I vores oprindelige anmeldelse fra august 2024 skrev vi, at den smagte lige så godt som årgang 2020, som vi var nød store mængder af.
Vi skrev også, at nærværende 2022 var lidt tannin-rå, og at tiden nok ville slibe det af.
Det er for længst sket, og vi er helt oppe at ringe over, hvor god den er nu. Super velsmagende og med den helt rigtige struktur for en vin på dette niveau. Faktisk har den nogen tid været vores favorit indenfor mellemklasse toscansk Sangiovese-vin. Fremragende.
Vi lægger en stjerne oven i de oprindelige fire.
Hvis vinen er lagret på samme måde som de foregående par år, er det foregået dels på store fade af slavonsk eg og cementbeholdere.
Glas: Zalto universal.