Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank

Prebens korte

December 2020

2. december 2020, 16:53

Jeg skal ikke gøre mig bedre, end jeg er. Selv om jeg ofte harcelerer over det tilbudsvanvid, der hersker i vores land, var jeg da spændt på at se, om der skulle være noget jeg kunne "falde for" under den netop overståede Black Friday. Jeg husker et år, hvor jeg på en Black Friday overskred den mængde, vi har plads til på vores vinhylder, og det tog - jeg husker ikke om det var uger eller måneder - før mængden var nedbragt til, hvad der var plads til på hylderne. Så i år havde jeg overvejet, om jeg nogen tid i forvejen skulle holde inde med indkøbene, så der ville være plads til dette års Black Friday. For den mængde forskellige vine (276), der er plads til på vinhylderne, er og skal være nok. Da Black Friday oprandt, var der kun plads til fem flasker mere grundet en del indkøb på det sidste. Pudsigt nok stødte jeg på dagen kun på netop fem flasker, som jeg muligvis kunne have lyst til at købe. Rigtig interessante vine og glimrende tilbud. Men kampen mellem skal/skal-ikke købe endte med nul køb. I modsætning til dér for nogle år siden, hvor jeg købte mere end vinhylderne kunne rumme, mærkede jeg i år, at der, hvis jeg købte vinene, simpelthen ville være tale om overforbrug, som jeg følte modvilje mod. Fordi de vintyper, som jeg kunne være fristet af at købe, var rigeligt - og i nogle tilfælde måske mere end det - repræsenteret på hylderne i forvejen. Så nul Black Friday køb i år. Hurra, jeg kunne lade være!

November 2020

22. november 2020, 14:33

I mit vinliv, der efterhånden har varet i over 45 år, har Champagne altid været et "problembarn". Jeg har aldrig helt forstået crazen for netop denne type boblevin, og så har jeg altid anset den for at være latterligt dyr, i forhold til den oplevelse, den giver fra sig. Og en del - især dyr - Champagne synes jeg simpelthen ikke smager godt. Så jeg kan ikke sige mig fri for at have spurgt mig selv, om ikke Champagne-fans bare er en flok snobber med for mange penge. Det kan have været en tilfældighed, men indenfor overskuelig fortid har jeg været sindssygt skuffet over de Crémanter jeg har drukket. De er jo franske og fremstillet på samme måde som Champagne, så de burde da kunne noget i samme stil. Men jeg må tilstå, at selv om jeg ikke er solgt til Champagnerne, så har jeg altså løbende i flere Champagner fanget nuancer og oplivende momenter, som jeg ikke har fundet i hverken Crémant eller Cava. Og jeg kan konstatere, at jeg køber mere Champagne, end jeg gjorde tidligere. Champagne har i de sidste par år simpelthen pirret min nysgerrighed. Almindeligvis vil jeg sige, at et glas god hvidvin smager mig bedre, men så melder "trangen" til bobler sig alligevel ind imellem. Og lige nu er jeg glad for, at der er overvægt at Champagne på vores vinhylder i forhold til de andre typer boblevine. Vi åbnede i går, hvor det skulle være lidt småfestligt, en - desværre kedsommelig - flaske Crémant. Lige nu orker jeg simpelthen ikke tanken om Crémant. Og selv om den kostede under det halve af en flaske Champagne, var det penge lige ud ad vinduet.

19. november 2020, 11:12

Sådan som prismarkedsføring af vin i Danmark efterhånden har udviklet sig, hvor tilbud og mængderabatter er så markant en del af "landskabet", er man nødt til - eller man gør klogt i - at vurdere, hvilke priser der mon er reelle, og hvilke der er fup. Når en vin hver sjette uge kommer på tilbud til halv pris, eller når en forhandler gentagne gange har en vin på tilbud i månedsvis med en "kæmpebesparelse", er det nok en god ide at spørge sig selv, om vinen virkelig kan være normalprisen værd, eller om det ikke snarere er tilbudsprisen, der er retvisende. Når jeg med jævne mellemrum tjekker priser på de supermarkedsvine, vi anmelder, sker det nogle gange ved opringning til en forretning. Jeg spørger altid: hvad koster en flaske? Da jeg i går foretog en sådan forespørgsel, var svaret: "Den koster 249 kr., men lad mig lige se...jeg kan lave den til en kampagnepris på 199 kr." En anden type svar, som jeg ofte får, er: "Den koster 99 kr. ved køb af to flasker." Hvorefter jeg så må indskyde, at det er prisen på én flaske, jeg gerne vil vide. "Jamen, så koster den 149 kr." At danne sig et indtryk af, hvad der er op og ned, kræver også, at man bider mærke i, hvilke vine, der altid kommer på tilbud, og hvilke der aldrig gør. Sidstnævnte er givetvis mere korrekt prissat end dem i en forretnings tilbudskarrusel. Hvis man ikke gider have det som fuldtidsbeskæftigelse at følge med i diverse forhandleres tilbudscirkus, er det let at forfalde til kun at købe vine, der er på tilbud, for at forhindre at man ikke af vanvare kommer til at betale en markant overpris i forhold til vinens reelle værdi. Hvis majoriteten af kunder indstiller sig på den måde, vil det selvsagt være skidt for salget af ikke-tilbudsvinene. Kunne det friste forhandlerne til at prissætte en større og større del af deres sortiment for højt, så alt kan sættes på tilbud, så man slet ikke kan regne med noget? Min fornemmelse er i hvert fald, at stedse flere forhandleres priser i en glidende bevægelse bliver mere og mere utroværdige, at tilbudshelvedet konstant breder sig. Jeg har den største respekt for forhandlere, der holder sig for gode til det pjat, og som fastholder reelle og faste etstykspriser. Hos dem skal vi forbrugere til gengæld lade være med at efterspørge rabat, så vi ikke frister dem til at sætte priserne op for at kunne give rabatten, samtidig med at de kan fastholde den tilsigtede indtjening.

Oktober 2020

28. oktober 2020, 15:27

I vores vanskelige søgen efter noget god rød Sydrhône-vin til hverdagsbrug er vi er på det sidste kommet forbi så mange sløje eller - ifølge vores smag - decideret ringe vine, at det undrer os. Af de 15 vine, som pt. står på vores liste over anmeldte vine i denne kategori, har vi takseret 12 til mindre end tre stjerner, altså ringere end god/ok. Og det på trods af at alle vine befinder sig i prislejet fra 85 til 160 kr., hvor det nok skulle være muligt at få noget ordentligt. Selv vine fra gamle og - os bekendt - relativt velrenommerede forretninger er faldet igennem. Hvad sker der? Er de blevet dårlige til at lave vine dernede? Er forhandlerne dårlige til at udvælge? Helle har haft det værst. Blot indenfor den sidste uges tid har hun i forbindelse med smagning af to vine udbrudt "føj" eller "puha" efter første snus i glasset. Og hun nægtede at drikke dem. Jeg har for ikke så længe siden i anden sammenhæng skrevet om vores "Rhône-problem", hvorefter en læser henvendte sig med en anbefaling, som vi nu følger: Han anbefalede forhandleren CH Vin beliggende i Odense. Aldrig hørt om den. Grundlæggende et engros-firma, men I områder, hvor der ikke er en forhandler, sælger man også til private. Priserne ser fornuftige ud og er uden alt det der 6- og 12-styks pjat. Altid spændende at handle hos en forhandler, man slet ikke kender, og som har vin fra masser af producenter, som jeg aldrig har hørt eller læst om. Og jeg håber virkelig, det kan bidrage til en markant forbedring af den aktuelt ringe Rhône-succesrate.

13. oktober 2020, 9:52

Jeg har lært en ting af corona-situationen. Og nej, det er ikke at vaske hænder og lade være med at gå snottet på arbejde; det kunne jeg godt finde ud af i forvejen (jeg tænker med græmmelse tilbage på kollegaer, der konsekvent mødte storsnottede op på arbejde, sad hostende og næsepudsende ved det fælles og tætpakkede frokostbord). Nej, i corona-tiden har mit syn på Nebbiolovinenes betydning for mig ændret sig. Før Helle og jeg blev sendt på hjemmearbejde, da landet lukkede ned i marts, ville jeg, når jeg blev spurgt om, hvilke der var mine favoritrødvine, svare: de toscanske Sangiovesevine og de piemontesiske Nebbiolovine, og jeg ville sikkert også have sagt, at jeg ikke vidste hvilken af dem, der var vigtigst for mig. Men det har det sidste halve års tid lært mig. For før corona havde jeg et par dage om ugen, hvor Helle, fordi hun næste dag skulle tidligt op på arbejde, ikke drak vin, så der kunne jeg tage de vine, som hun ikke kunne lide. Typisk lavt svovlede vine og Nebbiolo. Jeg har, fordi vi nu drikker al vin sammen (vi har begge trukket os fra arbejdsmarkedet), og jeg dermed ikke har nogle alene-vin-aftenener, kun drukket én Nebbiolovin og uforvarende et par usvovlede. Det overraskende er, at jeg ikke i alvorlig grad savner nogen af delene! Men hvis noget i så lang tid havde forhindret mig i at drikke toscansk Sangiovese, havde jeg helt sikkert udviklet en anseelig portion savn og utilfredshed. Så jeg er i dag ikke i tvivl om, at toscanerne befinder sig på en klar førsteplads, som ikke overgås af nogen vin. Det har så medført - siger mit ubønhørlige regneark, der holder øje med den slags - at jeg med mit nuværende forbrugsmønster ligger inde med Nebbiolovin til 11 års forbrug. Ups! Så tiden er vist inde til, at jeg skal til at komme op med en plan for, hvordan vi får arrangeret os. Jeg skal altså til at få klemt en Barolo ind i ny og næ!

5. oktober 2020, 12:03

Almindeligvis synes jeg, at jeg har evnen til at nuancere mine synspunkter, men det hænder, at jeg udsat for visse ting tenderer at gå i sort-hvid-mode. Som f.eks. når jeg konfronteres med vinforhandlere, der enten er så dovne eller så lidt servicemindede, at de ikke uden at tage en sindssyg overpris for det vil åbne en kasse med vin og sælge mig én eller et par flasker. Nej, kun hele kasser, hvis man skal have vinene til en nogenlunde anstændig pris. Og så er de tilmed så uforskammede at markedsføre det, som at jeg får rabat, at jeg sparer noget ved at købe hele kasser. Det kan være svært at gennemskue, hvad prisen egentlig bør være, og om man vitterligt - som det typisk påstås - sparer en masse ved køb af en kasse, eller om sandheden er, at den "rigtige" pris er, hvad vinen koster, når den bliver solgt kassevis. Mit klare indtryk er, at det sidste for langt det meste er tilfældet, og at det, med at man skulle kunne spare, blot er tarvelig markedsføring. Et eksempel: Kjær & Sommerfeldt sælger en Gewurztraminer, Hugel til 169 kr. Den så jeg så forleden hos en mammutforhandler (der selvfølgelig her ikke får gratis omtale ved navns nævnelse) til 229 kr. Vinen er med i de 94% af denne forhandlers udbudte vine, der kategoriseres som tilbud, og tilbuddet lyder på 159 kr. ved køb af seks flasker. Altså en smule billigere end Kjær & Sommerfeldts pris ved køb af én flaske. Det er jo her tydeligt, hvad der er det rigtige prisniveau. Og at markedsføre det som et tilbud, hvor man sparer 70 kr. pr. flaske ved at købe seks flasker, er - og her bliver jeg uforsonlig og kategorisk - noget svineri.

September 2020

12. september 2020, 12:59

Jeg husker ikke, hvor jeg så eller hørte det, men jeg bed mærke i pointen: Hvis et barn ikke kan lide f.eks. gulerødder, skal det bare smage den - husker ikke om det var 7 eller 10 gange - så vupti kan barnet pludselig lide den. Jeg har skrevet mig tricket bag øret, selv om vi i vores husstand kun er to voksne personer. For som jeg en gang formastede mig til at skrive (i artiklen Smag udvikler sig - måske), kan jeg godt finde på at drille Helle med, at hun har babysmag: Ingen kaffe, ingen oliven, ingen Barolo og ingen spiritus til hende. "Gulerodstricket" er (måske) begyndt at virke. Ikke med hverken oliven eller Barolo, som jeg grundet begges ekstreme udtryk tvivler på, vi nogensinde kommer til at nyde sammen. Men med tør tysk Riesling. Jeg har nemlig indenfor den sidste måneds tid haft held med at friste hende med et lækkert, sprødt og superfriskt (nogle vil nok sige syrligt eller måske endda surt) glas Riesling som aperitif (der er efter min mening ikke noget der kan slå sådan et glas indtaget i ro og mag, før man tænder for komfuret). Hele tre tyske Riesling-vine, som jeg har budt på indenfor de sidste par måneder, har Helle ikke blot godtaget, men decideret udtrykt værdsættelse for. Jeg kan jo på sin vis være ligeglad med, hvad hun kan lide og ikke lide, men dels synes jeg, det er synd, at hun går glip af skøn Riesling, dels er det da sjovere at kunne dele oplevelser med nogen fremfor at have dem for sig selv. Så tak til gulerodstricket.

August 2020

8. august 2020, 17:58

Jeg fremhævede i mit sidste indlæg Sigurd Müller Vinhandel for bare at levere varen uden - som mange andre - at skulle puste sig op efter princippet Tomme tønder buldrer mest. Min sidste bestilling hos dem kom mig i hænde mindre end 24 timer efter at jeg havde bestilt. Og de nøjes med at reklamere med Hurtig levering, hvor en tomme-tønder-buldrer-forhandler, der reklamerer med Dag til dag levering var otte dage om at levere. Jeg har lyst til at fremhæve Sigurd Müller for noget andet, som jeg anser for superpositivt: Da jeg skulle sammenstykke min ordre, kunne jeg i ro og mag vælge mellem samtlige af vinene fra forhandlerens prisliste. Jeg sad ikke og tænkte: er det her mon en fuppris? Kommer vinen mon senere på et tilbud, der mere korrekt afspejler dens reelle værdi? For INGEN af prislistens priser var tilbud! Lutter normalpriser! En optælling af antal vine på en tilfældig side i prislisten siger 40 forskellige vine. Og listen bestod af 53 sider med vine. Så der er altså anslået ca. 2100 vine reelt at vælge imellem. Skønt. Når jeg skal lave en ordre hos en tilbudsorienteret forhandler, er min indstilling en helt anden. Især når nogle som en almindelig del af deres praksis kører med meget langvarige tilbud. På baggrund af antagelsen, at de nok ikke bortforærer vine, der er tre måneder på tilbud, og at de i samme tidsrum næppe heller genererer underskud, rammer en skeptisk tanke mig: Det er kun tilbudspriserne, jeg kan regne med som retvisende priser. Det er derfor på den baggrund ret minimalt, hvor meget jeg tjekker den del af sortimentet, der ikke er på tilbud. Og dermed er det givetvis kun en del af forhandlerens sortiment, som jeg giver en chance, når der skal købes. Hos nogle forhandlere kan sådan en tilbuds-andel til gengæld være anseelig. Jeg tjekkede lige en forhandler, som også har et stort sortiment. 429 af dens vine var på såkaldt lagersalg, angiveligt nedsatte rester. Herudover kører de så tilbud, hvilket f.eks. gjaldt 101 ud af forhandlerens 521 italienske rødvine. At de så tilmed lyver om deres tilbud, forstærker fornemmelsen af, at man ikke rigtig kan regne med noget som helst. Jeg købte for en uge siden en vin hos dem for 69 kr. angiveligt nedsat fra 119 kr. I dag er normalprisen - 69 kr. Så dårlig en stil praktiserer heldigvis ikke alle tilbudsforhandlere, men under alle omstændigheder: Giv mig en prisliste med priser, som jeg kan regne med, og stil dermed hele sortimentet til rådighed for reelle køb. Tak til Sigurd Müller for stilfærdig soberhed.

Juli 2020

30. juli 2020, 15:33

Mine sidste tre indlæg har jo været en værre gang brok over opblæste forhandlere, som irriterer mig. Så her kommer heldigvis det modsatte. Jeg har her i dag haft en god oplevelse i forbindelse med en bestilling. Kl. 10:40 sendte jeg en ordre til Sigurd Müller Vinhandel, som jeg kom i tanke om i går efter at have efterlyst en forhandler, der kan levere gode franske klassiskere. Det foregår - helt usædvanligt i disse moderne tider - ved at man sender en mail oplysende hvilke vine, man ønsker at købe. Ingen webshop. Kl. 11:47 modtog jeg en svarmail med oplysning om, at varerne sendes i dag, forventet levering i morgen. Og de nøjes sympatisk med at reklamere med hurtig levering og puster sig heller ikke på anden måde op. Det er dejligt at opleve.

29. juli 2020, 8:59

Blandt de vintyper, som jeg holder af, er der nogle, som er lettere at få fat i gode flasker af end andre. F.eks. er der masser af italiensk kvalitetsvin hos 2100Happiness, Atomwine er leveringsdygtig i nogle herlige spaniolere, og når det drejer sig om tysk Riesling går jeg til Jørgensen og Co Vinimport og MIVine. Men når det skal handle om franske klassikere som god mellemklasse Bordeaux, god daglig-Rhône og traditionel ikke-natur Beaujolais har jeg ikke fundet en forhandler, som jeg kan ty til. (Kan du, kære læser, anbefale en?) Så jeg prøver mig i øjeblikket frem hos forhandlere med et stort sortiment, for jeg kender ingen specialister i franske klassikere. Det er i den forbindelse, at jeg stødte på den latterlige 100% Tilfredshedsgaranti omtalt i de to sidste indlæg. En anden stor forhandler, som jeg afgav en ordre hos for otte dage siden, reklamerer med Dag til dag levering. Vinene er endnu ikke modtaget! Af to tidligere ordrer hos samme forhandler kom én dagen efter, den anden blev sendt med en dags forsinkelse. Begrundelse for, at jeg denne gang er stillet otte dages venten i udsigt, er: en af de bestilte vine var ikke på lager. Med så stort et sortiment var det desværre ikke muligt at have alt på lager, fik jeg at vide. I modsætning hertil findes der forhandlere, der ikke blæser sig op med et tomt løfte om Dag til dag levering, men som bare leverer uden sværdslag. De er så smarte at have webshoppens vine på lager. Her vil jeg især nævne Atomwine som ekstremt tilregnelig. En ordre, som man har om morgenen bliver sendt samme dag. Og hvis ellers PostNord gør deres arbejde ordentligt - og det må retfærdigvis siges at være tilfældet for det meste her - har jeg vinene næste dag.

18. juli 2020, 16:15

I forlængelse af nedenstående om en forhandlers 100% Tilfredshedsgaranti, som jeg fandt var en tynd omgang. Jeg nævnte også, at det, at jeg - i modsætning hvad jeg får fra de fleste forhandlere - ikke modtog nogen track-and-trace eller anden bedsked om leveringstidspunkt, isoleret set gjorde, at jeg umuligt kunne nå op på 100% tilfredshed. Siden jeg skrev det, har jeg lært mere om forhandleren, hvilket får yderligere en klump procentpoint til at forlade mit tilfredshedsregnskab. I forbindelse med en ny ordre, hvor jeg heller ikke modtog track-and-trace, ringede jeg og opfordrede dem til fremover at sende en sådan. Den unge mand, som jeg snakkede med, sagde at det, at jeg ikke modtog dem, skyldtes en fejl hos Fragtmændende, som ifølge ham arbejde på højtryk med at udbedre fejlen. Ringede så til Fragtmændene for at høre, om de kunne fortælle mig, hvornår jeg ville få min pakke. Og om det var rigtigt, at de havde en fejl på deres track-and-trace. Ingen fejl. Og de henviste til forhandleren for at få et pakkenummer. Ringede tilbage til forhandleren, og kvinden i røret fandt frem til et ca.-tidspunkt for levering. Og hun kendte intet til at Fragtmændene skulle have en fejl i deres track-and-trace, men sagde at fejlen måtte skyldes noget i forhandlerens eget system, og hun ville straks indberette den til deres it-afdeling. Den unge mand løj altså. Kunne det være for at slippe for besværet med at spore pakken? Måske han ikke er oplyst om, at forhandleren garanterer 100% tilfredshed. Eller også er det hinsides hans forståelse af andre mennesker, at man kan opleve troværdighed som en essentiel egenskab.

10. juli 2020, 17:58

Jeg har det med vinforhandlere ligesom med mennesker: Jeg kan bedre lide, at nogen hen ad vejen viser sig at rumme kvaliteter, som ikke umiddelbart springer i øjnene, end at nogen giver sig ud for at være mere eller bedre, end der viser sig at være dækning for, når det kommer til realiteterne. Jeg nævnte for nogen tid siden reklamering på en forside med gratis fragt, der ved indkøbskurvens check-out viste sig at være med forbehold og begrænsninger og dermed reelt ikke gældende. Øv. Jeg er lige stødt på en anden forhandlers forside med 100% Tilfredshedsgaranti ledsaget af et thumbs up billede. Min fantasi var, at de ville give kunden pengene tilbage, hvis man ikke var tilfreds med vinen. Det lyder måske for fantastisk, men det er der faktisk nogen, der gør. Men da jeg klikkede på linket for at finde ud af, hvad garantien gik ud på, kunne jeg ikke finde andet end standard salgs- og leveringsbetingelser herunder de lovpligtige to års reklamationsret. Så jeg spurgte i en mail forhandleren, hvad tilfredshedsgarantien indbærer. Svar: "100% tilfredsgaranti er en garanti for at vi gør rigtig meget for at vores kunder er 100% tilfredse. Udover at yde optimal info omkring vinene således at kunderne bliver tilfredse med selve vinen når den skal nydes så beror det på sortiment, leveringssikkerhed, evt. returnering og indpakning." Hvor tyndt. Når det så påstås, at der er optimal info om vinene, kan det undre, at jeg indenfor fem minutter kan læse, at en del af Chianti hedder Arezzo, og at en anmelderrost Alsace-vin lavet af Sangiovese og Syrah kommer fra Toscana. Nøj, hvor er det respekt-udhulende. Jeg bestilte i går noget vin hos forhandleren, hvor jeg lod bestillingen ledsage af beskeden "Jeg beder om at få besked om dag for levering - evt. track-and-trace - så jeg kan være hjemme ved levering." Modtog så i dag overraskende vinene uden nogen form for forudgående besked (hvor to andre forhandlere, som jeg har modtaget vin fra de sidste par dage, begge sendte både besked og track-and-trace uden at blæse sig op med en tilfredshedsgaranti). Uden at have smagt de tilsendte vine er 100% tilfredshed allerede en umulighed for mit vedkommende. Garantien er værdiløs.

Juni 2020

21. juni 2020, 20:10

Jeg kan godt lide Hella Joof. Jeg synes hun er sød, sjov og livsbekræftende, og så er hun også dejlig direkte i sin måde at sige tingene på. Jeg er ikke enig med hende i alt, og det behøver man jo heller ikke at være for at kunne holde af nogen. For en måneds tid siden blev Joof i Berlingske i et af de der poesibogsagtige interviews spurgt, hvad hun er begyndt at købe eller gøre, som hun ikke gjorde før corona. Et uddrag af svaret: "...jeg har købt en del vin fra Oregon af vores vinhandler på Fyn, for på området alkoholindtagelse har jeg under coronakrisen valgt at se helt og aldeles bort fra sundhedsmyndighedernes anbefalinger vedrørende antal ugentlige genstande. Jeg har i øvrigt aldrig haft fidus til de anbefalinger. At en stor stærk kvinde som mig kun må drikke syv genstande om ugen, mens en lille spirrevip af en mandsling må drikke 14, er dels noget fordrukkent sludder og dels et aspekt af den massive undertrykkelse, som vi med to x-kromosomer er udsat for fra patriarkatet, og nu gider vi fa'me ikke finde os i det længere!" Dejligt for mig at læse at andre end mig kan forholde sig kritisk til Sundhedsstyrelsen. Især i en tid hvor jeg er ved at brække mig over at høre politikere og andre efterlyse sundhedsfaglige begrundelser for nedlukning og genåbning af landet, og hvor jeg er endt med disrespekt for Sundhedsstyrelsen. Helt galt gik det, da jeg i begyndelsen af marts hørte dem kækt anbefale, at man med sindsro kunne tage på ferie til Italien, hvor det var i gang med at gå helt corona-galt. Det var de sundhedsfaglige anbefalinger! Og så Søren Brostrøms ind imellem idiotiske og sund-fornuft-stridige fokus på evidens. Jeg kan ikke se mig selv komme til at stemme på Pernille Vermund, men også hendes meget åbne og direkte kommunikation værdsætter jeg. Til det for nogle dage siden afholdte samråd med Mette Frederiksen, hvor spørgsmålet - med slet skjult anklage - var, hvilke myndigheder der anbefalede nedlukningen af Danmark i marts, ytrede Vermund: "...derfor undrer det mig lidt, at spørgsmålet i dag ikke handler om, når nu vi er kommet så godt igennem det her, at det ikke handler om, hvem var det, der IKKE anbefalede nedlukningen? Det var jo SST [Sundhedsstyrelsen]. Det var jo Søren Brostrøm. Tænk hvis vi havde fulgt hans linje, så kunne jeg forstå, at vi sad her i et samråd og var RASENDE på en statsminister, fordi så ville vi de facto have haft noget der mindede om svenske tilstande." Godt brølt Joof og Vermund.

17. juni 2020, 15:49

Et spørgsmål fra en vinven bragte mig i et dilemma. Han spurgte, om jeg ville være med til at dele en sixpack med en given vin. 695 kr. pr. flaske ved køb af 6 flasker, 1 flaske: 1075 kr. Nu er selv 6-styks-prisen et godt stykke over, hvad jeg normalt vil betale for en flaske. Og jeg kendte ikke vinen men var bestemt nysgerrig. MEN vil jeg overhovedet lægge mine penge hos en forhandler, der sælger vin på den måde? En uanstændig merpris på 55% for én flaske. Normalt boykotter jeg. Skulle jeg gøre en undtagelse? Jeg gik rundt om mig selv flere gange og afvejede min lyst til vinen og min modvilje mod at være med til at støtte en forhandler, jeg helst så dø - altså ikke manden men butikken. Jeg endte med at lade pengene blive i egen lomme. Så boykotten er befæstet. Og helt ærligt: der findes så megen anden interessant vin, der sælges på sober manér. Det går nok alt sammen.

12. juni 2020, 8:25

Jeg er vild med gode IT-ting. For nu blot at holde mig til det med vinen: Hvad skulle jeg gøre uden min avancerede database til at holde styr på alt vedrørende min vin? Og mit vinliv ville være væsentligt kedeligere, hvis jeg ikke havde nem webshop-adgang til at købe vin fra forhandlere i hele Danmark. De mest servicemindede forhandlere tilbyder track and trace, altså pakkesporing, så man kan følge pakkens vej fra afsender til modtager. I princippet en smart IT-ting, i praksis af begrænset anvendelighed. Dels fordi systemerne ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdede, dels fordi de, der på pakkens rejse skal sørge for at scanne pakken, ikke altid får det gjort. Jeg skulle modtage vin fra to forhandlere forleden. Den ene sendte med PostNord, hvis system dagen efter afsendelse oplyste, at den forventede levering er i dag, og der er derudover en tidsring, der viser hvor tæt man skulle være på at få sin pakke leveret. Leveringstidspunktet så hele dagen ud til at nærme sig, på trods af, at pakken ifølge systemet befandt sig i Jylland (jeg bor på Sjælland). Forklaringen på de modstridende oplysninger kunne være, at en PostNord-medarbejder ikke lige havde fået scannet pakken, efter den havde forladt Jylland. Så stadig håb. Ny situation kl. 18:10: der indløb meddelelse om, at pakken nu var landet i Brøndby, hvor den skal være om morgenen for at kunne nå ud samme dag. Samtidig blev beskeden om forventet levering "i dag" ændret til: "der er 1 dag endnu". Havde systemet været smart, ville det kunne have meddelt dette om morgenen, hvor pakken ikke var landet på Sjælland. Men det forudsætter selvfølgelig, at systemet kan stole på disciplinen hos dem, der skal scanne. Selv med anbefalede breve kan man - har jeg erfaret - ikke have den tillid, så der er øjensynligt ikke noget at håbe på. Den anden vinpakke, jeg skulle modtage denne dag, kom heller ikke (den var på trods af forhandlerens løfte om dag til dag levering ikke lige kommet af sted). Her sendte forhandleren - på trods af at have stillet noget andet i udsigt ved bestillingen - med Danske Fragtmænd (åh neeej!) Første registrering i deres track and trace system kom på leveringsdagen kl. 10:45: "Afgået fra Danske Fragtmænd til levering hos modtager." Så ingen tracking før pakken kort før levering blev læsset på vognen, der skulle levere. Forventet leveringsdato og -tid blev begge angivet til Invalid data, altså: deres system modtog ugyldige data eller var ikke gearet til at håndtere modtagne data. To timer efter havde jeg pakken. Hvilket jo var fint. Men opsummeret: Der er i den grad plads til forbedringer både m.h.t. funktionalitet og medarbejdernes scanningsdisciplin, for at man som bruger kan have tilregnelig nytte af track and trace.

2. juni 2020, 20:20

Jeg må lige korrigere, hvad jeg skrev sidst. vildmedvin har ikke, som jeg skrev, gratis fragt, som ellers er det, der fremgår øverst på deres hjemmeside. Jo ved køb over 499 kr. Og det er jo isoleret set rimeligt nok. Men det synes jeg - atter en gang - ikke at deres markedsføring er.

Maj 2020

30. maj 2020, 8:19

Jeg må indrømme, at der er forhandlere, jeg hellere skriver om - nævner ved navn - end andre. En forhandler, som jeg havde håbet at undgå at skrive om, er vildmedvin, bl.a. fordi jeg et par gange inden for den sidste måned har observeret, at de - for nu at sige det pænt - ikke er stuerene med den måde, de kører tilbud på. Og det er noget, der i den grad byder mig imod. Og opfører forhandlerne sig ikke ordentligt, så "tabuerer" jeg dem her i spalterne. Men ret skal være ret. I dag havde jeg en - mod forventning - positiv oplevelse med forhandleren. De reklamerer med prisgaranti: Hvis man finder en vin købt hos dem til en billigere pris (billigste fragt iberegnet) hos en anden webforhandler, refunderer de differencen. Den er god med dem, tænkte jeg; de skal nok finde et eller andet smuthul, hvis jeg finder en vin billigere et andet sted. Så det skulle testes. Efter netop modtagne vine fandt jeg en af vinene 20 kr. billigere et andet sted. vildmedvin's gratis fragt er i den sammenhæng svær at konkurrere med, men det havde den anden forhandler også ved køb over 500 kr., hvilket min ordre hos vildmedvin havde passeret. Så af sted med en mail, hvor jeg udbad mig udbetaling af de 20 kr. Og det fik jeg! Småpenge, jovel, og det er ikke det, der gør forskellen for mig. Det er moralen, princippet. Så de skal da have lidt god omtale. Deres gratis fragt - som må betyde, at man blot kan bestille en enkelt flaske - er også en fin ting.

9. maj 2020, 8:31

Jeg har skrevet om det før: at vinbeskrivelser efter min smag kan blive så "avancerede", at jeg kan sidde forvirret tilbage uden noget indtryk af, hvordan vinen dufter eller smager. Forleden læste jeg en beskrivelse, hvor en given vins duft angiveligt skulle være piftet op med et mættende strejf af bl.a. glemt sommer. A hvaffor noget? Jeg forstår godt bærsødme, og jeg kan også nogenlunde være med på frisk børsødme, men jeg måtte give op overfor at forestille mig hvordan en støddæmpende brise af frisk bærsødme opleves. Samme vins syre beskrives bl.a. som fripostig. Her må jeg tage det fulde ansvar for at jeg ikke forstod. For et opslag på ordnet.dk fortalte mig, at det for mig ukendte ord, som jeg først troede skyldtes skribentens åbenlyse fantasifuldhed, eksisterer: det betyder frimodig og direkte; fræk. Så om ikke andet kan udkommet af at læse en vinbeskrivelse være, at man bliver klogere på sit modersmål.

8. maj 2020, 16:09

Som skrivebordbaggrund på vores computer har vi altid skiftende og vidunderlige billeder, hvor vi ser tilbage på vores rejser. Jeg har lige i dag skiftet fra en fantastisk udsigt over Rom fra Gianicolo-højen til et billede af en af de bedste restauranter, vi besøgte i Rom i 2018, Cul de Sac. Jeg tænker på, hvordan der er på de kanter i disse corona-dage. Vil de være der, næste gang vi (forhåbentligt) kommer til Rom? Eller er de gået ned? Hvor mange af vores fine steder vil være forsvundet? Mit gæt er, at Cul de Sac overlever. For restauranten er også et enotek med en gigantisk vinsamling, som burde have hjulpet med at klare likviditeten. Jeg håber det bedste for dem. I nyeste nummer af gastro læste jeg, at mange restauranter herhjemme har en svag økonomi, at jo mere ambitiøs restauranten er, jo sværere er det at tjene penge, og at nogle af de mest højprofilerede restauranter kører med underskud. Jeg har ikke forstand på restaurationsbranchen, men jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv - sikkert ganske naivt - om det, disse restauranter serverer, er pengene værd, sådan fuldstændig kontant afregnet. Trods astronomiske priser kan de ikke tjene penge. Er der så ikke retteligt tale om hobbyprojekter og gaveboder, hvor produkterne er så dyre, at man godt ved, at det vil ingen ved deres fulde fem betale? Eller: hvis de satte priserne, så det genererede overskud, var der så nogen, der ville betale prisen?

4. maj 2020, 9:44

En af de vigtigere regler i Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring er, at når en forhandler i forbindelse med et tilbud henviser til en normalpris, skal varen - her vinen - have kostet denne pris i mindst seks sammenhængende uger før tilbudet. Den forhandler der som nævnt i forgårs sænkede sin tilbudspris på en tarvelig måde, kan jeg nu konstatere lige har lavet følgende nummer: En vin, som jeg købte for et par uger siden til 135 kr. (normalpris), er nu sat på tilbud til 129 kr. med angivet normalpris 149 kr. Altså en påstået besparelse på 20 kr. som i virkeligheden kun er 6 kr. Det lader til at forhandleren excellerer i dårlig stil. Der ville være nok til et fuldtidsjob, hvis man skulle sidde og holde øje med disse ting og skrive om dem. Jeg er som nævnt for længst holdt op, og ingen andre gør det, heller ikke Forbrugerombudsmanden. Og det er dét, forhandlerne godt ved. Det eneste, der gør en forskel her, er forhandlernes moral og selvjustits. Så det eneste, man som forbruger kan gøre, er selv at holde øje med sine forhandlere og tage stilling til om man vil støtte dem, der tydeligvis er ude på at fuppe.

2. maj 2020, 8:16

Der var engang, hvor vi skrev om, hvis forhandlere forholdt sig uhæderligt til deres markedsføring. Men dels blev det efterhånden mere reglen end undtagelsen, at man ikke overholdt reglerne, dels besluttede vi ikke at nævne disse forhandlere ved navn grundet risikoen for at den blotte eksponering kunne fungere som "reklame", og at dårlig omtale ville være bedre end ingen omtale. Bare i den sidste uge har jeg hos to forhandlere oplevet urent trav. Hos den første havde jeg købt en flaske whisky på tilbud til 349 kr., angivet normalpris 399 kr. En uge efter var tilbudsprisen 299 kr. Jeg gad vide, om 349 er den reelle normalpris på baggrund af et "evighedstilbud" til denne pris? Under alle omstændighed er den måde at køre tilbud på ikke fair og næppe heller lovlig. Jeg brokkede mig og fik heldigvis 50 kr. tilbage. I det andet tilfælde holdt jeg i et restsalg øje med lagerbeholdningen for at købe, når en eller flere ønskede vines beholdning nærmede sig nul. Der var seks flasker tilbage af en given vin, da jeg købte. To dage efter var der 478 flasker! Det er simpelthen ulovligt. Og jeg vil ikke blive overrasket over, som jeg har set det før hos forhandleren, at se vinen vende tilbage til normalpris på et tidpunkt. Og komme på tilbud igen på et senere tidspunkt. Heldigvis gør denne forhandler mange rigtig gode ting - men det fører alligevel ikke til navns nævnelse i denne forbindelse.

April 2020

30. april 2020, 14:27

Som vi har skrevet i vores nyeste artikel, foregår vores køb af dagligvarer og vin grundet corona udelukkende online. Det kræver selvfølgelig planlægning af, hvad vi vil spise i en uges tid, da det både er mere praktisk og billigere ikke at få leveret hver eller hver anden dag. Første gang, vi skulle lave sådan en plan, forekom det ganske overvældende at skulle finde ud af, hvad vi ville spise i så mange dage, hvis alle muligheder står åbne for hver dag. Så hvad aftensmad angår, lavede vi en skabelon, der nogenlunde passer med, hvilke typer mad vi erfaringsmæssigt har lyst til at spise i løbet af en uge. Det blev til: en dag med vegetarmad, en dag med fisk, en dag med mørkt kød, en dag med stærk krydret mad, (højst) én dag med mulighed for det vi kalder kvotemad (hvor vi giver os selv lov til at blæse på, at maden kan have dårlig indflydelse på mit følsomme kolesteroltal). Det var fem dage med hver deres madtype, hvor det for hver af dagene er let at vælge en ret blandt det relativt begrænsede antal retter, som den enkelte madtype giver mulighed for. Så er der kun to dage tilbage, og det bliver som regel noget med lyst fjerkræ. Det er ikke svært at finde på noget der. På den måde er det blevet en fremkommelig opgave at lave sådan en madugeplan. Og faktisk er afvekslingen og kvaliteten af vores aftensmåltider steget som følge af denne planlægning. Egentlig ville vi godt have en vegetardag mere. Men det er den måltidstype, som vi har færrest gode opskrifter af på lager. Så har du, kære læser, en god vegetaropskrift, tager vi gerne imod!

23. april 2020, 10:01

Da jeg i begyndelsen af måneden modtog mit andet nummer af denne abonnement-omgangs gastro (ja, de skriver deres navn med lille, så det gør jeg også), var det som at kigge ind i en historiebog. Et splinternyt blad, og substantielle dele af indholdet stammede fra en ikke mere eksisterende tid: før corona. Først to siders "Nyt & navne", der bl.a. fortæller at Frankie's Pizza er åbnet både i København og Aarhus, at Camilla Plum afholder chili- og tomatdag, at den almindelige menu hos Fru Larsen er erstattet af en påskemenu, oplysninger om i alt 19 steders dispositioner, oplysninger der grundet nedlukningen af Danmark skulle vise sig 100% irrelevante, da bladet kom på gaden. Så er der tips til en weekendtur til Salzburg inkl. restaurantanbefalinger. Seks sider om et værtshus på Vesterbro. To sider om restaurant Bray. Osv. osv. Alt sammen nu totalt ubrugeligt. I TV-reklamer var det (og er det måske stadig?) i lang tid efter at Danmark var lukket ned stadig tætpakkede fodboldstadioner, masser af glade og festende mennesker stuvet sammen om et middagsbord, der skulle illustrere det lykkebringende, der skulle få os til at købe en eller anden vare. Alt det og meget mere blev pludselig og med ét slag totalt forældet. Jeg er spændt på, hvad næste nummer af gastro kan finde på at divertere med, og hvad der, når vores nye virkelighed (måske) slår igennem i reklamerne, afløser det tætte samvær ved en fodboldkamp eller omkring et middagsbord som lykkesymboler.

9. april 2020, 15:39

Det er tydeligt, at dem vi kender har meget forskellige tilgange til, hvor forsigtigt de agerer i forhold til at undgå Corona-smitte. En af dem tager i supermarkedet næsten hver dag og ses med venner og drikker kaffe med underboen. Vi hører klart til i den meget forsigtige ende af skalaen. Som tidligere nævnt køber vi nu dagligvarer online, og vi ses ikke med andre mennesker. I denne måned har vi fået leveret vin fire gange. Med til forsigtighed i den sammenhæng hører at danne sig indtryk af, om Corona virus kan overleve på overflader som papkasser og flasker. Her kan man jo tænke sig, at der gælder den samme fare for hånd-til-hoved-overførsel som ved f.eks. dørhåndtag. Corona skulle kunne overleve 24 timer på pap og op til fire døgn på glas. Mange madvarer er jo emballeret i plastik, og her ser det mest udbredte synspunkt ud til at være, at Corona kan klare sig på plastik i op til tre døgn (væsentligt længere i køleskabet og i årevis i fryseren), men vi har også læst en test, der siger syv døgn. Men hvad med på frugt og grønsager? Det har vi ikke kunnet finde noget om.

8. april 2020, 8:30

Trofaste læsere vil kende min afsky for mængderabatter, som jeg i de fleste tilfælde anser for fup og fidus. Man vil også vide, at jeg - stort set - håndhæver princippet om at købe én flaske af en vin, som jeg vil smage, før jeg er med på at købe flere flasker, også selv om jeg i tilbuds- og rabatsammenhæng kan anses for at være til grin. Men hvad skal jeg med tre flasker "billig" vin, som jeg ikke gider drikke? Nej så hellere købe én flaske til en latterlig pris og - hvis jeg ikke kan lide den - i fraværet af de to rabatflasker, få to dejlige aftener med anden god vin forærende. I disse Corona-tider spiller vi efter lidt andre regler. Som nævnt for et par dage siden, sætter vi for tiden ikke vores ben i supermarkederne men køber ind online. Hvilket i går "tvang" mig til at bryde med mit princip om at boykotte forhandlere, der kun sælger 6 flasker af en given vin ad gangen. Jeg købte på bilka.dk, hvor salgsbetingelserne netop er sådan, 2x6 flasker Chianti Classico fra en stabil favorit, San Felice: Il Grigio Riserva og basisvinen. Ingen oplysninger om årgang, hvilket under normale omstændigheder også ville afholde mig fra at købe. Men altså, stillet overfor alternativet, hvor jeg skulle ud i en butik og risikere at møde en virus, der potentielt kunne tage livet af mig, fraviger jeg gerne mine købs-idealer. Luksusproblem i højeste potens.

5. april 2020, 17:53

Hos os er der Corona-pause med at mødes med vennerne og spise sammen. Det betyder jo dels, at selskabet mangler, men det betyder jo også, at vi er henvist til at få vores egen mad konstant. Og selv om vi er tilfredse med vores mad, mangler der jo den afveksling og inspiration, som det er at få andres mad. En af dem vi jævnligt spiser sammen med, og som deler vores interesse for god mad og vin, er en af Helles veninder. Jeg fik så den ide, at vi kunne udveksle opskrifter f.eks. en gang hver anden uge, og vi så laver retterne indenfor en given tidsramme. Det kunne give både fællesskab, selv om vi ikke mødes, og det kunne give mad-inspiration og afveksling. Den var veninden med på. Så nu er de første opskrifter udvekslet. Hun har fået noget, hun garanteret aldrig har smagt før, og vi har også fået en opskrift på en måde at gøre tingene på, som vi vi ikke har prøvet. Ideen er hermed videregivet.

4. april 2020, 8:12

Fredag er dagen hvor de fleste supermarkeders nye tilbud gælder fra. Så torsdag plejer jeg at kigge tilbudsaviserne igennem på nettet for at gøre de kommende vintilbud klar på vores tilbudsside. Men i denne uge glemte jeg det, har først lige fået det gjort. Normalt styrter vi ikke rundt efter alle mulige tilbud. Men et godt tilbud kan da godt lokke os ind i et supermarked. Jeg vil tro, at grunden til at jeg glemte at opdatere tilbudene i tordags er, at vi grundet Corona er overgået til at købe dagligvarer på nettet. Og her er man helt uden for den vanlige tilbudsverden, skulle jeg hilse og sige. Jeg gad egentlig godt vide, om tilbudsadfærden i disse tider stadig har fat i folk. Render man stadig rundt og køber rugbrød på tilbud det ene sted og juice på tilbud et andet sted? Eller tænker man: jeg skal bare ind ét sted og møde så få mennesker så muligt? Man kunne jo godt ønske sig, at supermarkederne gav deres bidrag til at mindske smittespredningen ved at aflyse alle deres tilbud, så man ikke frister folk til at løbe rundt.

2. april 2020, 14:11

Der har vist aldrig været så længe mellem to af mine korte som denne gang - over en måned. Selvfølgelig er der nogle gange mere at skrive om andre gange. Men det, der aktuelt nok især har stukket en kæp i skrivehjulet, er Corona-virussen, som har optaget mig en del. I en tid, hvor jeg stadig gik på arbejde, uden at forstå at regeringen ikke lukkede alle ikke-vitale aktiviteter ned, og hvor jeg faktisk var begyndt at blive urolig over at være ude blandt andre mennesker, fyldte det. Og endnu tidligere min forargelse og dybe undren over, at sundhedsmyndighederne kækt meldte ud, at danskerne sagtens kunne tage til Norditalien på skitur, bare man holdt sig væk fra dem, der så mest syge ud og i øvrigt huskede at vaske hænder. Der har sådan set været nok at skrive om - bare ikke vinrelateret. Jeg har skrevet læserbreve (som ikke blev optaget, muligvis fordi min kritik af Sundhedsstyrelsen kom på et tidspunkt, hvor alle medier tilsyneladende valgte ukritisk at være "mikrofonholdere" for regering og sundhedsmyndigheder). Jeg har, mens alt endnu var åbent og kørte normalt, og mens regeringen endnu sad på hænderne, skrevet til ministerier med opfordring til at lukke skoler og uddannelsesinstitutioner. Alt dette må jo siges at være fundamentalt vigtigere - endda i kritisk grad - end hvad der har at gøre med den luksus, som det må siges at være, at have et vinliv.

Februar 2020

22. februar 2020, 21:21

Det er muligvis uretfærdigt. Men når jeg ikke kender en restaurant, og jeg prøver at finde ud af, hvor jeg gerne vil spise, så tæller hvert et forhåndsindtryk. Herunder om stedets hjemmeside er opdateret. Hvis den ikke er det, tænker jeg omgående: uprofessionelt eller sjusket eller begge dele? Og: går det igen i stedets håndtering af dets kerneopgave? Ville lige prøve at finde en restaurant i en by, hvor vi normalt ikke spiser. Her gjorde hjemmesiden centralt på forsiden reklame for et Valentinsdag-arrangement 14. februar. Forlængst overstået. De er ude. For jeg ville helt sikkert møde op vagtsom og negativt forudindtaget, og det er ikke godt for noget eller nogen.

19. februar 2020, 20:53

Jeg har muligvis en arvelig disposition for højt kolesteroltal. I hvert fald er det noget, jeg skal holde øje med og passe på. Jeg har derfor de sidste 45 år haft opmærksomhed på, hvad af det, jeg putter i munden som gør noget godt eller dårligt for kolesterolen. Og her har det altid været sådan, at nogle ting er gode, og nogle er dårlige. Men de seneste år har jeg mødt udsagn om, at alkohol (eller er det kun vin?) i moderate kvanta har positiv indvirkning på kolesteroltallene, mens kvanta udover dette moderate niveau skulle indvirke negativt. Er alkohol virkelig den eneste fødevarebestandel, hvor kvantiteten er afgørende for, om virkningen på kolesteroltallene er positiv eller negativ? Eller er det lægepropaganda, der ikke tør andet end at lægge sig i forlængelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger af max-alkohol-indtag?

7. februar 2020, 16:59

I mine tidlige voksenår købte jeg nogle - ikke mange - gange vin hos Skjold Burne. Jeg fandt vinene ringe og dårligere end dem fra supermarkederne, så jeg har i årtier ikke købt en eneste flaske hos kæden. De gange jeg har set deres vine anmeldt i dagbladene, har de også scoret lavt, så jeg har undret mig over, at kæden har kunnet overleve. Men de er her endnu. For nogle dage siden blev jeg bekendt med, at de solgte alle deres vine med 25% rabat, og da de nu er på nettet, tjekkede jeg hele sortimentet. Og minsandten om jeg ikke fandt nogle vine fra to producenter, som jeg tror leverer god kvalitet. Først Chianti Classico producenten Rocca delle Macie, som jeg godt kender. Det er ikke toppen af poppen, men jeg har smagt gode vine fra dem. Dernæst portvinshuset Niepoort, hvis vine jeg aldrig har smagt. Men her læner jeg mig op af Henrik Oldenburgs store portvinsbog, der rater huset højt. Det kan jo så godt være, at Skjold Burne har andre fornuftige vine. Men fortiden skræmmer mig stadig, og jeg er ikke "moden" til at prøve mig frem uden at have enten egne eller andres for mig troværdige erfaringer at læne mig op ad.

Januar 2020

30. januar 2020, 7:55

Jeg fik forleden fra en forhandler en invitation til en vinsmagning, som jeg fandt lovlig broget og pudsig, og som jeg derfor ikke ønskede at deltage i. Jeg svarede: "Tak for indbydelsen. Du kender mig (forhåbentligt) som en mand, der siger tingene lige ud, så: Jeg er ikke interesseret - synes det er lidt for "pudsigt"." Forhandleren svarede: "Derfor bliver du inviteret som stort set den eneste vinskribent: fordi du siger tingene lige ud." Det svar blev jeg rigtig glad for. For hvor det jo demonstrerede en dejlig åben dør, har jeg i Vinsidernes historie adskillige gange oplevet, at døre lukkede sig, fordi jeg ikke har skrevet det, som forhandlere forventede/ønskede. Et par stykker af de mest primitive har oveni at de selvfølgelig er blevet skuffede over det, som jeg skrev, tøsefornærmet anklaget mig for inkompetence. Jeg har størst respekt for forhandlere, som ikke blot forstår, at man kan opleve vin på en anden måde end de selv og Robert Parker gør, men som tilmed kan værdsætte at møde forskellige observanser og i bedste fald opleve det som inspirerende og horisontudvidende. Uden den form for gensidig respekt synes jeg ikke det er sjovt. Så må de døre, der åbner sig, åbne, og de døre, der lukker sig, lukke.

17. januar 2020, 16:48

Jeg holder så meget af at rejse i Italien, at når der er en TV-udsendelse, der handler om dette, så skal jeg se den. Konceptet med et par eksalterede mænd, der kører rundt og besøger forskellige steder og smager på de lokale råvarer er velkendt. En udsendelse forleden bød udover den velgennemprøvede begejstring for kunstværker, arkitektur og mad på, hvad jeg oplevede som en mærkværdighed: vinen var udraderet og forekom nærmest tabuiseret. Et af måltiderne med lokale råvarer blev ledsaget af en kande vand. Og da de to mænd besøgte Montefalco i Umbrien - hjemsted for en af Italiens store vine - blev vinen ikke nævnt med et ord. Uhørt. På intet tidspunkt så man et glas vin, ej heller blev vin nævnt med ét ord. Man kan selvfølgelig ikke vide, om grunden til dette var, at en af de to omrejsende mænd - hvoraf i hvert fald den ene var italiener - er alkoholiker. Tvivler på at det er forklaringen. Udsendelsen var produceret af BBC. Kan der være en britisk sundheds-syge på spil? I så fald burde man måske i første omgang have bortcensureret de fedtholdige pølser, der med stort velbehag blev konsumeret sammen med vandet, der sikkert har spillet fantastisk sammen med al den lækre mad.

16. januar 2020, 18:13

Vi har for det meste en flaske "sovsehvidvin" og "sovserødvin" stående i køleskabet. Som regel vine, vi ikke har haft lyst til at drikke, enten fordi de var for kedelige/ringe, eller fordi de havde en lille fejl, som også gjorde, at de ikke var drikkeværdige. I går stod der pludselig hele fem flasker sovserødvin på køl, idet vi den sidste måneds tid har været udsat for usædvanligt mange ringe eller fejlbehæftede vine. En kedelig Chianti Classico, en ubehageligt smagende Chianti Classico Riserva, en vammel spansk Grenache og to flasker af vores favorit Barbera, Marun (hvor tre defekte flasker i træk peger i retning af et fejlbehæftet parti). Så megen sovserødvin får vi aldrig brugt, før vinene ikke længere er egnede, så der skulle sorteres. Jeg valgte at beholde den kedelige Classico, som vil være god til at opjustere syren i en sovs, der mangler friskhed, den ene Barbera, som udover syre måske kunne tilføre lidt smagsfylde, og så Grenachen, der både kunne tilføre smagsfylde og (måske) lidt varmt krydderi. Hvad angår den ubehagelige Chianti Riserva, så røg den i vasken, fordi jeg ikke ville risikere, at en sovs optog smage fra den. Den fik dermed en skæbne, som jeg ellers er modvillig over at give en vin. Fordi da jeg i min ungdom arbejdede et par uger som drueplukker, fik jeg så stor respekt for både det store arbejde, det er, og det råmateriale, som blev høstet, at jeg lovede mig selv ikke at kassere vin, med mindre den var totalt ubrugelig. Den anden Barbera endte også i vasken, fordi den allerede to uger efter åbning begyndte at lugte af eddike, givetvis grundet en utæt prop, der havde gjort, at vinen havde fået for meget ilt under lagringen.

13. januar 2020, 20:32

Jeg må tilstå, at jeg var pessimist med hensyn til at få en fejlbehæftet vin til 399 kr. byttet i Lidl, forventede protester og manglende kendskab til at en vin kunne have fejl. (Vinen var en Pauillac fra dengang for nogle år siden, hvor Lidl solgte dyrere Bordeaux-vine.) Men medarbejderen i butikken henviste blot til kassen, hvor de gerne ville se en bon, og den havde vi heldigvis (gemmer altid dokumentation for indkøbt vin). Og værsgo', 399 kr. retur. Godt at fordomme ind imellem kan gøres til skamme.

11. januar 2020, 19:22

Mange naturvinsproducenter forsegler deres flasker med et materiale, som jeg ikke ved hvad er. Sådan et hårdt, rødt materiale, som er meget lidt brugervenligt, når man skal åbne flasken. Jeg klarer som regel fjernelsen af materialet med en Stanley kniv. Der sker typisk det, at materialet undervejs i processen splintrer i masser af småstykker, som et for et flyver ukontrollabelt rundt til hver deres sted i køkkenet. Så bagefter er det i gang først med støvsuger for at tage de største stykker og derefter med en våd klud for at fjerne de mindste. Jeg har lige været i gang med lidt af en ekstra operation for at fjerne et større stykke, som, da jeg åbnede en flaske forleden, uopdaget må være fløjet ind bag ved og under et af gasblussene på vores komfur. Fragmentet var smeltet og havde efterfølgende sat sig godt fast. Der skulle negle, en spids kniv og en stålsvamp til at få det af. Kunne man ikke finde et materiale, der tjente forseglingsformået, samtidig med at det var nogenlunde fremkommeligt for slutbrugeren at fjerne det fra flasken?

1. januar 2020, 14:35

I går til vores nytårsmiddag havde en af vinene propfejl. Vinen var uheldigvis købt hos en forhandler, som, da jeg på et tidspunkt kom med en defekt vin og ville have den byttet, byttede modvilligt og meddelte, at det ville han ikke en anden gang. Så der røg lige 230 kr. i vasken i går. Forhandlerens valg kommer givetvis til at koste på hans bundlinje. For når jeg får sådan besked, har jeg handlet dér for sidste gang. Selvfølgelig kan det koste forhandleren at skulle levere en erstatningsflaske for den defekte vin. Men når det skal stilles overfor, at der i al fremtid ikke kommer til at flyde flere penge fra mig til forhandleren, er jeg overbevist om, at regnestykket ender i minus for ham. Normalt går det helt uden sværdslag at få en defekt vin byttet, så jeg bliver ikke tørlagt af at være henvist til at handle hos dem, der har forståelse for, at man ikke skal tørre regningen for en defekt vare af på kunden.

Prebens korte fra før 2020

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.