige se noget på Vinsiderne. Det kunne jeg ikke få lov til, fordi sitet var blokeret af en sikkerhedstjeneste. Begrundelsen for blokeringen var "Forbidden Category: Alcohol/Tobacco." Det må vel være et sundhedsformynderisk tiltag. Har aldrig mødt noget i den stil før. Nå, de serverer da heldigvis vin til deres mad her, og jeg så også en mand stå og ryge udenfor hotellet, så bortset fra internetpolitiken lader alt til at være normalt her.

14. december 2014, 12:47

Under overskriften Vinen spiller andenviolin skriver Erik Skovenborg i dagens Søndagsavisen, at vinen helt klart spiller en underordnet rolle i julen. Jeg ligger jo helt på linje med det synspunkt, med mindre man går så meget op i vin, at man (som vi skriver om på vores side om julevin) justerer maden, så den passer til vin, hvilket givetvis vil give mening for de færreste i vores land. Både Skovenborgs og vores mening står i kontrast til de kraftudfoldelser, man kan iagttage fra vinforhandlernes side, hvor det skal se ud som om, at det er enormt vigtigt, hvad man vælger at drikke til sin vindestruktive rødkål. Jeg var til julefrokost forleden. Og selv om der var vin på bordet til mad, der bestemt ikke var vinfjendsk (og heller ikke særlig julet), valgte jeg efter at have smagt både den hvide og den røde vin at overgå til tynd øl, fordi vinene kedede mig. Oversøiske mainstream-vine giver mig ingen drikkeglæde. Alligevel syntes jeg, de var ok valg. Det er lidt ligesom med hospitalsmad. Når der skal serveres noget, der skal kunne gouteres af et stort antal mennesker, er det begrænset, hvor meget der kan "sprælles" på tallerken og i glas. Ingen skal frastødes, og det er nok også de færreste, der når et højt begejstringsniveau. Som Skovenborg fornuftigt skriver, så handler julen om meget andet end mad og vin. Derfor var jeg ved den lejlighed egentlig ganske tilfreds med min tynde industripilsner.

11. december 2014, 09:42

En vinforhandler - DoréDelicato - skrev i en nyhedsmail, at hjemme hos dem er det næsten kun som match til juleanden, at Amarone kommer på bordet. En ærlig udmelding, al den stund at forhandleren selv sælger flere forskellige Amaroner. Vi har det ligesom DoréDelicato. Indtil videre har der i år kun været Amarone på bordet én gang. Det har sikkert været en kold januar-dag. Med de ni flasker vi har liggende, rækker lageret jo til 8,5 år. Nogle af vinene er årgang 2001 og 2003, så jeg håber på masser af sne og kulde. Så skal vi nok fået taget os sammen til at få knappet en eller et par stykker mere op. Jul eller ej, så er Amarone en vin, vi virkelig skal tage tilløb til, for at den skal have en chance for at blive åbnet. Når den så endelig er i glasset, er det også dejligt. Især hvis det er mørkt og koldt udenfor.

7. december 2014, 08:55

Jeg har grublet over, om jeg skulle skrive en kommentar til kåringen af Danmarks nationalret, stegt flæsk med persillesovs. Men jeg synes, det er svært at finde en grimasse, der kan passe, og tilsvarende vanskeligt at finde noget seriøst begavet at sige. Vores utvivlsomt velmenende fødevareminister har fået omtale og opmærksomhed, og det forekommer mig, at det er han er glad for.

November 2014

30. november 2014, 22:24

Hvad er det der gør, at det i Danmark selv på "gode" steder er nærmest umuligt at opdrive en varm espresso? Spiste forleden frokost på Meyers Deli på Gammel Kongevej. Rugmelspaneret rødspættefilet med kørvelremoulade. Fantastisk! I sin genre udenfor konkurrence det bedste jeg nogensinde har smagt. En kulinarisk oplevelse. Og brødet købt samme sted er også i særklasse. Espressoen var enormt fyldig og stærk, så der var tilsyneladende også gjort noget ekstra ud af tingene her. Men kaffen var omkring stuetemperatur. Bad om en ny, som kun var en anelse varmere, vel omkring uacceptable 35°. Den store forskel på Italien og Danmark, hvad dette angår, forekommer mig at være, at der her til lands tilsyneladende ikke er nogen viden om - eller gåen op i - at koppens temperatur er afgørende. Mærker man på en kop i Italien er den skoldhed, og det må være fysisk umuligt, at en så lille mængde kaffe kan gøre en kop så hed. I Danmark er koppen kold. En lille, tyk og kold kop vil selvfølgelig i løbet af mindre end 30 sekunder afkøle de par fingerbøl kaffe, som udgør en espresso. Jeg husker en gang på en af mine favoritrestauranter i Siena, hvor man ikke selv lavede espressoen. Tjeneren skulle hente den på nabobaren og altså transportere den 20-30 meter udendørs mellem de to lokaliteter. Det svarer jo nærmest til at gå og puste på kaffen imens for at afkøle den. Men den var ved servering varm. Fordi koppen var varm. Selv italienske caféer og restauranter i vores land har tilsyneladende kappet tråden til hjemlandetes espresso-kultur og serverer typisk kaffen køligere end lunken. Det har jeg svært ved at forstå. Tager de sig aldrig selv en espresso?

29. november 2014, 16:52

Apropos foregående indlægs emne købte jeg i går 24 flasker vin. Og nej, ikke to gange 12 af samme vin, idet vinene blev købt hos syv forskellige forhandlere. Jeg finder det langt sjovere at købe ind på den måde end at købe to kasser af to forskellige vine hos en af mængderabathajerne med de vanvittige etstykspriser. Det er besværligt. Jeg transporterede mig rundt i bil til de syv storkøbenhavnske forhandlere. Kørte 195 km. Turen tog otte timer. Jeg købte én flaske af hver af 10 forskellige vine, 2 vine købte jeg 2 af, 2 købte jeg 3 af, og en enkelt købte jeg 4 af. Præcis de vine, jeg godt ville have. Den måde at gå til tingene på får mig til at tænke på den modsatte tilgang, som man tit ser i forbindelse med madopskrifter og andre anbefalinger i relation til madlavning: "Nemt og hurtigt" skal det ofte være. Og billigt. Jeg foretrækker det, som det fremgår, langsomt og besværligt. Og dyrt, hvis det er det, der skal til. Det giver stor glæde - og afveksling ikke mindst - når vinene kommer i glasset. Og frihed for forhandlere, der med deres prispolitik insisterer på ikke at have mig som kunde.

27. november 2014, 10:11

Et citat i en nyhedsmail fra Carlo Merolli mindede mig om, hvorfor jeg finder det efterhånden mere almindelige end ualmindelige koncept med stor mængderabat (som Merolli ikke praktiserer) så usympatisk. Citatet (som skulle stamme fra et portugisisk luftfartselskab, hvis politik Merolli erklærede sig på linje med) lød: "Ingen kunde er for lille, ingen kunde er for stor". Citatet gør det lysende klart, at det, som mængderabatforhandlerne siger til et par som Helle og mig, jo er: "I er for lille en kunde. Hold jer væk." Man kan overfor vores indignation indvende: "Jamen, I kan jo bare købe enkeltflasker." Jo, tak, kan. Følgende netop fundne eksempel belyser hvorfor vi ikke vil. Jeg ville købe en bestemt vin, som jeg havde smagt. Fandt en forhandler, som sælger den til 750 kr. for én flaske. Med tilføjelsen: 30% rabat ved 6 flasker, 50% rabat ved 12 flasker. Vinen kan altså sælges med fortjeneste for 375 kr., hvilket giver indtryk af dens reelle værdi. Nævnte priser og rabatter er gældende i forhandlerens fysiske forretning. Et alternativ er at købe vinen via forhandlerens webshop. Her er prisen 360,41, hvis man samlet køber 12 flasker vin. Denne pris skulle angiveligt være forhandlerens "kostpris", dvs. vinene sælges angiveligt uden fortjeneste. Det kan godt være, der er noget jeg ikke forstår eller har opdaget. Men hvilken mening giver det for en forhandler at have besvær med at udvælge vine, få dem til landet, bruge lagerplads på dem, vedligeholde webshop og have besværet med at sende vinene til folk for ikke at tjene en eneste øre? Mærkværdig stil på den ene side at forære sine vine væk på den anden side at kræve ågerpriser, hvis man går ind i forretningen og vil købe en enkelt flaske. Jeg vil til enhver tid foretrække at handle med en forhandler, som ikke råber i mit hoved, at jeg er en for lille kunde.

17. november 2014, 13:58

Jeg har bestemt været ude for - især i mine yngre dage - at måtte hælde vin, der var blevet for gammel, i vasken. Det hænder sjældnere, at en vin, som det ligger lige for at dømme for gammel, overrasker ved at være skøn. Svigermor har længe haft en Muscat de Beaumes de Venise fra 1994 (!) liggende. Indkøbt under omstændigheder, der gjorde at vinen skulle knappes op ved en særlig lejlighed. Og der har den så ligget og ventet. Og fra at have været gylden, som sådan en normalt er, var den med årene blevet mere og mere brunlig. Svigermor ventede egentlig bare på at få taget sig sammen til at hælde den nostalgiske flaske i vasken. Jeg kom så forleden på at invitere Helle og mig til at smage den til en fransk æbletærte. Og den var skøn! Og unik. Jeg har aldrig smagt noget lignende og kommer sikkert heller ikke til det. Pirrende og spændende både i næse og mund. Lækker. Ingen træthed eller oxidative toner på trods af en slap og gennemvædet prop. Vinen havde ligget på en hylde i køkkenet med potentielt skadelige temperatursvingninger - måske det har hærdet den...

10. november 2014, 14:57

Fire korte korte med sammendrag af de sidste dages oplevelser: 1) Smager trøfler af noget? Fik på restaurant lov at lugte til dem, før jeg valgte om jeg ville have en pastaret med revne trøfler. De duftede vidunderligt. Men smager de af andet end pap? 2) Overvejede tilmelding til en potentielt spændende winemaker's dinner. Men ingen oplysninger om maden. Da jeg ikke er altædende, kommer der ingen tilmelding herfra. 3) Når jeg fremover beder en vinforhandler om at stille noget til side, vil jeg betale med det samme. Jeg ville forleden hente nogle flasker af en højt værdsat vin, som jeg havde fået sat til side. De var imidlertid solgt til en anden, angiveligt fordi den heldige kunde havde bedt på sine "grædende knæ". Besynderlig stil. 4) Og så alle de glade under ét: Godt besøg hos 2100Happiness, som fejrede et års fødselsdag og burde være Østerbro-borgernes foretrukne vinhandel (hvis man er til italiensk vin). Også godt hos meget ældre Vinrosen der havde de vine, jeg havde reserveret (men de var også betalt på forhånd). Skønt hos MIVine, som jeg er meget glad for at handle hos. Endelig til god smagning hos Jørgensen og Co Vinimport, som gavmildt deler ud af sine Bourgogne-glæder.

5. november 2014, 13:54

Generaliseringer ser selvfølgelig altid bort fra nuancer og undtagelser. Trods min forkærlighed for nuancerethed benytter jeg mig af generaliseringer som et nyttigt prioriteringsredskab, hvilket jeg ikke påstår er udtryk for retfærdighed overfor det udelukkede. Jeg gør det for at undgå at spilde min tid. Således gider jeg (stort set) ikke bruge tid på f.eks. vine fra Chile og Californien, Bordeaux med en alkoholprocent over 13 og majoriteten af italienske hvidvine. Den grænseløse åbenhed ville jeg (muligvis) gerne praktisere, hvis jeg havde evigt liv. Men jeg er mig smerteligt bevidst - og i højere grad jo ældre jeg bliver - at hvis jeg skal optimere mine chancer for, at det at drikke vin parres med et smil på læben, er det nyttigt at prioritere og fokusere. Et par nylige åbensindede eksperimenter med oversøisk Pinot Noir har født endnu en generalisering, som selvfølgelig ikke er sand, men som jeg - med mindre en eller anden påtvinger mig en fantastisk vin i genren - har tænkt mig at alliere mig med for at undgå tidsspilde: Det er ikke umagen værd at drikke ikke-europæisk Pinot Noir. Og hvad pokker, der er jo rigeligt med skønne europæiske af slagsen at tage af, så det går nok.

2. november 2014, 15:08

Vi drak i aftes den eneste flaske Chianti Classico, Vigneto San Marcellino, Rocca di Montegrossi, 2004, som jeg købte for fem år siden. Den forhandles ikke mere, så det ville være ærgerligt, hvis den havde prop eller anden fejl. Så da jeg trak proppen af, og den porøst gik i stykker to gange, før det lykkedes mig at få den op, og den tilmed lugtede lidt af eddike, blev jeg lidt nervøs og kom til at tænke på, at for ikke så forfærdelig længe siden købte jeg ofte to flasker af hver ny og usmagt vin, fordi det er irriterende meget gerne at ville smage en vin, og at den så har fejl. Gider man efter smagning ikke vinen, smager man den indenfor rimelig tid efter købet, og har man forhandleren geografisk i nærheden, har jeg ikke været ude for, at forhandlere ikke er villige til at tage dubletten tilbage. Men indenfor de sidste år har jeg oplevet et så markant fald i andelen af fejlbehæftede vine, at jeg sjældnere dyrker to-flaske-sikkerheds-princippet. Heldigvis var San Marcelinno'en i orden. 10 år gammel og stadig ungdommelig. Stor vin, en af kæmperne i Toscana.

Oktober 2014

27. oktober 2014, 14:00

Der går MEGET længe mellem at jeg smager en gammel vin, som tiltaler mig. Jeg frygter altid at møde vinen på den forkerte side af "toppen". Så jeg bliver helt opløftet af at møde en vin, som er flot og attraktiv i moden alder. Det skete i lørdags med Chianti Classico, San Marcellino, Rocca di Montegrossi, 2001. 13 år har den på bagen. Flot, flot, flot! Vi gav den for fem år siden fem stjerner. Uomtvisteligt en af Chianti Classico's helt store vine. Og minsandten: Vinen forhandles stadig. Og til samme pris som vi betalte for syv år siden. Beskedne 225 kr. hos Vitis Vinifera, hvor forsendelsesomkostningerne til gengæld var smertelige sidst vi handlede. Det skal selvfølgelig ses i forhold til at mange andre forhandlere, der sender billigere, jævnligt og undertiden i store hop sætter deres priser op.

21. oktober 2014, 22:43

Hvis man går bare en smule op i at opsøge god vin, det sted, hvor man er, når man er ude at rejse, lader man sig let inspirere af de gode smage, når man kommer hjem. Sådan har jeg det i hvert fald. Nogle gange bliver det bare til en kortvarig popup-interesse for et nyt område. Andre gange bider det sig fast. Jeg har altid været glade for gode spanske Tempranillo-vine men køber dem sjældent. En af flere grunde er, at markedet er for uoverskueligt for mig - hvor er de gode vine? Efter på Madrid-turen at have købt den spanske vinguide Guia Peñin er jeg mere optimistisk og har lyst til at få fat i noget god Tempranillo. 10 flasker fra Madrids lufthavn er forhåbentlig en god start. Og så må jeg se, om min aktuelle lyst til at give mig mere i kast med vinene breder sig, eller om jeg bare er grebet af lidt god feriesmag.

18. oktober 2014, 12:39

Har været en uge i Spanien, bl.a. i Madrid. Har i videst mulige omfang levet livet offline, så de korte, som jeg har skrevet undervejs, bliver uploadet nedenfor en ad gangen de følgende dage.

17. oktober 2014, 14:23

(I fly på vej hjem fra Madrid) Mine ikke-eksisterende spanskkundskaber talte imod at købe den spanske vinguide Guia Peñin, mit begrænsede kendskab til spanske vinproducenter og deres vine talte for. Kunne i boghandlen konstatere, at guiden er den mindst teksttunge, jeg har set. Der er pointangivelser og minimalistiske beskrivelser af de fleste vurderede vine, beskrivelser som jeg med mine øvrige sprogkundskaber godt nogenlunde kunne afkode, og som ligner hinanden meget uanset om vinen koster 40 eller 10 €. Jeg købte guiden og gik vinmæssigt herefter efter en kombi af point og pris (altså med høj pris som indikation af høj kvalitet). Det guidede til turens flotteste vinoplevelse, Rioja Reserva, Bodegas Fernando Remirez de Ganuza, 2006. Og guiden var også brugbar i Madrids lufthavn, hvor der var virkelig gode muligheder for køb af kvalitetsvin, og hvor jeg uden guiden ville have været på herrens mark.

16. oktober 2014, 10:31

(Madrid) I betragtning af i hvor dårligt humør jeg bliver af dårlig mad og vin, er det åndsvagt at jeg ikke - som jeg ellers plejer - har researchet og fundet restauranter inden vi tog herned. Dels har det medført at vores to første Madrid-aftensmåltider var utilfredsstillende, dels kom vi på den baggrund til at bruge en stor del af dagen i går til at finde frem til steder, der burde give gode oplevelser. Gevinsten var så, at vi kom 10 metrostationer udenfor turist-centrum, hvor det givetvis er sværere at overleve som restaurant, hvis man serverer kedelig mad, og at vi tilbragte en rigtig god aften på restauranten La Era.

13. oktober 2014, 18:31

(Madrid) De første par dage her i Spanien - hvor vi ikke har nævneværdige rejseerfaringer - har demonstreret hvilken enorm forskel det gør, om man kan tale det lokale sprog eller ikke. Helle taler fransk, jeg taler italiensk, så vi føler os på hjemmebane under vores mange rejser til Frankrig og Italien. Vi kan også engelsk og tysk. Men selv fire fremmedsprog i bagagen er ikke til megen nytte her. Så mødet med med et menukort på spansk og en tjener, der kun kan spansk, gør det meget vanskeligt at manøvrere. En restaurant med et menukort udelukkende på lokalsproget er næppe en turistfælde. Men her er vi nok nødt til at fravige vores normale tilstræbelse: at gå udenom menukort, der er oversat til alverdens sprog. Her i Spanien må vi acceptere at være "dumme" og hjælpeløse turister. Vi har med endnu fire dage tilbage her til gode at se, hvad det betyder for hvad der kommer på tallerkenen. Vinkortet kan vi heldigvis godt læse...

11. oktober 2014, 9:31

(Madrid) Vi ankom til vores hotel i Madrid kl. 23 i går aftes. Skulle lige have en lille smule vådt og tørt. Vi gik ind på en bar med masser af liv. Et stykke omelet med brød, et glas vin, en øl og en anissmagende drik af hedvinsstyrke (husker ikke hvad den hed) blev det til. 8,50 € (64 kr.) Jeg husker ikke hvornår jeg sidst har fået så meget for pengene siden jeg som ung rejste rundt på tommelfingeren i Grækenland.

9. oktober 2014, 20:34

Jeg er på Vinsidernes læseres vedkommende ked af, at jeg ikke fik smagt og anmeldt Ettore Germanos Riesling Hérzu 2011, før årgangen skiftede hos forhandleren. Vi smagte den forleden. VIDunderlig vin! Riesling umiskendeligt inspireret af tysk Riesling, som jeg ved, at Sergio Germano, der i dag står for produktionen, beundrer. En vin helt uden de mislyde og mærkværdigheder, jeg ofte finder i hvidvin fra støvlelandet. Højt hævet over al anden italiensk hvidvin jeg har smagt. Og det gælder både årgang 2010 og 2011. Vinen koster i den nye årgang 2012 (som jeg ikke har smagt) 175 kr. hos Viniropa. Jeg kan i skrivende stund ikke lige komme i tanke om en tysk Riesling, der byder på samme klasse i det prisleje.

5. oktober 2014, 9:12

Mange supermarkeder dyrker en uheldig disciplin, der kunne beskrives som "nu leger vi marked, og vi er ligeglade med, hvordan varerne har det imens": De stiller deres varer udendørs. Uanset om det er frostvejr, eller om solen bager på varerne. Det skal nok se lidt friskt og sydlandsk ud. På en dag med frostvejr går jeg uden om frugt og grønt på sådan et "marked". Jeg passerer jævnligt en nordsjællandsk vinhandler, hvis sortiment er ganske seriøst. En interessant vinhandler, bortset fra at også han godt kan lide markeds-legen. Så udenfor med vinene. Også i frostvejr. Ind i forretningen om natten. Ud igen næste dag. Udover risikoen for frostskader udsættes vinene for temperatursvingninger på 25-30 grader henover hvert døgn (hvilket er noget af det værste man kan udsætte vin for). I går var kasserne placeret direkte i solen. For at man skulle kunne se, hvad de indeholdt, var nogle af dem skåret op, så flaskerne stod og badede i direkte sollys. Totalt useriøst. Synd, for forhandleren har ellers potentialet til at fremstå som seriøs.

4. oktober 2014, 10:16

I forlængelse af gårsdagens indlæg kommer her lige en omgang glasnørderi mere: Det lykkedes mig i dag at smadre glaskuplen på nedenfor nævnte Zalto bordeaux-glas ved at hamre den ned i køkkenbordet med større kraft end i går. Herefter var det muligt at indhøste to nye erfaringer vedr. glassets egenskaber: 1) et sted på den skårede kuppel målte jeg en glastykkelse på blot 0,3 mm! Gentager: 0,3 mm! 2) Glasmaterialet er super-elastisk: Et regulært kuppel-fragment var efter smadringen ca. 10 cm i den krumme længde og ca. 3 cm på det bredeste sted. Jeg vred på det, rettede det noget ud, så krumningen blev mindre. Det var minsandten elastisk som et stykke hård plastik og gav sig ca. 1 cm i hver ende. I min meget detaljerede artikel om Zalto-glassene, en artikel, som jeg skrev nogle måneder efter erhvervelsen af glassene, skrev jeg "...forekommer de [glassene] ved nærmere bekendtskab stærke, på samme tid hårde og elastiske." Og dette "forekommer" kan jeg nu erstatte med: De er stærke, hårde og elastiske. Bank kuplen i et bord, og den opfører sig som en klokke af stål. Vrid en glasstump, der er en halv millimeter tyk, og den giver sig som et stykke hård plastik uden at knække. Fantastisk!

3. oktober 2014, 14:59

Her knap et år efter anskaffelsen af mine 10 (fem forskellige, to af hver) Zalto-glas, knak det ene. Det var stilken på et bordeaux-glas, der var det svage led. Målte diameteren på stilken, der hvor den knækkede. 4,4 mm, hvilket er tyndt for et glas, der kan rumme 800 ml - mere end en flaske vin. Det knækkede glas har givet mig anledning til at eksperimentere med, hvor meget glasset kan tåle. Kuplens glas er 0,6 mm tykt (!) - eller tyndt er vist det korrekte ord. Jeg ville så forvente, at hvis jeg slår kuplens kant mod køkkenbordet, vil den gå i stykker. Så jeg har slået, slået hårdere og slået rigtig hårdt ned i bordet. Det runger smukt som en klokke, kraftigere jo hårdere jeg slår, og jeg kan mærke vibrationener i fingrene gennem den stump stilk, der er tilbage. Men det er endnu ikke lykkedes mig at slå så hårdt, at kuplen smadrer, hvilket er en underlig oplevelse. Nu har jeg efterhånden skyllet og tørret en del Zalto glas af, vel mindst to og ikke sjældent tre pr. dag de sidste 11 måneder. Det giver mindst 700 "behandlinger". Og den bæven, jeg havde, da jeg skulle tage mig af de første, er afløst af, at hænderne og fingrene med tiden har lært glassenes robusthed at kende, og mit banke-i-bordet-eksperiment forstærker indtrykket yderligere. Derudover har jeg oplevet et glas overleve at falde på gulvet med en afværgende fods mellemkomst, et andet at vælte på bordet. De færreste kommer gennem livet uden et ødelagt vinglas. Så trods knækket klager jeg ikke. Tværtimod. Jeg glædes dagligt over disse vidunderlige glas, der bliver ved med at forbløffe mig.

1. oktober 2014, 13:09

Jeg synes selv, jeg er en rimelig blanding af åbenhed overfor nye og ukendte vinhorisonter og en portion konservatisme, der er udtryk for, at jeg gerne vil bruge størstedelen af min drikketid på alle de vidunderlige vintyper, som jeg igennem mere end 40 år har udviklet kærlighed til og gerne vil have en fast relation til og fordybelse i. Jeg var chokeret over forleden at se en Bordeaux på 15,5%. Stod et halvt minuts tid med flasken, der udfordrede min åbenhed, i hånden. Skulle den prøves? Med fare for at gå glip af, hvad nyt og grænseoverskridende en Bordeaux i - forestillede jeg mig - amaronestil kan byde på, stillede jeg vinen tilbage på hylden. Jeg finder således aldrig ud af, om min konservatisme i situationen sparede mig for en ubehagelig oplevelse, eller om jeg snød mig selv for en ny og spændende type oplevelse. Det lever jeg fint med.

September 2014

30. september 2014, 16:52

Det er jo ikke ualmindeligt, at en given vin sælges af flere forskellige forhandlere til forskellige priser. Nogle gange er forskellene umiddelbart til at forstå, f.eks. når én forhandler, der tager mindre for at sende vinene, sælger dem lidt dyrere end konkurrenten, der har den "omvendte" praksis. Ind imellem er prisforskellene dog så markante, at det kan knibe med den umiddelbare forståelse. F.eks. faldt jeg i går over, at en af de Lidl-vine, vi har anmeldt (Closerie de Camensac 2011), og som koster 119,00 i Lidl, koster 169,95 ved køb af 12 flasker hos en anden forhandler, der baserer sin markedsføring på store besparelser ved køb af 12 flasker, og 219,95 for én flaske. Jeg ved ikke, om det giver mening at lede efter en plausibel forklaring på forskellene i dette tilfælde. Enhver forhandler har i vores frie markedsøkonomi lov til at sætte priserne som han/hun vil. Til gengæld kan vi kunder frit vælge, hvor vi vil lægge vores penge.

29. september 2014, 11:53

Helle og jeg har ind imellem vores morskab med at kommentere ydelser, der er af åbenlys ringe kvalitet. F.eks. når meteorologerne står i fjernsynet og fortæller, at solen skinner i hele landet, mens vi ved at kigge ud af vinduet kan konstatere, at regnen styrter ned. Så siger vi f.eks. "Det er nok PostDanmark, der står for vejrudsigten i dag" hentydende til, at der i vores nabolag i en lang periode nærmest dagligt var folk, der gik rundt og videregav fejlleverede breve til de rette modtagere. PostDanmark kunne ikke levere et ordentligt stykke arbejde. I stedet for PostDanmark kunne vi lige så godt have sagt TDC eller Irma. For ifølge vores oplevelser er der også hele tiden noget galt dér. Som nu i går i Irma, hvor vi ville købe seks flasker af en vin på tilbud. På vejen til forretningen gættede vi: Ville vinen være i forretningen, eller ville den ikke? Vi var på baggrund af tidligere erfaringer enige om at gætte på, at vi ville gå med uforrettet sag. Rigtigt gættet. Medarbejderen, som vi snakkede med, sagde, at de ikke havde fået vinen. Og at de i øvrigt ikke solgte så meget af den. "Men I skal ifølge prismarkedsføringsloven have de varer, som fremgår af jeres tilbudsavis", sagde vi. "Det ved jeg ikke, om vi skal; vi kan jo ikke have det hele" lød svaret. Udover at være uoplyst og uforstående lod han også til at være ligeglad. Helle skulle herefter til København, ringede til en anden Irma på ruten. Nej, de havde heller ikke vinen. Den servicemindede mand tilbød at skaffe den fra andre filialer og ringede senere tilbage og meddelte, at han kunne skaffe to flasker. To flasker! Så begynder der jo at tegne sig et billede: Irma sørger ikke for, at de varer, der fremgår af deres tilbudsavis, er at finde i forretningerne. Som nævnt har vi oplevet det før i en grad, at vi nu anser det for mest sandsynligt, at det ikke vil være muligt at købe det vi måtte ønske. I øvrigt var den søgte vin økologisk. På forsiden af tilbudsavisen står: "Vi har fyldt denne uges Irma-avis op med udelukkende økologi. Så gå på økojagt i Irma og kom hjem med kurven fuld". Vi foreslår "kurven fuld" erstattet med "lang næse".

24. september 2014, 22:17

Er der ikke efterhånden mange, der har erfaret, at mange tilbud og flerstyksrabatter baserer sig på for høje normal-/etstykspriser, som muliggør stor rabat? Mangen en dansker går mere op i, om vedkommende "sparer" noget, end om der er et fornuftigt forhold mellem varens værdi og pris. Det at "fuptilbud" forekommer at dominere markedet, er ikke det samme som, at der ikke findes reelt gode tilbud. Jeg har over nogen tid især bemærket tre, som er nærmest uforståeligt gode: 1) Dansk Supermarkeds tilbud på Chianti Classico-producenten San Felices vine, f.eks. det aktuelle supertilbud på husets Brunello, som sælges for 129,00 i Føtex, hvor normalprisen er 249,00. Vinen kostede for to årgange siden ved køb direkte hos producenten - normalt billigste købsmulighed - 31 € (ca. 235 kr.), 2) SuperBest's tilbud på Barbaresco-producenten Pelissero's vine, hvor f.eks. deres Nubiola ind imellem sælges til en pris, der er lavere end hos producenten (det forekommer mig dog at være nogen tid siden jeg har set et tilbud; er det slut med det?), 3) Carlo Merolli har de sidste måneder i flere omgange lanceret forsalgstilbud på Barolo'er fra Cascina Cucco. Deres Vigna Cucco, som ifølge guiden Bibenda i forrige årgang kostede 29 € (ca. 220 kr.) i Italien, kunne Merolli for nylig tilbyde til 135 kr. De vine jeg nævner her er ikke bare gode tilbud set fra tegnebogens synsvinkel. Vinene er også rigtig gode. God og sjælden kombi.

18. september 2014, 18:42

Jeg købte 14 flasker kampagne-vin i Lidl forleden. Om aftenen, da jeg ville se, hvordan kampagnen lanceredes på deres hjemmeside, stod der: "Sammensæt din egen vinkasse med 6 stk og få den dyreste gratis!" Det var der ikke lige nogen, der fortalte mig, da jeg købte mine vine. Jeg tog så i dag ned i min Lidl og fremviste min kopi af deres hjemmeside, hvor 6styks-tingen efterfølgende var fjernet. 6styks-tilbudet var en gammel kampagne, fik jeg at vide. Den effektive butikschef tog sig grundigt af sagen og tog mit parti i sin telefonsamtale med ledelsen: "Kunden har jo set det søndag aften, så hils webfolkene og sig, at det er uprofessionelt, at de lader en gammel kampagne stå sammen med den nye. Gør vi kunden glad ved at tilbagebetale beløbet for de to dyreste vine, han har købt?" Svaret i den anden ende var åbenbart prompte Ja. 238 kr. retur. Og kassedamen - en ellers meget bestemt dame - takkede for, at jeg var så opmærksom. God kundepleje. Pokkers at jeg i søndags ikke købte 5 flasker Bordeaux til 45 kr. stykket plus en Château Giscours til 395 kr...

16. september 2014, 17:27

Nedennævnte Lidl-kampagne har mindet os på, i hvor stor grad vores vinvaner har ændret sig over de sidste 20 år. Vi kan egentlig godt lide en god rød Bordeaux, men når valget til aftensmaden skal foretages, og det enten kunne være en Bordeaux eller noget andet, så falder valget yderst sjældent på Bordeaux'en. Selv om vi har relativt få Bordeauvine liggende, bliver de ind i mellem for gamle. F.eks. en Caronne Ste Gemme 2001. Vi smagte den på toppen for fire år siden. Siden er den altid blevet vraget i forhold til andre vine, når der skulle vælges. Vi drak den så igen forleden i noget falm t tilstand (altså vinen) og skal nu desværre se at få den sidste flaske af sted hurtigst muligt, før den visner helt. Inspireret af Lidl-kampagnen har Helle besluttet, at hun vil lave noget mere mad, der matcher Bordeaux. Godt. For jeg er på det nærmeste helt holdt op med at tænke Bordeaux, når jeg laver mad. Lidt synd, for smagen af Bordeaux er unik og dejlig.

14. september 2014, 20:20

Var (i forlængelse af nedenstående) i dag i Lidl for at købe ind af de vine, som man netop har udsendt en reklame for. Hen til Châteauneuf-du-Pape, Domaine de Pignan, som jeg har haft fine oplevelser med i årgangene 2007 og 2010. Her blev jeg opmærksom på, at vinen i den udbudte årgang 2008 havde en alkoholprocent på 12,5%. 12,5% for en Châteauneuf! Det har jeg i mit lange vinliv aldrig før set. Den ligger normalt mellem 14 og 15%, og det er altså ikke kun noget global-opvarmninngs-halløj. Neuf har i de 40 år, jeg har fulgt med, altid været en vin med høj alkohol. Vinen kostede ca. det halve af, hvad den har kostet i de nævnte andre årgange. Hmm. Skal man så være på vagt overfor, hvad der ellers ser ud som et godt Lidl-fremstød? Nej, der er jeg ikke nået til. Jeg synes det ser fornuftigt og godt ud. Jeg tror vi smager på Pignan'en i morgen. Jeg har ingen anelse om, hvad der venter mig.

12. september 2014, 17:42

Er vi ved at komme ind i en bølge, hvor supermarkederne strammer sig an? Irmas vinmedarbejdere får tilbudt en sommelier-uddannelse, SuperBest har planer om med sit kommende nye navn Meny at blive madelskende danskeres foretrukne indkøbssted, og minsandten om der ikke lige er dumpet en interessant vinreklame fra Lidl ned i postkassen. Den giver en sjov fornemmelse af at være 20 år tilbage i tiden, dengang før Frankrigs atomprøvesprængninger gav deres bidrag til, hvad der har vist sig at være et permanent tab af markedsandele. Og dengang jeg drak en masse Bordeaux og anden fransk vin. Reklamen byder på 48 franske vine heraf 32 fra Bordeaux! Hvor jeg, en dag, jeg prøvede at købe lidt Lidl-vin, ikke kunne finde vine over 100 kr., byder reklamen på flere vine mellem 100 og 200 kr. og endda en enkelt til 359 kr. Og man kan i modsætning til for det normale sortiments vedkommende lokalisere producenten. Så der er andre boller på suppen end de vanlige. Og der er helt sikkert vine, som jeg vil købe. En enkelt misinformation har sneget sig ind i retro-reklamen: På forsiden omtales Frankrig som "danskernes foretrukne vinland". Sådan har det vist ikke været siden ca. 2007 (Frankrigs andel var i 2013 13,5% mod Italiens 20%). Men derfor kan vinene jo være gode nok.

7. september 2014, 16:04

Alkoholprocenten gør en enorm forskel både i vin og i spirituosa. Ikke blot på den banale beruselsesfaktor. For vins vedkommende er jeg almindeligvis ikke så glad for højere alkoholprocenter. Omvendt har jeg det med spiritus. Hvad grappa angår, vil jeg sige: Under 40% er narreværk. 40% kan være glimrende. 42% er sjovt og godt. 45% er også fint. 50%: Hold da op. En grappa på 50%, som jeg har taget hul på, giver påmindelsen. Man kan dog ikke generalisere alene på baggrund af alkoholprocenten. En vin på 14% kan forekomme sprittet og kluntet, mens en anden på 15,5% kan bære alkoholen uden problemer. På samme - eller omvendte - måde kan en grappa på 38% være uharmonisk og skarp, mens en på 45-50% kan være sublim.

2. september 2014, 17:07

Et fænomen, der kan forekomme i forbindelse med vin, der har passeret toppen, har flere gange undret mig. Belyst via mine oplevelser med Brunello Sanlorenzo 2007 forleden. Da jeg åbnede flasken både lugtede og smagte vinen umiskendeligt for gammelt, og det i en grad, at vinen ikke indbød til at blive drukket. Jeg ville så forvente at luftning forværrede tingene, men jeg har flere gange oplevet, at en sådan vin ved luftning samler sig og viser sig fra en bedre side end umiddelbart efter åbning. En uattraktiv vin kan på denne måde blive om ikke attraktiv så dog tålelig. Stadig gammelt-smagende men på en ikke- eller mindre frastødende måde. Nævnte Brunello nåede ikke at gennemløbe nogen positiv udvikling i løbet af den halve times tid, jeg normalt bruger på at smage en vin, før maden kommer på bordet. Så på bordet med en anden vin. Først da jeg smagte på Brunelloen 4-5 timer senere, kunne den drikkes uden væmmelse. I øvrigt sløjt at en Brunello fra 2007 udviser alderdomstegn.

1. september 2014, 17:45

Det kan åbenbart lade sig gøre at lave naturvin, der smager af "normal" vin. Vi har nu smagt Morgon 2012 fra Lapierre tre gange. Det første glas smagte vi på en restaurant, og her tænkte vi ikke over, at der var noget usædvanligt ved den, bortset fra at den var god og smagte af sin oprindelse. Første hele flaske havde en smule naturvinsdunst lige efter åbning, men det fordampede, og frem kom den rene gode Beaujolais-smag. Da jeg købte flaskerne, var jeg på baggrund af sælgerens tale helt ængstelig over, om de nu kunne holde sig med mindre vi skyndte os at drikke dem indenfor kort tid, og om de ville fordærve eller falde fra hinanden, hvis de lå i vores parcelhus-vinrum med de temperaturer og temperatursvingninger, der nu en gang er dér. For naturvin er jo åh så skrøbelig, fik jeg at vide. Men den sidste flaske har vi haft liggende i over et år, og den har dermed været igennem fire sæsoners opbevaring, hvor temperaturen har befundet sig mellem 15 og 23 grader. Og denne flaske, drukket forleden, var dejlig, dejlig fra første glas, helt uden antydningen af naturvinsfims. Så den har bestemt ikke taget skade af lagringen men har tværtimod haft gavn af den. Lapierre kan åbenbart som en af de få lave en naturlig vin, der smager normalt. Og som ikke er så sart endda.

August 2014

26. august 2014, 10:38

Vi skrev for nogle år siden artiklen Vinmager ved køkkenbordet, som handlede om at blande forskellige på hver deres måde mindre heldige vine til et blend, hvor de forskellige vine fordele og ulemper lagt sammen gav en vin, der var bedre end vinene hver for sig. Det sjoveste eksempel på blend-praksis jeg har set, læste jeg for mange år siden i en leder i Smag & Behag, hvor den altid velskrivende Henrik Oldenburg fortalte, hvordan han tilføjede lidt sunde, røde kinder til nogle dyre men magre Bordeaux Grand Cru Classé ved at tilsætte lidt portvin! I går viste aftenens vin - en sydfransk vin de pays - sig at være lidt for sød og rund til vores smag. Vi havde en halv flaske rød Loire, som blev åbnet for nogle dage siden, og som nu fremstod lidt frugtfattig og stram i betrækket. Tilføjelsen af den til sydfranskeren strammede denne op, eller man kan omvendt sige, at sydfranskeren tilføjede frugt og krop til den lidt magre Loire-vin. Jeg foretræk blandingen 75% vin de pays, 25% Loire, mens Helle syntes bedst om det omvendte blandingsforhold. Så vi fik begge efter vores smage relativt glimrende vin ud af to ikke særlig tilfredsstillende vine. Metoden kan anbefales!

25. august 2014, 14:11

Jeg har i vinforhandlernes markedsføring mødt temaet "skynd dig, kun få flasker" i flere variationer mellem yderpunkterne: 1) det viser sig, at der er uendelige mange flasker på lager, og budskabet er dermed en vildledende og tarvelig form for markedsføring, der skal fremprovokere et køb, der overhovedet ikke haster, 2) den sjældne: der er reelt få flasker, og man skal have krudt et vist sted for at sikre sig de flasker man ønsker; altså reel forbrugeroplysning. Her på Vinsiderne.dk er det forhandlere, der dyrker kategori 2, som vi gerne vil fremhæve. For et års tid siden kom der et nyhedsbrev fra Atomwine, der (som jeg husker det) proklamerede, at et par vine fra producenten Roagna blev solgt i få eksemplarer som restsalg. Jeg tænkte: Jeg kan vel lige nå i ro og mag at slå op i "litteraturen" for at få bud på om vinene er værd at købe. Så jeg slog op og gik derefter i gang med bestillingen. Udsolgt. Øv. Så her forleden, da Atomwine meldte en Barbaresco fra samme Roagna (nedsat fra 700 til 400 kr) på et restsalg, der blev ledsaget af formuleringen "Erfaringen viser, at disse vine har det med at blive meget hurtigt udsolgt", bestilte jeg med højt adrenalinniveau aldeles omgående. Da jeg lidt senere på dagen tjekkede, var vinen udsolgt. Og jeg kan her 54 timer efter restsalgets begyndelse konstatere, at 40% af restsalgs-vinene er udsolgt. Tak for reel forbrugeroplysning!

20. august 2014, 14:09

Sad og ville bestille to vine fra en webshop. Ville godt lige over de 500 kr., som udløste fri levering. Fandt frem til yderligere to vine, som jeg godt kunne bruge. Da jeg så ville til at afgive bestilling, var en af vinene ikke nedsat, som jeg elles mente at have set. Havde jeg set forkert? Tilbage i shoppen. Der var angivet en førpris på 249 kr. og en "spar 63 kr.". Men jeg havde overset, at prisen var angivet som "Fra DKK 186,00". Fandt så frem til, at det betyder, at man skal købe seks flasker for at få vinen til den angivne pris. Hvad har det med før- og nupris at gøre? Så samme dag en anden forhandler bruge før-/nupris-begreberne på samme måde i forbindelse med faste mængderabatter. Så angiv dog en et- og en seksstykspris! Det kan mange andre, som er glade for den prispolitik, godt finde ud af. Jeg opgav handlen. For etstykspriserne til de "nedsatte" vine var for højt sat, ligesom hos så mange andre, der synes den slags julelege er sjove.

17. august 2014, 9:17

Journalisterne ved det godt selv: De har, når det handler om troværdighed, aktuelt et ry på niveau med brugtvognsforhandlere. Hvorfor gør de sig så ikke mere umage? Hvis ikke de skal være sandhedens vogtere, hvem skal så? Jeg har tidligere skrevet, at der for mig blot skal en enkelt møj-sætning til, for at en for mig ukendt skribent afskriver sig sin troværdighed. Hvad får en journalist fra Berlingske til at indlede en artikel (4. juli 2014) om danskernes forbrug af alkohol med et åbenlyst forkert udsagn? Sjusk/ligegyldighed? Overdrevet trang til at "forenkle"? Trang til at udtrykke sig fyndigt? Manglende viden om hvad ord betyder? Dumhed/inkompetence? Artiklens første sætning lyder: "Danskerne drikker i gennemsnit mindre alkohol end nogensinde før." Lige ovenover artiklen er der en graf, der viser danskernes alkoholforbrug fra 1965 til 2013. Grafen viser, at forbruget var mindre end i 2013 fra grafens første år, 1965 (hvor det var ca. halvdelen af hvad det var i 2013), og indtil ca. 1977, og det har - må man afgjort formode - været endnu lavere i samtlige år i danmarkshistorien før 1965. Grafen viser desuden, at forbruget er steget fra 2012 til 2013, hvilket i graf-teksten beskrives sådan: "Det [forbruget] stiger nu lidt igen efter finanskrisen." Så kære journalist, det er slet og ret helt forkert at skrive, at vi drikker mindre alkohol end nogensinde før. Nogensinde betyder: siden Adam og Eva. Skulle jeg på baggrund af sådan en indledning tro, at resten af de informationer, den lemfældige journalist leverer, baserer sig på grundig research eller bare nogenlunde hæderligt arbejde? Jeg har afskrevet Søndagsavisen (eksempler nævnt tidligere) som kilde til blot nogenlunde hæderlig kilde til information. Men jeg er chokeret over, at jeg skal til at alliere mig med samme skepsis, når det drejer sig om de store og såkaldt seriøse medier.

15. august 2014, 16:53

Jeg løb tør for spiritus (marc og grappa) for en måneds tid siden. Indtil videre har jeg altid køb disse spirituosa hos et par udvalgte producenter i Frankrig og Italien, når jeg var på de kanter. Med disse udenfor rækkevidde tænkte jeg, at jeg lige ville kigge på, hvad der kunne købes i lufthavnene på sommerferieturen. Men da det kom til stykket, turde jeg ikke rigtig satse på det, hylderne bød på. Og jeg går på baggrund af egen research (læs evt. vores artikel Tax-free - er det billigere?) som noget helt givet ud fra, at såkaldt toldfri pris kan være både dyrere eller billigere end derhjemme. Så prisen lokker ikke. Kom så i Roms lufthavn i tanke om, at Supermarco i København har et stort udvalg af grappa, og at jeg der ovenikøbet kunne få noget vejledning. Så jeg sprang tax-free over. I Supermarco mødte jeg i går supergod, entusiastisk og vidende betjening. Og der forekom at være smag, erfaringer, tanker og holdninger bag udvælgelsen af forhandlerens sortiment. Sådan kan jeg lide det. Da jeg havde indsnævret feltet ved at fortælle, hvilken type grappa jeg søgte, blev jeg med stor detaljerigdom præsenteret for tre forskellige. Der forekom mig i den grad at være bund i, hvad jeg fik fortalt. Jeg glæder mig til at smage de to grappa'er, som røg i indkøbskurven.

9. august 2014, 14:06

Jeg er glad for at modtage nyhedsbreve, der enten fortæller noget nyt og/eller interessant. Jeg er væsentligt mindre glad for åndsforladte nyhedsbreve, der fornemmes som udsendt af en maskine med få dages mellemrum. 2100Happiness udsender et udmærket nyhedsbrev ca. en gang om måneden. Det sidst udsendte meddeler, at man (som medlem) nu kan købe enkeltflasker i forhandlerens showroom, hvor det tidligere hed, at en vareenhed var seks flasker, godt nok også assorteret. Prisen er den samme (markedets laveste), uanset hvordan og hvor meget man køber. Ikke bare en nyhed men også en god nyhed. I den anden ende af spektret har jeg på det sidste fået taget mig sammen til at afmelde nogle nyhedsbreve, som jeg fandt uudholdelige. Da jeg var nogle dage i Piemonte for et par måneder siden, kom jeg hjem til en mailboks, hvor der, i løbet af de fire dage jeg havde været væk, var indløbet tre nyhedsmails fra en forhandler, der dyrker den monotone maskin-genre. Det anskueliggjorde klart bomberiet, og mailsne ligner jo mere konstante "jeg er her, køb hos mig - jeg er her, køb hos mig - jeg er her, køb hos mig" end de handler om egentlige nyheder. Det gider jeg ikke se på.

6. august 2014, 16:24

En meget sjælden gang imellem forekommer såkaldte tilfældigheder så bestemt meningsfyldte, at de fornemmes som aldeles u-tilfældige. På den omtalte Campanien-tur fik jeg som nævnt øjnene op for regionens store Aglianico-vine. Når jeg kigger i min database med smagenotater for de sidste 18 år, kan jeg konstatere, at der ikke er én eneste vin fra Campanien. I kasserne med kartotekskort - forløberen for databasen - er der heller ikke nogen Campanien-vine. Og før kartotekskortene drak jeg stort set ikke italiensk vin. Så udover en eventuel bundsjat i et smageglas ved en eller anden smagning har jeg før Campanien-turen - til min egen overraskelse - på livstid ingen Campanien-vine smagt. Et par dage efter hjemkomst fra turen ankom en kasse med vinprøver fra AndrupVin.dk, som uden indblanding fra min side havde valgt vinene nogle uger tidligere. Den første vin, jeg hev op af kassen var en halvdyr Aglianico vin fra Campanien! Og AndrupVin vidste ikke noget om at min ferie gik dertil. Der må være en lille vingud, der har blandet sig. Fænomenet er iøvrigt ikke ukendt. Carl Gustav Jung kaldte det synkronicitet - hvis det altså er det, der her er tale om. Det kan jo også bare være et helt usandsynligt sammenfald af tilfældigheder...

3. august 2014, 20:43

Lad mig lige hæfte ende på Campanien-turen med det, som jeg synes jeg har med mig fra regionen vinmæssigt. 1) Jeg vil helt sikkert prøve nogle flere Taurasi-rødvine, som forekommer mig at være det mest interessante regionen kan byde på. Jeg er indstillet på, at det vil være et solo-projekt (d.v.s. uden Helle), idet vinene er meget tanniske, og jeg har - med rette - set Taurasi omtalt som Syditaliens Barolo. Aglianico del Taburno burde som regionens anden rødvins-DOCG også være et skud værd, da druesorten jo er den samme som i Taurasi. 2) Hvidvinene har generelt overrasket mig positivt. Dem jeg har smagt har alle været friske og ganske velsmagende. Måske jeg lige skulle prøve et par flasker af de to DOCG hvidvine, Fiano di Avellino og Greco di Tufo evt. også en Falanghino, idet den angiveligt er den indfødte "universalsort". De smagte hvidvine har mestendels været enkeltglas fra barer uden valgmuligheder, og det giver jo ikke et særlig repræsentativt billede. Turen sluttede i øvrigt med det meste af en dag i Rom. Aftenen her bød på turens bedste vin, og her skelede vi ikke til, at vi befandt os i Lazio og havde været en uge i Campanien, så det blev en fantastisk Brunello di Montalcino fra en i Danmark ikke-importeret producent. (Vi vil prøve at finde en god importør til vinen, derfor lige nu lidt hemmelighedskræmmeri.) Den gode restaurant Agata e Romeo skyldtes en anbefaling fra Carlo Merolli, der altid beredvilligt deler ud af sine erfaringer, og det er jo oplagt at spørge en vinhandler, der er vokset op i Rom og som holder en levende kontakt til byen.

Juli 2014

29. juli 2014, 17:27

Er netop kommet hjem fra en uges ferie i Campanien (Italien). Som sædvanlig har jeg været offline hele ferien men har alligevel skrevet nogle korte de fleste dage. For ikke at servere en for stor mundfuld på én gang offentliggør jeg herunder én hver dag fremover, indtil der ikke er flere. De kan læses som en lille beretning om, hvordan det er at besøge en (for mig) ny italiensk region, og hvordan man forholder sig, når pakkerejsen er med halvpension - d.v.s. med aftensmad - hvor hotellet udelukkende byder på lav-niveau vine. Nyeste korte er øverst, så læs nedefra (fra 22. juli).

26. juli 2014, 19:18

(Meta) I forlængelse af det med alle de for mig nye druesorter her i Campanien ville jeg i dag på det lokale enotek købe en rødvin på en anden drue end Aglianico, gerne Piedirossa, Guarnaccia (der som nævnt i går ikke har noget med Grenache at gøre) eller Casavecchia. Manden på enoteket anbefalede en Costa d'Amalfi på Tintore og Per'e Palummo. "Har De ikke en på Piedirossa?" ville jeg vide. "Per'e Palummo er dialekt for Piedirossa" var svaret. Så den tog jeg. Et efterfølgende opslag i Italiensk vin (Politikens forlag) bekræftede vinmandens oplysning. Med den tilføjelse at Piedirossa også kan hedde Palumbina nera, Palumbo, Palummina, Pererusso, Piede Colombo, Piede Palombo og Stepparossa! - Hvem siger det skal være let! Hvad Tintore angår, gætter jeg på at den må være identisk med Italiensk vin's Tintora, som i givet fald også kaldes Guarnaccia og Tintorno. Hvis mit gæt er rigtigt, har jeg således en tilføjelse til næste udgave af Italiensk vin, og jeg må også korrigere bogens oplysning om, at druen kun dyrkes i Napoli-provinsen, idet Costa d'Amalfi befinder sig i Salerno-provinsen. Dette så afgjort ikke skrevet for at hovere over eller kritisere Italiensk vin (bogen) men for at give indtryk af den nærmest ubegribelige detaljerigdom, der knytter sig til italiensk vin (vinene).

25. juli 2014, 19:07

(Meta) Når jeg som beskrevet 22. juli brugte krudt på at vinresearche med henblik på vores Campanien-ophold, skyldes det at et besøg i en ny italiensk region nærmest opleves som at starte fra bunden. Helt andre druer end jeg er vant til. Den mest velanskrevne blå sort, Aglianico, kender jeg lidt til, men jeg er aldrig faldet over noget mindeværdigt. Det ændrede den flotte Taurasi-vin på i går aftes (nævnt i går). Så er der Piedirosso, Guarnaccia (som ikke er Grenache) og Casavecchia for de blås vedkommende. Dem har jeg aldrig hørt om før. Blandt de grønne sorter skulle Fiano, Greco, Falanghina, Biancolella og Forastera være værd at prøve. Af dem kender jeg kun Greco (di Tufo), dog mest af navn.

24. juli 2014, 22:16

(Meta) Efter to tyndpjaskede og totalt ligegyldige vine på hotellets restaurant (Hotel Panorama Palace, Meta) stod valget mellem at finde en anden restaurant ude i byen (og betale ekstra, da maden hører med i rejsens pris) eller købe vin i en forretning og få lov til at drikke den på hotellets restaurant. Så jeg spurgte ham, der så ud til at være chef-tjeneren, om jeg kunne medbringe min egen vin. "Det kan man ikke, men hvis De gør det, siger jeg ikke noget til det" lød det overraskende og totalt uventede svar. Men ok man er jo i Syditalien...Så på dagens udflugt til Amalfi fik jeg i et enotek fat i en Taurasi, Radici, Mastroberardino, 2008. Se, det var vin. Og jeg var en glad mand!

23. juli 2014, 22:40

(Meta) Når man er vant til - både i Frankrig og Italien - at vinsortimentet i restauranter og vinforretninger er meget lokalt, har det overrasket mig, at stilen åbenbart er anderledes her i Campanien. Hotellet har trods det lille udvalg både Chianti, Bardolino og Merlot fra Veneto. Og i et enoteks udstillingsvindue kunne jeg knapt få øje på en lokal vin. Skyldes det - hvis mine begrænsede indtryk er udtryk for noget generelt - mindreværdsfølelse i overfor andre regioner, eller at man ønsker at forsyne publikum med et bredere udvalg?

23. juli 2014, 10:37

(Napoli) I de snart 20 år Helle og jeg har kendt hinanden, har vi været på to charterrejser, begge i år. Er det sådan, at rejsebureauerne, når der er halvpension med i pakken, altid entrerer med restauranter med et pauvert udvalg af halvsløje vine? Vinkortet på vores hotel oplyser om druetype, og om det er en DOC eller en IGT vin, men ikke hvilken DOC/IGT, og hverken producent eller årgang er angivet. Vi tog i går den dyreste "Aglianico DOC" til 15 €. Tynd sag på 12,5%. Øv. Vi slipper nok ikke for at skulle ud i byen og kigge på, hvad der er af andre muligheder. For det bliver ikke på det hotel, vi bliver klogere på regionens vine.

22. juli 2014, 15:57

(Lufthavn, Rom) Det er første gang, jeg skal til Campanien, så i flyet har jeg støvsuget Italiensk vin (Politikens forlag) for tips til, hvad der er godt at drikke hernede. Jeg har enorm beundring for de herrer, der har skrevet den bog. Jeg brugte stort set hele tiden i flyet på bogens 17 sider om Campanien. Finn Årosin Madsen er forfatter. Siderne er spækket med information om alt hvad man kan ønske sig at vide. Det vigtigste er overført til min lille kina-bog, fire tætskrevne sider til opslag. Den næste uge må vise, hvad det kan bruges til.

21. juli 2014, 15:40

Vi har de sidste uger holdt sommerferie hjemme. Forud for en ferie griber jeg altid mig selv i at tænke, at nu vil jeg hver dag gøre mig rigtig umage med at finde noget rigtig god vin. Nu skal vi rigtig nyde det. Selv om jeg gang på gang har erfaret, at vinene hverken bliver bedre, dårligere, dyrere eller billigere, end de er i løbet af en "normal" uge. Jeg kan nemlig ikke rigtig gøre andet, end jeg plejer: Hver dag - ferie eller ikke - gør jeg mig umage med blandt valgmulighederne at finde den vin, der passer bedst til maden, humøret, vejret, energien, arten af vinappetiten. Og apropos mit sidste indlægs citat om leverpostejshverdage, så er den måde at gå til vin på en af de ting, der gør sit til, at mine hverdage ikke er leverpostejsfarvede.

20. juli 2014, 10:46

I bunken med ulæste aviser og magasiner kom jeg forleden til et rejsemagasin fra sidste sommer; escape hed det. Her havde jeg, inden jeg nåede første punktum, læst følgende i en artikel om Italien: "...beskrivelser om lune stjernenætter, skyggefulde citronlunde og pasta der er kogt så al dente, at den smelter på tungen." For mig skal der skal blot en enkelt sætning fra en skribent, som jeg ikke kender, til at vedkommende afskriver sig sin troværdighed. Og det sidste, pasta al dente gør, er at smelte på tungen (ulækker tanke iøvrigt). Skribenten mener nok at kunne spille smart med sproget, men dels har hun næppe noget sted læst om denne smeltende al dente pasta, dels forekommer det tvivlsomt, at hun har noget forhold til italiensk mad. Når dertil lægges, at hun i samme sætning afslører, at hun ikke behersker det danske sprog - det hedder beskrivelser af og ikke beskrivelser om - så tænder jeg helt af. Ser en redaktør ikke sådan noget? Redaktør Nina Møller omtaler iøvrigt sommerferien som "Belønningen for 11 måneders arbejde og leverpostejshverdage." På denne deprimerende baggrund forstår jeg godt, at rejse sættes lig med escape. Nej tak til escape, både som magasin og som holdning til det at rejse.

19. juli 2014, 10:09

Jeg er til stadighed meget optaget af, hvad forskellige glas gør for vinoplevelsen. Min daglige fokusering siden jeg købte mine Zalto-glas, bliver ved med at fortælle mig, at det er noget underlig komplekst jeg har rodet mig ud i ved at gå op i glas. Ingen nagelfast facitliste, hvilket ellers ville være let og praktisk, når der skal vælges glas til en given vin. Modpolerne illustreres i den ene ende af vine, hvor det overhovedet kan være svært at finde ud af, hvilket glas der egner sig bedst, vine der er lidt "ligeglade" med hvilket glas de bliver serveret i. Jeg havde f.eks. forleden gang i hele fire glas for at finde det bedste, og valget var ikke let. I den anden ende vine, der performer afgørende forskelligt i forskellige glas, og hvor der ikke er skyggen af tvivl om, hvilket glas der passer bedst, og hvor et andet glas kan levere en håbløs "fortolkning" af pågældende vin. Eksemplificeret ved vinen i går aftes, Castello di Brolio 2010, der udfoldede sig smukt i mit Zalto bordeaux glas. Helle blev ved med at sige "mærkelige" og for mig uforståelige ting om vinen smagt fra hendes Scott Zwiesel Selection glas. Jeg smagte på hendes og hun på mit. Jeg vrængede på næsen af hvad jeg smagte, mens hun bad om at skifte til mit Zalto-glas. Ekstremt forskellige oplevelser. Spørgsmålet om glas kan - i hvert fald i visse tilfælde - ikke undervurderes.

12. juli 2014, 17:10

To meget opmuntrende oplevelser ude i byen på det sidste: 1) Var på vinbaren Ved Stranden 10, hvor jeg sammen med en ven sad en supersommer-eftermiddag og smagte på gode naturvine, 2) Helle og jeg var på Pop - et spiseri, som har afløst Spiseri. De fire unge kvinder (aktuelt kun tre, den ene er på barsel) gør det stadig præmiegodt. Det nye er, at både menu og vinmenu er fast. Især bemærkelsesværdig er en konstant og ultraskarp opmærksomhed, der er helt uden sidestykke, og som er så vigtig for at et måltid bliver en vellykket og glad oplevelse. De må aldrig stoppe!

7. juli 2014, 12:20

Det er ikke kun store og større vine, der kan udvikle sig gunstigt på flaske. Mosel-producenten Immich-Batteriebergs basis-riesling, C.A.I. 2010, har i løbet af de sidste to år udviklet sig til en veritabel perle, som for nogle dage siden gav mig vidunderoplevelser. En af de helt sjældne vine, hvor jeg absolut intet kunne finde at beklage mig over. Seks stjerner ud af fem mulige. Vinen har hele tiden været karakteriseret ved skyhøj syre, men hvilken syre. Det, vinen især havde udviklet, var en delikat duft og smag hen ad akaciehonning/-blomst forstået som en aromatype, for vinen var stadig helt tør. Denne duft/smag sammen med supersyren, der gav associationer til ananas og citrus, og så en vederkvægende alkoholprocent på 10 - og så at det hele gik op i en sublim enhed - gik rent ind hos mig. Der kan altså være stjerneoplevelser blandt de "billigere" vine også. Og jeg kan ikke lige komme i tanke om, hvor chancerne for sådanne er større end hos basis-riesling-vinene fra gode tyske producenter. Nævnte C.A.I. kostede 108 kr.

6. juli 2014, 13:47

Det danske vinmarked er fantastisk. Når man er i de vidunderlige vinlande Italien og Frankrig, er det sjældent man kommer forbi andet end henholdsvis italiensk og fransk vin. Og ofte er udbudet snævert lokalt. I Montalcino kan man f.eks. næppe købe andet end vin fra Montalcino. Men her hos os har vi vinmæssigt hele verden for vores fødder. Efter min Piemonte-tur for nogle uger siden ville jeg herhjemme gerne købe nogle flasker fra tre af de besøgte producenter (da det jo ikke rigtig går at medbringe vin i fly). Af disse var to nogle små producenter (Podere Ruggeri Corsini og Le Strette), som jeg aldrig havde hørt om før. Og det er lykkedes mig uden større besvær at få fat i 10 forskellige vine fra dem. Den tredje producent, Domenico Clerico, var heller ikke svær at få fat i. Man er sørme priviligeret.

4. juli 2014, 17:30

Da vi påbegyndte vores "arbejde" med Vinsiderne for små 14 år siden, havde jeg en fornemmelse af at skrive til et mindretal, når det handlede om italiensk vin, der dengang lå lavt i importstatistikken, vel på omkring 6-8%. Det var nærmest sådan lidt subkulturelt. Nu har Italien (ifølge min erindring) i flere år i træk været nummer et. En helt ny statistik viser, at importen af italiensk vin i 2013 udgjorde 20% af al importeret vin. Herefter er der et pænt stykke ned til de tre lande, der næsten må siges at dele andenpladsen, nemlig Frankrig, Spanien og Chile med henholdsvis 13,5%, 13,2% og 13,1%. Som jeg husker det, er det lidt forskelligt hvilket land, der ligger på andenpladsen fra år til år, men billedet er nogenlunde det samme, med at nogle stykker ligger og roder rundt mellem de 10-15%. Jeg tvivler på, at Frankrig - altså bortset fra i den nyeste statistik - har ligget på andenpladsen siden 2008, hvor landet efter mange års rutsjetur opsigtsvækkende måtte afgive sin førsteplads gennem umindelige tider til Chile. Det overrasker mig, at Sydafrika med sine 10% nu kommer lige efter "de tre på den delte andenplads". Herefter kommer Australien med 8%. Og - hvad der irriterer mig - Tyskland kommer først herefter med sølle 6%. Men hvad. Italien lå på samme niveau dengang vi startede vores entusiastiske skriverier om verdens bedste og mest spændende rødvine, de italienske. Så jeg vil fortsætte med at propagandere for at Tyskland laver verdens bedste hvidvine. Det da hjælpe...

3. juli 2014, 14:37

Vi skrev i april en artikel om vores erfaringer med tyrkisk vin på en uges charterferie i Tyrkiet. Hovedindtrykket af rødvinene udløste ord som enkle og mere eller mindre primitive i landvins-stil. Uden at vi påstod at vores oplevelser nødvendigvis var repræsentative for, hvad tyrkerne kunne byde på. Vi købte så i Antalyas lufthavn de to vistnok dyreste tyrkiske rødvine, som lå i 150 kr.'s lejet, samme prisleje som i en forretning i Antalya by. Vi smagte den første, en Merlot "Sarafin" fra producenten Doluca, forleden. Absolut glimrende og markant bedre end alt andet vi smagte dernede. Skal det mon opfattes som, at hotellerne kun sælger halvsløje vine til os intetanende turister? Vores prisbedømmelse lød på for ca. 80 kr. vin. Så ganske ringe kvalitet-pris-performance. Men man kan altså få ok tyrkisk vin, hvis man vil betale.

Juni 2014

27. juni 2014, 21:28

Hvorfor er det lige, at der - sådan ser jeg det i hvert fald - er denne nogle gange afgrundsdybe distinktion mellem hvor meget vi går op i hvor god maden skal være sammenlignet med kravniveauet til vinen? Eksemplificeret ved en frokost, jeg netop har været til på min arbejdsplads (som jo ikke er Vinsiderne, selv om det nogle gange opleves sådan). Dejlig, dejlig mad. Masser af variation, en pæn portion opfindsomhed, godt og veltillavet, lækkert. Og så vinen. Et ok glas mainstream oversøisk chardonnay og et kedsommeligt chilensk industriprodukt som rødvin. Et glas af den type, der får mig til at miste glæden ved at drikke. Denne chilenske industrimodel har jeg efterhånden mødt talrige gange i den type sammenhænge. Maden snakker man om. Ummm, hvad har vi her, hvordan mon de har lavet det? Ingen gider snakke om vinen. Den hælder man bare ned med et tomt blik i øjnene. Hvorfor denne udbredte forskel i holdning til fast og flydende, der passerer præcis de samme sanser?

25. juni 2014, 20:01

Først lige bare for en ordens skyld: Nedenfor nævnte Barbera fra Elio Altare er en smule fadlagret; det troede jeg blot ikke, da jeg smagte den. Og så lidt om vand, som efter mine begreber er den næstbedste drik i verden. Jeg foretrækker altid vand med bobler, bortset fra når disciplinen er decideret vinsmagning; der vil jeg gerne have "stille" vand - boblernes prikken forstyrrer mig. Normalt køber jeg Ramlösa, som jeg bare synes er dejlig. San Pellegrino er også dejlig, men jeg forstår ikke hvorfor man skal brænde energi af på at transportere boblevand op fra Italien. Det er lidt noget svineri, synes jeg. Så jeg holder mig til Ramlösa, som jeg, hvad kvalitet angår, ikke har fundet et mere lokalt alternativ til. I går kom jeg så i besiddelse af en flaske Harboe Apollinaris. Jeg har ikke undersøgt hvordan hverken Ramlösa'en eller Harboe'n er fremstillet. Men der er en verden til forskel. Apollinarisen er en dårlig oplevelse. Det byder mig imod at drikke den. Så hellere et glas postevand, som der hvor jeg bor, er aldeles glimrende. Vand er ikke bare vand. Og boblevand er overhovedet ikke bare boblevand.

23. juni 2014, 21:17

Jeg er almindeligvis af den opfattelse - på baggrund af hvad jeg har oplevet indtil videre - at Barbera uden et skud fad er kedelig. To oplevelser indenfor de sidste par uger tvinger mig til at sige: Enten er der markante undtagelser, eller også har min opfattelse været forkert. En af de vine, der gjorde størst indtryk på mig på forrige uges Piemonte-tur var en ikke fadlagret Barbera fra Podere Ruggeri Corsini. Herlig, herlig vin (mere om den i kommende artikel), og så her i aften har vi drukket en Barbera d'Alba fra Elio Altare Også superherlig (anmeldelse følger).

20. juni 2014, 08:09

Af min kommende artikel om sidste uges ophold i Piemonte vil fremgå, at jeg var meget glad for vinene fra producenten Le Strette, som jeg indtil for et par uger siden ikke havde hørt om, men som jeg besøgte. Flere af producentens vine forhandles hos Brd. D's vinhandel (som jeg jo var henvist til, da man ikke kan medbringe vin som håndbagage i fly). Jeg ville egentlig bare have haft et par flasker Barolo, hvor jeg dog ikke ville betale fuld pris for en vin, der koster 340 kr. og som sælges til 200 kr. v. 6 flasker - det er jo en hån. Ingen rabat kunne dog forhandles. Så jeg endte med at købe en kasse med fem forskellige Le Strette vine, der kostede 160 kr. mere end de to Baroli tilsammen og fik for de sidste 160 kr. en Langhe Rosso, en Barbera og Dolcetto. Selv om vinene er andre årgange end de skønne vine, jeg smagte hos producenten for en uge siden, glæder jeg mig til og er spændt på at smage dem.

19. juni 2014, 07:40

Normalt er det jo mig der render rundt og stikker fotografiapparat og "mikrofon" op i hovedet på folk. Det gjorde jeg selvfølgelig også, da jeg var i Piemonte i sidste uge. Men jeg fik da også prøvet det den anden vej rundt: Jeg bemærkede ind imellem, at en journalist og fotograf fra Strada del Barolo havde mig på sigtekornet mens jeg smagte, skrev eller snakkede med nogen, og han lavede også et interview med mig, som er blevet offentliggjort på organisationens hjemmeside. Sjovt også at prøve det fra den anden side.

16. juni 2014, 06:05

Kom hjem i går fra en vidunderlig tur til Piemonte, hvor jeg som tidligere nævnt var inviteret af Consorzio I Vini del Piemonte. Artikel følger. Jeg var offline under opholdet men skrev et par korte, som kan læses herunder.

13. juni 2014, 8:10

Fantastisk at være her i Piemonte igen. Og så som gæst. Jeg holder meget af selv at planlægge både overnatning, producent- og restaurantbesøg. Men jeg stornyder at alt er planlagt, hvorved jeg oplever noget jeg ellers næppe ville have oplevet. Og så lærer jeg nye mennesker at kende. I går var det vicepræsidenten for Consorzio I Vini del Piemonte, der tog sig af mig og kørte mig rundt. Især smagningen på hans egen ejendom Podere Ruggeri Corsini var en skøn oplevelse. Fantastisk dejlige vine i supergodt selskab. To hele dage endnu. Waugh.

12. juni 2014, 12:50

Pause i Frankfurt lufthavn. Jeg har på et tidspunkt læst et sted, at man smager anderledes, når man flyver end når man er på jorden. Sker der også noget med smagssansen, når man har fløjet? Det spurgte jeg mig selv om sidst jeg havde været ude at flyve. For til aftensmaden forekom en ellers velkendt og stabil vin mig at smage ganske anderledes end den plejer. Jeg håber ikke det er sådan. For I Vini del Piemonte har sat to smagninger på programmet i dag efter min ankomst. Den første i øvrigt hos Domenico Clerico, som jeg i min artikel om Barolo & Friends 2014 ytrede håb om at gensmage grundet trætte smagsløg der til sidst i arrangementet. Håber så, at samme smagsløg fungerer nogenlunde normalt her senere på eftermiddagen.

8. juni 2014, 17:27

Dagene står i Barolo's tegn. Var til Barolo & Friends 2014 forleden. Har skrevet artikel om det i dag (netop offentliggjort), og så er jeg blevet inviteret til Piemonte af Consorzio I Vini del Piemonte, hvor jeg nu har fået de sidste rejsedetaljer på plads. Det glæder jeg mig afsindigt til.

7. juni 2014, 16:56

Selv om vi efterhånden har konsumeret flere flasker af Il Grigio 2009 (Chianti Classico Riserva, San Felice), har vi endnu ikke anmeldt vinen. Et par gange er den åbnet kun til Helle på en dag, hvor den vin, som jeg serverede, mishagede hende. Il Grigio er her altid den sikre redning. I går drak vi så den første flaske sammen. Men her havde jeg forinden været til Barolo & Friends smagning en del af dagen, og så er smagsløgene så solidt maseret, at jeg ikke er helt sikker på, hvor præcist mine sanser fungerer om aftenen. Der gik dog så lang tid fra sidste glas Barolo, til at jeg smagte Il Grigio, at jeg tror jeg var i stand til at vurdere vinen ganske præcist. Og på den baggrund vil jeg sige, at den er klart anbefalelsesværdig. Virkelig god smag af Sangiovese og fad i fin syntes, tanniner nok til at glæde mig, men ikke så mange at Helle var generet. Vi var begge yderst tilfredse. Nu må vi se at få smagt en flaske "ordentligt" sammen en dag, så vi kan få den anmeldelse skrevet.

1. juni 2014, 18:35

Selv om jeg synes, jeg laver god og velsmagende mad og en gang imellem også superdejlig mad, så er der måske en tendens til, at jeg med årene laver lidt "kedeligere" mad end jeg tidligere har gjort. På grund af vinen. Det illustreres fint med, at jeg netop har åbnet en flaske Barolo, Monvigliero, Burlotto, 2009, som jeg smager på, før jeg tager bestik af, hvordan maden skal krydres. Vinen er ekstremt elegant, og dens smage er fine og sarte, så aftenens krydderier bliver: salt og peber. Og grønsagstilbehøret til kyllingen bliver kogte, fine ærter. Og sådan er det typisk: Jeg tager ved madlavningen i udpræget grad hensyn til vinen, der ikke skal ødelægges af "forkerte" eller for stærke ingredienser. Jeg elsker stærk mad i den sydøstasiatiske genre, men laver det sjældent, fordi det så bliver en dag, hvor jeg skal finde en vin, som det ikke er alt for synd at maltraktere af den type mad (og hvor en øl ville være et mere oplagt valg). Det er ikke mig at lade vinen spille andenviolin. Det medfører indimellem større eller mindre begrænsinger for udfoldelsen ved komfuret.

Maj 2014

25. maj 2014, 21:19

At man kan fotografere Piemontes fantastiske vinlandskaber så elendigt og totalt fantasiforladt, som tilfældet var med tidligere omtalte Giro d'Italia transmission, er meget svært for mig at forstå. Regnvejret dernede hjalp selvfølgelig ikke. Men at det mest interessante kan være at vise et forkølet close-up bagfra af en eller anden mand, der sidder og tramper i et par pedaler med ikke meget andet end den underliggende asfalt som baggrund. I guder! Men ok. Sportsfotografer og -folk har muligvis ikke øjne for ufattelige vinlandskaber. Jeg lider på den anden side af noget der nærmer sig total mangel på værdsættelse af sportspræstationer. To slags blindhed. Fred være med begge.

22. maj 2014, 10:04

Jeg interesserer mig nul for cykelsport. Men i dag skal jeg se Giro d'Italia, der ser ud til at gå gennem Barbaresco og Barolo. Der er simpelthen så smukt i det område. TV2 i dag kl. 14:30.

15. maj 2014, 19:13

Hvis du over tid har fulgt med på Vinsiderne.dk, vil du vide at vi ind imellem har brokket os over og skrevet kritiske artikler om diverse forhandlere. Du vil også vide, at vi for snart halvandet år siden skiftede fokus: Så lidt omtale som muligt af forhandlere, hvis måde at gøre tingene på, vi ikke bryder os om, og en stræben efter at fokusere på og give omtale til forhandlere, som gør noget, vi godt kan lide. Det medfører nu en ny sektion på Vinsiderne, der kommer til at handle om danske vinpersoner, som vi synes fortjener at blive fremhævet for det gode, de gør. Den første artikel er på trapperne. Jeg var i går inde og interviewe Herluf Trolle fra Niche Vine. Han gør det supergodt og er en gennemsympatisk person. Og jeg er meget glad for at handle hos ham. Det er et markant større arbejde at lave sådan en artikel end at hælde en bredside ud over en irriterende forhandler. Men det giver en meget bedre energi, og jeg glæder mig til at lancere både artiklen og sektionen.

13. maj 2014, 10:15

Mit forbrug af sydfranske daglig-/mellemvine (Côtes du Rhône og den slags) er til en vis grad bundet op på et par solidt smagende retter, som jeg er blevet inspireret til af skønne rejser og måltider i regionen. Jeg er f.eks. helt vild med rosmarinkrydrede lammekoteletter ledsaget af en salat med en simpel dressing af rødvinseddike, olivenolie (forholdet 1 til 5), salt, peber og en ordentlig portion presset hvidløg. Jeg kender intet der matcher den type mad bedre end en god sydfransk Grenache-domineret rødvin. På trods af kærligheden til denne mad-/vinkombination har jeg et stykke tid lidt af en vis sydrhônsk Grenache-træthed. For det bliver let lidt tungt og bombastisk. Som f.eks. en netop drukket Rasteau, Domaine la Collière, 2009 med 15% alkohol og udtalt sødme. Jeg har et par gange prøvet at erstatte med gode hverdags-Loire-vine. De er friskere og lettere men ikke så robuste over for et ordentligt skud hvidløg som Rhône-Grenache vinene er. Efter olivenolie er hvidløg nr. 2 blandt mine favorit-mad-ingredienser (hvorved jeg ryger ud af gourmet-ligaen, der vist enten foragter eller er bange for hvidløg). Så trods tendensen til en vis Rhône-Grenache-afmatning, kan jeg ikke undvære genren.

10. maj 2014, 21:37

Jeg har indtryk af at mange kokke hen ad vejen får ødelagt deres saltsans i større eller mindre grad. Det er den eneste forklaring jeg kan finde på, at selv rigtig gode restauranter undertiden oversalter og ind imellem til et næsten smerteligt niveau, der nærmest kan virke lammende på smagsløgene. Spiste i dag frokost på Restaurant Sletten, som jeg synes laver virkelig dejlig mad. Både min suppe og saucen til min vagtel var alt for salt. Tendensen til oversaltning var også mærkbar under et besøg på Sletten for fire år siden men ikke for fem år siden. Jeg husker også på Falsled Kro for ca. 15 år siden et luksusmåltid, der lagde ud med en forret, der var afsindig salt. Vi gjorde opmærksom på det, og i de efterfølgende retter var saltniveaet passende nedjusteret. På den ellers glimrende bistro Pastis har jeg også flere gange oplevet oversaltning. Forskellige mennesker er helt klart forskelligt salt-kalibrerede. Jeg kender nogle, som på det nærmeste ingen saltsans har, og som hverken bemærker ekstrem under- eller oversaltning. Og så er der dem der - for mig helt mærkværdigt - tonser salt på maden, før de har smagt på den. Jeg er overbevist om, at jeg befinder mig i midterste normalfelt med en helt almindelig fornemmelse for salt. Jeg er lige så overbevist om, at diverse kokkes saltsans med tiden er blevet bedøvet af et stedse voksende forbrug af salt, som gør at de i en ond cirkel bruger mere og mere. Destruktivt for maden i en grad, der afgørende mindsker min lyst til genbesøg.

7. maj 2014, 18:50

Har taget hul på den anden af mine tre Strohmeier-vine (østrigsk naturvins-producent), en Blauer Wildbacher 2007, som jeg sidder med i mine store Bourgogne-glas. Fantastisk og rent. Det kan lyde åndsvagt at sige, at den er supernaturlig. Men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige. Det er nærmest en åndelig oplevelse at drikke hans vine. Radikalt anderledes og personlig vin. Og så fuldstændig indlysende: Hvordan kan den være den mindste smule anderledes? (Jeg håber ikke, jeg i morgen i mere nøgtern tilstand fortryder mine muligvis lettere rørstrømske formuleringer.)

5. maj 2014, 20:57

Jeg overværede i går sidste del af det første danmarksmesterskab i blindsmagning arrangeret af Vinakademiet og gastro. Herligt initiativ. Som skribent var jeg inviteret til at smage og gætte med, da finalen blev afviklet. Det er det sjoveste vinarrangement, jeg længe har været med til. Blindsmagning er en sjov - og svær - disciplin, som jeg desværre meget sjældent har lejlighed til at deltage i. Det er altovervejende mig, der vælger vin til vores aftensmad, så her er det Helle, der nærmest dagligt blindsmager. Artikel om mesterskabet følger.

3. maj 2014, 22:21

Når jeg - som her i aften - åbner flaske nr. 2, fordi Helle ikke bryder sig om nr. 1, tænker jeg nogle gange: Hvad gør andre rundt omkring i en lignende situation? For med mindre man er enæggede tvillinger, har man vel næppe 100% samme smag. Vi stræber efter, at de vine, vi skal drikke sammen, er nogle der falder i begges smag. Men det er ingen garanti for succes (man kan aldrig med sikkerhed vide, hvad der er i glasset, før der er skænket op). Én løsning kan selvfølgelig være at drikke så karakterløs - og dog for begge tålelig vin - at ingen hverken glædes eller græmmes. Det ville ingen af os gide. En anden løsning kunne være, at den utilfredse bider "smerten" i sig og drikker vinen eller tager et glas vand i stedet. Men er livet ikke for kort til den slags, med mindre man (hvad ingen vinkonsument gør) lever på et eksistensminimum? At kunne dele oplevelser ved bordet er dejligt, og skal der to flasker til at skabe glæde hos os begge, ja, så er det af med prop nr. 2.

2. maj 2014, 10:51

Jeg tjekker priser på de vine, vi har anmeldt, med max tre måneders mellemrum. Det fører ind imellem til nogle bemærkelsesværdige observationer. Som f.eks. en vin - Référence, Depardieu, 2010 - hvis normalpris (der har været gældende i 1 1/2 år) netop er faldet med 48% (fra 145 til 75 kr.). Ikke at den nye pris undrer. Det gjorde den gamle til gengæld. Dels grundet oplevelsen af vinen, dels fordi jeg på et tidspunkt så den i Paris til 41,50 kr. (5,49 €). På den baggrund var juletilbudet (2012) på (så vidt jeg husker) 85 kr. og det senere Køb 2 flasker til 1 flaskes pris med til at udhule min tillid til forhandlerens normalpriser. Men forhåbentlig har de kunder der har benyttet sig af tilbudene oplevet euforien ved at spare en masse...

April 2014

30. april 2014, 09:32

Reklame for en vare i en tilbudsavis. Hen i forretningen. Ekspedient: "Den er ikke kommet hjem endnu" eller "den får vi nok ikke" (nok ikke? får I den eller ej?) eller værst: "den fører vi ikke". Sidstnævnte svar fik jeg ved juletid i en Irma, efter en reklame for Herslev Bryghus' Stjernebryg. Forleden ville jeg i en anden Irma købe nogle andre Herslev-øller på første tilbudsdag. Ekspedienten om to af de fire tilbudsøl: "De er desværre ikke kommet hjem endnu". Vvvrissss. Jeg sendte så en mail-klage til Irma både ang. hændelsen før jul og den aktuelle. Svaret var lidt en sludder for en sladder, og ikke noget der gav mig håb om bedring. Jeg gik for nylig også forgæves i Bilka, der ikke havde den Poggio Rosso 2009, som de reklamerede med. Jeg er adskillige andre gange gået forgæves i andre af Dansk Supermarkeds forretninger efter både denne og andre San Felice vine, der var annonceret på tilbud. Så tid til at klage. Det viser sig så, at de slet ikke får vinen, da den er udsolgt hos producenten. Hvad med før annoncering at sikre leverance? Jeg fik indtryk af, at "sagen" havde høj prioritet hos Bilka. Så jeg håber min klage kan være med til at bedre forholdende, så jeg og andre slipper for at gå forgæves. Jeg håber også, at andre kunder klager. Jo flere der klager, jo større vil jeg tro chancerne vil være for, at besværet og tidsforbruget med at svare på klagerne kan motivere til at bedre forholdene. Personligt fik jeg også en smule ud af det. Når øllerne ankommer til min Irma, står der en vederlagsfri pose øl til mig. Og Bilka sender to flasker Poggio Rosso 2010, som endnu ikke er ude i forretningerne, til min bopæl, ligeledes vederlagsfrit. Rimelige kompensationer. Men jeg vil hellere have at tingene virker.

26. april 2014, 09:37

Jeg har stor fornøjelse af de gastro-blade, som jeg får gratis på betingelse af at jeg - som nævnt flere gange tidligere - indvilliger i betale 250 kr. for Bichel vin til en værdi af 300 kr. Den sproglige stil i bladet er ind imellem noget anderledes, end den jeg benytter mig af. Man kan altid lade sig inspirere, så lad mig for eksperimentets skyld - for at se hvordan det er at skrive sådan - i (måske lettere karikeret) gastro-sproglig stil prøve at fyre en pointe af. Den kommer her: Jeg ville fandme synes det var pinligt, hvis nogen vidste om mig, at jeg havde været nødt til at betale 500 dask for at få et knald. Eller en halvtredser for at få en tøs til at snave mig. Eller 25 kr. for at få hende til at sige hun ku li mig. Nogle vinforhandlere tilbyder specialrabat, hvis man liker dem på facebook. Det er sgu da det samme, ik'? Helvedes pinligt.

25. april 2014, 11:06

Det, at vi så godt som aldrig køber mere end én flaske af en vin, som vi ikke har smagt, giver et luksusproblem, som 6- og 12-styks-folket næppe har: Vi har nogle gange så mange forskellige vine på lager, at vi kan komme ud for, at de vine, som vi efter smagning ønsker at genkøbe, er udsolgt, når vi når til at smage dem, idet vi ikke smager i batterier, men udelukkende som naturlig ledsagelse i forbindelse med vores aftensmad. Hvilket sætter en naturlig grænse for hvor mange nye vine vi kan nå at smage indenfor et givet tidsrum. Selvfølgelig kiler der sig mellem de mange nye vine også vine ind, som vi drikker flere gange. Men det er sjældent at det bliver til seks flasker af samme vin. Et gæt er, at vi drikker 250-300 nye vine (herunder kendte vine i nye årgange) om året. Det er for mig livseliksir-agtigt spændende. Hvis man altid køber 6 eller 12 flasker af samme vin kan man nå henh. 60 og 30 forskellige vine om året. Det ville kede mig. Men hver sine præferencer. Og hver sine fordele og ulemper.

23. april 2014, 16:58

Glas - altså materialet - er ikke bare glas. Et par oplevelser med vinglas illustrerer det. Jeg har nu haft mine foruroligende tynde Zalto glas i snart et halvt år. Og jeg har 7-9-13 endnu ikke smadret et. Hver gang jeg forsigtigt tørrer et, tænker jeg: Hvornår vrider jeg en fod af, hvornår står jeg med en flig af kuplen i viskestykket? I går overså Helle, at et af glassene stod på køkkenbordet. Hun kom til at skubbe til det, og det røg ud over bordkanten. Hun fik årvågent sparket en fod frem og fik på den måde deaccelereret glassets uundgåelige sammenstød med det hårde køkkengulv. Bum klang smang. Jeg hørte det og hendes "neeeej". Men glasset gik ikke i stykker! Det er vist første gang, jeg har oplevet et glas overleve en tur på gulvet. Jeg var for nylig til middag hos en ven, hvor jeg kom til at vælte et champagneglas, der stod på et bord. Det gik i stykker, hvilket overraskede mig grundet det lette skub, der var tale om. Da jeg samlede stumperne sammen, fik jeg en fornemmelse af, at glasmaterialet var porøst og skrøbeligt. Mens jeg, hver gang jeg står med et Zalto, har en fornemmelse af, at materialet på trods af tyndheden er ultrakompakt og stålagtigt. Hvad den den dramatiske tur på gulvet også tyder på.

21. april 2014, 10:24

Jeg er altid 100% offline, når jeg er på ferie. Således også i den forgangne uge, hvor jeg har været i Tyrkiet. Hvilket ikke har afholdt mig fra at skrive fire korte (nedenfor), som først kommer online nu.

20. april 2014, 16:21

Det er en udfordring for nordisk temperament og sindelag at indstille sig på, at de tyrkiske sælgere - i det mindste de steder vi har været på vores rejse - kan være ekstremt pågående og ihærdige. Vi mener også at have sporet en tendens til at oversælge. Eksemplificeret ved "Europas bedste vin" beskrevet i går. Og rødvinen i går aftes - restaurantens eneste og turens dårligste - hed Majestik. Nu taler jeg ikke tyrkisk, så det kan jo være, at det - hvis det altså overhovedet er tyrkisk - betyder noget andet end det jeg associerer på baggrund af mit engelskkendskab.

19. april 2014, 14:31

Den udenfor konkurrence mest overdrevne og for sådan en som mig åbenlyst usande vinsalgstale, jeg nogensinde har været ude for, oplevede jeg i går. Ved indgangen til en restaurant nær Antalya (er stadig i Tyrkiet) fremhævede sælgeren en vin, som ifølge ham havde vundet en pris som ikke bare Tyrkiets men Europas bedste vin! "Så den er også bedre end Château Latour, Château Margaux og Sassicaia?" spurgte jeg. "Det er jo bare etiketter", svarede han. "Hvem har tildelt den pris?", måtte jeg lige vide. "Europa", lød svaret. Nååh dem! Så må den jo være god nok...

18. april 2014, 13:06

Med syv vine smagt på fire måltidsdage og endnu to tilbage her i Tyrkiet tvivler jeg på, at jeg får mulighed for at skaffe mig en egentlig vinoplevelse. Den indtil videre bedste oplevelse kom fra en vin af den billigste kvalitet, Bağdan (navn), Turasan (producent) med 12% alkohol solgt som husets rødvin fra hellitersflaske med skruelåg. Den bød på et vist mål af simpel drikkeglæde. Enkel landvinsstil. Tre dyrere rødvine herunder en anden Turasan-vin, var mere primitive, uanset om de var lavet af Oküzgözü, Boğazkere eller om Merlot var en væsentlig bestanddel. Et par hvidvine, som jeg havde troet ville være kogte eller flade, var efter omstændighederne glimrende.

15. april 2014, 09:46

Jeg er meget lidt glad for buffet'er, især når de er så store som den i går aftes, vores første aftensmåltid på en pakkerejse til Tyrkiet. Der var 130 skåle, fade, tallerkener, dåser og varmebeholdere, heraf 15 med forskellige slags dressinger/sovse, 15 krydderier og 26 kager. Jeg er uundgåeligt mere end halvmæt, inden jeg via eksperimenter finder ud af, hvad jeg har lyst til at spise. Jeg vil langt hellere have nul valgmuligheder, og at nogen sammensætter og krydrer en ret, som giver mig en demonstration af, hvordan man krydrer og sammensætter mad her i Tyrkiet.

12. april 2014, 12:15

Det kan være underholdende at læse, hvad de forskellige supermarkedsreklamer byder på af viden om de vine de sælger. I en Lidl-reklame fra i går kan man i forbindelse med reklame for en Brunello di Montalcino læse "...byen Montalcino, der ligger tæt på Toscana". Morsomt. Og man skal da som professionel være meget uvidende om vin for ikke at vide, at Montalcino ligger i Toscana. Gad vide, hvilken region skribenten mener at Brunello'en - som vel er blandt top 3 af Italiens mest berømte vine - kommer fra. Hvis man er professionel på det niveau, kan jeg anbefale, at man søger oplysninger hos os amatører, der researcher grundigt og ikke løber med en halv vind. Jeg kan f.eks. ubeskedent anbefale Vinsidernes vinordbog.

9. april 2014, 13:33

Har i dag været i en ganske interessant og usædvanlig dialog med en vinforhandler, som jeg via hans første mail fik indtryk af var smånervøs ved udsigten til at få besøg af mig til en smagning, som jeg havde tilmeldt mig til. Jeg kunne desværre først komme tre kvarter før kom-og-gå-smagningens afslutning, så dels var har bange for at vinene - tyske Riesling naturvine - på det tidspunkt ville være oxiderede. What? Tysk Riesling der går til i oxidation 3-4 timer efter åbning??? Dels ville han nødig have skribenter, som ikke havde tilstrækkelig forståelse for hvad god og dårlig naturvin er, med som deltagere. Det kan jeg sådan set godt forstå. Men for mig at se afslører hans holdning et udgangspunkt, som er manglende tillid til, at vinene umiddelbart vil give en god oplevelse. Som vel er et generelt udgangspunkt i forbindelse med naturvin.

9. april 2014, 13:33

Det at forskellige mennesker lader til at være forskelligt udstyret med smagsløg, og hvad det gør for hvordan man oplever smag, synes jeg er meget spændende. Jeg har tidligere skrevet om begrebet "supersmagere", som nogen har defineret som personer - oftest kvinder - der er udstyret med flere smagsløg end de fleste, og som frastødes af bittersmage. Det kan så irritere min forfængelighed lidt, at Helle i den terminologi kan kalde sig supersmager, mens jeg åbenbart blot er at rubricere som almindelig smager. Nå, skidt med det, der er også fordele: Jeg kan i modsætning til hende nyde oliven, sort kaffe og øl. Og Piemontes store tannin-bomber. Det snydes supersmagerne for, hæ. Men også jeg kan generes af bittersmage, og nogle vinoplevelser giver mig indtryk af, at der er mennesker, der er endnu mindre følsomme for bitterstoffer end jeg er: De forhandlere, der har udvalgt de vine, som jeg finder for bitre - og de producenter der producerer dem - må jo enten ikke kunne smage det bitre eller i ringere grad være generet af det end jeg er. Så jeg er nok sådan en midter-smager: Jer er ikke så "sart" som Helle, ej heller så "hårdhudet" som nogle andre. Det er (endnu en gang) indlysende, at smagenes facitliste ikke findes. Der er jo ingen der kan gøre for, hvor mange eller få smagsløg Vorherre har proppet i den enkelte tunge. Noget andet er: Handler det nu også kun om antal smagsløg? Jeg kunne f.eks. ikke lide oliven før jeg var i slutningen af 20'erne, og jeg kunne ikke lide Barolo før for otte år siden. Det forestiller jeg mig må have at gøre med en (markant) ændret opfattelse af smage, som indtræder pludseligt og uforklarligt, og hvor der næppe er tale om, at et antal smagsløg pludselig forsvinder eller ophører med at virke.

4. april 2014, 20:40

Jeg hørte på et tidspunkt i fjernsynet, at hvis man for børn serverede nogle ting, som de ikke kunne lide (typisk grønsager) gentagne gange, så gik de fra slet ikke at ville have dem, til at spise dem for at ende med at kunne lide dem. Det princip tester jeg overfor Helle med at lade hende nippe til (velvalgte) Barolo en gang imellem. Efter sådan en smagsprøve for nogen tid siden, ville hun gerne være med på en flaske af den smagte vin en dag. Det blev så i går, som var historisk: Vi delte for første gang en flaske Barolo: Cerrati, Cascina Cucco, 2008, som har ægte Barolo-karakter inkl. mærkbare tanniner. Og hun kunne lide den! Jeg tænker så, hvad der ville ske, hvis jeg udsatte mig selv for den samme "medicin" og smagte noget italiensk hvidvin og oversøisk cabernet en gang imellem. Ville jeg en dag kunne lide det? Nå, med al den vin, som jeg i forvejen finder vidunderlig, må jeg tilstå, at jeg ikke har tænkt mig at bruge krudt på den slags eksperimenter. Det ville jeg nok, hvis Helle var glad for disse vintyper, for at undersøge om vi kunne komme til at dele oplevelsen. Men her har vi fælles modviljer, så vi kan uforstyrret fastholde vores kræsenhed...

3. april 2014, 09:39

Jeg synes det er både sjovt og overordentlig praktisk og nyttigt med en vis systematik i forbindelse med registrering af vinforbrug, vinlager osv. Som led i dette foretager jeg en gang imellem - en gang om året eller hver andet år - en simpel optælling: Hvor mange vine har vi? Og hvor mange af disse ligger til gemning? Her er det sjovt at se, at for 15-18 år siden lå omkring 45% af beholdningen til gemning, mens gemmeandelen de sidste 10 års tid kun har ligget på omkring 20%. Mit gæt er, at mange vinentusiaster vil kunne nikke genkendende til billedet. Som yngre går man nok højere op i "hvor længe skal vinen gemmes?" og lægger til gemning uden at smage på sagerne først ud fra en forestilling om et toppunkt i vinens udvikling, som man skal forsøge at ramme. Mange vil nok også opleve, at man som ældre foretrækker - eller i hvert fald med nydelse kan drikke - vinene yngre, og at man finder det interessant at følge vinen i forskellige faser af dens liv i stedet for at sigte på et fiktivt toppunkt. Endelig er der sket en markant ændring i vinproduktionen, så vine nu i højere grad fremstilles til at kunne drikkes hurtigere, hvor en vins prestige tidligere på det nærmeste hang sammen med, hvor længe den kunne gemmes.

Marts 2014

31. marts 2014, 17:50

Jeg så i dag i SuperBrugsen (Fredensborg), at Bordeaux-vinen Mouton Cadet 2011 var på tilbud til 50 kr. v. 6 flasker. Hvis det ikke var fordi vi lige har forsynet os i Bilka til 55 kr. flasken (tilbud i denne uge), så var vi sprunget på. For den er i vores husholdning en overordentlig nyttig vin. Hvis jeg serverer noget, Helle ikke kan lide, så er den en af erstatningsmulighederne. Og hun drikker den også med fornøjelse, når jeg ikke er hjemme til aftensmad. Også jeg synes det er en dejlig vin, men den er aldrig mit første valg, fordi der er så meget andet, som jeg synes er tanden mere spændende. Den er professionelt vellavet, behagelig og med god typicitet. Mainstream på den gode måde. Og den har i årtier været fantastisk stabil år efter år. Til de ca. 55-60 kr., som den koster på de hyppige tilbud, er den også et godt køb. Både Coop og Dansk Supermarked - og sikkert mange andre - forhandler den.

27. marts 2014, 10:24

Det er sjældent, at noget, der ser ud til at være for godt til at være sandt, er sandt. Evighedstilbudet 4 numre af Gastro + et gavekort til for 300 kr. vin hos Bichel Vine, pris: 249 kr., hører til i denne sjældne kategori. Man kan kun benytte sig af tilbudet, hvis man ikke har haft samme abonnementet inden for det sidste halve år. Det har jeg. Så er det godt at man er to i husstanden.

26. marts 2014, 14:39

Med årene er jeg blevet bedre til at indkøbe i overensstemmelse med hvilke typer vin vi drikker og i hvilke mængder. For år tilbage lå der nogle gange 8-10 vine på "oprydningshylden", vine der altid blev sprunget over, og som det så på et tidspunkt hastede med at få i halsen, inden de blev slatne. Aktuelt ligger der to vine til oprydning: En Les Forts de Latour 1993, som jeg forventer er udrikkelig, og hvor motivationen til at åbne den derfor er meget lav. Den anden vin er en, vi engang fik i to eksemplarer af til anmeldelse, og hvor jeg på baggrund af den først smagte flaske har lidt svært ved at finde en anledning til at tage den næste. Den er ikke dyr, så måske marinade- eller sovsebrug kunne være passende. En af de ting, der medvirker til at holde indkøbet på et niveau, der relaterer sig fornuftigt til forbruget, er at de hylder, vi har indrettet til opbevaring, har plads til hvad der har vist sig at være passende. Aktuelt er der kun ganske få ledige pladser, og så er det tid til at holde lidt igen med at købe ind. Et andet lidt mere detaljeret hjælpemiddel er mit relativt simple regneark, der altid viser hvor lang tids forbrug jeg har til af de forskellige vintyper i relation til aktuelt forbrug. Her står det lige nu "værst" til med Barolo, som jeg har til 7,2 år af. Så jeg må snart til at tvinge noget Barolo i mig...

22. marts 2014, 09:22

Den danske vinforhandler-branche er mangfoldig og overordentlig broget. Det kan jeg godt lide. Var forleden rundt i København og omegn til syv vinforhandlere og samle lidt forråd. Startede hos Vesterstrøm Vine, hvor jeg hentede lidt god Shiraz, der som aftalt var stillet frem på terrassebordet ved privaten. Herefter hos "lægen i Brønshøj" (Jørgensen & Co Vinimport), hvor den venlige dame ved skranken efter at have henvist patienter til venteværelset henviste mig til den vinkasse, der stod og ventede på mig. Så til Niche Vine, hvor man har indrettet sig enkelt og minimalistisk, og hvor jeg hørte den nye ekspeditrice fortælle nogle kunder, at Montalcino-producenten Sesti er "super-biodynamisk". Hm, er det nu også helt rigtigt? Så til Ubbe's Vinhandel lige ved Christiansborg, en rigtig gammel vinhandel med patina. Så over Knippelsbro til Rosforth&Rosforth, som er et dunkelt lager med et tilstødende hjemligt udseende lokale, hvor der, de gange jeg har været der, altid har duftet af lækker mad, og hvor der står tomme flasker rundt omkring. Herefter hos Pétillant, hvor jeg skulle have lidt natur-Gramenon, og hvor det er nærmest altafgørende for oplevelsen, hvilken ekspedient man mødes af. Endelig hos 2100Happiness i et ydmygt kælderlokale, hvor der er åbent for afhentning og mulighed for smagning af et glas et par eftermiddage om ugen. Sådan en tur nyder jeg - bortset fra at den kan være lettere mareridtsagtig at foretage i bil, hvor parkering kan være et problem. Når en lovlig parkering indenfor miles omkreds ikke findes, og man ikke har ubegrænset tid til rådighed, så blander der sig en smule stressfornemmelse i indkøbs-fornøjelsen, når jeg på sydeuropæisk manér holder ulovligt parkeret med advarselsblinkene tændt. Dejligt at komme roligt hjem - uden parkeringsbøde - til landlige omgivelser med 30 flasker ny og forhåbentlig god og spændende vin fra ekstremt forskellige vinforhandlere.

18. marts 2014, 08:00

Der kan ikke være nogen tvivl om, at bundniveauet af vin på det danske marked er hævet betragteligt over årene i min levetid. Så jeg tænker, at man selv som vinentusiast efterhånden ikke behøver være bange for en gang imellem at tage en stikprøve på, ja bundniveaet. Jeg vovede derfor at købe et par vine i Lidl, hvor etiketterne lægger en anonymitet for dagen i en grad, man sjældent møder. Heller ikke i Netto eller Fakta. Anonymiteten viser jo, at der ikke er nogen der skal blære sig med noget. Første vin smagt i aftes. En hvid Bourgogne til 49 kr. Det gik ikke godt. Den overgik efter 20 minutter til sovsehvidvin. Der er tre skud mere i Lidl-bøssen, en Côtes du Rhône Villages til - uh hvor dum kan man være at købe en vin med den appellation til den pris - 39,95, en Morellino di Scansano til 59 kr. og en Saint-Émilion Grand Cru til 94,95 (Lidl's dyreste vin). Den sidste - og ikke-anonyme fra L'Union de producteurs de Saint-Émilion - har jeg en vis tiltro til. Morellino'en? Vi får se. Vi får også at se, om Rhônen skal ende som marinade til en rustik oksesteg. Det vil i givet fald være ok. For den type vin står jeg faktisk en gang imellem og mangler...

16. marts 2014, 19:38

Uanset hvilken synsvinkel jeg anlægger, så synes jeg - sagt lige ud af foret - at det at smide mad væk, der ikke er fordærvet, er noget svineri. At en dansk familie angiveligt skulle smide for ca. 10.000 kr. - svarende til en femtedel af det indkøbte - mad væk om året kan, så vidt kan se, kun have to forklaringer: Enten kasserer man mad, der ikke fejler noget, eller også køber man mere ind, end man kan nå at spise inden maden fordærver. Sidstnævnte forhold kan bl.a. skyldes, at man i for høj grad lader sig friste af tilbud "for at spare". Ironisk og paradoksalt. Måske kan en autoritetstro accept af den for det meste hysterisk forsigt satte "sidste anvendelsesdato" også medvirke. En nylig reklame fra Rema1000 tjener forretningen til en portion ære. På forsiden skrev de under overskriften "Meget mindre madspild" bl.a. "Vi bekæmper madspild - Ingen flerstykstilbud - Køb ikke mere end du skal bruge". Kiggede reklamen igennem, og der var vitterlig ingen flerstykstilbud på madvarer. De lader dog ikke til at være ene om den politik, som forhåbentlig er på vej til at blive trendy. SuperBrugsen gør at dømme efter denne uges reklame noget af det samme. Mens Irma - der altid påberåber sig kvalitetsorienteringen - i deres reklame fyrer godt op under kvantitetsindkøb.

13. marts 2014, 08:27

Det er altid rart at gå ind og rive en vin, som jeg har lyst til, ned fra hylden. Jeg kan dog også godt lide, at der nogle gange trækker sig nogle temaer henover forbruget, typisk noget, som jeg synes jeg kan blive klogere af. Hos os er vin jo noget, der ledsager maden, og ikke noget som vi i et forsøg på at lege Robert Parker sidder med i et sammenlignings-batteri. Så et "tema" kan ind imellem godt tage lidt tid. Som f.eks. det med naturvinene, som jeg siden sidste sommer med jævne mellemrum har smagt på for at finde ud af, om det er muligt at finde eksemplarer, der smager godt (og det er lykkedes ganske godt, synes jeg). Vi har også lige haft et lille Marun-tema (Barbera fra Correggia), hvor vi indenfor de sidste måneder har smagt vinen i årgangene 06, 07, 09, 10 og 11. Dejligt! Vi har taget hul på et lille Dolcetto-tema med fire vine. Spændende, fordi jeg har ret få erfaringer med druen. Og så Pinot Noir, som jeg har fået fornyet interesse i. Udover de store Bourgogner er det spændende at prøve at finde betalelig rød Bourgogne i det gode mellemleje. Og også at smage på Pint Noir fra andre lande. Fantastisk og dejligt at der hele tiden er nye horisonter at forfølge. Et "tema", som jeg aktuelt har lidt svært ved at få taget hul på er smagning af vine købt i Lidl (fik et gavekort). Her forventer jeg svar på, om jeg kan gøre op med min fordom om, at det sikkert ikke er særlig godt.

8. marts 2014, 11:24

Som vinforbruger-type er jeg muligvis efterhånden at betragte som tilhørende en ubetydelig minoritet. Når markedsførings-betoningen af besparelsen ved køb af 6 flasker - med en 1-stykspris der kan være mere eller mindre troværdig - i det eller de sidste par år er blevet så ekstremt udbredt, er mit gæt, at den form for markedsføring må virke på det store flertal af vinkøbere, som jeg formoder i højere og højere grad køber 6 flasker for at "spare" nogle kroner fremfor at købe dem, fordi de vitterlig har lyst til at drikke 6 flasker af vinen. Jeg har det stikmodsat: Jeg køber de vine, jeg har lyst til at drikke og i det antal som jeg regner med vil modsvare mine lyster hen ad vejen. Og det er yderst sjældent mere end - når det går højt - 3-4 flasker af den samme vin. En af de vine, som jeg sagtens kan se mig drikke 6 (eller flere) af, er Bourgogne Hautes-Côtes de Beaune, Domaine Machard de Gramont, 2010, som Bichel Vine i skrivende stund sælger til 6-styksprisen 99,75, 1-stykspris 139,75. Jeg gensmagte vinen i aftes. Dejlig, dejlig Bourgogne med ægte Bourgogne-karakter. Stor anbefaling herfra.

7. marts 2014, 17:54

Jeg bliver gang på gang overrasket over så ufattelig mange vinforhandlere der findes i vores lille land, og at jeg kan blive ved med at opdage nye. I forbindelse med forberedelsen af en anmeldelse af en Champagne Roederer, som vi tager hul på i aften, fandt jeg på nettet hele seks forhandlere, som forhandler vinen, og som jeg aldrig har hørt om. Der er sikkert mange andre forhandlere, som jeg ikke kender, der også har vinen, som åbenbart er vidt distruberet. Vi "fandt" i øvrigt Champagnen på en af vores absolutte favoritrestauranter i Paris, Chez Georges (den på 1 rue du Mail). De serverede den som aperitif, og det var virkelig godt. Håber den smager lige så godt hjemme ved middagsbordet her et år senere.

5. marts 2014, 12:52

Jeg har ind imellem medfølelse med vinanmelderne på f.eks. de store dagblade, der i embeds medfør utvivlsomt tilstræber en mere "objektiv" vinkling end Helle og jeg behøver. F.eks. Søren Frank (Berlingske) der gang på gang skal finde en grimasse der kan passe, når han er nødt til at anmelde en Amarone eller en vin fra den sydlige rhônedal, dansker-favoritter som det er mit indtryk at han ikke kan fordrage, og hvor han alligevel sobert tilstræber at tage den "objektive" maske på og forsøger at se bort fra sin subjektive modvilje. Her står vi friere, hvilket giver os mulighed for at skrive, at vi ikke kan fordrage en vin og tildele den én stjerne, selv om den er ren, vellavet og alt det der. Vi var ude for det i aftes, hvor en new zealandsk Pinot Noir bød Helle imod i en grad, at hun med udtrykt væmmelse ganske enkelt ikke ville drikke den. Her er den ene - og udpræget subjektive - stjerne naturligvis på sin plads, hvis man ikke vil fremstå som totalt lidenskabsløs. Og lidenskabsløshed opfatter jeg som fuldstændig modstridende med vins væsen. Om end den nok kan være nødvendig at iklæde sig, hvis man er professionel (= tjener penge på det man laver). Det er herligt at være fri for at få betaling for at skrive om vin...

3. marts 2014, 13:37

Naturvinene har lært mig - eller i det mindste accentueret - nye "parametre", der kan inkluderes, når jeg skal vælge aftenens vin: Mundfornemmelse, hvor meget vinen "læsker" og graden af renhed oplevet som kropsfornemmelse. Jeg oplevede i går, hvordan min prioritering af disse egenskaber vandt over mine ønsker om en bestemt smag. Jeg var endda villig til at løbe risikoen for at møde en smag, jeg ville bryde mig mindre om for at få en læskende, livfuld og pivren vin. Og det var præcis hvad jeg fik (princé, Anjou, La Grange aux belles, 2012). Og selv om smagen ikke behagede mig synderligt, så var jeg på intet tidspunkt utilfreds med valget og prioriteringen. Men det er klart, at jeg foretrækker en vin, der både har de nævnte egenskaber og som samtidig smager godt. De findes, men ud fra de erfaringer, jeg indtil videre har indhøstet, synes jeg det vil være en overdrivelse at sige, at de hænger på træerne.

Februar 2014

27. februar 2014, 09:40

Jeg spurgte på et tidspunkt Helle, hvad hun mente "udsalg" betyder. For jeg troede egentlig, at det - som jeg synes det ligger i ordet - handler om at sælge ud. Altså til nedsat pris at prøve at komme af med varer, som man af den ene eller anden grund godt vil have solgt ud = udsolgt. Helle mente dog godt, ordet kunne opfattes bredere, og som noget med at priserne bare er nedsat i en periode. Jeg kan bedst lide udsalg, der reelt handler om at sælge ud. Hvorimod jeg føler mig taget ved næsen, når jeg erfarer, at vine, som jeg har købt på "udsalg" (hos hvad der siden er blevet en yndlingsaversion), i (foreløbig) et år efter "udsalget" kontant har svinget mellem normalpris og en tilbudspris, der ligner udsalgsprisen og med en - ovenikøbet ulovlig - svingfrekvens på op til 2-3 gange om måneden. Lad mig endnu engang fremhæve Gallovini (også rost 22. februar), som jeg for nogle dage siden købte lidt vin hos. I går var to af de fem vine, som jeg købte på udsalg, udsolgt. Det var altså sandt, som der stod i mailen, der for fem dage siden annoncerede udsalget, at nogle af vinene kun resterede i få eksemplarer. Hvor jeg godt i mange andre tilfælde kan have fornemmelsen af, at "skynd dig, få eksemplarer tilbage" eller "først til mølle" blot er endnu et uhæderligt salgstrick, hvor hvad der ligner en enestående mulighed for at sikre sig en snart uopdrivelig vin ikke er så enestående endda, fordi der er pallevis af vinen på lager.

22. februar 2014, 14:53

Lidt reklame for en god forhandler: Gallovini, der netop har udsendt en nyhedsmail om vine på udsalg. Han reklamerer på sin hjemmeside med "Ingen kunstige førpriser". Og det kan jeg bekræfte. Mit indtryk af forhandleren, som jeg har fulgt siden start for flere år siden, er i det hele taget, at han er gennemregulær. På hans udsalg fandt jeg en håndfuld vine, som jeg syntes var købeværdige, og så blev det da også til lidt ekstra, når nu der alligevel skulle en pakke af sted. I modsætning til min udtrykte træthed (30. januar) over diverse tæppebombnings-nyhedsmails , så er jeg glad for nyhedsmailen fra Gallovini. Fordi 1) den rent faktisk indeholder noget nyt, 2) tilbudene er reelle og troværdige, 3) nyhedsbrevet er ikke led i en højtråbende og hyppig strøm af markedsføringsmæssige banaliteter, 4) nyhedsbrevet indeholdt noget jeg faktisk kunne bruge: Otte nye vine er bestilt.

20. februar 2014, 14:13

Jeg er aldrig rigtig "kommet på" piemontesernes dagligvins-drue Dolcetto. Det er også yderst begrænset, hvad jeg har smagt af den. Tilfældet vil at jeg aktuelt ligger inde med fire Dolcetto vine, alle fra gode producenter: Cascina Cucco, Burlotto, Elio Altare og Pecchenino. Så der bliver i den kommende tid et lille "Dolcetto-tema", som jeg glæder mig til og er spændt på. Med vine i prisspændet 85 til 160 kr. kan det dårligt undgå at give en demonstration af, hvad druen kan. Smager nok på den første i aften.

15. februar 2014, 17:45

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det ikke betyder noget, hvor mange der læser Vinsiderne. Høje "seertal" er så afgjort ikke et mål i sig selv, men det er selvfølgelig dejligt at vide, at det man laver værdsættes og kan bruges rundt omkring. Og det siger sig selv, at jeg ikke ville gide bruge krudt på sitet, hvis ingen så det. Vi har siden december 2012 haft 14.225 unikke besøgende i snit pr. måned, og en dårlig dag er en med under 400 unikke. I december slog vi vores egen rekord med 26.385 unikke - vinen til den rødvinsdræbende rødkål skulle findes, og man skulle i den våde måned lige tjekke, hvor meget man kunne drikke og stadig køre i bil. Den info er der her i weekenden altid stor interesse for. Og jeg er glad for at vores info desangående bliver set af mange, idet nogle af de sites, som kunne se autoritative ud på området, misinformerer, så man - især hvis man er kvinde - risikerer at køre promillekørsel, hvis man retter sig efter deres anvisninger. Så udover forhåbentligt at give vores bidrag til at man kommer godt af sted med sin vin - som jo er hovedformålet - så håber jeg også at vi medvirker til, at man ikke kommer galt af sted i trafikken...

13. februar 2014, 17:17

Købte forleden lidt vin hos en forhandler, jeg ikke før har handlet hos: VinStedet på Frederiksberg. Det er en Vinoble forretning, der også forhandler nogle af Adriat Vinimports vine. God oplevelse. Hr. VinStedet (ved ikke hvad han hedder) var meget venlig og serviceminded, og på baggrund af hans demonstration af meget detaljeret viden om en af producenterne, fik jeg indtryk af, at han også ved noget om sagerne.

12. februar 2014, 09:43

Hver gang jeg skal på restaurant, beder jeg til at alt det med vinen vil foregå uden alt for meget besvær. Men det kan ofte være ganske opmærksomhedskrævende. Som i aftes, hvor vi spiste på Claus Meyers namnam i København. Det har vi gjort før. Dejlig og spændende mad. De to bestilte glas hvidvin kom som de skulle og var - i modsætning til sidst vi spiste der - kolde nok, og der var også den forbedring i forhold til sidst, at tjeneren vidste, hvilke af de to forskellige glas, der indeholdt hvad. Vi bestilte også ét glas Shiraz, som jeg havde gode erfaringer med sidst, og som Helle lige ville smage, før hun tog stiling til, om hun også ville have et. Men der ankom to glas. Nå, Helle kunne jo smage på det, og så der beslutte om hun ville have det ekstra glas. Det smagte mærkeligt, sagde hun. Ja, kunne jeg konstatere, det smagte som lidt i naturvinsafdelingen. Var det virkelig Shiraz? spurgte jeg tjeneren. Nej, det var Côtes du Rhône. Nå, men det havde vi ikke bestilt. Og vi havde kun bestilt ét glas. Shiraz. Det ankom så. Næsten. For det var et meget lille glas, idet jeg havde fået det sidste, og de var nu udgået for vinen. Helle smagte. Den ville hun godt have haft. Vi kunne så få prisnedsættelse, fordi glasset var lille eller få et glas Côtes du Rhône som erstatning, tilbød vores nye tjener, der ikke kendte historikken. Selvfølgeligt nej til Rhônen. Der var så på kortet glasvis kun en Pinot Noir, som slet ikke ville gå til den meget krydrede mad, og en Châteauneuf-du-Pape tilbage at vælge mellem. Vi fik en smagsprøve på sidstnævnte. Duede ikke. Tjeneren tilbød så en amerikansk Merlot, der havde nogen koncentration. Smagsprøve. Ok det måtte så blive den. Der ikke var i nærheden af at kunne klare maden så godt som Shirazen. Men med et prisnedslag på ca. 50 kr. var det så godt som det nu kunne være. Men ihhh, hvor jeg glæder mig til selv at stå for vinserveringen i aften. Det vil foregå roligt, ubesværet - og der er styr på lagerbeholdningen.

9. februar 2014, 10:09

Vi har vinterferie i uge 7. Tænker altid ved begyndelsen af sådan en uges ferie, at så skal vi have lidt ekstra god vin. Og alligevel så kommer vinprogrammet typisk til at ligne en almindelig uges. Vi fik f.eks. i aftes en rigtig flot Châteauneuf-du-Pape, der ledsagede en dejlig oksesteg. Efter det kunne jeg allerede mærke, at jeg ikke skal have noget "stort" i dag. Hverken stor rødvin eller mørkt kød. Lyst kød og så en "mindre" vin. Størst er ikke altid bedst. Det er afveksling derimod, uanset om det er ferie eller hverdag.

6. februar 2014, 15:02

Nyhedsmails kan åbenbart falde andre end mig som vinkøbende for brystet. Har netop modtaget en udmærket nyhedsmail fra DoréDelicato med en fin måde at gøre reklame på: "Vi følger jo lidt med i hvad vore kære kollegaer i vinbranchen får af gode ideer. Vi kan måske blive inspireret. For et par dage siden så vi en nyhedsmail med en tekst, der i uddrag lød nogenlunde sådan: SAFTIG Barbera til kun 59,95 - verdens bedste madvin! Vi har vredet armen om på producenten ....... sælge til en ren fantasipris! NORMALPRIS 79,95, VILD TILBUDSPRIS KUN 59,95 PR FL V/6." DoréDelicato fortsætter - og dét er sober stil: "Der er tale om Alasia Piemonte Barbera, der måske ikke er verdens bedste madvin, men helt bestemt en rigtig god hverdagsvin. Og de dage spiser man jo også mad. Desværre kan vi ikke give flotte 20 kroner i vild rabatpris. Til gengæld er vores normalpris 55,- kr. pr. flaske."
Der skal nok være dem, der foretrækker at købe 6 fl. med rabat hos én forhandler, selv om normalprisen for 1 fl. er lavere hos en anden forhandler. Rabatsygen, hvor man ser rabatten før prisen. Jeg husker engang en grønthandler, som da jeg spurgte hvad en agurk kostede - i fuld alvor - svarede: 3 kr. - og tre for 10. Han må have erfaret, at nogle valgte trestykstilbudet...

6. februar 2014, 09:10

Som skrevet for nogle dage siden så er Carlo Merollis nyhedsmails ikke banale og gabende forudsigelige som så mange andres. I går kom en mail fra ham med et "koncept" jeg ikke har set før: Køb 24 forskellige (af Carlo udvalgte) vine, få 250 kr. i rabat - plus en gratis treretters middag med tilhørende vine på La Vela. Originalt! Det er heller ikke hver dag man, som i Carlos mail, ser et reklamestunt indledt med "I mandags...fik jeg en idé, der er så dum at den skal fortælles." Hvem i dagens Danmark - med eller uden spindoktor - kan finde på at kalde en ide, der helst skal sælge, for dum? Nej, der har efterhånden udviklet sig en omgang med sproget, så alt, hvad der i virkeligheden er mere eller mindre dumt, forsøges solgt som genialt. Og fejlhandlinger og elendige ydelser omtales af dem der har begået dem altid som noget der kan gøres endnu bedre. Forfriskende at læse noget, der ikke lægger sig i slipstrømmen af den trend.

4. februar 2014, 08:45

I aftes drak vi den ældste vin, vi nogensinde har smagt. En Amarone, Allegrini, 1990. 23 1/2 år gammel. På en mandag aften - den kunne jo have været en ren katastrofe. Og sådan har vi tænkt i årevis, så derfor er den bare blevet ældre og ældre, uden at vi kunne finde en anledning til at knappe den op. Nå, men den var glimrende. Havde klart passeret toppen. Næsten 24 år og kun en smule søvnig. Imponerende. Faktisk smagte det sidste glas med et tilskud af fint bundfald (som jeg synes i heldigste fald kan tilføre noget positivt til smagen) bedst. Og rigtig godt. På auktion kunne vinen sikkert have indbragt en lille formue. Men den var den sidste af 12 flasker, som vi købte for 17 år siden for 112,75 stykket. Så der skulle da tages afsked med manér. I øvrigt en vin fra en svunden tid, hvor en top-Amarone holdt 14% alkohol.

Januar 2014

30. januar 2014, 13:09

Hvis det ikke lige var fordi jeg har en side med aktuelle tilbud på Vinsiderne, så ville jeg afmelde størstedelen af de nyhedsbreve, jeg modtager fra vinforhandlere. Jeg er SÅ træt af især tæppebombningsmails med op til flere ugentlige mails (lige med undtagelse af Carlo Merollis, som også ind imellem har høj underholdningsværdi, og hvor man tydeligt mærker, at der er en person bag). Men alle de andre hyppige, ensformige og banale salgsfremstød berører min kvalmegrænse. Især mails med "spar 50%" (= vi snyder dig ved normalt at sælge vinen for dyrt), "spar x kr" og så med småt: v 6 fl. eller v. 12 fl. Det forekommer mig, at især såkaldte tilbud ved køb af seks flasker - der for den vågne ofte kan gennemskues som faste mængderabatter - er tiltaget voldsomt på det sidste.

25. januar 2014, 16:30

Det er synd, at en af mine favorit-vinforhandlere, MIVine, har branchens nok udenfor konkurrence elendigste hjemmeside. Der har, i al den tid jeg har kendt den, stået at "siden er under opdatering", men dens aktuelle indhold afslører åbenlyst, at den ikke er opdateret i omegnen af 2 1/2 år. Når jeg gang på gang skriver rosende om forhandlerens vine, er det tænkeligt at læsere, der klikker på linket til forhandlerens hjemmeside, får så useriøst et indtryk, at man tænker "nej, her skal jeg ikke handle". Ærgerligt, for vine og service er i top. Det er muligt, at en af forklaringerne på at forhandleren ikke får gjort noget ved den påståede opdatering er, at han tilsyneladende har bemærkelsesværdig succes med at sælge sine vine. Når jeg hurtig på aftrækkeren køber nye vine, umiddelbart efter at de er landet hos MIVine, har jeg det altid sådan, at de skal smages i en fart, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at købe flere af dem, jeg kan lide. Og ikke sjældent er de udsolgt, når jeg vender tilbage. Men hellere en super vinforhandler med en elendig hjemmeside end en elendig forhandler med en super hjemmeside...

24. januar 2014, 14:54

Jeg fik for nylig et gavekort på 400 kr. til Lidl, som jeg indtil i dag aldrig havde besøgt. Da jeg så i dag havde fyldt kurven med de dagligvarer, jeg godt kunne bruge, var der stadig 290 kr. at gøre godt med. Udfoldede derefter en ganske langvarig portion anstrengelser for at finde vin for det resterende beløb. Ikke let, idet jeg var nødt til at bryde med den vane jeg har med kun at købe vine, hvor jeg klart kan se hvem producenten er. Jeg havde ikke mine læsebriller med, så med de ekstremt små bogstaver, der gemte sig på bagetiketterne, kunne jeg ikke se, hvad der i mangel af oplysninger om producent måtte være af oplysninger om aftapper el.lign. Og det havde nok heller ikke gjort mig så meget klogere. En Priorat, som jeg bandt an med, viste sig f.eks., da læsebriller + lup efter hjemkomst kom for øjet, at være aftappet af R.E.29.05.300 CAT. Jeg får nu en chance for at se, hvad Lidl kan vinmæssigt, samtidig med at jeg får foretaget det med mellemrum ikke usunde tjek af, hvad der rører sig i bunden af det danske vinmarked.

19. januar 2014, 15:59

Jeg er ind imellem ude for at - som det netop er sket - komme ind i en stime af super-dejlige vine. Har netop ganske usædvanligt tildelt fem stjerner til tre vine i træk. Og så kan der være perioder, hvor alt forekommer at smage småkedeligt. Den banale forklaring kunne være: Gode og dårlige vine, held og uheld. F.eks. at være heldig at åbne en god vin på en dag, hvor den er i godt humør og udtrykker sig fuldtonende. Men jeg vender alligevel med mig selv tilbage til spørgsmålet, om der kan være faktorer i naturen, der gør, at der er perioder, der er særligt gode til vinnydelse og andre perioder, der er mindre egnede. Uanset om det så i givet fald er vinene eller mennesket, begge dele eller samspillet, der påvirkes af kræfter, som ikke har været genstand for videnskabelig analyse, fordi de ikke er opdaget. Biodynamikerne opererer med frugt-, blomst-, blad- og roddage, som ifølge dem afhænger af kosmos' varierende indvirkning på livet på jorden. Er vi så for tiden inde i en stribe frugtdage (eller hvad det nu måtte være for nogle dage, der er bedst egnet til vinkonsumption)? Ordsproget "en ulykke kommer sjældent alene" handler lidt om det samme; oplevelsen af at en type oplevelser kommer i en stime. Blot oplever jeg i disse dage det omvendte: "en god vin kommer sjældent alene".

18. januar 2014, 19:57

En vinhandler skal selvfølgelig tjene penge. Ellers er han om kort tid forhenværende vinhandler. Jeg finder det dog altid opmuntrende, når jeg erfarer, at der også er et ægte personligt engagement, der driver værket. Carlo Merolli lod mig smage en vin, som han selv er glad for, men som ikke er et kæmpe kommercielt hit. En, synes jeg glimrende vin, som jeg godt kan sætte mig ind i ikke har den helt brede appel. Men som han udtrykker det, så ville det for det første ikke være sjovt for ham selv kun at følge den brede smag, for det andet ville det hele ende i ripasso og jævne chilenere. Godt vi har den slags vinhandlere også.

14. januar 2014, 11:40

Jeg husker et lettere moraliserende udsagn fra en dengang fremtrædende vinskribent. Det var noget i stil med: "Vin er ikke noget man drikker alene, men noget man nyder i selskab med andre." Sludder. Og fri mig for hvad "man" gør eller ikke gør. Jeg siger: Hvis jeg kan lide at drikke vin, skal det ikke være afgørende, om der er andre end mig selv ved bordet. Men manden har åbenbart ikke været uden kæreste, kone eller venskabeligt selskab nogensinde. Det har jeg. Skulle jeg så sidde og drikke vand, når jeg nu dels synes, at vin passer så umanerligt godt sammen med mad, og når jeg derudover synes at vin er så vidunderlig, glædesgivende og interessant en drik? Selvfølgelig ikke! Den observans drager jeg i praksis nytte af de fleste søndage, hvor Helle afstår fra vin, fordi hun mandag skal tidligt op og på jobbet. Der skal andet og mere end mangel på en at dele en flaske vin med, til at få mig til at drikke vand til min aftensmad.

11. januar 2014, 15:01

Havde en god vinindkøbstur i går. Først afhentning af bestilte vine hos for mig nye 2100Happiness, som for københavnere byder på italienske vine fra Adriat Vinimport til mig bekendt markedets laveste priser. Man skal til gengæld være medlem og købe i enheder af seks flasker, der godt kan være forskellige. God snak med ejeren Thomas Thoresen. Derefter til Domaine Brandis, hvor engagerede og meget vidende Amir altid er god for en god vinsnak og gode råd. Så et smut til Niche Vine, hvor jeg også holder af at komme. Fælles for nævnte tre forhandlere er den gode personlige kontakt. Endelig afhentning af udsalgsvine fra Kjær & Sommerfeldt, et udsalg hvor prisnedsættelserne - i modsætning til hos visse andre - forekommer mig at forholde sig til ikke-opskruede normalpriser. Og så er der jo den efterfølgende registrering af vinene i min database og til sidst læggen på de rigtige pladser på hylderne, også en del af vin-hobby-fornøjelsen. En god vin-dag.

9. januar 2014, 12:30

Eksempler på god kundepleje: Havde bestilt vin hos Bichel. Blev ringet op: En af de bestilte vine var udsolgt. Om de måtte sende en anden vin i stedet for? Det kommer an på hvilken, var mit svar. Skal vi ikke være gode ved dig og sende en Gevrey-Chambertin til 250 kr. fra samme producent i stedet for den bestilte Chorey-les-Beaune til 150 kr.? OK med mig. Samme service har jeg i en tilsvarende situation oplevet hos Sigurd Müller Vinhandel. Den smule de økonomisk "mister" kommer retur, fordi jeg som glad kunde vender tilbage. Win win.

7. januar 2014, 15:46

Jeg har indtil videre aldrig i vores anmeldelser brugt ordet "reduktiv" om en vins duft eller smag. Jeg har godt vidst at det betød "i underskud af ilt", men hvordan lugter underskud af ilt? Det erfarede jeg så forleden, så det vil noget. Østrigske Strohmeiers rot 4 gav en lærebogsdemonstration. Jeg mindes ikke at have oplevet en vin, hvor der var så stor forskel på duft og smag. Næsen blev mødt af en lugt af bondeland på den dårlige måde og varm gummi. Jeg så mig selv stå ude på landet i ildelugtende omgivelser foran en traktor med ophedede dæk. Føj. Disse elementer var fuldstændig fraværende i munden, hvor der blev budt på ren frugtsmag. I mine kæmpe Zalto Bourgogne glas fik vinen godt med ilt, og duften gik fra minus til plus; særegen og grim lugt af landlort og gummi forvandledes til duft af vin. Ved næste ophældning: Forfra med bondeland og gummi, tydeligvis fordi vinen kun fik lidt ilt i flasken. Her var der ingen tvivl om, hvad der gjorde forskellen: Ilt. Så nu ved jeg hvad en reduktiv duft er.

6. januar 2014, 21:41

Den sympatiske forhandler DoréDelicato (både netbutik og fysisk forretning) har netop gjort noget, som forhåbentligt - og fortjent - vil være godt for dem. De er i konkurrence med andre forhandlere rundt omkring i landet, forhandlere der i varierende grad forhandler de samme vine (fra bl.a. Adriat Vinimport). DoréDelicato har haft nogle lidt højere etstykspriser og nogle klart favorable sekstykspriser (som også gjaldt ved seks forskellige vine), hvilket ved første øjekast kunne forlede den overfladiske beskuer til at tro at DoréDelicato var dyrest. Hvor forhandleren ved netkøb - hvor man næppe nogensinde køber en enkelt flaske - i praksis typisk har været billigst. DoréDelicato har nu ændret deres koncept og har fjernet de lidt dyrere etstykspriser. Alle vine sælges nu til de hidtidigt gældende sekstykspriser! Når man så tilmed leverer fragtfrit ved køb for så lidt som 500 kr. (og her kan "konkurrenterne" ikke være med), så fremstår DoréDelicato nu som så fordelagtigt et sted at handle, som de faktisk - en smule skjult - hele tiden har været.

December 2013

28. december 2013, 20:19

For det meste når jeg smager vin i en forsamling, hvor man taler højt om sine oplevelser og meninger, kan jeg forstå, hvad de andre snakker om og mener, også når jeg oplever på en anden måde. Men i går, hvor jeg var til en lille Champagne-smagning, oplevede jeg det som om jeg stod i en helt anden smagsverden end de andre, som diskuterede hvilken Champagne der var bedst. Jeg ville godt kunne drikke dem men var et pænt stykke fra at synes, at de smagte decideret godt. Og så bød de ikke en gang på de efter min smag frastødende brød- og gærtoner, som ofte findes i Champagne. Jeg arbejder stadig på at komme til at forstå, hvad det er så mange fascineres så overmåde af i den drik (for det er vel ikke snobberi alt sammen). Bevares, jeg kan sagtens finde en, der smager godt. Så jeg åbner en flaske en gang imellem. Skal jeg vove en til forretten nytårsaften? Eller skal jeg tage noget, som jeg ved jeg kan lide?

28. december 2013, 20:19

Efterhånden som jeg har lært mine vinvaner at kende - og har indrettet mine indkøb derefter - går der lang tid imellem, at jeg er bange for at en vin har ligget og gemt sig for længe. Men her til aften var jeg en smule nervøs: En Chardonnay, Cloudy Bay, 2001 (New Zealand), som så mange gange er blevet sprunget over, når jeg stod og skulle have en god flaske Chardonnay. 12 1/2 år gammel var den blevet, og jeg har tidligere kun smagt sådan en 8 1/2 år gammel. Men vinen var i fuld vigør, en rigtig god oplevelse, og den kunne sikkert have ligget jeg ved ikke hvor længe endnu uden at miste sine flotte kvaliteter. Imponerende.

25. december 2013, 20:30

Henslængt på sofaen med halvtung julemave har jeg netop på TV2 News' evigt rullende tekstnyheder læst: "En ny undersøgelse viser, at 54% af danskerne skruer op for alkoholforbruget i juledagene." Det var da ellers noget af en nyhed. Gad vide hvem der har brugt penge og andre resurser på at komme frem til så overraskende og signifikant en pointe.

25. december 2013, 12:46

Vi plejer at servere Amarone juleaften, men i år havde vi lyst til som afveksling at servere den anden rigtig gode mulighed: Syd Rhône. Det blev en en Châteauneuf-du-Pape, Cuvée du Baron, Château Fortia og en Gigondas, Domaine Saint-Gayan, begge årgang 2007 og begge 15% alkohol. Fortia smagte godt men var overraskende næsten for fin og elegant til julemaden, mens Saint-Gayan med sin mere rå og friske fremtoning på alle måder slog godt igennem og desuden rensede munden effektivt.

21. december 2013, 10:57

En ting er, som jeg har skrevet mange gange efterhånden, at det set fra et vinøst synspunkt er uforståeligt, hvor meget krudt der bruges på "årets julevin", al den stund den alligevel vil blive smadret i munden juleaften ved de fleste rødkålsborde rundt omkring i det danske land. Men vælges skal der jo. Her har man som vinentusiast af min støbning den fordel, at der i huset allerede ligger flere hundrede vine at vælge mellem. Så det er jo bare at gå ind og kigge på hylderne. Nå, hvad for en skal det være? Jo, vi tager den der. Den proces tog under et minut i år.

17. december 2013, 22:47

Vores regering har lige lanceret en landbrugs-vækstpakke. Den handler angiveligt om flere jobs, flere investeringer, større indtjening, flere svin, flere æg, mere mælk. Flere og mere. Vækst. Jeg har ikke hørt nogen tale om højere kvalitet. Så når jeg ikke lige kommer forbi en god slagter, eller for at komme til en må udlede en masse CO2 fra min bil, så køber jeg ind i supermarkedet, hvor jeg er henvist til australsk eller argentinsk oksekød, hvis jeg vil have noget der er værd at spise. Kød, der med det ekstra energiforbrug og den deraf følgende forurening, der følger af den absurde transport fra den anden side af jordkloden, må kaldes miljøfjendtligt. Og miljøvenlighed er ellers - siger man - en af regeringens mærkesager. Så se dog at få produceret noget dansk kvalitetskød, som jeg kan købe i nærheden af hvor jeg bor. I stedet for mere af alting, hvilket uden fokus på kvalitet betyder flere ringe produkter, som måske er billige og skaber arbejdspladser, men som ikke er egnede til menneskeføde. Og som ind imellem får mig til at støtte produkter, der er mere miljøsvinske, end de behøvede være. For skal jeg vælge mellem at spise danske landbrugsprodukter, der ikke er værd at æde, eller at være et miljøsvin, så fravælger jeg det første. Jeg vil have noget ordentlig mad.

16. december 2013, 11:45

Det er fint i ro og mag at kunne sidde bag sin skærm og putte i en webshops indkøbskurv og rette indtil man er tilfreds med ordren. Men her hvor jeg lige har lagt en ordre hos Sigurd Müller Vinhandel, hvor der ikke er nogen webshop, havde jeg endnu en gang en positiv oplevelse. En god snak i telefonen med en sød og meget serviceminded dame, som jeg kunne spørge til råds, og som også var i stand til at give gode svar. Oplevelsen af at blive ekspederet af en god ekspedient. God "gammeldags" personlig kontakt. Dejligt. Det, at ekspeditioner med computerens mellemkomst kan klares uden menneskelig kontakt, kan være praktisk og have sine fordele, hvilket ikke er det samme som at det entydigt er en fordel. Det er Sigurd Müller en god demonstration af.

15. december 2013, 23:13

Jeg bliver irriteret over at se reklamer for nytårsraketter, før julen er "overstået". Ro på. En ting ad gangen. Fokusering. Lad os nu lige få klaret og forhåbentlig glædet os over julen. Og så et par dages fred, tak. Men reklamerne rammer åbenbart et behov. Jeg kan af statistikken over besøgende på Vinsiderne.dk se, at vores side om boblende vine i dag (for første gang i år) på et tidspunkt var besøgt lige så mange gange som vores side om portvin, som må anses som knyttet til julen. Og vores side om nytårsvin har i dag haft dobbelt så mange besøg som siden om julevin. Vel at mærke uden at vi har gjort noget for at bringe det dertil. Set med positive briller kunne det jo tyde på, at danskerne forbereder sig i god tid. Eller er det omvendt? Fremskynder reklamerne den tidlige fokusering? Jeg ved det ikke. Personligt gider jeg bare ikke tænke på nytårsraketter, før vi har bestilt drabet på de ænder, vi skal have på vores tallerkener juleaften. Og hvis jeg nu skal være helt ærlig, så kan det godt være, at jeg bruger pengene på vin fremfor raket og stiller mig op som gratist-tilskuer, når andre fyrer deres krudt af.

14. december 2013, 16:46

Efter tre dage ude i byen, hvor jeg ikke selv har været herre over mad og drikke, glæder jeg mig i den grad til at skulle være hjemme i aften. Især en julefrokost med Asti- og Verdi-spumante (begge søde) til aperitif, lunken Carlsberg og Tuborg industriøl til maden og kedelig mad har mindet mig om min værdsættelse af selv at stå bag gryderne og selv kunne vælge noget (forhåbentlig) ordentligt at drikke. Sådan et arrangement (julefrokosten), og det at aftensmaden for mange er noget der blot skal klares i en fart, sætter aftensmåltidet i relief for mig som det daglige højdepunkt jeg oplever det som. Ikke fordi jeg er specielt sofistikeret i et køkken. Jeg laver enkel mad af nogle ordentlige råvarer, giver mig tid, gør mig altid umage og tilstræber at lade maden ledsage af noget til lejligheden passende god vin. Meget enkelt og dejligt.

9. december 2013, 14:18

I lørdags, hvor vi var ude hos nogle venner, der skænkede særdeles gavmildt og grundigt op, blev jeg mindet om, hvor lidt jeg bryder mig om at være fuld. Det var egentlig først da vi sad i toget på vejen hjem, at det gik op for mig, at jeg sad med en ordentlig blæser, og det meste af søndagen stod i rekreationens tegn. Jeg tænkte tilbage på min ungdom, hvor jeg ikke rigtig forstod mine jævnaldrendes vodka-juice-drikkeri, der jo handlede om at få noget alkohol i blodet, uden at man smagte det. Ligesom jeg aldrig helt har forstået, at det at være skidefuld, er noget man synes man kan blære sig over. Jeg var alt andet end stolt over at bringe mig i en situation, hvor jeg kropsligt og energimæssigt lå noget underdrejet det meste af en dag. Jeg holder meget af den dejlige fornemmelse og milde beruselse, der følger af at drikke noget god vin, men jeg bryder mig ikke om at være fuld.

4. december 2013, 16:54

Jeg leger jo stadig på livet løs med de gode Zalto-glas. Superspændende. Har besluttet at beholde alle, som jeg har testet: Champagne, hvidvin, universal, Bordeaux, Bourgogne. Der kommer detaljer på ny glas-side, når jeg har flere erfaringer. Men kort kan jeg sige, at hvidvinsglasset udover at være godt til de fleste hvidvine også er at foretrække til nogle rødvine, universalglasset er godt til de fleste mellemklasse-rødvine og til nogle hvidvine, Bordeauxglasset "fortolker" typisk de større rødvine bedst. Bourgogne-glasset har jeg kun haft lejlighed til at teste et par gange, bl.a. med en stor Bourgogne-vin. Her fandt jeg aldrig ud af, i hvilket glas vinen var bedst, Bordeaux eller Bourgogne, så jeg har til gode at opleve, at Bourgogne-glasset vil være klart bedst til et eller andet. Champagneglasset foretrækker jeg kun marginalt i forhold til vores Spiegelau og i højere grad grundet mundfornemmelsen af vinen end duft og smag.

4. december 2013, 09:07

Modtog i går en vinforhandler-nyhedsmail med bl.a. følgende indhold: "I år har vi lavet en julekalender på facebook, hvor du hver dag indtil 24. december kan finde et godt tilbud, tilbuddet gælder kun hvis du er ven med os på facebook..." Og så et link til hvor man kan like dem. Jeg brækker mig. Dislike herfra. I øvrigt ynkværdigt at skulle få "venner" på den måde.

November 2013

28. november 2013, 22:15

Hørte forleden i TV-avisen en nyhed, som jeg, hvis kaldenderen ikke viste november, havde troet var aprilsnar: Kanelindholdet skal nedsættes i kanelsnegle for at overholde en ny grænseværdi for et eller andet potentielt leverbeskadigende giftstof, som er en naturlig del af kanel. Og så på baggrund af en kategorisering af sneglene som ikke-traditionelt bagværk, der må indeholde mere kanel. OK? Har nogen nogensinde hørt om folk med leverskader pga. kanelsnegle? Helle stornyder en kanelsnegl i ny og næ. I ny og næ. Altså ikke morgen middag og aften. Hun smiler og bliver glad, når hun sidder med sin kanelsnegl og sin te. Skal jeg nu se hende miste en kilde til nydelse ved at en kanelsnegl nu ikke mere må smage af kanel? Sundhedsmyndighedernes og lovgivernes omsorg for vores sundhed er på sin vis ok. Men der er altså også noget der hedder nydelse og livskvalitet. Og proportioner. Lad dog Helle være fri til at vælge, om hun vil løbe risikoen for en leverskade ved et særdeles moderat forbrug af kanelsnegle, der smager af kanel. Lad hende forholde sig til risikoen på samme måde, som vi alle må forholde os til potentielle skader ved at nyde vores vin i mængder, der giver nydelse og mening eller faren ved at køre i bil. Det er altså kommet for langt ud det her sundhedshysteri. Som om vi kan undgå sygdom og død ved at gøre ditten eller datten. Det kan vi ikke. Det slutter i graven for os alle uanset alle fantasier om det modsatte og forsøg på krumspring. Lad os da for pokker nyde det, mens vi er her. Med en portion fornuft. Men også med en stor portion nydelse og glæde ved at være her, mens vi er her.

23. november 2013, 16:58

Prøvede i går for første gang de nytilkomne Zalto champagneglas. Sammenlignede med vores virkelig gode Spiegelau Authentis champagneglas. De to glas performer selvfølgelig forskelligt. Men for første gang i min Zalto-glas-test-periode var jeg bestemt ikke overbevist om Zalto'ernes overlegenhed. Faktisk tværtimod. Jeg forstår egentlig heller ikke logikken bag deres udformning. Og smukke? Nej, det synes jeg ikke lige man kan kalde dem. Zalto'erne bralrer og larmer ikke. De andre Zalto glas har især vundet på et fint og rent udtryk. Men nu må vi se. Der er stadig 1 1/2 uge til returretten udløber. Rigtig smart med den returret ved webkøb iøvrigt.

17. november 2013, 11:44

Min gode pusher af tysk vin, Morten fra MIVine, anbefalede mig på et tidspunkt kraftigt at prøve en Ürziger Würzgarten Auslese, Karl Erbes, 1993. Ja, 1993! Der er så gået tre år, siden jeg købte vinen, og jeg har haft svært ved at finde en passende lejlighed til at servere den. Jeg er mest til forrets- og hovedretsdelen af et måltid. Dessert, nå ja. Men i går, hvor Helle havde lavet æbletærte af naboens overskudsæbler, skulle det så være. Morten havde nemlig anbefalet en frugtdessert som f.eks. rabarbartærte til vinen. Endelig ikke for sødt. Det er altid spændende at smage noget gammelt, i dette tilfælde en 20 år gammel hvidvin med 8% alkohol. Og vinen var i fin vigør, og som spået af Morten kaldte den bestemt på noget med syre, og noget der ikke var for sødt. Glimrende oplevelse, men ikke noget der gør, at jeg skal ud og finde en masse gammel Auslese.

16. november 2013, 15:29

I dag købte jeg årets første Stjernebryg fra Herslev Bryghus, den øl som igennem en del år har været min foretrukne juleøl. Der var et enkelt år, hvor den var lidt for sød - den kan variere lidt fra år til år - men almindeligvis er den tæt på at sidde lige i øjet ifølge min smag. Glæder mig til at smage den. Og den er på tilbud i Irma i næste uge til 2 for 40 kr., normalpris 32,50.

15. november 2013, 17:26

Efter små 20 år med de skønne Schott-Zwiesel's Selection glas må jeg nok indse, at jeg er konverteret til Zalto-glas. Udover det førstkøbte universal-glas, har jeg også valgt at beholde hvidvins- og Bordeaux-glasset. Jeg har jo i nylige indlæg med ironisk distance beskrevet det med at prøve nye glas som lidt voksenlegetøjsagtigt (og det er afgjort også en del af oplevelsen). Men efter at have testet Zalto-glassene i nogle uger oplever jeg dem som en seriøs investering i fremtidige vinoplevelser. De er simpelthen 1. klasses. Og på trods af den relative høje pris ser jeg dem nu som en billig investering. Det er jo småpenge pr. flaske vin, jeg (forhåbentligt) endnu kommer til at drikke, for en bedre oplevelse hver gang jeg tager en slurk. Jeg har aldrig oplevet bedre glas. Vores side om vinglas vil i forlængelse heraf blive opdateret, når indtrykkene har bundfældet sig. Jeg har nu også bestilt Bourgogne- og Champagne-glasset. Så er der lidt mere både at "lege" med og forhåbentlig glædes over.

10. november 2013, 10:35

Vi sad i går aftes med en Brunello, hvis fremtidige udvikling vi i de første 1 1/2 time havde svært ved at bedømme. Den var virkelig længe om at åbne op. Vi spøgte med, at vi - hvis vi havde telefonnummeret - måske lige kunne ringe til Parker og spørge. Men så kom vi i tanke om, at det nu hverken er Robert himself eller Antonio Galloni, som vi var begyndt at lære en smule at kende, som anmelder italienske vine i Parker's (eller rettere The Wine Advocate's) navn. Hvem er italiener-anmelderen nu efter Galloni? Var der noget med at det er en kvinde? Hvorom alt er: Vi blev endnu en gang opmærksomme på, at om vi synes vi kan regne med en eller anden anmelder står og falder med, om vi har oparbejdet en erfaring med om vedkommende person matcher vores måde at opleve på. Så lige nu ville det ikke nytte at ringe til Robert, der blot ville henvise til en person, som vi ikke kender. Nå skidt. Nå alt kommer til alt stoler vi i virkeligheden kun på vores egne oplevelser. Og der er også enkeltpersoner, der kender vores smag så godt, at dem kan vi også regne med. I øvrigt helt i tråd med Parker's kloge ord "...there can never be any substitute for your own palate nor any better education than tasting the wine yourself."

2. november 2013, 10:35

Efter en god indkøbssession hos österreich vin, køb af et par flasker Prosecco hos Osteria Famo og et par flasker Monteraponi hos Niche Vine, deltog jeg i går i en lille smagning i regi af Vinrosen, som er begyndt at lave nogle små smagninger med skiftende temaer og titlen "Fredagssjov". En uhøjtidelige og gratis smagning. I går med syv vine fra Bourgogne-producenten Domaine Chapelle. Godt initiativ med sådanne små "fyraftens-smagninger".

Oktober 2013

31. oktober 2013, 20:39

Så er der ankommet to sæt Zalto glas mere til test: Hvidvin og Bordeaux (som blot er glassenes navne; sidstnævnte skulle ifølge producenten være velegnet til "full bodied wines supported by more tannins and extract"). Købt for tilsammen 880 kr. - på tilbud. Man kunne jo også tage alt det her glas-halløj lidt mere afslappet. Bilka sælger i øjeblikket både rødvins-, hvidvins- og champagneglas til 5 kr. stykket. Jeg kunne have fået 176 glas i stedet for 4...

30. oktober 2013, 16:14

Lidt mere fra mit glas-projekt: Opdagede endnu et aspekt, der har betydning, men som jeg faktisk ikke har tænkt over før som noget der kunne være markant forskel på: Hvor meget glasset opvarmer vinen. Vi fik hvidvin i går, og her er jeg vant til at tage højde for, at især den første ophældning bliver lidt hurtigt varmet op, fordi der ophældes i et glas, der har stuetemperatur. Men her bemærkede jeg, at mens vinen i de Selection glas, som vi har brugt indtil videre, blev markant opvarmet, så forblev den kølig i Zalto glasset. Og det var ikke en marginal men en markant forskel. Så Zalto glasset påvirker vinens temperatur markant mindre. Givetvis fordi det er meget tyndt, hvor Selection har en mere almindelig tykkelse. Det var en rigtig god oplevelse, at hvidvinen holdt sig kølig i Zalto.

25. oktober 2013, 18:10

Det er sjovt en gang imellem at beskæftige sig lidt med glas. Som tidligere nævnt finder jeg det lidt voksenlegetøjs-agtigt. Jeg har de sidste par uger moret mig med at teste Zalto's universalglas, som jeg nu har besluttet at beholde. Det er især blevet holdt op imod vores store Selection glas fra Scott Zwiesel, som er det glas vi normalt bruger til større vine (de to glas er af sammenlignelig størrelse). Der er en hel del at sige om forskellene, som jeg tror jeg vil gemme til en opdateret artikel om glas. Men kort sagt så har jeg i de fleste tilfælde fundet, at Zalto performer på en måde, som jeg foretrækker. For det er en smags sag. Selection giver typisk mere duft fra sig, men jeg oplever at Zalto typisk giver en bedre og renere duft. Også smagen har i Zalto flere gange forekommet renere og mere uforstyrret. Det bliver især tydeligt efter nogle timer. Det kunne friste til at prøve et par af de andre Zalto-modeller...

23. oktober 2013, 23:28

Arggg. Hvorfor kan de forhandlere ikke bare sørge for at holde deres hjemmesider opdaterede? Jeg smagte i går en vin, som jeg - efter et tjek på forhandlerens hjemmeside - dels bestilte nogle flere flasker af i webshoppen, dels anmeldte jeg vinen, som jo ifølge forhandlerens hjemmeside var til salg. Modtog så i dag en mail fra forhandleren: Vinen er overgået til ny årgang. Øv. Dels får jeg ikke gensmagt vinen, dels har jeg spildt et par timer på at tage billeder af etiket, bearbejde billedet, skrive anmeldelse og oven i købet sætte det på forsiden, fordi jeg havde vinen til fem stjerner. Det kan vel ikke være sådan, at man skal ringe til en forhandler for at høre, om vine i deres webshop rent faktisk er til salg, vel?

20. oktober 2013, 23:26

Har lige bestilt tre vine hos VildMedVin, som har to gode leverings-features: 1) Fleksibel levering med tre valgmuligheder: a) levering til en selvvalgt GLS pakkeshop, som i vores tilfælde bliver en Eurospar 1 km fra vores bolig, b) levering til erhvervsadresse, c) levering til privaten, som er den sædvanlige, af mange benyttede og efter min mening trælse med Danske Fragtmænd, hvor man kan sidde og glane en hel dag, hvis man ikke vil acceptere at tage ansvar for at pakken f.eks. bliver stillet foran hoveddøren, hvis man ikke er hjemme. 2) Gratis levering for køb for mere end 499 kr. ved levering a) og b) og for over 699 kr. ved levering c). De leveringsbetingelser er de bedste jeg kender til indenfor branchen.

17. oktober 2013, 18:20

Jeg har glædet mig lidt på samme måde til at få et par Zalto-glas, som jeg vil prøve, som da jeg var barn og ønskede mig en ny vogn til mit elektriske tog. Dejligt at man stadig i relativ fremskreden alder kan have det ligesom en lille dreng. For det er da lidt legetøjs-agtigt, ikke? Så kæmpe forskel er der trods alt ikke på gode vinglas. Der er enorm forskel på et dårligt og et godt vinglas, men ifølge min erfaring snakker vi marginaler og nuancer, når vi kommer op i de rigtig gode vinglas. Og jeg har ikke mødt ét glas, der var entydigt bedst. Men jeg fik så en voksen "drengedrøm" opfyldt, fik prøvet et Zalto-glas (universalglasset) for første gang forleden. Jeg har tidligere testet både Riedel's og Spiegelau's gode modeller op mod vores Scott Zwiesel Selection glas (som vist desværre ikke fås mere for de store glas vedkommende), og de røg alle retur, idet jeg foretrak Selection-glassene. Afgørelsen var i aften ikke entydig mht. Zalto. Glasset performer anderledes, og så er det frem for alt fjerlet og elegant rent fysisk. Men vil jeg foretrække det fremfor de gode Selection glas? Det har jeg de 14 dage, som er returretten ved netkøb, til at finde ud af.

15. oktober 2013, 13:38

Læste forleden i det nye Gastro, at mange gourmet-restauranter går uden om at anvende hvidløg, måske fordi det anses for vulgært! Det forsyner mig med endnu en forklaring på, hvorfor jeg bruger Michelin-stjerner som advarsler. Den ingrediens jeg nødigst vil undværre i min madlavning er olivenolie. På en klar andenplads kommer hvidløg, som jeg synes er helt fantastisk. Uundværlig.

13. oktober 2013, 11:19

Efter at jeg havde skrevet artiklen om bl.a. økologisk og biodynamisk vin, sendte jeg en mail til både Tim Vollerslev, BT, og de to journalister fra Søndagsvisen, Sanne Fahnøe og Søren Strandman-Møller (som faktisk begge er rigtige journalister; min fantasi var at de var unge praktikanter), der alle havde bragt forkerte oplysninger om henh. økologisk og biodynamisk vin. Søndagsavisens redaktion fik også en orienterende mail. Nu læser jeg ikke BT til hverdag - faldt bare over Vollerslevs artikel i ventetiden i en supermarkedskø - så jeg ved ikke, om han har berigtiget. Søndagsavisen har ikke foretaget nogen berigtigelse. Skal jeg opfatte det sådan, at når det handler om vin, så kan man skrive alt muligt forkert, uden at det anses for at have betydning? Så vil jeg gerne have et lønnet job som journalist med vin som speciale. For så kan jeg jo bare sidde og digte løs dagen lang, få penge for det, og være sikker på, at uanset hvad jeg skriver af sludder, så får det ingen konsekvenser.

11. oktober 2013, 20:38

Naturvinsspøgelset spøger i både positiv og negativ forstand. Jeg var i går til Austria uncorked smagning (altså Østrig). Og her smagte jeg en vin, som jeg syntes virkelig godt om. Under den videre snak med producenten erfarede jeg, at han ikke tilsatte svovl overhovedet på noget tidspunkt af fremstillingsprocessen. Der var tale om, hvad vi herhjemme kalder naturvin. Det var slet ikke faldet mig ind, at det kunne være en naturvin, jeg havde i glasset. Helt usædvanligt. Omvendt i aften, hvor jeg serverede en Beaujolais Villages købt hos Vinrosen, hvis ekspedient tydeligt lod mærke, at naturvine på nær Lapierre fra Morgon ikke var noget for dem. Så da jeg bad om en Beaujolais, der bare smagte af Beaujolais, så troede jeg at sagen var klar. Men da den købte vin så kom i glasset i aften, afslørede allerede første snif, at der uomtvisteligt var tale om lav svovling. Hvilket et efterfølgende tjek på producentens hjemmeside også bekræftede: Lav eller ingen svovling. Jeg har tidligere rost Vinrosen, men den her er altså en svipser: dårlig vejledning. Vinen smager udpræget af naturvin, og dette er markant mere fremtrædende, end drue og område. Det synes jeg ikke, der er så meget ved, når man bare har lyst til noget, der smager af plain Beaujolais.

5. oktober 2013, 23:41

Er ved at lægge sidste hånd på artikel om økologisk, biodynamisk og naturvin. Det har været svært, spændende og krævende. Jeg er selv blevet en del klogere af den ganske store research, der har været nødvendig. Inspirationen til at skrive udsprang - som nævnt for tre ugers tid siden - af læsning af forkerte oplysninger i et par aviser. Og der skal da også en del læsning af tunge EU-forordninger o.lign. til for at blive seriøst oplyst. Glæd dig til kongerigets indtil videre mest grundige og seriøse orientering om emnet.

2. oktober 2013, 11:51

Hørte forleden i radioavisen, at der er lanceret en ny "alkoholpille", som skulle kunne få folk med et "overforbrug" til at få mindre lyst til at drikke alkoholholdige drikkevarer. Overforbrug var selvfølgelig defineret ud fra Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, 21 ugentlige genstande for mænd, 14 for kvinder. Det kan være hvad det være vil. Men at høre den almindeligvis afbalancerede og professionelle radioavisspeaker gentagne gange betegne os, der ikke overholder Sundhedsstyrelsen formaninger, som alkoholikere, det synes jeg er både groft og latterligt. To personer, der dagligt deler en flaske vin til deres aftensmad, ryger automatisk over genstandsgrænsen og er altså ifølge radioavisen alkoholikere...

September 2013

29. september 2013, 08:34

Lige kommet hjem fra Stockholm, hvor jeg kan anbefale restauranten Aubergine, Linnégatan 38. Rigtig god og veltillavet mad, glimrende vinkort, venlig og effektiv betjening. Var med toget, hvor jeg til gengæld ikke kan anbefale dets såkaldte bistro, som der ikke er meget bistro over. Så her vil jeg anbefale, at du tager mad med hjemmefra.

24. september 2013, 18:37

En serviceoplysning: Den helt vidunderlige Mâcon-Vergisson, Sur la Roche, Eric Forest, 2011, som jeg lige har hældt i glasset, sælges igen hos Niche Vine efter en periode, hvor den har været udsolgt. Med sine 165 kr. er den lidt i den dyre ende. Men hvis jeg ikke havde flere flasker, ville jeg ikke tøve med at genkøbe. Hvid mellemklasse-Bourgogne lige efter min smag. Hvis du er på de kanter afholder Niche Vine i øvrigt deres traditionelle efterårssmagning her på fredag og lørdag henh. kl. 14-19:30 og 11-17. Kan anbefales. Vinene til smagningen sælges på tilbud de to dage.

22. september 2013, 16:10

Jeg kan nogle gange more mig lidt over de ord, man bruger når man skal beskrive en vins duft eller smag. Nogle af disse ord benævner dufte/smage, som for de fleste vil være frastødende, ord som alligevel bruges med positiv valør. Der er således ikke svært at finde tilhængere af dufte/smage i vin af f.eks. mødding eller kattetis. I går, da jeg sad med en favorit-Marc i glasset, tænkte jeg, at det nærmeste jeg kunne komme associationer til dens to mest fremtrædende duftelementer var lak og den mavesyre, man kender fra et surt opstød eller når man har kastet op. Det lyder grimt. Men duften var skøn. Uanset hvor tydelig "lakken" og "mavesyren" var i næsen, så indkredser ordene egentlig ikke duftens herlige helhed. Hvilket siger noget om, hvor stor afstanden er mellem de ord, man kan sætte på en dufts/smags enkeltelementer, og så smagen, som den egentlig opleves. Som jeg har skrevet før: Sproget er et elendigt redskab til at indkredse såvel helheden som kompleksiteten i en duft eller smag, uanset hvor mange ord man bruger. (Læs evt. artikel fra 2005: Hvordan smager vin?) Og som jeg også har skrevet før: Alligevel er vi jo mange der i mangel af bedre muligheder ind imellem gør en slags forsøg. Men det sproglige resultat kan sagtens være misvisende. Lak og mavesyre...Uhmmm lækkert.

21. september 2013, 18:03

Vi har i øjeblikket i køleskabet to Haut-Médoc'er, som er overgået til "sovserødvin". Begge Cru Bourgeois 2006, den ene ovenikøbet Supérieur. Ok, det er jo for typen smågamle vine. Men at de ikke var værd at drikke overraskede alligevel. De, der er lidt fine på den, siger: "Man skal ikke bruge vin i sovsen, som man ikke vil drikke". Så fine er vi ikke. Og jeg er slet ikke af samme overbevisning. Jeg har ikke bare tilfredsstillende men ind imellem nærmest fremragende resultater med at bruge ikke-drikkeegnet rødvin i maden. Sidst her hvor jeg lavede en ret krydret med bl.a. karry, koriander, spidskommen og sherry. Retten manglede syre. Og til justering lægger jeg altid ud med vin, før jeg evt. griber til balsamico eller citron. Men rødvin sammen med gulbrune krydderier? Nå, det var jo med at få brugt rødvinen, så længe den var brugbar (og rød Bordeaux's holdbarhed efter åbning er ringe), så med en smule ængstelse vovede jeg eksperimentet og forsøgte mig med den. Og på trods af "farve-mismatchet" fungerede det smukt, og det blev til en ret med helt nye smagsnuancer. Men ok, jeg havde også justeret med en anelse paprika i den røde afdeling og tætheden var justeret med lidt kinesisk soya. Bingo, den ret sad lige i skabet.

21. september 2013, 09:57

En forhandler reklamerer i en nyhedsmail med en besparelse ved køb af to eller seks vinglas i forhold til normalprisen for ét glas. Men i webshoppen kan det ikke lade sig gøre at købe ét glas men minimum to. Så den påståede besparelse er fiktiv, vildledende og dermed ulovlig. Jeg har gjort forhandleren opmærksom på dette og er nu spændt på, om de vil gøre det muligt at købe ét glas til den angivne normalpris (hvilket jeg reelt er interesseret i i testøjemed; de billigste glas i serien koster 400 kr. for to, "normalpris 250 kr."). Som sædvanligt og i overensstemmelse med "ny" praksis: Ingen gratis reklame i form af at nævne navn på forhandlere, der bryder med god markedsføringsskik.

19. september 2013, 13:28

Vi har jo flere gange beklaget os over de ringe muligheder for at købe helt almindelig og god rød Loire-vin i Danmark. En læser har i den forbindelse været så venlig at gøre os opmærksom på Ubbes Vinhandel i København. De forhandler ganske rigtigt flere Cabernet Franc vine fra Loiredalen og i det tilgængelige prisleje under 100 kr. Så jeg aflagde forretningen, som jeg ikke kendte, et besøg forleden og købte også nogle flasker, som selvfølgelig vil blive anmeldt, når vi tager hul på dem om et par uger efter den obligatoriske hviletid efter transport.

15. september 2013, 14:12

Tilfældet ville, at jeg i går i to aviser læste forkerte oplysninger om hvad økologisk og biodynamisk vin er. BT's Tim Vollerslev skriver, at økologisk vin er vin fremstillet af økologisk dyrkede druer og uden tilsætning af svovl. Det er formentlig meget langt under 1% af økologiske vine, der er uden svovltilsætning, og så er vi ovre i yderligtgående naturvin. I Søndagsavisen citeres kokken Bo Jacobsen for følgende udsagn: "Forskellen på biodynamik og økologi er, at biodynamiske produkter er helt rene - det er økologi ikke." Dels er det forkert, dels indeholder udsagnet intet om væsensforskellen mellem økologi og biodynamik. Bo Jacobsen skulle ifølge artiklen også have sagt, at biodynamiske vine i modsætning til økologiske vine er fri for tilsætningsstoffer. Jeg vil tro, at usvovlet vin er lige så sjælden blandt de biodynamiske som blandt økologiske vine, og igen vil det være blandt de ekstreme naturvine, at de skal findes. Jeg skal vist i gang med at skrive en artikel om forskellene mellem økologisk og biodynamisk vin, og så er det oplagt at tage naturvinene med ved samme lejlighed.

13. september 2013, 13:47

I forlængelse af nedenstående nydelse af Les Genévriers: Hver gang der er et par vine jeg vil købe hos Bichel Vine - og jeg skal da have den nye årgang af vinen (selv om den er steget 36% på 3 år) - så benytter jeg Gastros tilbud om fire numre af bladet plus et gavekort på 300 kr. til Bichel til en samlet pris af 249 kr. (!) Og så vidt jeg husker er vinfragten i tilgift billigere end normalt. Det sjoveste tilbud jeg kender. Jeg har nu gjort brug af det tre gange de sidste tre år. Det gælder tilsyneladende hele tiden.

12. september 2013, 21:13

Jeg har et stykke tid haft det sådan, at jeg ikke har været så tilbøjelig til at sætte en sydfransk grenache-domineret vin på bordet. Var jeg ved at være træt af typen? Eller var det bare sommeren der mindskede lysten? Men så faldt jeg over nogle flotte lammekoteletter i Irma i dag. Derfra og til at sige rosmarinkrydring og enkel frisk salat med en olie-eddike-dressing med masser af hvidløg er der for mig ikke langt. Og i den forbindelse kender jeg ikke nogen vin, der matcher bedre end f.eks. en god Côtes du Rhône. Knappede så en, der burde være ekstra god, op: Côtes du Rhône Villages, Les Genévriers, Domaine de Réméjeanne, 2009 (købt hos Bichel). Nej hvor var det godt. Jeg er ikke træt af sydfransk Grenache!

9. september 2013, 23:15

Kiggede lige lidt på min lokale Faktas vine i dag. De havde nogle chilenske Indomita-vine - til 30 kr. flasken. Hvordan er det dog muligt? Med alle de danske afgifter, moms og transport fra den anden side af jordkloden fatter jeg ikke, at det kan lade sig gøre. Jeg var lige ved at falde for den nysgerrige fristelse: "Hvordan mon en chilensk Pinot Noir til 30 kr. smager?" Men modet svigtede, og jeg lod flasken stå.

7. september 2013, 11:32

Jeg synes altid det er oplivende at blive konfronteret med vinforhandlere, der er optændt af ægte engagement. Sådan en er Bjarne Jørgensen, lægen fra Brønshøj, som jeg har omtalt tidligere (Jørgensen og Co Vinimport). Han bød i går på en (gratis) smagning af 14 røde Bourgogner. Et par 2010 1er Cru vine fra Volnay-producenten Bitouzet-Prieur glæder jeg mig til at gensmage hjemme ved middagsbordet.

4. september 2013, 11:08

Der er måske udsigt til at jeg bliver billigere i drift med årene, når vi snakker tysk Riesling. Jeg har nok alt for mange flasker af de store (og lidt dyre) Grosses Gewächs liggende, drikker dem sjældent. Smager i disse dage en af dem (Schäfer-Fröhlich's Felseneck 2009), har smagt den over indtil videre tre dage. En vin til 275 kr. Glimrende, bevares. Men jeg bliver almindeligvis lige så glad af at drikke en frisk basis- eller mellemklasse-vin fra et godt hus. Hvor man ikke er i tvivl om, at der sker noget "større" og væsensforskelligt f.eks. i en Chianti til 250 kr. end i en til 85 kr., så synes jeg ikke altid det er lige let at få øje på et tilsvarende spring i oplevelseskvalitet, når vi går til de dyre Riesling vine. Det sker dog lejlighedsvis at det hele synger, når der er Grosses Gewächs i glasset, og det vil man jo godt opleve en gang imellem, og det er måske derfor man kan være tilbøjelig til at samle lidt forråd. Men jeg synes det er dyrt i forhold til de oplevelser det kaster af sig. Og så er der alt bøvlet med at vinene kan være for unge eller lukkede eller hvad der nu måtte være af komplikationer. Så det er let at ramme dem på det forkerte tidspunkt og dermed blive skuffet. For nogle af disse vines vedkommende kan jeg ind imellem spørge mig selv, om det rigtige tidspunkt mon overhovedet eksisterer.

August 2013

31. august 2013, 16:46

Jeg oplever det som en gave, når jeg får serveret en vin, som giver mig en uafviselig lyst til at smage mere af samme slags og blive klogere på, hvad den handler om. Og det er på det nærmeste altid en enkelt vin, der gør forskellen, én vin som sætter mig i gang med uomgængeligt at forfølge et nyt spor, én vin der gør forskellen mellem at drikke vintypen en gang imellem og så have et passioneret forhold til den. Da jeg jo primært er til de klassiske europæiske vintyper, undrer det mig, at jeg endnu ikke har mødt en rød Bourgogne, der har tændt op under min interesse for disse om nogen klassiske vine, værdsat af så mange vinentusiaster. Lidt ligesom jeg havde det med Barolo o.lign. for en del år tilbage. Tilfældet har villet, at jeg i den forløbne uge har smagt to dejlige Pinot Noir vine, hvoraf den ene faktisk har gjort mig nysgerrig - og så er den ikke en gang fransk men italiensk: Ludwig, Alto Adige, Elena Walch, årgangen fangede jeg ikke. Lækkert, lækkert. Og dejligt anderledes i forhold til, hvad jeg normalt drikker. Om jeg på et tidspunkt vil se tilbage på den som den antændende flaske, må tiden jo vise. Men den har da givet mig lyst til at smage mere og skubbet til, at vi i aften skal have en rød Bourgogne, som vi erhvervede for otte år siden. Tre Pinot Noir vine på en uge. Det er flere end de sidste to år til sammen.

31. august 2013, 16:01

Man kan som website-ejer vælge at køre med reklamer eller at lade være. At gøre det må formodes at give penge i kassen, men jeg finder det grimt og forstyrrende. Så så længe vi ikke har brug for eller lyst til flere penge, lader vi være. Nogle må være i slem pengenød eller blot være meget pengesultne. Jeg har forståelse for at vinsites viser reklamerer for vinrelaterede ting. Men at et (dansk) vinsite viser reklamer for "barbering alt-i-et til kvinder" og et kursus i at undgå medarbejderflugt, det synes jeg er langt ude. Og jeg finder det irriterende, hvilket påvirker min lyst til at genbesøge sitet i negativ retning. Så det kan godt være de tjener lidt penge, men får de flere eller gladere læsere?

25. august 2013, 20:52

Vejret og årstiden betyder klart noget for vinvalget. Det hænder dog, at jeg får voldsomt lyst til en frisk Beaujolais om vinteren og en Amarone om foråret. Tidligt på dagen i dag havde jeg en Barbaresco som sigtepunkt til aftensmaden. En læser, som ind imellem skriver til os, skrev engang, at han altid beslutter sig i sidste øjeblik, før vinen skal på bordet (og han skal så i gang med lynkøling, hvilket han har fundet sine metoder til). Jeg har det modsat, har typisk i god tid sigtepunktet. Det var køligt i morges, da jeg troede at jeg vidste at det skulle ende med en Barbaresco i aften. Men den stegende skønne sommerdag gav mig ulyst til en stort struktureret Nebbiolo-vin, der ikke ligefrem er domineret af en læskende effekt. Så det blev i stedet en favoritvin i den på samme tid læskende og seriøse genre: Princé, Anjou, La grange aux belles, 2011. Svovlingen forekommer at være i den lave ende, og vinen har dermed høj saftighed og en svag "dunst" af naturvin. En af mine favoritvine i sin genre for tiden. Og Niche Vine har den stadig.

23. august 2013, 21:20

Et par forskellige vinoplevelser i dag og i går er værd at nævne (ingen anmeldelser, da ingen af vinene mig bekendt forhandles i DK): 1) En dejlig naturvin, Avis de Vin Fort, Bourgueil, Catherine et Pierre Breton, 2011. Smagte den for et halvt år siden på Restaurant Mirroir i Paris, som også solgte vin ud af huset. Købte en flaske, som blev drukket i går. Helt lys, ren, levende, kunne være macération carbonique. 2) Illusions, Terrasses du Larzac, Mas Jullien, 2009 (Languedoc). Tænker altid på Mas Jullien, når jeg planlægger en bilrejse til Sydfrankrig - er der en mulighed for at komme forbi? Men vi er altid for langt væk. Besøgte dem for år tilbage, smagte og købte. Skønne vine. Har fået fat i et par flasker fra en venlig person, der ville af med lidt fra sin private samling. Og det er fremdeles den eneste Languedoc-producent, som jeg længes efter at genbesøge. 3) Og så har jeg i anledning af at det er weekend lige hældt et glas Marc de Bourgogne op, købt hos favoritproducenten Jacoulot for nogle år siden. Det er spiritus, som jeg er helt vild med. Mon ikke jeg lige skal ud og afslutte med lidt cigarillos-tobak under den smukke sensommeraftenhimmel? Så vil det være svært at finde noget at beklage sig over. Livet er smukt!

21. august 2013, 22:43

En aften med dejlig Riesling i glasset: Vollenweiders Riesling trocken 2009 (i sin tid købt hos MIVine). Det kan i et vist omfang formilde min irritation over endnu en vinforhandlerhjemmeside, hvor man ikke ulejliger sig med at oplyse årgange på de solgte vine. Specielt irriterende, når man om den vin, som jeg ville finde oplysninger om, skriver: "vinen viser i denne store årgang race og potens." For at nærstudere en etiket klikker man så på et billede, hvor der står "Klik for større billede" - og så bliver billedet fire gange mindre. Nå, men det er da stadig niveauet over de restauranter, der hverken oplyser årgang eller producent men blot "Chianti..289 kr., Brunello di Montalcino...475 kr." Der skal man ikke spise.

20. august 2013, 17:39

Det er næppe nogen hemmelighed, at jeg er meget glad for de tørre, tyske Riesling-vine. Det er derfor sjældent at jeg, når det skal være tysk hvid, lader vine på andre druetyper få plads. En gang imellem skal der dog lidt afveksling til. Så i går smagte jeg en Weissburgunder Siefersheim 2010 fra Wagner Stempel (Rheinhessen). Dejlig vin. Blidere og måske mindre "typisk tysk" i stilen; mere fransk i stilen måske? Helle, som jeg fik lokket til at smage den, havde i hvert fald mindelser til Alsace, hvilket for hende er positivt - jeg har det nok lige omvendt: Hvis jeg får en Alsace, der "smager tysk", så bliver jeg glad.

18. august 2013, 10:31

Jeg må konstatere, at for mig er det med at købe vin ikke udelukkende noget med at få de vine på bordet, som jeg helst vil have. Nogle vine, som jeg egentlig godt ville købe, køber jeg ikke, fordi forhandlere byder mig imod. Jeg har ikke lyst til at bidrage til at øge rigdommen hos forhandlere, som jeg ikke bryder mig om. Heldigvis drejer det sig om få forhandlere, men der er da kommet en mere til her i 2013, en som jeg opdagede kører en strid og fuppet tilbuds- og udsalgspolitik. Jeg gik selv i fælden i min godtroenhed og følte mig snydt bagefter. Der var egentlig bagefter tilløb til en konstruktiv dialog med foretagenets chef, men den viste han sig alligevel ikke at være interesseret i. Så der tabte han en kunde, eller i hvert fald næsten. For jeg kan da ikke udelukke, at der kan vise sig en enkelt vin, som jeg ønsker i en grad, at jeg tilsidesætter min bestræbelse på at gøre firmaet mindre rigt. Men udgangspunktet er boykot.

11. august 2013, 16:28

Alle, der beskriver vin, skribenter som forhandlere, har deres stil. Vel vidende, at det reelt ikke er muligt at beskrive en smag (se vores artikel "Hvordan smager vin?" fra 2005), tilstræber jeg personligt, når jeg alligevel prøver, at bruge ord som jeg håber kan danne forståelige indtryk og brugbare associationer hos læseren. Det må vel være meningen, hvis man skriver noget, andre skal læse. Jeg har dog nogle gange indtryk af, at nogle individer har en noget show-off-tilgang til det at beskrive vin. Altså: "se hvor mange fantastiske ord jeg kan forbinde en duft eller smag med, se hvor mange avancerede sensoriske påvirkninger mine fantastisk udviklede sanseapparater er i stand til at opfange - om beskrivelsen giver dig, ydmyge læser eller kunde, et indtryk af hvordan vinen er, er underordnet i forhold til promoveringen af mit ego". Jeg bryder mig ikke om at læse vinbeskrivelser, som forekommer mig at være blevet til på den baggrund. Og jeg finder dem sjældent brugbare. Jeg husker en skribent, der engang - som jeg husker det - beskrev en duft- eller smagskomponent som "dråber af dug i ørkenen en forårsmorgen". Langt ude. Det kan da godt være, at han ved hvordan det dufter, men hvor mange af hans læsere mon har stået i en ørken en forårsmorgen og duftet den dug, der måtte have været? Men ok, hvis man selv har oplevet dug i ørkenen på en anden årstid, så ved man da, at det ikke lige er sådan vinen dufter. Det må siges at være en beundringsværdig detaljeringsgrad for de specielt indviede.

9. august 2013, 16:42

En anbefaling, hvis du kommer forbi Ystad: På vores nylige Bornholmer-tur spiste vi på hjemvejen på restauranten Upp eller Ner. Dejlig mad. Og så anbefalede tjeneren os en portugisisk rødvin, som dels var skøn dels var et supermatch til vores kyllingeret: Beira Interior, Quinta dos Currais, 2011. At dømme fra en googlesøgning fås den desværre ikke herhjemme.

7. august 2013, 10:41

Gode sommerdage er jo ensbetydende med ekstra opmærksomhed på temperaturen i vores vinrum. Den har i disse dage, når det er gået højest, været på 22,7°. I vinkasserne, der jo isolerer noget, og hvor vi opbevarer gemmevine og dubletter, har der været lidt over 21°. Giver det anledning til bekymring? Nej, overhovedet ikke.

2. august 2013, 23:04

En restaurant lod mig forleden - helt sikkert utilsigtet og ufrivilligt - erfare, hvorfor vinmenuer kan opleves så dyre. En tre-glas-vinmenu kostede 350 kr. På det ordinære vinkort kostede vinmenuens tre glas henh. 100, 120 og 90 kr., ialt 310 kr. Hvis man ville nøjes med to glas fra vinmenuen, kostede det 300 kr. oplyste tjeneren. Bestilt via det ordinære vinkort ville de samme vine koste 190-220 kr. afhængigt af de to valgte glas. Klar anskuelighedsundervisning. Ikke kønt.

Juli 2013

28. juli 2013, 12:47

Der er vinforhandlere, som jeg ville ønske, jeg havde mere med at gøre, men hvor kontakten er sjælden, fordi deres sortiment for store deles vedkommende rammer ved siden af min interessesfære. Vinrosen er en af dem. Var for et par dage siden derude og købe noget Alsace, Beaujolais og hvid Mâcon. Det er en del år siden jeg har været der sidst. Blev budt på et glas rosé mens vi ventede. Et par af mine vine blev hentet i et kølerum beregnet til mere sårbare vine eller til vine som man af andre grunde ønsker at give helt optimale opbevaringsforhold. Så der gås seriøst til den. Og var jeg interesseret i rød Bourgogne, ville Vinrosen helt sikkert være et sted jeg ville frekventere. I bar befippelse over professionalismen glemte jeg at tjekke regningen og betalte bare. Den viste sig så at være en del for høj, men den slags fejl er der simple råd for. Hellere det end en korrekt faktura og vine opbevaret med ligegyldighed.

22. juli 2013, 21:54

Vi fik i aften rosé (indkøbt i Provence på sidste års sommertur) til vores helt enkle og friske aftensmåltid under den bagende sol. Tænkte så på, at jeg ind imellem kommer forbi skribenter og anmeldere, der når de har fat i en god rosé, fremfører synspunktet, at det egentlig er synd, at man ikke drikker rosé noget oftere. Gu' er det ej. Rosé er som skabt til en rigtig varm og lys sommeraften. Og jeg kan ikke se mig selv knappe sådan en op midt i december, hvilket jeg sagtens kan med hvidvin, som jeg stornyder hele året. Lad dog roséen få lov til at bevare sin status som den ultimative sommervin. Hvis man ind imellem har sin gang i Provence, ved man hvad jeg taler om.

19. juli 2013, 20:33

Efter et restaurantbesøg i går måtte jeg erkende, at jeg uden at være opmærksom på det under besøget havde et lavere forventnings- og kravniveau til naturvin i forhold til konventionel vin. Det duer ikke. Vi spiste en ok frokost på Manfreds & Vin i København (om end jeg ikke forstår at man som tilstræbt stil kan have at branke grønsager), og jeg bestilte et glas natur-rødvin med den sædvanlige indgangsbøn: Ingen oxideret smag, ingen eddike- eller acetonesmag, tak. Den venlige tjener lod mig smage den valgte vin først. Jeg kunne konstatere, at vinen (Racine, Claude Cortois, Touraine) ikke led af de frabedte naturvinsskavanker, og jeg accepterede den derfor. Men den smagte så kedeligt og ringe, at jeg, hvis den ikke havde været naturvin, helt sikkert havde beklaget mig over, at jeg fandt vinen ringe. Især til 105 kr. glasset. Og så havde den søde dame helt sikkert budt mig noget andet. Hos mig skal alle vine måles med samme alen: De skal smage godt og være vellavede. Det er et skråplan at begynde at have større tolerance overfor naturvine.

17. juli 2013, 22:25

Jeg bliver simpelthen så oplivet og glad, når jeg møder en rigtig god "vinekspedient". Som det skete i dag hos lieu-dit i København. En mand som virkelig har et forhold til sine vine, og som ved hvad han snakker om, en der kan indleve sig i mine præferencer og rådgive mig i forlængelse deraf, og en som ikke bare er ude på kortsigtet at få afsat så mange vine som muligt, men som også kan sige "den skal du måske vente med at købe til du ser om de vine, jeg anbefaler, falder i din smag". lieu-dit er for mig endnu et nyt bekendtskab, som jeg har opsøgt grundet deres udogmatiske orientering i retning mod naturvin, som jeg for tiden synes det er spændende at smage på. Hvis de købte vine falder i min smag, har jeg alle gode grunde til at genbesøge.

15. juli 2013, 20:30

Jeg er åbenbart inde i en stime af oplevelser, der får mig til at spørge mig selv: "Hvorfor gør forhandlere sådan, når de derved risikerer at sælge mindre?" Er i dag kommet forbi en tredje (i forlængelse af tidligere beskrevne lose-lose-situationer) potentielt tabsgivende situation: En importør skriver på sin hjemmeside, at restauranter er den primære kundegruppe. Og at man gerne sender prisliste til momsregistrerede kunder. Da en vin fra importøren lige er blevet anmeldt i et af de store dagblade (hvilken kun kan opfattes som en interesse i detail-salg), og da der i formuleringen "primære kundegruppe" implicit kunne ligge, at jeg som privatperson kan komme ind under sekundær eller tertiær kundegruppe, kontaktede jeg. Og der kom så en meget venlig mail med en prisliste inkl. moms. Jeg har så efterspurgt: Hvordan gør man? Har I åbent på et tidspunkt? Oplysninger uden hvilke jeg jo ikke kan handle hos dem. Jeg afventer svar. Men ok. Det kan jo også være, at de kun ønsker at sælge til folk, der lægger sig ekstraordinært i selen for at få lov til at købe. Og det gør jeg så.

13. juli 2013, 22:34

Jeg husker, at min mor i sin tid ind imellem gav udtryk for sin holdning om at gøre hverdagen til en fest. Det synes jeg er noget vrøvl. Hvis alt er fest, er der intet der er det. Livet er naturligvis ikke konstant orgasmisk. Jeg holder meget af niveauforskellene, den gode hverdag, det der løfter sig over den, og så det virkelig festlige, ekstraordinære, højdepunkterne, bjergtoppene i det ikke flade landskab. Vi har i aften fået en sand topvin: Chianti Classico Riserva, Baron' Ugo, Monteraponi, 2007. Den løfter sig over langt størstedelen af de virkelig gode toscanere, som vi ofte nyder. Fantastisk vin. Den koster også: 395 kr. Men skal der være fest, så lad der være fest, og den er faktisk pengene værd i det perspektiv. Opdatering af anmeldelsen af vinen er på vej, idet vi nu er to om at give den fem klare og rene stjerner.

13. juli 2013, 18:52

Den lose-lose-situation, jeg beskrev sidst, handler jo ikke kun om vinforhandlere, idet det jeg beskrev må gælde alle sælgende med mangelfuldt fungerende hjemmesider. En anden lose-lose'r gælder for alle fysiske forretninger med dårlige ekspedienter. Med en god portion købelyst entrerede jeg i går en meget specialiseret vinforretning, en forretning, hvor jeg sidste gang fik virkelig kompetent betjening af forretningens ejer. Men i går blev jeg mødt af en ung og tydeligvis usikker ekspedient. Jeg havde virkelig brug for vejledning for at kunne købe ind på oplyst grundlag. Jeg bemærkede, at han gav mig mindst én forkert oplysning, og han svarede derudover så usikkert på mine spørgsmål, at jeg ikke kunne beslutte mig for, hvad jeg skulle købe. Så jeg købte kun to flasker. Hvor jeg så senere fandt ud af, at en af vinene, som jeg havde fået oplyst var lavet af Grenache, var på Syrah. Det koster, som det fremgår af mit eksempel, udeblevne handler at blive betjent af et udygtigt menneske. Måske sådan et er billigere i drift, men kan det virkelig betale sig at yde service på det niveau?

10. juli 2013, 21:04

Jeg har aldrig forstået diverse forhandleres åbenlyse ligegyldighed med hvor godt teknikken på deres hjemmesider virker. Især søgefunktionerne. Fejlbehæftet søgefunktion medfører jo at noget, som burde kunne findes - en vin som reelt er til salg - ikke viser sig, og så bliver den søgte vin jo i hvert fald ikke solgt ved den lejlighed. Jeg opdaterer jo jævnligt Vinsidernes anmeldelser ang. om vinene stadig sælges, og om priserne er ændret. Når der er adgang til en forhandler-hjemmeside, bruger jeg oplysningerne derfra, vel vidende at nogle forhandlere sjusker med deres opdateringer. Her opdager jeg så ind imellem at søgefunktionerne virker dårligt. Hos en forhandler fik jeg i dag ingen resultater ved søgning efter tre vine, som jeg (fordi jeg tænkte "det kan da ikke passe") klikkede mig frem til via menuer og undermenuer, hvorved jeg erfarede, at vinene faktisk stadig var til salg. Hos en anden forhandler oplevede jeg forleden, at når jeg ved opslag i en liste valgte en given producent, så kom ikke alle forhandlede vine fra pågældende producent frem i søgeresultatet. Som en "vennetjeneste" gjorde jeg forhandleren opmærksom på problemet. "Prøv at skrive i søgefeltet i stedet" lød svaret. Og den metode virkede da. At forhandleren ikke tænker "Ups, tænk hvis også andre bruger listefunktionen og ikke finder mine vine", og han derfor ikke får rettet fejlen, begriber jeg ikke. Defekte søgefunktioner kan - udover at give et sjusket indtryk og mangelfuld service - næppe undgå at medføre manglende handel. En lose-lose-situation.

9. juli 2013, 21:46

Det er vidunderligt med vin, at der bliver ved med at være "nye kapitler", man kan tage hul på. Sådan har jeg haft det lidt i aften, hvor jeg smagte den første vin indkøbt her i Danmark hos en af de forhandlere, som går op i rene og naturlige vine på en - forekommer det mig - afbalanceret måde: Pétillant. Ordet naturvin nævnes ikke på forhandlerens hjemmeside, men min fornemmelse - berettiget eller ikke - inden jeg besøgte forretningen for en måneds tid siden, var alligevel at det var formålstjenligt at nævne, at jeg godt ville undgå vine, der havde oxideret præg eller eddike-toner (som når man skal være fin på den benævnes flygtige syrer), dufte og smage, som jeg har erfaret at man risikerer at møde i lavt svovlede "naturvine". Smagte så her i aften den første vin fra Pétillant, en Morgon til 200 kr. Anderledes. Helle syntes den var ulækker, jeg syntes den var ok, om end eddiketonen konstant lå på lur. Anmeldelse følger. Jeg købte to andre vine ved samme lejlighed, en rød Rhône, en rød Loire og en hvid Bourgogne. Det bliver spændende.

8. juli 2013, 20:59

Pesto kan være en herlig ting. Jeg har adskillige gange lavet den selv (frisk basilikum, olivenolie, pinjekerner, grana padano/parmesan, hvidløg og evt. lidt balsamico til at justere friskheden, blendet). Sidst bed jeg mærke i hvor dyrt det er. Der skal sørme en solid mængde frisk basilikum til at få en beskeden mængde pesto ud af det. Jeg må nok indtil videre se min hjemmelavede pesto slået af en, som jeg har købt i Supermarco i København: La Genuina Ligurie, Pesto Reale. Jeg brugte den her i aften sammen med pasta. Et par solide klatter og man vil ikke mangle hverken sovs, olie eller parmesan. Den smager sindsygt godt. Ledsaget af et godt glas chianti bliver det ikke meget større.

2. juli 2013, 15:44

Her kommer så afsnit 3 om Transportgruppen i denne omgang (de to andre skrevet henh. i går og 28. juni). Da jeg i dag begyndte at få en fornemmelse af, at vinen heller ikke ville komme i dag, kontaktede jeg Transportgruppen, som kunne meddele, at pakken var kommet på en forkert vogn, som nu var vendt "hjem". De lovede at jeg får vinen i morgen. Hvor svært kan det job være.

2. juli 2013, 11:32

Ligesom det er tydeligt, at Vinavisens anmeldelser citeres oftere i diverse reklamer end mange andres grundet rundhåndet tildeling af topkarakterer, så har jeg også bemærket, at Penge & Privatøkonomi er i top, når det drejer sig om at blive citeret for, at en vin er vurderet til en højere pris end den koster. I går, da Helle var inde og prøve tøj, havde man i forretningen været så betænksom at lægge bl.a. et eksemplar af nævnte tidskrift frem. Jeg gik direkte til vinanmeldelserne. Heraf fremgik, at alle seks anmeldte vine var vurderet til at koste mere end de gør i virkeligheden. Alle vine. Og op til 68% mere end butiksprisen. Det synes jeg godt nok er mærkeligt. Hvis sådanne vurderinger skulle stå til troende, og vinforhandlerne dermed konsekvent forærer os kunder værdi, der overgår det vi betaler, må man jo anse dem for idioter, der snyder sig selv. Personligt kan jeg slet ikke genkende billedet. Mit billede er: Mange vine sælges til i nærheden af den pris de er værd. En del sælges for dyrt. Og kun ca. en ud af 20 sælges "for billigt".

1. juli 2013, 21:07

I forlængelse af nedenstående om Transportgruppen: Jeg erfarede som beskrevet, at de havde registreret "Forgæves levering - ingen hjemme" i forbindelse med den levering jeg skulle have modtaget i fredags, hvor jeg var hjemme hele dagen. Jeg meddelte selvfølgelig forhandleren, at jeg havde været hjemme og med statsgaranti ikke havde kunnet overhøre bank på døren ét eneste sekund. Forhandleren har så kontaktet Transportgruppen i dag og fået at vide, at de ved et uheld havde smadret mine vine. Shit happens, som man siger på nudansk. Det kalder i sig selv ikke på kritik. Men det gør til gengæld: 1) at Transportgruppen registrerer den manglende levering med den falske årsag, at jeg ikke er hjemme, 2) at de ikke kontakter forhandleren og meddeler uheldet, så forhandleren kan videreformidle dette til mig, så jeg kan forlade huset i stedet for at sidde og vente. Ny sending er afsendt fra forhandleren i dag. Så jeg er hyper-opmærksomt hjemme igen i morgen.

Juni 2013

28. juni 2013, 16:56

Jeg oplever det, som jeg tidligere har skrevet om, som en vigtig del af den service, en vinforhandler leverer, at man kan regne med det aftalte leveringstidspunkt. Har fået leveret til aftalte tid én gang med Transportgruppen, som jeg umiddelbart oplevede til forveksling lignede Danske Fragtmænd, bortset fra at den leverende person ikke snakkede dansk. Men nu her, ved hvad der skulle have været den anden levering med Transportgruppen, gik det galt. Jeg har siddet hjemme og ventet hele dagen, og må nu erfare, at jeg ikke får mine vine i dag - med track & trace-begrundelsen "Forgæves levering - ingen hjemme". Jeg har sikret mig, at jeg har kunnet høre banken på døren hvert sekund hele dagen, så den begrundelse passer ikke. De har simpelthen ikke været her. Endnu en dårlig transportør? I hvert fald følger endnu en hel dag - eller flere? er jeg nødt til at spørge - hvor jeg skal holde mig hjemme og være opmærksom på døren hvert sekund. Og da det er fredag i dag, bliver vinene forsinket fire dage. Mindst. Det er ikke i orden.

27. juni 2013, 21:52

I forlængelse af nedenstående: Serverede i går lige et lille glas Barolo, Cerrati, Cascina Cucco, 2008 for Helle. Og den vil hun sørme decideret gerne gensmage - det er aldrig sket før med en Nebbiolo-vin. Den var så også i nærheden af at være den "mindste" Barolo, jeg mindes at have smagt, men dermed heller ikke så skræmmende. Næste gang skal jeg have hældt lidt Burlotto-Barolo i hende. De kan være så ekstremt elegante.

24. juni 2013, 20:43

Jeg ved at der er læsere, der finder det enten brugbart eller underholdende eller begge dele, at Helle og jeg ikke har helt samme vinsmag. Vi møder nogle gange rundt omkring læsere, der i detaljer kender vores individuelle smag, uden at have mødt os. Disse læsere vil helt sikkert vide, at Piemontes Nebbiolo-vine er nogle, som jeg tager mig af alene, da de byder Helle imod, bl.a. grundet det almindeligvis mundfortærrende tannin-niveau. Der skete så i aften det historiske (et efterhånden misbrugt begreb, som jeg har set brugt om mindre begivenheder end vores), at Helle sad og fandt nydelse i et glas Barolo til vores aftensmad! Barolo, Cerrati Vigna Cucco, Cascina Cucco, 2007. Og hvordan kom det så i stand? Jo, vi har begge vinfri dage ind imellem. Og Helle havde egentlig meldt vinfri i dag. Og så skal jeg have Nebbiolo eller tysk hvidvin, som hun ikke gider drikke. Men da min solo-Barolo så var åbnet, fik hun alligevel lyst til et lille glas vin. Det blev så af min Barolo. Det var ikke fordi hun elskede det, hun smagte. Men hun fandt da så megen nydelse i det, at der var re-fill et par gange. Hæ. Jeg opgiver ikke håbet om, at vi en dag kan sidde med fælles værdsættelse af et godt glas venlig og elegant Nebbiolo. Og det er altså lidt sjovere end at være alene om det.

22. juni 2013, 22:24

Vi drak i aften en rigtig dejlig Château La Lagune, Haut-Médoc, 1999. Det er sjovt - eller hvad jeg nu skal kalde det - med de store røde Bordeaux'er. Der var engang for længe siden, hvor jeg gik en del op i dem. Det var før jeg havde opdaget de italienske velsignelser. Vel ganske typisk: Mange er sikkert startet med de store Bordeaux'er, som stadig har en prestige, som gør, at det er dér begynderen udi store vine begynder, hvis han/hun har råd. Det udviklingstrin er nu nået til Asien. Jeg har i årevis spurgt mig selv, hvornår tiden kommer, hvor jeg får den sidste store Bordeaux at smage. De sidste mange år har jeg haft en håndfuld flasker liggende. Som jeg faktisk overser gang på gang, når aftenens vin skal vælges. Så med de to-tre år der går imellem at jeg snupper en flaske, så kan de sidste flasker jo holde rigtig længe. Det smager jo godt og er usammenlignelige med alt andet. Men vil jeg lide, når jeg ved, at den sidste flaske er drukket? Nej. Og vil jeg betale latterlige priser for at købe nye flasker? Nej.

22. juni 2013, 11:05

Jeg har over de sidste par måneder med glæde konstateret, at et par vinforhandlere, der tidligere benyttede transportøren Zap Distribution, har skiftet til Danske Fragtmænd eller Transportgruppen, som begge har leveret til den lovede tid. Jeg har med Zap kun (som tidligere beskrevet) oplevet ventetid, ventetid og atter ventetid og ingen aftaler overholdt. Troede egentlig at skiftet til anden transportør skyldtes, at også forhandlerne havde fået nok, men jeg har netop set, at Zap er under konkursbehandling. Hvis de oplevelser, jeg har haft med Zap, er repræsentative - og det tyder ratings på Trustpilot i høj grad på - så er det svært at begræde at Zap er under afvikling.

16. juni 2013, 22:32

Havde forleden en rigtig god oplevelse med at smage seks forskellige tyske hvidvine i en lægepraksis. Læge Bjarne Jørgensen fra Brønshøj havde inviteret mig til smagning af lidt vin fra egen import. Det foregik mellem blodtryksmåler, stetoskop og gynækologleje i hans praksis. Jeg fik et rigtig godt indtryk af en importør, der hen ad vejen forhåbentlig vil komme til at vise sig som leverandør til en bredere kreds end den - ifølge mit indtryk - indtil videre smalle kreds, som han deler sine gode dråber med. Udover de tyske hvide, som var vores samlingspunkt, gør han det også i bl.a. Champagne og Bourgogne. Jørgensen & Co Vinimport hedder foretagenet, som jeg oplevede som overordentlig sympatisk og kvalitetsorienteret. Det kommer der helt sikkert mere om her på Vinsiderne. Først et par anmeldelser i august-september af vine fra Carl Loewen (Mosel) og Wernsbach (Rheinhessen).

16. juni 2013, 12:04

Har lige købt min første guide til tysk vin. Det har jeg udsat mange gange, fordi jeg er vild med at strække perioden med en mere "jomfruelig" tilgang: At smage på varerne uden at ane hvordan de rates af andre. Ikke fordi jeg oplever eller vurderer noget anderledes, fordi jeg kender andres mening; det falder mig let at danne mig og have min egen mening. Det har bare helt sin egen charme at opleve helt på egen hånd, uden at have en viden om, at nogle anser vinproducenten for verdensklasse eller mere på det jævne. Men nu har jeg smagt på tysk hvidvin i fem år på denne måde, så nu synes jeg alligevel det er lidt sjovt at se, hvad en af de store tyske guider siger i forhold til det jeg har oplevet. Så jeg købte murstensbogen Eichelmann 2013, Deutschlands Weine, som jeg et par steder har set fremhævet positivt i forhold den nok bedre kendte Gault Millau.

14. juni 2013, 23:07

I forlængelse af nedenstående var jeg i dag også lige forbi Carlo Merolli for at hente nogle bestilte vine der. Deriblandt en Cabernet Franc fra den norditalienske region Trentino Alto Adige (Sydtyrol). Også han har åbenbart lidt svært ved at overbevise os danskere om Cabernet Franc's lyksagligheder og spurgte: hvorfor mon? Mit bud var: Navnet. Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Chardonnay er eller har været modedruer. De sælger bare ved navnet, givetvis godt hjulpet godt på vej af de oversøiske lande. Men Cabernet Franc? Som nærmest må betegnes som hjælpedruesort i Bordeaux. Nul prestige, nul berømmelse. Den performer skønt i Loiredalen. Jeg har til gode at opleve, hvordan Carlos sydtyroler-vin opfører sig.

14. juni 2013, 19:02

Som nævnt ved flere lejligheder er rød Loire-vin en sjældenhed i Danmark. Men nu har jeg købt lidt hos Pétillant og Rosforth & Rosforth, alle på 100% Cabernet Franc. Begge forhandlere gør den en hel del i naturvin, så jeg har udtrykkeligt bedt om vine der hverken er karakteriseret ved udpræget oxideret duft/smag eller flygtige syrer (læs: eddikelugt og -smag). Jeg er meget spændt på at se, hvad vinene byder på. Også for derved at lære de to for mig nye forhandlere lidt at kende.

10. juni 2013, 22:15

Jeg har i aften nydt en Barolo, Vigneto Monvigliero, Burlotto, 2007. Hvis man tror at Barolo o.lign. altid overvælder med slagkraftig tannin, og hvis man har lyst til at opleve det stikmodsatte, så prøv en Burlotto-Barolo. Jeg har aldrig smagt mere elegant og mild Barolo end denne. Og smagstypen er - uden at analogien skal overdrives - i afdelingen for søde jordbær. Mildt, kærligt og smukt. Atomwine har lige lanceret årgang 2009, og Supermarco i København har masser i årgange fra 1999 til 2007.

9. juni 2013, 22:41

Hørte jeg rigtigt i mit TV forleden? Aftenshowet tog et fornuftigt emne op, og uden at der var følelsesporno indblandet: Madspild. En dansk familie skulle angiveligt i gennemsnit smide for 10.000 kr. mad ud om året. Det lyder voldsomt. Hvis en gennemsnitsfamile regnes til 4 personer, giver det 6,85 kr. pr. person pr. dag. Det lyder måske ikke af så meget. Men jeg fatter det alligevel ikke. Smide mad ud? Jeg bliver mundlam. Hvad sker der? Det hænder da, at vi smider noget ud. Når det rådner eller mugner. Jeg vil i den kommende tid notere, hvor meget vi smider ud. Umiddelbart vil jeg tro vi smider mad ud for under en krone pr. dag pr. person. Tager jeg fejl? Man kan lave de lækreste frokostretter af alle rester plus et par krydderier, et fed hvidløg og lidt olivenolie. Nogle gange giver de mest umulige rester tilsat lidt fantasi de vidunderligste smagsoplevelser. Mad skal spises.

8. juni 2013, 22:54

I forbindelse med en artikel jeg netop har skrevet om smagningen Barolo & Friends havde jeg brug for yderligere information fra fire producenter. Så jeg mailede dem. Jeg sendte den første mail i går 23:01, den sidste i dag (lørdag) 15:09. Og alle svar var på plads i dag 17:31. Effektivt. Detaljerede, gode og ekstremt venlige svar. Den ene slutter med "Grazie e l'aspettiamo in Piemonte" (Tak og vi venter Dem i Piemonte), en anden med "se viene in Italia passi pure a trovarci per una degustazione" (hvis De kommer til Italien, så kom forbi til en smagning), en tredje "Qualora venga in Piemonte, sarà il benvenuto da noi!" (nårsomhelst De er i Piemonte, skal De være velkommen hos os!") Det kan godt være det lyder som høflighedsfraser, men jeg ved at de mener det, og når jeg får disse dejlige mails, får jeg fornemmelsen af at være i Piemonte blandt de utroligt søde mennesker, som jeg har mødt så mange af dernede. Jeg skal nok komme en dag. Jeg får nærmest lyst til at tage af sted lige med det samme.

4. juni 2013, 21:54

En gang imellem , når jeg synes det bliver for tykt, kan jeg ikke lade være med at gøre forhandlere opmærksomme på, at de bryder prismarkedsføringsloven (se evt. artikel om denne fra januar 2010). Nogle kender åbenlyst ikke til loven, og blandt disse vil man enten sætte sig ind i den, eller også er man tilsyneladende ligeglad. Nogle siger de kender den, og at de overholder den, men gør det øjensynligt ikke. Blandt de sidste bliver man ofte fornærmet over min henvendelse og fortsætter vanlig praksis. Andre er taknemmelige for at blive gjort opmærksomme på overtrædelserne og retter op. Tænker på, om man burde skulle bestå en relevant "teoriprøve", før man kunne slå sig op som forhandler med ret til at sætte på tilbud? Den lange lovtekst er der mange der tilsyneladende ikke læser frivilligt.

Maj 2013

27. maj 2013, 20:26

Så lige et glimt på TV, hvor nogle sports-tumper, som man jævnligt ser det i forbindelse med en eller anden sejr, stod og rystede flasker med boblevin - Champagne eller andet i den stil - for derefter at sprøjte vinen så vildt som muligt ud over alt og alle. Det er grimt at se på. Jeg har ligget i en vinmark og plukket druer, og lovede dengang mig selv, at jeg i respekt for druerne, drueplukkerne, andre vinarbejdere og det færdige produkt i videst mulige omfang ville undgå at lade vin gå til spilde. At se omtalte tumperi og iscenesatte glæde er ufestligt og forstemmende. Afstumpet lavkultur som har min fulde disrespekt.

22. maj 2013, 18:16

Jeg udtrykte sidste år i et par indlæg her på siden ærgrelse over at også Atomwine var begyndt på det der med 6- og 12-styks priser, på trods af at forhandleren på hjemmesiden erklærede "Vinene tilbydes til faste enkeltflaskepriser. Vi ønsker på ingen måde at lokke med specielle priser ved køb af større mængder. Vores faste, lave pris gælder derfor allerede ved køb af én flaske." Det lader heldigvis til at Atomwine er kommet på bedre tanker og er vendt tilbage til sit erklærede princip. Også det triste menupunkt med "Vine op til 60 kr.", hvor man man måtte erfare, at der for de fleste vines vedkommende skulle købes 6 eller 12 flasker, for at prisen kom under de 60 kr., er væk. Ros herfra!

18. maj 2013, 21:58

Waughh en dag og en aften. Højsommer midt i maj. Vidunderligt! I vores hus bliver det steghedt sådan en dag. Og så bliver vinglassene rigtig, rigtig varme. Så selv den grundigt afkølede hvidvin fik jo hedetur i samme øjeblik den berørte glasset. Øv. Og når den gode hvidvin så er hældt i glasset, er det også svært at finde et sted uden- eller indendørs, hvor den ikke udsættes for voldsomme og hurtige temperaturstigninger. Og man skal også lige vænne sig til, at rødvinen, der hos os godt nok ligger i et køligere vinrum, skal markant længere i køleskab end normalt for at få den rette temperatur. Joo, der er altid store udfordringer ved at være engageret vinnyder. Livet er hårdt og ubarmhjertigt.

16. maj 2013, 17:23

"Prisgaranti" giver indtryk af, at den garantiudstedende forhandler er den billigste. Ved mit rutine-pristjek af, om de priser vi skriver på Vinsiderne.dk stadig er korrekte, kunne jeg iagttage, at to af VildMedVin's vine, som også forhandles af andre forhandlere, og som vi har anmeldt, er billigere hos disse andre forhandlere, henh. 7% og 19%. Der kan så være noget med forskellig leveringstid, hvor VildMedVin's betingelse for at acceptere en prissammenligning er, at vinen kan leveres indenfor 3 dage fra den billigere forhandler. Af aktuelt forhandlede vine har vi pt. kun anmeldt tre vine fra VildMedVin, så om man gennemgående kan finde deres vine billigere andre steder, kan jeg selvfølgelig ikke vide på dette spinkle grundlag. Men det er da et forsøg værd, hvis du skal handle hos dem.

12. maj 2013, 17:44

Jeg vil ikke udsætte mine vine for risiko for frostskader under forsendelse fra forhandleren, og jeg insisterer på at vinen ved levering kommer mig personligt i hænde, dvs. ikke noget med at stille for et par tusinde kroner vin foran min hoveddør på mit ansvar, hvis jeg ikke er hjemme. Det gav i forbindelse med en levering, som jeg modtog for et par dage siden, rekordlang ventetid mellem bestilling og modtagelse. Enten har frosten drillet, eller også har jeg, når der har været nogenlunde frostfrit, ikke været hjemme til at modtage. Jeg afgav bestillingen for 3 1/2 måned siden...

9. maj 2013, 22:36

Et par vine smagt (og anmeldt) på det sidste har mindet om, hvor fantastisk vigtig henholdsvis sødme-tørhed- og sødme-syre-balancen i en vin er. Det er selvfølgelig altid en smags sag. Jeg synes ikke det er så sjovt, når der mangler tørhed og/eller friskhed i den madledsagende vin. Aftenens vin, den "selvimporterede" og pragtfulde Barbera d'Alba fra Piero Busso, S. Stefanetto 2009, satte tingene i relief. Der var knageme syre og friskhed, så munden blev affedtet, og så man havde lyst til et glas mere. Og på trods af hele 15% alkohol, så var der i duft- og smag ikke den mindste antydning af fedme, overdreven sødme, brændthed eller andre typiske højalkohol-symptomer. Det var kun, da jeg mod sidsten af flasken ville sige noget klogt, men måtte opgive, at jeg bemærkede at hjernen havde fået et ordentlig slag alkohol. Det er til at leve med. Det er høj sødme og lav syre selvfølgelig også, men passende tørhed og syre i vinen er for mig svær at undvære, når det skal handle om nydelse ved bordet. Og at Busso kan lave så frisk og i enhver henseende balanceret vin med 15% alkohol er mesterligt.

3. maj 2013, 17:40

I et nyhedsbrev fra en Vinspecialisten reklameres med, at man ved køb af én flaske Référence, Gérard Depardieu, 2010 får en ekstra flaske gratis. Sandheden er selvfølgelig, at man ikke kan være bekendt at sælge vinen til de 145 kr. den normalt koster, hvilket allerede var min opfattelse, da jeg i sin tid smagte den, og som jeg finder "bevist", efter at jeg for en måned siden så præcis samme vin i Paris til (normalprisen) 5,49 € (41,50 kr.). Det er måske en ny prisfup-metode, vi kommer til at se mere til? Sæt normalprisen til (mindst) det dobbelte af, hvad vinen er værd, og sælg så to flasker til én flaskes pris. Usmageligt.

2. maj 2013, 13:24

Har lige fået et nyhedsbrev fra Atomwine. Det gider jeg godt læse, fordi det kommer, når der reelt er noget nyt at fortælle. I modsætning til virkelig mange andre vinhandlere - ingen nævnt ingen glemt - der udsender efter tæppebombnings-princippet: Der skal bare sendes, og jo flere jo bedre, synes de at mene. Også selv om en sådan kvantitetstænkning medfører uundgåelige og trættende gentagelser.

April 2013

28. april 2013, 14:29

Jeg har tidligere nævnt, at noget af det bedste boblevin jeg nogensinde har smagt er en (hvid) Alta Langa, Contessa Rosa, 2007, som vi købte hos producenten Fontanafredda i Piemonte sidste sommer. Vi har nu også smagt rosé-udgaven Contessa Rosa Rosé 2008, som også er super. Og så smagte jeg for nylig en stribe dyre Champagner, hvor de fleste smagte rædsomt. Gad vide om jeg inden min tid rinder ud lærer at forstå, hvad det er Champagne-aficionados flipper sådan ud over. Nå, men det sparer mig jo også nogle penge, at jeg bliver langt gladere af at drikke en Alta Langa til 120 kr., så jeg klager egentlig ikke.

20. april 2013, 09:06

Vi drak den første af de 20 røde Loire vine på Cabernet Franc, som vi hjembragte fra Paris for tre uger siden, lagde ud med den billigste, Chinon, Domaine du Puy, 2011 købt for 5,90 € i kæmpesupermarkedet Auchan. Det gjorde os glade at få den vin i glasset. Dels var den trods den beskedne pris god, dels - og især - fordi vi var enormt glade for at kunne se frem til hele 19 flasker af denne herlige type. Og når den billigste var god, bør der vente os rigtige gode oplevelser, efterhånden som vi bevæger os opad i pris. Vi har savnet disse Cabernet Franc vine, som man så sjældent støder på herhjemme.

19. april 2013, 08:47

En af de vine, der er blevet en af dem vi tyer til, når vi vil være sikre på et godt glas stor Sangiovese, er Petresco, Chianti Classico Riserva, Le Cinciole, 2007. Smagte den for fjerde gang i går, og i de 3 1/2 år vi indtil videre har fulgt den, har den leveret varen stabilt hele tiden. Skøn vin. Fås stadig hos Atomwine.

13. april 2013, 10:24

Jeg tog til nedennævnte Smuk vin i går. Provokerende og set med mine smagsløg fuldstændig misvisende titel, idet jeg aldrig har været udsat for en så stor spændvidde på en hæslig-smuk-skala. Men det var bestemt spændende. Artikel følger.

9. april 2013, 08:59

Der rører sig i disse år en del mht. at fremstille renere, mere autentiske, mere miljørigtige og naturligere vine. Den meget industrielle tilgang til vinfremstilling bliver modsagt. Er lige blevet opmærksom på arrangementet Smuk vin, som Politiken afholder på fredag og lørdag. Her reklameres med, at man kan smage "håndlavede" vine. Det lyder noget spøjst, og jeg gad nok vide hvad det handler om. På trods af slagordene ser arrangementet faktisk interessant ud, så jeg overvejer da at tage derind.

1. april 2013, 13:12

Har været på ferie i Paris. Det er et godt sted at være. Jeg har været 100% offline men har alligevel undervejs skrevet nogle af mine korte, som jeg nu uploader. De fremgår herunder fra 23. marts 15:55 (et stykke nede på siden).

Marts 2013

29. marts 2013, 15:25

To gange på turen har jeg fået serveret espresso af noget der nærmest var flade skåle, altså med en meget stor bundoverflade i forhold til kaffemængden. Det giver selvfølgelig større fordampning og dermed meget hurtigere afkøling af kaffen. Jeg håber ikke det, jeg her har oplevet, er starten på en ny trend. Og hvis det er, håber jeg ikke at den breder sig til Danmark. Ikke at det vil gøre den store forskel, for i Danmark kan man i modsætning til i Frankrig og Italien i forvejen almindeligvis ikke finde ud af at servere varm espresso, givetvis fordi man ikke tager alvorligt, at koppen skal være skoldhed inden kaffebrygningen.

29. marts 2013, 10:37

Vi har på turen udelukkende drukket rød Loire-vin til aftensmaden på restauranterne, og det var ikke blot den første aften at vinen (som beskrevet 25. marts 15:47) blev serveret afkølet. Sådan var det alle gangene. Ikke så voldsomt som første aftens 5° men typisk 12-15°, hvilket var fint. Glædeligt at opleve, at temperaturaspektet tages alvorligt.

27. marts 2013, 16:50

Fik for et par timer siden en herlig frokost på La Verre Volé (vil senere opdatere Paris-siderne med nærmere omtale af restauranten), som jeg havde udvalgt specielt med henblik på at smage de såkaldte naturvine, som jeg ikke har smagt før. Jeg smagte tre rødvine: 1) En VDF Loire, La Mule, Domaine Chahut et Prodiges, 2011 på Gamay; mere pudsig end køn; den smagte som en ufærdig tankprøve med svag frugt, 2) Anjou (Cabernet Franc), Agnès & René Mosse, 2011, blæksort, et herligt og meget vinøst velsmagende glas med dejlig struktur, 3) Côtes du Rhône, Poupre, M F Laurent, 2011, som jeg spurgte mig selv om havde prop, hvilket de udmærkede tjenere sagde, at den ikke havde, med den tilføjelse at det kunne ske en gang imellem at en naturvin smagte sådan. Så mine første erfaringer med naturvin på en restaurant, der virkelig er i front med disse vine, gav et noget broget billede. Vi vil helt sikkert genbesøge denne charmerende restaurant, som lavede god mad, og hvor tjenerne var entusiastiske og meget venlige. Og så kan man købe vinene en detail. Jeg vil tilføje mere om restauranten på Paris-siderne, når jeg kommer hjem.

26. marts 2013, 16:52

Jeg nyder som altid frokostkulturen hernede. Nyder meget et glas vin til min frokost. Har prøvet at efterligne derhjemme, men af en eller anden grund går det ikke rigtig: Det bliver på en eller anden måde for meget, jeg har ikke rigtig lyst til vin på det tidspunkt, det passer sig ikke rigtig. Jeg har det ganske enkelt anderledes, når jeg glider ind i spise-drikke-rytmen hernede, end jeg har det derhjemme. Til gengæld har jeg så behov for at drikke en lille smule mindre til aften, hvilket aktuelt passer fint, da vi er tre om at dele en flaske vin (svigermor er med på turen). Og det er måske også sundere på denne måde at fordele alkoholbelastningen over dagen. Det er i hvert fald rart. Det er så ikke alle hernede, der nøjes med et enkelt glas til frokost. Sad her til frokost på A la Cloches des Halles - et autentisk sted uden turister - ved siden af en nydelig ældre mand og ditto kvinde som til deres frokost først bestilte en flaske Saint Amour. Den forsvandt ret hurtigt. Og så bestilte de en flaske til, hvoraf de drak halvdelen. Der var ingen der så skævt til dem, det virkede ikke usædvanligt, de var ikke berusede, tværtimod meget civiliserede, velsoignerede, og de så sunde og pæne ud. I Danmark havde man nok kigget lidt og tænkt sit, men ikke her i Paris. Her er kulturen anderledes. Og det kan jeg godt lide.

25. marts 2013, 22:55

Spiste i aften vores første selvvalgte måltid i Paris på Chez Georges, som vi også spiste på sidst vi var her. Supergodt. Dejlig Champagne Louis Roederer som aperitif. Helt vidunderlige fiskeretter. Har tidligere skrevet om restauranten på vores sider om Paris. Opdatering følger.

25. marts 2013, 15:47

Spiste i går vores første aftensmåltid i Paris. Fællesspisning inkluderet i rejsens pris. Da vi havde bestilt en flaske Chinon (rød Loire), var jeg spændt på hvilken temperatur, den ville blive serveret ved. Tænkte at vi nu skulle til det sædvanlige temperatur-mareridt. Men nej. Vinen var ikke for varm. Den var ca. 5° vil jeg tro. Det var koldt. Men den nåede vel op på de små 15°, som var passende, i løbet af den tid det tog os at tømme flasken. Og da vinen ikke var specielt god, var der er ingen finere nuancer, som blev ødelagt af kulden, så det var sådan set fint nok.

23. marts 2013, 22:34

I forlængelse af den manglende Riesling omtalt tidligere: Jeg har netop undersøgt hotellets minibar (Lindner Hotel Airport, Düsseldorf, Tyskland). Havde nok forventet, at der ville være en halv flaske Riesling eller i det mindste tysk hvidvin der. Det var der ikke. Der var cola, flere forskellige slags øl, flere forskellige slags juice, mineralvand. Ingen vin overhovedet. Jeg har åbenbart en forkert forestilling om dette lands forhold til sin egen vin.

23. marts 2013, 15:55

På vej til Paris i bus med rejseselskab. Til frokosten i dag bestilte jeg et glas Riesling trocken. Den serverede vin smagte ikke af Riesling, jeg kunne heller ikke finde den karakteristiske syre, tænkte at det nok bare var dårlig kvalitet. Da jeg så fik bonen, stod der Pinot Grigio. Sagde til tjeneren at jeg havde bestilt Riesling, hvortil hun svarede, at de slet ikke havde Riesling. Det undrede mig. Også at hun ikke havde oplyst det ved bestillingen. Måske mine forventninger er forkerte, måske jeg ikke kender Tyskland og dets serveringskultur godt nok. Men jeg var da godt nok overrasket over, at de ikke kunne byde på et glas Riesling i Tyskland. Og så Pinot Grigio. Italiensk hvidvin i Tyskland - vor herre bevares.

19. marts 2013, 21:07

Jeg er vild med at smage nye vine. Og så efter en periode med mange nye vine, melder trangen til noget velkendt sig. Ligesom når man er ude at rejse. Efter en tid med mange nye indtryk er det bedste at komme hjem til det velkendte og dejlige. Hvad tysk hvidvin angår, så et det for mig at komme hjem, hver gang jeg smager en flaske af Wagner-Stempels Riesling trocken 2009. En af den lille håndfuld vine, som jeg inden for de sidste par år er gået så vidt som til at købe hele 12 flasker af (selv om der ikke var rabat). Den sidder lige i skabet.

12. marts 2013, 21:07

Jeg elsker forårets komme. Og selv om det jo lige nu er vinteragtigt møgkoldt udenfor, så er lyset anderledes, man kan høre, at fuglene ved, at det er ved at være forår, vintergækker og andet godt taler samme sprog. Og så kan jeg konstatere, at der sker noget med min vinsmag. Det bliver i en periode pludselig svært at finde en rødvin, som jeg rigtig har lyst til, når jeg går ind i vinrummet og kigger på, hvad der ligger på hylderne. Et væsentligt fokuspunkt er pludselig alkoholprocenten. Chianti 13,5%? Fleurie 12,5%? OK så bliver det Fleurie'en. Stor struktur? Nej tak. Giv mig en tysk hvidvin eller en Beaujolais, noget friskt, lyst og let. Ligesom foråret. Mærkeligt at man kan være så forbundet med hvad der sker i naturen. Eller måske snarere: Mærkeligt hvis man ikke var. Jeg er jo en del af den.

11. marts 2013, 12:50

Jeg har i løbet af de sidste par dage taget adskillige tilløb til at tage til genmæle mod en person, der tilsyneladende tror sig uset på nettet, og som udover at karikere mine synspunkter kalder mig idiot, fordi jeg, hvad angår italiensk hvidvin, har en anden mening end han. Jeg har dog besluttet at renoncere. Dels vil jeg ikke sænke mine personlige standarder for god opførsel til vedkommendes niveau, d.v.s. jeg vil ikke gengælde fornærmende personangreb med tilsvarende - jeg tilstræber at gå efter bolden og ikke efter manden - dels er det i mine øjne så langt ude, at man kan ty til personlige fornærmelser for at markere sin anderledes mening om vin, der hos de fleste mennesker fremkalder livsglæde, smil og fordragelighed. Men for særligt dedikerede personer med et særligt sindelag fungerer en stærk vininteresse åbenbart stikmodsat, og der bliver man ved mødet med anderledes opfattelser åbenbart ond i sulet med en primitivitet, der giver associationer til religiøs fundamentalisme. Er vinentusiasmen så ikke kommet en tand for langt ud - og ad en forkert tangent? Og har staklerne så ikke mistet tråden til vinens virkelige væsen? Det univers vil jeg ikke rodes ind i.

6. marts 2013, 21:18

Fik i dag en mail fra en yngre (fornemmer jeg) mand, der ønskede råd om sammensætning af mad og vin. Efter at jeg havde svaret lidt, fik jeg en svar-mail, der fortalte, at han skulle bruge det i forbindelse med en jobsamtale ang. job som vinekspedient nogle timer om ugen. Han ville godt kunne vejlede ordentligt og ikke bare sælge. Prisværdig indstilling. Og jeg kunne da ønske mig, at min lokale Vinspecialisten hyrede den type folk. Men det gør man, trods navnet og trods den forpligtelse der følger med navnet, ikke. Jeg bliver altid opmuntret, når nogen giver udtryk for, at de vil gøre sig umage. For slet ikke at tale om, når jeg oplever denne indstilling praktiseret i virkeligheden. Og så er jeg sådan set ligeglad med om det er vinhandlere, håndværkere, kontorfolk eller andet. At gøre sig umage og være omhyggelig og samvittighedsfuld med det man gør, uanset hvad man gør, sætter jeg meget højt. Vin af god kvalitet er godt. Mennesker af god kvalitet er endnu bedre.

1. marts 2013, 20:37

I morgen afholder vi en festlighed for den nærmeste omgangskreds. Forhåbentlig med noget god mad og god vin. Intakt lugte- og smagssans vil selvsagt være af betydning. Men her i formiddags fik Helle feber, og at dømme efter hendes pudsen næse, er hun i risikozonen for hverken at kunne lugte eller smage noget som helst i morgen. Jeg sender i den forbindelse en særdeles ukærlig hilsen til alle de mange medmennesker, som i det offentlige rum uhæmmet hoster og nyser lige ud i luften, eller som under deres hosten og nysen væder deres hænder i bakterier, som de efterfølgende påsmører dørhåndtag, computertastaturer og hvad vi andre ellers uundgåeligt skal røre ved bagefter. En af disse tankeløse personer kan være ansvarlig for at Helle er smagsblind til festligheden i morgen. Så fat det dog: Vi er ikke alle sammen totalt ligeglade med at blive syge for slet ikke at tale om, at det ærgrer os kolossalt at miste lugte- og smagssansen i flere dage. Og specielt ved festlige lejligheder, hvor der diskes op med ting, vi ikke lige smager til hverdag, og som også koster nogle penge. Tænk lige på andre end jer selv. Opfør jer ansvarligt over for andre. Bliv dog hjemme, hold jer for jer selv, eller hvis I absolut skal ud blandt os andre med jeres bakterier og vira, så nys for pokker som et absolut minimum i ærmet!

Februar 2013

26. februar 2013, 20:24

Den typiske madstil hos os er italiensk og sydfransk inspireret. I overensstemmelse med de vine, vi holder mest af. Men en gang imellem, når vi trænger til karry, paprika, koriander, spidskommen og chili, så kigger vi vinmæssigt til Spanien og til en ikke for høj pris. (Vi burde nok tænke øl her, men nu er vi altså vin-folk.) En Yecla fra Netto til 39 kr. gjorde i aften rigtig god fyldest og var også i sig selv en glimrende vin. Hvilket minder om, at der altså stadig findes vine under 50 kr. der er værd at drikke. Vi har nok en tendens til at bundpris-niveauet hele tiden stiger en smule, når vi køber ind. Men hvor meget god vin er der efterhånden at hente under 50 kr.? Og er der andre end Netto, der kan være med her?

23. februar 2013, 12:22

Modtog i går et nyhedsbrev fra en forhandler med "Deltag i vores konkurrence på Facebook..." Diskriminerende og usympatisk. Men så læste jeg i et læserbrev i en avis, at man skal sende en sms - og altså dermed have en mobiltelefon - for at kunne komme på toilettet på Valby station. Taletidskort accepteres dog ikke. Jeg lever nok uden at deltage i forhandlerens konkurrence, men hvad med den medborger, der står med akut behov for at forrette sin nødtørft, og som bliver udelukket grundet manglende mobiltelefon, eller fordi vedkommendes mobil er med taletidskort? Det er da lige tanden værre.

19. februar 2013, 18:03

Det er så dejligt, når noget bare er og virker fuldstændig som det skal. Har lige modtaget en kasse vin fra Atomwine, bestilt for 11 dage siden. Grundet frostvejr lod jeg ordren ledsage af en besked om, at det var lige meget om jeg modtog vinen to dage eller fire uger efter bestillingen. Og netop fra i går siden afsendelse og indtil i dag ved modtagelse har været og vil i overskuelig fremtid være det eneste tidsrum med en temperatur, der mig bekendt ikke har været under 0 evt. minus 1 grad. Leveret i solid emballage med Post Danmark er jeg ikke det mindste nervøs for, at vinene har været i nærheden af overlast. Sådan ka' jeg li' det!

18. februar 2013, 22:51

De mener det helt sikkert venligt og mener de gør noget godt, tjenerne der hælder vin i ens glas uden at stikke en føler ud, om man vil have hældt mere op. Og de har sikkert lært det på en eller anden skole. Jeg HADER det. Lad os dog selv styre hvem der skal have noget, hvor meget hvem skal have, og hvornår vinen skal bringes til den uvægerlige lynopvarming, som er en følge af ophældning. Eller tjek i det mindste, om nogen vil have noget, før denne bevidstløse robotophældning iværksættes.

16. februar 2013, 18:18

Berlingske anmeldte i går den marokkanske restaurant Fisketaginen under overskriften "Fiskemiraklet i Nordvest". Anmeldelsen emmer af begejstring. Ordet "mirakel" - et meget stort ord - må læses som, at her sker noget meget langt ud over det sædvanlige. Det takseres til tre ud af seks mulige stjerner! Altså i den lave ende. Forklaringen på den i forhold til overskrift og beskrivelse for mig uforståeligt lave karakter kan, så vidt jeg kan se, kun findes i følgende slutpassus: "Indrømmet - på flere af de parametre, vi normalt forventer og forbinder med den højere gastronomi halter Fisketaginen et stykke bagefter." Så lærte jeg da noget om Berlingskes præmis for stjernetildeling. Jeg har faktisk lidt ondt af Fisketaginen, der, som jeg læser det, performer mere end optimalt indenfor genren, men som trods det mirakuløse nu skal leve med tre stjerner - jeg ser en småsur smiley - tildelt ud fra princippet: Afvigelser fra Noma-stil og -tankegang trækker fra. Hvorfor nøjes anmelderne så ikke med at besøge steder, der tilstræber "højere gastronomi"? Det her er da ikke fair.

11. februar 2013, 23:04

I slutningen af 2011 solgte Aldi Kopkes Vintage port 1996 til 99,95 (desværre udsolgt før jeg nåede at smage og anmelde den). Har smagt på den i aften. Skønt. Og et rent røverkøb.

10. februar 2013, 22:35

Jeg tror jeg er kommet ind i en periode, hvor jeg træner på at min pis ikke bringes i kog over ting, som jeg alligevel ikke har den store indflydelse på. Tiden må vise om det gør mig til et mere positivt og afbalanceret menneske, eller om jeg tværtimod begynder at udvikle nervøse symptomer på baggrund af overdreven tilbageholden af relevant udtryk for negative følelser. Dagens træning består i ikke at komme med endnu et udfald mod Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne, som jeg kan se nu igen kører i TV. I stedet tager jeg mig et ekstra gladt glas, som i dagens anledning holder 45% alkohol. En favorit-grappa købt i det vidunderlige Toscana. Den tænder - for nu at læne mig op af Sundhedsstyrelsens metafor - endnu et lille lys i det vidunderlige lyshav, som jeg i forvejen oplever livet som.

8. februar 2013, 18:26

I forbindelse med flere leveringer har jeg i denne vinter ikke været så glad for, at der øjensynligt ikke er den store opmærksomhed fra flere forhandleres side på det potentielt problematiske ved forsendelse af vin i frostvejr. Mit indtryk har været, at det simpelthen er ude af sind. Som en forhandler sagde, da jeg spurgte: "Vi kan jo ikke rigtig gøre noget, og det plejer ikke at være et problem." Jo I kan gøre noget: Udskyde forsendelsen. Og "plejer ikke at være et problem" skal hedde: "vi sørger for at der ikke opstår noget problem". Nogle forhandlere kan ikke redegøre for, under hvilke forhold (temperaturer) vinene opbevares, når de overnatter hos transportøren. Jeg har ikke kunnet få eller finde nogle klare oplysninger om, hvad vin kan tåle af frost. Så indtil jeg ved noget mere præcist, byder det mig instinktivt imod, hvis de har været udsat for mere end minus 2-3°. Én forhandler skal fremhæves for at have en erklæret politik på området: Atomwine, som skriver at man tillader sig at udskyde en levering ved ekstreme temperaturer.

2. februar 2013, 11:36

En lille serviceoplysning: Hvis du bestiller vin fra en forhandler, der bruger Zap som transportør, så bestil i god tid. Jeg har nu for anden gang været ude for, at der hverken leveres første eller anden gang, der er lovet levering. Første gang modtog jeg en levering, som var forventet 28. december, 7. januar. Nu sidder jeg og ved ikke hvornår jeg kan forvente en levering, som var blevet lovet først i forgårs og derefter i går, men som ikke er kommet. Og nu er det weekend, så der går der minimum tre dage mere. Jeg tog så et tjek på firmaet på trustpilot, som ekstremt tydeligt viser, at det jeg oplever er det almindelige. Jeg må på den baggrund også råde forhandlere, der bruger Zap, til at skifte transportør.

Januar 2013

30. januar 2013, 22:05

Har været rundt i Storkøbenhavn i dag og købe vin hos fire forhandlere. Tre gode oplevelser, herunder to supergode, og en dårlig. Jeg har aldrig haft ét dårligt minut i selskab med Claus Oxholm, Oxholm Vin. Han stråler af entusiasme, og så scorer han hos mig supervigtige troværdighedspoint ved uopfordret at fortælle om et par af de vine, han forhandler, som han ikke er tilfreds med. Underforstået: Lad være med at købe dem. Sådan noget får mig til at komme igen. Så både han og jeg vinder på længere sigt: Jeg får god vin og undgår dårlige, han får penge i kassen fra mig, ikke bare i dag men også fremover. Hos Niche Vine blev jeg for første gang betjent af en anden end den gode chef, Herluf Trolle. Michael hed han. Super betjening. Han havde et forhold til de vine, jeg spurgte om. Indlevede sig også i hvad jeg var ude efter og rådgav fornemt på den baggrund. Fælles for disse to sælgere er, at de tydeligvis er ægte vinentusiaster - og empatiske, sympatiske mennesker.

26. januar 2013, 16:38

Nej for pokker. Nu en gang til. Jeg beskrev i en tilbuds-anmeldelse for nylig hvordan en forhandler har ladet sine normalpriser stige her under udsalget, så det ser ud som om man sparer mere. Nu ser jeg det samme hos en anden forhandler. En vin, som jeg købte på udsalg for et par uger siden til 259 kr. med en normalpris på 359 kr. koster nu 359 på udsalg med en angivet normalpris på 459 kr. Uanstændigt og det rene fup. Nu er det vist tid til at skrive en mail til forbrugerombudsmanden.

26. januar 2013, 12:26

Jeg læste i går i en forhandlers handelsbetingelser, at kunden i et vist omfang må acceptere vine, der har prop eller dårlig smag, fordi det uundgåeligt forekommer. Man vil dog godt bytte, hvis mere end en ud af tolv vine fra samme ordre har prop. Hvad er nu det for noget pjat? En forhandler skal bytte en defekt vare. Og en vin med prop er defekt. Der forekommer fejl i produktion af alle varetyper. Skulle man så bare acceptere, at varen kun kan byttes ved et vist antal fejl inden for en afgiven ordre? Den holder ikke i retten. Heller ikke denne gang får forhandleren - der jo forsøger at snige sig uden om kundens basale rettigheder - gratis reklame ved navns nævnelse. Lad mig i stedet på den positive side nævne, at jeg i praksis ikke mindes at have været ude for en forhandler, der ikke ville bytte en vin med fejl. Og på den rigtig positive side: Forhandlere der har mødt mig med så stor tillid, at de blot fremsender en ny flaske med næste ordre, hvis jeg meddeler at en vin har prop. Det har jeg bl.a. oplevet hos Bichel Vine og Atomwine. Sidstnævnte er dog - hvilket man naturligvis ikke kan have indvendinger imod - begyndt at ville have tilsendt den defekte prop.

23. januar 2013, 20:59

Arggg. Jeg prøver jo på at lave en fokus der hedder: Omtal de gode forhandler, og lad være med at give spalteplads til dem, der fortjener kritik. Det er sørme svært. F.eks. her til aften, hvor jeg ville afgive en bestilling, og hvor jeg så opdagede, at en af de vine, jeg godt ville købe hos den ellers glimrende forhander, i modsætning til tidligere nu kun kan købes 12 flasker ad gangen. Elendigt. Normalt kan man trods alt købe én flaske, hvis man er villig til at betale. Men så tænkte jeg, at det jo reelt ikke gør nogen forskel, om man kun kan købe 12 flasker, eller om man har valgmuligheden at købe én flaske, hvis man vil betale f.eks. 100-150% mere. Jeg køber jo i ingen af de to tilfælde. Der kommer ikke noget forhandlernavn her. Ingen gratis - om end negativ - reklame.

20. januar 2013, 18:08

I går var vi endnu en gang ude for, at en vin, som virkelig fik gæsterne til at spærre øjnene op, var en rød Vin Doux Naturel fra Sydfrankrig. Der er stadig meget få, der kender denne vintype, men vores gæster vil altid ud og købe noget, når vi har serveret den. Jeg har med mellemrum nærmest propaganderet for denne vintype. Men status er stadig, at folk bare fortsætter med at købe portvin. En god rød, ikke-fadlagret Vin Doux med ca. 16% alkohol er i mit univers udenfor konkurrence, når rødvin efter middagen forekommer for tør, fordi smagsløgene kalder på sødme. Vinen har en ikke for voldsom sødme og en struktur der ligner rødvins og lægger sig derfor perfekt i forlængelse af en god rødvin. Portvin er her mestendels for meget og for tung. Rød Vin Doux er stadig "uopdaget". Folk ved ikke de snyder sig for.

16. januar 2013, 11:53

Et af de sjoveste tilbud jeg kender er, at man for 249 kr. kan få 4 numre af Gastro + et gavekort på 300 kr. til Bichel Vine. Det hopper jeg da med glæde på en gang imellem.

11. januar 2013, 14:52

Vinafgifterne er jo steget igen her i januar, og det er vist meningen at det skal fortsætte sådan de kommende år. Ifølge skatteministeriets hjemmeside er stigningen på 39 øre. Det kan af forhandlerne håndteres på forskellig vis. Ifølge de prisopdateringer, jeg netop har foretaget for anmeldte vine fra Sigurd Müller Vinhandel, har denne forhandler valgt den sobre og rosværdige løsning at hæve priserne med 36 øre. Så nu ender priserne på ,36 eller ,86. Har man nogensinde set den stil før?

4. januar 2013, 17:31

Jeg skrev for et par uger siden i artiklen om den sygelige optagethed af rabat, at jeg fremover vil tilstræbe en positiv fokusering på forhandlere, der er værd at nævne for det positive fremfor det modsatte. Og det gælder, kan jeg tilføje, ikke kun prispolitik. Så jeg vil da fremhæve Jysk Vins håndtering af, at deres udbringer, Zap Distribution, ikke holder hvad de lover. Det har åbenbart holdt lidt hårdt med at komme ud med tingene her omkring nytår. Og efter at det ikke nåede ud før nytår, havde jeg regnet med modtagelse 2. januar. Da det ikke skete, henvendte jeg mig, og Jysk Vin lovede efter at have snakket med transportøren, at jeg fik vinene i går. Men det gjorde jeg ikke, så jeg ringede igen i dag. Og Jysk Vin måtte efter endnu en samtale med Zap meddele, at jeg heller ikke fik vinen i dag (fredag), så nu går der tre dage mere, hvilket jeg kunne høre at Jysk Vin manden var oprigtig meget lidt glad for. Han tilbød at sende en flaske mere med som kompensation. Fint nok. Og no hard feelings fra min side - hvis vinene altså ankommer på mandag og den ekstra flaske også kommer.

December 2012

23. december 2012, 09:01

I forlængelse af vores artikel med indsigelser mod Søndagsavisens påstand om, at portvin kun holder et par dage efter åbning, fik jeg hos svigermor i går lejlighed til en lille test: Jeg fik et glas af en Ruby portvin fra en flaske, der blev åbnet for 2-3 år siden, ved siden af samme vin fra en friskåbnet flaske. Den nyåbnede havde mørkere rød farve og ung frugtsmag. Den gamle havde tawnyfarve og smagte også lidt i retning af tawny. Jeg foretrak klart den gamle! Selvfølgelig forandres en portvin, der står med mere end en halv liter luft over sig i et par år eller tre - men i dette tilfælde altså til det bedre. Så nu er Søndagsavisens påstand vist for alvor aflivet.

20. december 2012, 16:15

Jeg tog i går hul på en herlig portvin, Offley, Colheita 1997. Dejlig, dejligt glas. Vi når nok ikke at anmelde den inden jul, men jeg kan klart anbefale vinen, som skulle stå til 119,00 i Føtex. Jeg vil da så også gætte på, at samme producents 10 års tawny, som jeg også har set i Føtex, kunne være interessant at smage.

19. december 2012, 23:49

Vinforhandlere fortæller mig gang på gang, at december er MÅNEDEN for dem. Så jeg kan så afgjort ikke fortænke dem i at bombardere mig med nyhedsmails. Og det gør de så også. Gad vide om de tænker på, at der er noget, der hedder kvalmegrænsen. En god vin bliver ikke nødvendigvis dobbelt så god af at blive indtaget i den dobbelte mængde, hvis man har fået nok. Analogt hermed har sandsynligheden for yderligere vinkøb inden jul for mig et stykke tid været omvendt proportional med antallet af modtagne nyhedsmails. Jeg mister simpelthen appetitten.

16. december 2012, 22:11

Arhh, de forhandlere der ikke oplyser om årgange på de forhandlede vine på deres hjemmeside. Skal et smut til Roskilde i morgen. Tjekkede lige en forhandler for at se, om det var umagen værd at stå af bussen på vejen hjem og købe et eller andet. Men ingen årgangsoplysninger. Så turen går lige hjem. Useriøst.

13. december 2012, 10:27

Smagte forleden den eneste tyske rødvin, som jeg købte under vores sommerophold i Tyskland: Steinkönig, Cuvée Zweitausendzehn (= 2010) fra (og købt hos) Wagner Stempel i Rheinhessen. Fremstillet af Merlot, St. Laurent og en smule Frühburgunder, fadlagret. Den faldt på en art tørt sted, idet den med sin relative lethed, sin lyse, vinøse velsmag og ekstremt høje drikbarhed repræsenterer en vintype, som jeg synes bliver sværere og sværere at finde. Næsten med "nordiske" toner - uden at det frister mig til at gå i gang med dansk rødvin, som jeg stadig føler mig vaccineret mod efter testsmagninger for nogle år siden.

9. december 2012, 13:57

Lige så meget som jeg holder af at smage mange forskellige vine, lige så glad er jeg - især efter en periode med skuffelser - at vende tilbage til det (nogenlunde) sikre. Når vi skal have en rigtig god flaske stor Sangiovese, så har Fontalloro, Fèlsina, 2007 leveret de sikre femstjernede oplevelser i det sidste års tid. Også i går til den gode lørdags-bøf. Alligevel er det en vin, jeg indkøber i begrænsede mængder og i flere omgange, så vi kan nå at drikke dem indenfor overskuelig fremtid, så længe de er åbne. For Fèlsina's vine kan pludselig lukke i flere år, og det finder jeg ikke særlig underholdende. Men 07'eren holder sig indtil videre åben og skøn.

7. december 2012, 21:47

Vejrudsigterne på TV kan jo meget nu til dags (herfra undtaget at give pålidelige vejrudsigter). Udover de daglige tæer-krummende og krampagtige forsøg på smarte sproglige overgange fra speaker til vejrmand eller -dame, så kan de jo om sommeren fremvise madlavning på havnen og andet uvedkommende. Her på denne fredag aften kl. 21:25, på en af de store julefrokostdage, var der gode råd fra en skadestuemedarbejder om hvad man kunne gøre for ikke at dø af kulde - ja altså bogstaveligt talt - på vejen hjem fra den våde frokost: Tag godt med tøj på, lad være med at gå alene hjem (faren består i at man falder i søvn), eller tag en taxa. Jamen for pokker. Det er jo lige nu, mens vejrudsigten står og kloger sig, at de, der er i fare for at dø på vej hjem, allerede er eller er på vej til at blive stangstive. Sidder de mon lige og ser DR's vejrudsigt med gode råd lige nu?

5. december 2012, 21:17

Jeg får jo næsten lyst til at rose en forhandler, hver gang jeg finder en, der pointerer at man får vinen til den rigtige pris allerede fra én flaske, og at tilbud også gælder ved én flaske. Jeg har lige set det på Jysk Vins hjemmeside. Så dem skal jeg da have bestilt noget vin fra.

3. december 2012, 19:48

Det er sagt før: Jeg er vild med at vinen i mit glas er en, som er købt direkte hos producenten, og som jeg selv møjsommeligt har transporteret hjem ind og ud af bilens bagagerum en masse gange - den evige og besværlige kamp for at holde temperaturen nede. Specielt glad er jeg, når vinen viser sig at leve op til forventningerne. Det sker heldigvis næsten altid. I aften sidder jeg i glasset med Barbaresco, San Stunet - S. Stefanetto 2008 fra Piero Busso, som jeg besøgte i juli. Ih, hvor er det godt. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har smagt en friskere Barbaresco. Så beretningen, som jeg fik, da jeg stod i vinmarken, om at ukrudtet holder på fugten og dermed sænker temperaturen, og at bladene bliver siddende på planten for at skærme for solen, altsammen for at øge friskhed og frugt, bliver lige nu bekræftet i mit glas. Gode valg, Busso!

November 2012

20. november 2012, 20:18

Hver gang jeg frekventerer et supermarked for at foretage de daglige indkøb, har jeg en klar fornemmelse af, om jeg gider kigge lidt i vinafdelingen, eller om det kan være ligemeget. Til den første kategori hører SuperBest og Føtex. Til sidstnævnte kategori hører Irma og SuperBrugsen/Kvickly & Co. Jeg kan ikke komme i tanke om, hvornår der i Irma og Brugsen sidst har været noget at spærre øjnene op for, når man er vinentusiast af min støbning. Og så lige pludselig kan jeg i en Kvickly-reklame se, at man kan købe en halv flaske Sauternes Château d'Yquem for 749 kr. Hva' laver en af verdens dyreste og mest prestigefyldte dessertvine lige der? Men især tænker jeg: Hvad med at putte noget i det rungende gab mellem alle banaliteterne og så denne vilde rigmands-vin?

16. november 2012, 22:01

De fleste Google-søgninger, der resulterer i at en person havner på Vinsiderne.dk, plejer jeg umiddelbart at kunne forstå. De sidste to søgninger hedder torrevento vigna pedale riserva 2008 og valpolicella ripasso. Ingen overraskelse at man finder Vinsiderne.dk i de tilfælde. Men forleden var der en besøgende, som fra et hotel i Istanbul på Google havde søgt på billig øl i istanbul. Den overraskede mig. Dels at han (eller hun...) med de søgeord havde fundet Vinsiderne, dels at en dansker sidder i Istanbul og googler for at finde billig øl. Indtil jeg erfarede at fodboldlandsholdet skulle spille i Istanbul. Så dannede der sig et billede, som jeg må tilstå gjorde mine smilebånd bløde og milde. Tænk at en af mine landsmænd kommer ind på Vinsiderne, fordi han sidder i Istanbul foran en computer og leder efter billig øl. Lidt sjovt.

16. november 2012, 14:26

Hurra: Den umbriske superproducent Arnaldo Caprai bliver tilgængelig i SuperBest. Tre vine annonceres, heraf én Sagrantino. Desværre ikke top-Sagrantino-vinen 25 anni, som er den bedste Sagrantino jeg har smagt. Tarveligt af SuperBest er dog i overskriften at skrive at Collepiano er Caprai's topvin, for det er usandt.

11. november 2012, 20:54

Efter en ferie i Italien eller Frankrig hænder det, at jeg bliver slået med mismod, når jeg bliver konfronteret med det danske marked for fødevarer. Noget af det samme skete i går, hvor jeg tilbragte noget af eftermiddagen i det store indkøbscenter Fields på Amager. Sådanne steder skal jeg altid lige se, hvad der bydes på af muligheder for indkøb af mad og vin. Her var det korte svar: Bilka. Og så en miniforretning Oil & Vinegar, der mest lignede et tillæg til en blomster- eller gavebutik. Hvis repræsentationen af forskellige typer forretninger afspejler vores virkelige behov, så kan jeg overraskes over, hvor meget tøj og elektronik vi har behov for, og tilsvarende hvor ligegyldigt det er for os, hvad vi indtager af fast og flydende hver dag. Magasin satte iøvrigt trumf på. Deres afdeling Mad & Vin, der var på størrelse med en bod på et kræmmermarked, solgte hverken mad eller vin. Kun chokolade. Men ok, det er jo også en slags mad.

11. november 2012, 10:50

Det værste vrøvl jeg længe har læst om vin er følgende fra dagens Søndagsavisen: "En åben portvin holder ikke længere end almindelig vin. Når først flasken er åbnet, begynder iltningen, og smagen forsvinder. En åben portvin skal derfor drikkes inden for et par dage. Kilde: Drikportvin.dk" Erik Skovenborg, der ellers virker som en fornuftig og vidende mand, er redaktør. Men han drikker åbenbart ikke selv portvin, siden han har ladet dette forsimplede og for de fleste portvinstyper decideret forkerte råd gå videre.

3. november 2012, 21:55

Vi har i aften fejret offentliggørelsen af den nye version af Vinsiderne med et glas af nogle af de bedste bobler vi mindes af have smagt. Hjembragt i bilens bagagerum for nogle måneder siden: Alta Langa, Contessa Rosa 2007 fra Fontanafredda i Piemonte. Smag af druer og vin med klare associationer til stor hvid Bourgogne. Og heldigvis ingen antydninger af brød og gær (læs: Champagne). Mums!

1. november 2012, 9:28

En blandt flere ting, der fik mig til at gå igang med at renovere Vinsiderne.dk var, at i en periode forsvandt flere og flere af vores sider fra Googles indeksering. På et tidspunkt var kun omkring 10% af siderne at finde hos Google. Og disse sider var fejlindekserede. Så hvis man klikkede på et link til en side om Amarone, kom man ind på en side om noget helt andet. Da 95-98% af søgemaskinehenvisninger til os kommer fra Google, er det klart, at det betød et mærkbart fald i antal besøgende.
Jeg troede på det tidspunkt - godt hjulpet på vej af en Google-medarbejder - at den dårlige indeksering skyldtes det på det tidspunkt ca. 9 år gamle design med dets antikverede kodning. Og så gik jeg igang med at renovere. Jeg har siden ikke holdt øje med Googles indeksering - det var for deprimerende. Tjekkede det først her lige før vi gik i luften med det nye design. Og her var nu 1900 ud af 1912 sider indekseret - og ovenikøbet korrekt. Det kan kun handle om at Google har haft alvorlige fejl i deres indeksering i en meget lang periode. Med den store magt de har i relation til hjemmesiders synlighed på nettet, er det foruroligende! Nå, men jeg fik da et skub til at renovere, og det var under alle omstændigheder tiltrængt. Og jeg kan se, at der igen kommer masser af besøgende henvist fra Google-søgninger.

Oktober 2012

25. oktober 2012, 20:28

Der er få ting, der kan give mig ulyst til at drikke vin til min aftensmad. En af dem er når jeg - som i disse dage - er megaforkølet og ikke kan smage noget som helst. Det er slemt. Egentlig ikke på baggrund af fraværet af vinen, som jeg ikke gider drikke, når jeg ikke kan smage noget. Men simpelthen fordi intet smager af noget somhelst. Der resterer kun oplevelsen af konsistens og temperatur af det jeg putter i munden. En voldsom amputation af sanseapparatet. Der jo også giver anledning til at erfare, at mad og vand er nødvendigheder - de skal ned uanset om de kan smages eller ej - mens vin er et luksus-fødemiddel for sanser og sjæl.
I dag, hvor jeg efter nogle dages smagløshed - eller hvad jeg nu skal kalde det - er begyndt at kunne smage igen, oversvømmes jeg af en voldsom glæde over og værdsættelse af smagssansen og de glæder den giver. Ja glæden ved alle de vidunderlige sanser, vi har. Jeg takker forkølelsen for påmindelsen.

10. oktober 2012, 14:36

En (af mange) forklaringer på at man nogle gange kan have svært ved at forstå andre anmelderes lovprisninger eller kritik af en given vin kan være, at samme vin smager forskelligt afhængigt af, hvornår den er aftappet. Det fik vi anskueliggjort meget tydeligt forleden: Vi har nydt adskillige eksemplarer af San Felice's Chianti Classico 2009, men kom så forbi en kedelig flaske. For at udelukke at den havde fejl, åbnede vi en flaske mere. Same thing. Lot-nummeret viste sig at være et andet end på alle de gode flasker. De gode hed L12075, alle købt i Netto, de kedelige hed L12045, købt i Bilka.

September 2012

29. september 2012, 10:21

Øv! Vi har i mange år efterhånden haft enorm glæde af Soufrandise's Pouilly-Fuissé Clos Marie, der har performet til fem stjerner hver gang årgang efter årgang. (Fås ikke herhjemme men er indkøbt på vores rejser.) Men første flaske af den nye årgang 2010 var slet ikke på højde. Trods det at vi fik det indtryk allerede da vi smagte hos producenten, købte vi alligevel, da vinen altid har overperformet hjemme ved middagsbordet i forhold til smagning hos dem. Dette skrives mest fordi vi i flere årsberetninger har rost vinen, så hvis en læser skulle have lyst til at besøge producenten, er det fair med denne lille serviceoplysning.

15. september 2012, 19:13

Vi har nu smagt alle de (på sommerrejsen) indkøbte Poggiopiano-vine (Chianti Classico), sidst her i aften den store Toscana IGT Rosso di Sera 2009. Efter denne stribe af mesterlig opvisning i kvalitet og nydelse står det helt klart: Poggiopiano er med i top 5 af mine Chianti Classico producenter. Og da Chianti Classico rangerer som et af mine absolutte favoritområder, rangerer Poggiopiano rigtig højt hos mig på den totale hitliste.

8. september 2012, 20:32

Jeg elsker de lyse og varme dage mest. Men vinmæssigt lægger de mørkere og koldere dage op til vinoplevelser som jeg på den anden side nødigt ville være foruden. I går åbnede jeg "efterårets" første Maury. Det hører sig til, når kulde og mørke begynder at melde sig. Jeg tænker stadig med sørgmodighed på de stakler, der ikke har opdaget Maury's og Banyuls' velsignelser.

7. september 2012, 18:53

Fem stjerner til Poggiopianos Chianti Classico "La Tradizione" 2009. Sangiovese der sidder lige i skabet. Synd at der ikke er stabile forsyninger til Danmark af nye Poggiopiano-årgange. Og skønt at vi købte rigeligt ind, da vi besøgte producenten for et par måneder siden.

6. september 2012, 10:50

Har lige talt med Henrik Dalgaard, Dansk Supermarkeds vinindkøber. Han fortalte at den øgede grænsehandel har haft den effekt, at den lidt dyrere del af Nettos vinsortiment nu kun sælges i nogle udvalgte Netto'er, der for 80%'s vedkommende befinder sig i storkøbenhavn og nordsjælland. Heldigt at man bor der.

4. september 2012, 09:15

Vi har nu smagt de to første Poggiopiano-vine (Chianti Classico), som vi har købt på vores sommerrejse. Herlige vine. Kun ældre årgange af deres vine er at finde her i landet. Nyere årgange kommer næppe, så længe de to importører ligger inde med de gamle. Mærkeligt at de ikke har fået dem solgt.

August 2012

31. august 2012, 20:03

Vi er nu gået igang med de mange vine indkøbt på vores sommerrejse. To af dem er købt udelukkende på baggrund af tildeling af tre glas i Gambero Rosso og altså uden at vi på forhånd havde smagt dem. Disse to er nu smagt, og de var da ok, men tre glas? Næh, lad os så få dem vi selv har smagt og udvalgt på turen. De første fire af "vores" vine har været skønne. Den evige morale: Vores egne smagsløg ved - naturligvis - i langt højere grad end de personer, der er medlemmer af guidernes smagerpaneler, hvad der gør os glade. Det gælder vel for alle. Og hvordan skulle det egentlig kunne være anderledes?

23. august 2012, 22:56

I morgen er det så en måned siden vi kom hjem fra Italien, Frankrig og Tyskland med vores vel-indkøbte 113 flasker, og en måned er den tid vi lader vinene hvile efter så lang transport, før vi tager hul på dem. Uhh, hvor vi glæder os. Masser af ny vin til rådighed. Og så er det noget helt særligt at drikke vine, som er indkøbt (for langt de flestes vedkommende) direkte hos producenterne. Vi har dog ikke helt overholdt hvilemåneden; en enkelt flaske rosé røg ned, da solen bagte. Det var der sund fornuft i, nu hvor udesæsonen ser ud til at være ovre.

14. august 2012, 12:04

Opblæst sprogbrug tyder på en opblæst forfatter. Opblæsthed handler om for meget luft, ofte varm luft. I SuperBest's anprisning i denne uge af en billig Chianti fortælles, at den er lavet af et prestigeblend af 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon. Et prestigeblend? - sikke noget vrøvl. Det giver hverken mere eller mindre prestige at blande Sangiovese med Cabernet end med så meget andet. Det giver prestige at lave god vin. Opblæsthed avler hos mig lav prestige, og opblæste beskrivelser lugter af produkter, der ikke er gode nok til at kunne klare sig uden et skud varm luft i salgstalen. Og det giver markedsføringsmæssigt selvmål.

13. august 2012, 16:15

Vi havde her for en uges tid siden adskillige dage, hvor vine, som vi kender godt og har smagt mange gange, af en eller anden grund smagte meget bedre end de plejede. Det bemærkelsesværdige var at både Helle og jeg oplevede det på præcis samme måde, og at det skete flere dage efter hinanden.
Hvordan går sådan noget til? Vi aner det ikke. Men vi har engang hørt en forhandler berette om en eksklusiv smagning, han afholdt, med dyre vine og erfarne smagere. Denne dag smagte ingen af vinene godt. Og det var alle inkl. forhandleren enige om og overraskede over. En producent, som forhandleren snakkede med om oplevelsen, mente det skyltes en påvirkning, som kom af at alt i naturen var ved at springe ud...Uanset hvad, så er den slags oplevelser, både vores gode og forhandlerens dårlige, med til at relativere bedømmelsen af vin og gøre en lidt ydmyg over for egne vurderinger.

8. august 2012, 12:03

Jeg spurgte her på siden i maj om Atomwine havde skiftet mening m.h.t. "Vinene tilbydes til faste enkeltflaskepriser. Vi ønsker på ingen måde at lokke med specielle priser ved køb af større mængder. Vores faste, lave pris gælder derfor allerede ved køb af én flaske." De citerede sætninger er stadig at finde i Atomwine's beskrivelse af sig selv, men der er nu dukket endnu et initiativ op, som fraviger de beskrevne principper: Når man på hjemmesiden går ind under "Vine op til 60 kr.", så er det kun to af i skrivende stund syv vine, hvor etstyksprisen er under 60 kr. De resterende kan udelukkende erhverves til under 60 kr. ved køb for nogles vedkommende 6 flasker, i andre tilfælde ved 12 flasker. Trist udvikling. Og når den er sket hos Atomwine, så må man sige at Philipson-smitten har sejret.

7. august 2012, 22:26

Vi drak forleden en middelmådig Chinon købt fra en rest-kasse i Føtex. Men vi nød den alligevel så meget, at det mindede os om vores savn af de røde Loire-vine. Især her om sommeren, hvor vi ikke orker de (alkohol)tunge vine fra f.eks. Sydfrankrig, og hvor Beaujolais drukket for tit kan virke for letbenet. Efter min mening er fraværet af rød Loire den største mangel på det ellers ekstremt velassorterede danske vinmarked.

Juli 2012

30. juli 2012, 17:29

Efter tre ugers biltur sydpå med vinen som et vigtigt fokuspunkt, er vi nu hjemme igen. 113 flasker hjembragt. Meget dejligt, men også ganske besværligt med al den vin ind og ud af bilen undervejs. Man skal virkelig ville det. Og man trænger til ferie, når man kommer hjem.

Juni 2012

18. juni 2012, 21:11

Min mistanke (beskrevet nedenfor, 17. juni, 10:12) er bekræftet i en mail fra pressekoordinator Helle Larsen, SuperBest. Citat fra hendes mail: "I den nævnte anmeldelse, som du spørger til, er det årgang 2006, der er bedømt og ikke den specifikke vin." Så er spørgsmålet jo bare, om personen bag reklameteksten ikke kan skrive dansk, eller om det er bevidst vildledende markedsføring. Eller - som jeg tror - begge dele.

17. juni 2012, 10:22

Smagte forleden Aldo Conterno's Barolo 2004. Det er vist den mest elegante Barolo jeg indtil videre har smagt. Helt fin i det og uden det tannin-riv, der er det typiske for Nebbiolo-vine. Også en ekstremt ren vin, også forstået som den måde den påvirker krop og sind på. Til gengæld syntes jeg ikke den bød på bemærkelsesværdigheder rent duft- og smagsmæssigt. Så alt i alt er 500 kr. en lidt uforståelig pris. Det er nok noget med navnet, kunne jeg forestille mig.

17. juni 2012, 10:12

SuperBest skriver i denne uge i deres reklame, at en Brunello, som er på tilbud til 99,95, "har fået fem stjerner i Montalcino, som vidner om at kvaliteten i denne vin er i top". Fem stjerner af hvem? Uden at have undersøgt det, tvivler jeg på at netop omtalte vin har fået en specielt høj vurdering; det er nok snarere årgangen, der er højt rated. Dette lille løgne-trick er set før. Jeg forstår iøvrigt godt, at det nok er de fem stjerner "som vidner om", og at det ikke, sådan som formuleringen ellers siger, er "Montalcino, som vidner om". Men det er mindre alvorligt ikke at kunne skrive ordentligt dansk end lave falsk markedsføring - hvis det altså er det, der sker her.

17. juni 2012, 08:45

Drak i går Fèlsina's Fontalloro 2001, som heldigvis var kommet ud af sin lukkede fase. Og den havde det fint 11 år gammel. Det er jo altid flot, når en vin kan holde sig i vigør så længe. Men endnu en gang må jeg konstatere, at den smagstype, den byder på i den alder, ikke rigtig interesserer mig. Fèlsina's vine er i min mund langt sjovere som unge før de lukker sig.

9. juni 2012, 20:22

San Giusto a Rentennano's Chianti Classico Riserva La Baröncole 2007 overbeviste i aften atter en gang om at denne producent er i den absolutte top af Chianti Classico - og dermed i toppen af min favoritliste, da Chianti Classico for mig rangerer højest i Toscana. Over Brunello, Vino Nobile og Maremma.

4. juni 2012, 10:34

Trods alt andet end forårs- eller sommervejr åbnede vi årets første Prosecco forleden, Tenuta S.Anna, Extra Dry. Ideel som aperitif, levende, enkelt velsmag. Langt at foretrække i den situation fremfor alverdens dyre boblevine.

Maj 2012

30. maj 2012,

Så skulle det overgå os for første gang at skulle anmelde en vin, som man skal købe i kasser med 6 flasker. Jeg har fået vinen som gave og anmelder den så selvfølgelig. Kunne - som sikkert allerede bekendt - ikke drømme om at købe 6 flasker af noget jeg ikke har smagt. Jeg lærer aldrig at forstå den praksis. Jo, hvis jeg forudsætter at folk er totalt ligeglade med hvad de hælder i halsen, bare det er billigt. Men den indstilling lærer jeg nok heller aldrig at forstå. Iøvrigt er den selvsamme vin tidligere solgt enkeltvis hos en anden forhandler end kassevinssælgeren - til fuldstændig samme pris.

25. maj 2012, 21:01

Har lige drukket vores sidste Cepparello 2001 fra Isole e Olena (Toscana). Fantastisk vin! Ædel og stor. Første flaske (november 2007) viste balance, potentiale og klasse. Flere flasker har siden skuffet og åbenbart været i dvale. Og så vågnede den op her 11 år gammel - til ledsagelse af hverdagskylling, da jeg på baggrund af de skuffende flasker faktisk var i tvivl om den overhovedet ville give noget ordentligt fra sig...

11. maj 2012, 17:30

Minus og plus i Føtex: De har Il Grigio 2008 på tilbud i denne uge. Men i Hillerød var det 2007, der var på hylderne. Men de skal ifølge markedsføringsloven ligge inde med det, som de reklamerer med i deres tilbudsavis. Irriterende at gå forgæves. En medarbejder kom med nogle forvrøvlede forklaringer på tingenes tilstand, sagde endda at de ikke fik den nye årgang, så længe den gamle ikke var udsolgt. En anden medarbejder fik dog nogle dage senere skaffet nogle stykker af 2008 hjem, så jeg fik hvad jeg ville have. Det duer ikke at de ikke havde den, men fint at en serviceminded medarbejder gjorde sig den ulejlighed at få fat på den. Tak Kalle.

10. maj 2012, 19:47

Har netop rundet flaske nr. 100 i vores nye propfejl-statistik. Uden at en eneste vin har haft decideret prop. Det er en væsentlig forbedring i forhold til da vi for nogle år siden lavede en tilsvarende undersøgelse. Mindst 3% af vinene har dog haft andre proprelaterede fejl end TCA-prop. Vores undersøgelse er denne gang meget mere finmasket og detaljeret end sidst.

9. maj 2012, 11:58

Jeg har altid sat stor pris på at Atomwine holdt sig uden for det omsiggribende "spar ved 12 flasker" halløj. Og på hjemmesiden står stadig: "Vinene tilbydes til faste enkeltflaskepriser. Vi ønsker på ingen måde at lokke med specielle priser ved køb af større mængder. Vores faste, lave pris gælder derfor allerede ved køb af én flaske." Men i Atomwine's netop udsendte nyhedsbrev er der både étstyks- og tolvstykspris for alle udbudte vine fra Leitz. Har Atomwine skiftet mening?

7. maj 2012, 10:57

Drak i går en fantastisk Sagrantino di Montefalco: 25 Anni, Arnaldo Caprai, 2001. En rigtig herrevin med kaffe, tjære, læder, skosværte og lidt fløde (kønnere end det umiddelbart lyder). Flotte maskuline tanniner, hårde men trimmede skægstubbe. Perfekt i en alder af 11 år. Så er der noget ved at drikke vin!

5. maj 2012,

Læste i en reklame fra i dag, at "I SuperBest har vi særligt fokus på vinafdelingen. Vi har særligt uddannet personale..." Næste gang jeg er i SuperBest, vil jeg spørge om, hvad den uddannelse går ud på. Det må da være et nyt tiltag.

4. maj 2012, 13:50

Middag på Pastis for anden gang. Jeg vidste hvilken vin, jeg ville have, så jeg fik ikke brug for vejledning. I vores anmeldelse af restauranten har jeg skrevet, at vi fik god vejledning. Mit klare indtryk i går var, at kvaliteten af vejledningen i meget høj grad ville afhænge af hvilken tjener, der tog sig af det. Med forårets og den udendørs serverings fremkomst, forekom flere af tjenerne nye og ganske uerfarne og matchede mere en café end en restaurant. Vinen, en Mâcon-Verzé 2010 fra Domaine Leflaive var i øvrigt ganske fremragende.

3. maj 2012, 11:15

Det er meget, meget sjældent jeg vælger at gå udenom en producent grundet oplevelsen af hyppige prop-problemer og/eller store flaskevariationer. Men det sker nu med Emilia Romagna producenten Castelluccio. To ud af to eksemplarer af deres Ronco dei Ciliegi 2006 havde fejl. Af fem smagte flasker af deres Le More 2009 var kun én rigtig god. To havde fejl. To andre var kun rimelige - og meget forskellige. Meget stor flaskevariation. Jeg oplever Castelluccio vinene som alt for utilregnelige til at jeg vil bruge mere krudt på dem.

2. maj 2012, 19:59

Er der lidt markedsførings-grums i forbindelse med Herència del Padri, Priorat, Bernard Magrez, 2010? H.J. Hansen har haft en fast pris på 165 kr. før og efter 1. maj (som har været skilledatoen for de andres tilbud). Vinspecialisten har annonceret vinen som en slags tilbud med angivelse af, at vinen har været solgt til 489,95 i en tidligere årgang. VildMedVin har decideret annonceret med en førpris på 490 kr. Vinen smager ifølge mine smagsløg ikke af mere end højst 100 kr., og den har kun ligget 10 måneder på fad i modsætning til 2005 og 2006, der har ligget 18 måneder på fad. Så det er en helt anden vin. Det forekommer mig, at annonceringerne er på den forkerte side af grænsen mellem hæderligt og uhæderligt.

April 2012

29. april 2012, 20:29

Fontodi's Flaccianello della Pieve har jeg gennem mange år anset for at være noget af det absolut ypperste, der kunne frembringes indenfor Chianti Classico området. Jeg smagte i går årgang 2004 af vinen. Bestemt stadig en flot vin, men den har sørme også taget på i kraft og fylde. Den glimrede tidligere ved sin ædle, umiskendelige Sangiovese-velsmag og elegance. Oplevelsen i går tyder på en mere hårdpumpet stil, som jeg ikke synes klæder vinen.

26. april 2012,

En ulykke kommer sjældent alene, siger man. Det samme kan siges om prop-fejl. To ud af tre åbnede vine i aften havde fejl. En af dem fra producenten Castelluccio fra Emilia Romagna, som jeg opgiver nu grundet en usandsynlig høj forekomst af fejl i deres vine Le More 2009 og Ronco dei Ciliegi 2006.

22. april 2012, 07:46

Vi har i den forløbne uge gensmagt San Felice's Brunello Campogiovanni i årgang 2004 og 2005. Bedste performance indtil nu. Så 7-8 år er en god alder. 2005 meget åben og lækker. 2004 superflot, alt fornemt i balance. Virkelig dejlige vine, som er superkøb, når de er på tilbud.

11. april 2012, 21:35

Glem alt om almindelige anvisninger om hvor længe en vin kan holde sig efter åbning. Jeg sidder med en - ja, hvor længe har den stået med prop på efter åbning? - et halvt års tid? - en Barbera d'Alba, Rabajà, Cascina Luisin, 2004. Den havde faktisk ved åbning en let proprelateret fejl (uden at have prop), så på med proppen og frem med en ny flaske. Jeg har smagt på den flere gange siden, og med tiden har den - meget overraskende - udvist mere og mere ædle træk uden at køre træt. Og nu sidder jeg og drikker den med velbehag! Intet iltet præg, intet eddikestik. En ældet smag selvfølgelig. Men på egne betingelser en fin oplevelse. En rødvin, der har stået åben udenfor køleskab og uden tekniske hjælpemidler i et halvt års tid eller mere!

8. april 2012, 21:17

Sidder med Pelissero's Barbaresco Vanotu 2006 i glasset. Supergodt. Glæder mig til at skulle genbesøge de skønne mennesker - og super vinmagere - om tre måneder.

6. april 2012, 10:51

Mest interessante Montepulciano d'Abruzzo, jeg indtil videre har smagt: Marina Cvetic´ 2006 fra Azienda Agricola Masciarelli. Seriøs og dejlig vin. 169,50 hos Sigurd Müller i årgang 2007.

2. april 2012, 15:57

Jeg har altid fundet Michael Laudrup virkelig sympatisk. Men jeg kan så afgjort ikke lide, at han laver samme type i mine øjne usympatiske benspænd for køb af én flaske som Philipson. En flaske cava, som vi lige har drukket, kan fås to andre steder til 79 kr. for én flaske. Den tager han 129 kr. for og 97 kr. v. 12 flasker. Øv!

1. april 2012, 21:37

Begrænset parti. Ja, det skal jeg da lige love for. En Barolo (Ca'Viola, Sottocastello 2006) i SuperBest's aktuelle reklame havde mærkaten Begrænset parti. Da den på første dag, hvor reklamen var gældende, ikke var at finde på hylden, spurgte jeg uddeleren. "Der står én i kiosken. Det er min tildeling." Det er da begrænset, så det er til at forstå...

Marts 2012

31. marts 2012, 22:51

Interessant 1 1/2 uges tid med smagning af Poggio Rosso 2007, 2006, 2004 og 2001. 01 lader til at være kommet i ny fase. Ups, burde have hældt ned mens den endnu var fuldtonenede og frisk. Men når man gerne vil smage mange forskellige vine, kan det knibe med at få smagt samme vin med høj frekvens. 04 forekommer også at dykke lidt. 06 fin og med sin bedste tid foran sig. 07 imponerede mig virkelig men tørrede lidt til sidst. Den kræver gensmagning om 6-12 måneder for at finde ud af om den er så super, som den umiddelbart giver indtryk af, eller om om den vil tørre.

16. marts 2012, 17:24

Slut med at stole på tilbud i SuperBrugsen i Græsted. Købte for nogen tid siden en fransk Chardonnay i en oprydningskasse til 40 kr. med påklistret tilbudspris. Ville så i forbindelse med at den skulle anmeldes høre hvad normalprisen var. 40 kr. lød svaret. Godt nok i en anden Brugs, men priserne plejer at være meget uniforme. Man kan heller ikke regne med deres olivenoliepriser. En olie står fast til 39,50 i butikken, men når den er på tilbud til f.eks. 29,50, så hedder det "Spar 40 kr." Kød sælges på tilbud efter samme princip. Vil intensivere mine forsøg på at undgå at handle et sted, hvor man prøver at snyde mig.

12. marts 2012, 14:28

Mærkelig weekend Det skulle være rigtig fint med Serre Nuove dell'Ornellaia 2009 (Bolgheri fra Antinori til 279 kr.). Totalt intetsigende. Havde egentlig også mere lyst til noget friskt, så jeg åbnede en Gevrey-Chambertin, Les jeunes rois fra Domaine Duroché. Smagte mere af ribssaft end af vin. Smagte på resterne af begge vine næste dag. Ligeså kedeligt, så vi åbnede en "billig" flaske Il Grigio fra San Felice. Den vakte mere glæde end de to dyre vine tilsammen.

8. marts 2012, 12:33

Drak i går sidste flaske Pian del Conte 2006, Toscana, Sorbaiano. Pragtfuld vin. Og langt bedre end 2007 og 2008. Min fornemmelse er, at det ikke blot skyldes årgangene men også at Sorbaiano skiftede ønolog mellem 2006 og 2007. Pokkers, hvis det forholder sig sådan.

6. marts 2012, 16:55

Vanotu (nævnt 3. marts) blev nydt over tre dage. Vidunderlig vin. Midt i al stofrigdommen en uhyrlig elegance og finhed. Kæmpe harmoni. Silkebløde tanniner. Utvivlsomt med blandt dette års bedste oplevelser også når året er omme.

4. marts 2012, 10:35

Så er Netto også blevet smittet af den "Philipsonske syge": Nu annonceres der med en pris for 12 flasker for en Brunello. Tiden hvor Netto var så dejligt fri for tilbud og mængderabatter er forbi.

3. marts 2012, 21:12

Smagte for første gang Pelisseros største Barbaresco, Vanotu (bortset fra smagsprøve hos producenten). Smuk vin. Bærer præg af den varme årgang (2007), så der er både sødme, fedme og blødhed. Men den kan bære det. Jeg er meget glad for Pelissero! Glæder mig til at tømme flasken en af de følgende dage og få en ide om hvordan den vil udvikle sig. Kan kun blive positivt.

Februar 2012

29. februar 2012, 20:56

For pokker hvor er den "lille" Riesling trocken 2010 fra Wagner Stempel vidunderlig. Spillevende, velsmagende, frisk, salt. Et must for enhver elsker af tysk Riesling eller for dem, der er nysgerrige. Mums!

25. februar 2012, 10:47

Er der glidende sket det, at de såkaldte tilbud i stigende grad er overgået til at blive mængderabatter? Det forekommer mig, at der bliver længere og længere mellem tilbud på én flaske. Det er mere og mere 2 fl. for...3 fl. for...6 fl. for...12 fl. for...

21. februar 2012, 22:54

Maria Grazia Salvioni står som "afsender" på Montalcino-vinene fra både Carlo Merollis Quercecchio og Nettos Poggio Forte. Viger normalt uden om supermarkedernes "for billige" Montalcino-vine, men Carlos Quercecchio smager fint, så Nettos skal da også prøves. Rosso til 55 og Brunello til 99 kr...

14. februar 2012, 16:11

Spurgte lige fragtmanden (De danske fragtmænd), der kom med Sigurd Müller vinene, om, hvor vinen havde stået i nat, hvor vejrudsigten i går sagde det ville blive frostvejr. De havde stået i en hal, hvor der nok havde været 2-3°, skønnede han. Men han mente kun der var risiko for at vinene fik frost, hvis de stod der henover en week-end...

13. februar 2012, 21:55

Havde i dag en virkelig god oplevelse med at bestille vin hos Sigurd Müller. Ingen webshop, så det foregår på gammeldags manér. Jeg greb telefonen. Den venlige kvinde i den anden ende havde styr på tingene. Imødekommende service. En vin fra den 8 dage gamle prisliste var udsolgt. Hun tilbød en anden lidt dyrere til samme pris. OK. Jeg havde fundet 12 flasker til samlet lidt over 1200 kr. Troede så at fragten var gratis. Men grænsen var 1200 kr. + moms. Men selv om det var min læsefejl, tog hun den på sig og gav fragten. En vin jeg ikke kendte havde hun selv smagt og kunne beskrive. Bestilte ved 14-tiden. Vinen vil være fremme i morgen. God oplevelse.

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.