Vinen er fremstillet af 100% Sangiovese, naturgæret og lagret 2-3 år på store egetræsfade.
Vinens udvikling i flasken, i de timer vi kunne følge den, viser tydeligt, at den vil have godt af yderligere nogen lagring.
Indledningsvis er duften lidt pudsig men meget vinøs. Også smagen forekommer ukarakteristisk for Sangiovese. Til at begynde med er den faktisk ikke specielt attraktiv, men luft hjælper gevaldigt. Vinen har harmonisk struktur med god syre og fin tannin.
Vores erfaringer med denne vin fra andre årgange har lært os, at oplevelsen kan afhænge en hel del af, om man rammer et heldigt tidspunktet, hvor den kan være vidunderlig.
Den fjerde stjerner kommer hjem via det sidste glas for Preben, mens Helle holder sig på tre.
Glas: Zalto universal.