Traditionen tro foretager vi ved indgangen til et nyt år nogle nedslag i det forgangne år på noget af det, som - vinmæssigt forstås - har "tegnet" året for os.
Vi harcelerer jo ind imellem over det stadig mere udbredte mængderabatsprincip, hvor man skal købe en given vin i seks eller tolv eksemplarer for at få den til en rimelig pris, og hvor etstykspriserne er mere eller mindre sindsyge - det danske vinmarkeds udenfor konkurrence mest usympatiske ansigt.
En ting er at have holdninger, noget andet er, om man praktiserer dem. Så i 2014 førte vi regnskab med, hvilke vine, vi købte flere end seks flasker af, og om der alligevel skulle snige sig en kasse i indkøbskurven lokket af disse "kæmperabatter". Med det stigende antal forhandlere, der er hoppet med på "køb en kasse, spar en masse", indsnævres handlemulighederne jo, hvis man insisterer på dels blot at købe det antal flasker, man har brug for eller lyst til, dels at betale en anstændig stykpris i den situation.
Ved årets slutning kunne vi konstatere, at én vin er indkøbt med seksstyks-mængderabat, og det skyldtes, at der tilfældigvis var rabat på en vin, som vi i forvejen ville købe i dette antal. Ingen vine er købt med tolvstyks-rabat.
Så vi har ikke manglet noget, for der er stadig vine og vinforhandlere nok at vælge mellem, hvis man skal gå uden om de forhandlere, der via deres prispolitik klart signalerer, at kunder af vores type er for små, og at vi bare skal holde os væk.
En enkelt vin kunne være blevet årets kvantitative topscorer med tolv indkøbte flasker, hvis den ikke var blevet udsolgt, før vi fik sikret os de flasker, vi ønskede: Saumur-Champigny, La Cour du Vigneron - Cuvée Prestige, Domaine Vacher, 2012, som har været vores favorit-dagligvin i årets løb. En herlig, herlig rød Loire-vin på Cabernet Franc, en vintype, som vi er meget begejstrede for til daglig brug. Ubbe's Vinhandel forhandlede den til 85 kr.
På en andenplads kom en hvidvin, Mâcon-Villages, Fleur, Saumaize Michelin, 2010. 110 kr. hos Jørgensen og Co Vinimport og Wulff & Vin, en vin som som i årets løb har forsynet os med stor hverdagsglæde.
Importøren Bjarne Jørgensen har i øvrigt igen i år gavmildt og entusiastisk delt ud af sine gode vine ved adskillige smagninger.
På kvantitets-tredjepladsen kom Il Grigio, Chianti Classico Riserva, San Felice, 2009, som siden årgang 1988 (d.v.s. i over 20 år!) stabilt har været os til megen nytte. Og vinen er blevet bedre og bedre med årene, måske med en efter vores smag foreløbig kulmination i årgang 2009. Ti flasker har vi købt af den, typisk på (forudsigelige) tilbud til ca. 85 kr. i Føtex eller Bilka.
Fjerdepladsen gik til den hvide Bourgogne Hautes Côtes de Nuits, Betrand de Monceny, 2011 til 119 kr. i Irma. En original, karakterfuld, "anderledes", frisk og meget velsmagende vin. Ni flasker af den. Helt usædvanligt at en Irma-vin når så højt.
Blandt de vine, som er vi faldet mest i svime over - og her kommer vi noget op i pris - har i uprioriteret rækkefølge været følgende rødvine:
Montalcino, Tre Vigne, salicutti, 2009. Skøn vin, som vi smagte på den dejlige restaurant agata e romeo i Rom. Vinen er siden kommet på det danske marked hos Økovin.dk til 449 kr.
For ovenstående fire vines vedkommende befinder
Helles og min begejstring sig på samme niveau. Naturvin skiller fortsat vandene. Så med Blauer Wildbacher, Strohmeier, 2007 gik Preben euforisk enegang: Unik og åndeligt opløftende vin. Stort. Udsolgt, købt for 245 kr. hos östereich wein.
Hvad de hvide vine angår, har vi fundet størst fælles hverdagsglæde i de to tidligere nævnte kvantitets-hit-Bourgogner (og dermed Chardonnay).
Prebens største oplevelser er kommet fra fire Riesling-vine:
C.A.I., Riesling Kabinett, Immich-Batterieberg, 2010, som smagt fem måneder efter den blev anmeldt var underskøn. Trods sin relative prisbillighed (108 kr. hos MIVine, udsolgt) måske den hvidvin, der ramte mest centralt i plet i forhold til min smag. Kun 10% alkohol.
Normalt er der en portion logik i, at det er vanskeligt at finde rigtig billig vin, der byder på en virkelig god oplevelse,
idet afgifter, hjemtagelse m.v. er samme beløb pr. flaske uanset vinens pris. Disse faste udgifter vil derfor udgøre en større andel af vinens samlede pris, jo billigere vinen er (læs evt. vores artikel Gør et godt køb: Køb en dyrere vin!)
Vi vil derfor gerne fremhæve en vin, der demonstrerede, at det - nærmest "naturstridigt" - godt kan lade sig gøre at få rigtig god vin til en lav pris: Château Du Clos Delord, Bordeaux Supérieur, 2010, som vi under en af Lidl's Bordeaux-kampagner købte til 45 kr. Vaskeægte og lækker Bordeaux.
Vi vil rose Lidl for at lave disse kampagner. Det er rart, når supermarkederne - som jo står for langt den største del af vinsalget herhjemme - lægger sig lidt i selen og udfolder større opfindsomhed, end hvad den fantasiforladte evighedskarrusel med de samme vine på tilbud med 6-8 ugers mellemrum er udtryk for. Gaaab!
En anden billig vin, der har budt på virkelig gode oplevelser, er Poggio d'Albe, Montepulciano d'Abruzzo,
Bove, 2010. For bare 55 kr. fik man (vinen er udsolgt) en vin, der på den gode måde appellerer bredt både publikumsmæssigt og madmæssigt; den kan passe til alt muligt. Og den er så god, at vi faktisk med succes har brugt den til en gæstemiddag.
De 55 kr. er billigere end hvad man "normalt" vil kunne få den til, idet københavnske 2100Happiness sælger sine vine til priser, der er markant lavere end andre, der forhandler de samme vine.
Når vi er ude at rejse, plejer vi at planlægge, udvælge og booke selv. I 2014 var vi undtagelsesvis på hele to charterrejser, hvor det i det ene tilfælde lykkedes os at tilkæmpe os noget god vin til vores aftensmad. Det var i Campanien, hvor attraktionen var Amalfikysten, og hvor aftensmaden, som var med i pakken, foregik på et hotel med et sølle udvalg af vine af tynd kvalitet.
For os er det smerteligt at være i Italien og være forhindrede i at lære lidt om et områdes vine samtidig. Så med risiko for at skulle ud og betale for vores aftensmad i stedet for at deltage i den madmæssigt udmærkede pakkeløsning, vovede vi pelsen og spurgte overtjeneren på hotellets restaurant, om vi måtte medbringe vores egen vin. Svaret var, at det måtte man ikke, men - fuldstændig overraskende - at han ikke ville sige noget til det, hvis vi gjorde det. Og vores tilbud om at betale proppenge ville han ikke høre tale om. Så i løbet af den uge ferien varede, havde vi heldigvis lejlighed til at få nogle for os relativt ukendte vintyper ind på lystavlen ved at købe ind i de enoteker, vi kom forbi på udflugterne.
Her gjorde især nogle Taurasi-vine indtryk på Preben, hvor Helle fandt disse vine, der er karakteriseret ved højt tanninniveau ("syditaliens Barolo") for barske.
På en anden rejse var fokus udelukkende på vin, idet Consorzio I Vini del Piemonte (dem der er med til at arrangere Barolo & Friends) inviterede os et par dage til Piemonte for at smage på varerne. Jeg (Preben) var afsted i fire dage. Fantastisk tur. Og det var naturligvis også dejligt at opleve den cadeau til vores arbejde, som invitationen var udtryk for.
Det blev til besøg hos otte producenter, heraf nogle som jeg helt sikkert vil følge fremover grundet deres fremragende vine. Jeg var hele tiden ledsaget af venlige, dygtige og entusiastiske mennesker, bl.a. mine chauffører Nicola Argamante, vicepræsident for Consorzio I Vini del Piemonte og medindehaver af Podere Ruggeri Corsini, og Mauro Danielle, vicepræsident for Strada del Barolo og medindehaver af Le Strette. Begge producerer skøn vin.
I forlængelse af turen skrev jeg tre artikler: 1) en om druesorterne Nascetta og Pelaverga, 2) en om de vine på de mere velkendte druesorter og 3) en om restauranter og Barolo-fest.
Endelig var vi en tur i Madrid. Det er sandsynligt, at det vil medføre en øget fokusering på et udvalg af spanske (især) Tempranillo-vine. Smagningen af den fremragende Rioja nævnt tidligere og købet af den spanske vinguide Guia Peñin har øget vores appetit på de spanske lækkerier. Vi skal helt sikkert også have kigget på den nyudgivne bog Spansk vin af Thomas Rydberg.
Et af de sjovere arrangementer i 2014 var Danmarksmesterskabet i blindsmagning, der blev afholdt for første gang.
Arrangementet, der som deltagere havde både professionelle og amatører, var kommet i stand via et samarbejde mellem Vinakademiets Thomas Ilkjær og gastros René Langdahl Jørgensen.
Ovenfor ses holdet fra vinhandleren Otto Suenson i finalen, mens de var ved at arbejde sig frem mod deres førsteplads.
Som skribent var jeg inviteret til at smage og gætte med mens finalen blev afviklet. Spændende og underholdende.
Læs artiklen om det første danmarksmesterskab i blindsmagning
Zalto universalglas
I slutningen af 2013 købte jeg de fire Zalto vinglas plus champagneglasset. De nåede lige at blive nævnt i sidste "årsberetning".
Jeg har i 2014 haft god lejlighed til at lære glassene bedre at kende, og jeg er stadig begejstret og anser dem - deres høje pris til trods - for at være en billig investering. Det er jo småpenge pr. flaske vin, jeg (forhåbentligt) endnu kommer til at drikke, for en bedre oplevelse, hver gang jeg tager en slurk.
Det blev til en artikel om glassene, hvor jeg går i detaljer med, hvad de enkelte glas er bedst til.
Vores vinsider handler selvfølgelig primært om vin. Som for os hører naturligt sammen med mad.
Vi vil her til sidst bryde vinsnakken og give plads til at omtale en af de lækreste mad-ingredienser, vi er kommet forbi i 2014, en olivenolie fra Majnoni Guicciardini i Chianti.
Olivenolie er en de basisingredienser, som vi er vilde med. Til stegning og de fleste salatdressinger bruger vi en glimrende økonomimodel fra Coop. Men hvis man virkelig skal smage olien, lønner det sig at bruge en bedre (og dyrere) olie.
Majnoni-olien, der er høstet 2013, er efter vores smag vidunderlig. Den koster 169 kr. hos Carlo Merolli.
...er der meget der ligner de foregående par år: De toscanske Sangiovese-vine er vores fælles storfavoritter, de hvide bourgogner i mellemlejet glæder os til hverdagsfisken, Preben nyder stadig Nebbiolo, naturvin og tysk Riesling (stort set) alene. Og vores forbrug er fremdeles 0,00% styret af latterlige mængderabatter.
En ny tendens er, at rød Bourgogne har vundet terræn og ser ud til at have bidt sig fast. Elegancen, lyset og friskheden forekommer stadig mere appetitlig.
For det nye år ser det sandsynligt ud, at de spanske Tempranillo-vine vil få mere plads. Og lur os, om der ikke også venter nogle gode overraskelser...
