De tre finalehold, fra venstre: Det gode glas, De gyldne gummer og Otto Suenson
Blindsmagning er udover at være en sjov og interessant "leg" en god måde at skærpe sine vin-sanser på. At disciplinen dyrkes rundt omkring, både af amatører og professionelle, vidnede det netop afholdte første danmarksmesterskab i blindsmagning om.
Arrangementet var kommet i stand via et samarbejde mellem Vinakademiets Thomas Ilkjær (t.v. på billedet nedenfor) og gastros René Langdahl Jørgensen (t.h.). Stor ros herfra for både initiativ og arrangement, der blev afviklet stilsikkert og professionelt.
Det var muligt for publikum og presse at overvære finalen. Da jeg (Preben) blev lukket ind, var 20 hold i gang med at færdiggøre konkurrencens hovedrunde, hvor hvert hold skulle smage tolv forskellige vine: en mousserende, fire hvide, seks røde og en portvin (se vinlisten - pdf-fil). Der skulle bl.a. gættes land, område, appellation, druesort(er), årgang og producent. Der var 10 minutter til hver vin.
Mindst halvdelen af holdene bestod af folk fra vinbranchen, så da de tre finalehold blev bekendtgjort, var jeg ganske overrasket over, at kun ét af finaleholdene bestod af professionelle, især da der blandt de deltagende hold var to hold, der konkurrerer internationalt, og som ikke kom med i finalen. Derudover deltog flere højprestige restauranter og seriøse vinforhandlere - som selvfølgelig ikke pr. definition behøver at være gode blindsmagere.
Prof-holdet, der passerede nåleøjet, bestod af medarbejdere hos vinforhandleren Otto Suenson. De to andre finalehold var henh. tre repræsentanter for vinklubben Det gode glas, hvoraf den ene er uddannet sommelier og arbejder i en vinforretning, og De gyldne gummer, der beskriver sig selv som rene hobbyfolk og er en tremandsfraktion af vinklubben De blå tænder, der har eksisteret i 25 år og består af 5 vennepar.
Andre morsomme navne skortede det i øvrigt ikke på blandt de deltagende hold. Hvad med f.eks. De røde næser...
Jeg var som vinskribent inviteret til at smage og gætte med, da finalen blev afviklet. Superspændende! Dels fordi det var den eneste måde at danne sig et indtryk af, hvordan niveauet var hos finalisterne, og hvor svær en prøve de var på, dels fordi det gav mig mulighed for et personligt mini-tjek af, hvad jeg selv evnede, hvilket jeg normalt ikke har mulighed for at undersøge, da
Klik for stor størrelse
det hjemme ved middagsbordet næsten altid er mig der vælger vin, og dermed hustruen der har lejlighed til at blindgætte. Og jeg er ikke med i nogen vinklub eller anden sammenhæng, hvor disciplinen blindsmagning udfoldes.
Holdene skulle i finalen gætte tre vine (billedet ovenfor), og inden kåringen af vinderen, fortalte de tre hold kort om, hvad de havde gættet.
Den første vin var en orange vin, Anfora, Venezia Giulia, Ribolla, Gravner, 2004.
Suenson-holdet og De gyldne gummer gættede på, at det var en orange vin og henh. fra Loire og Jura, og henh. årgang 1994 og 1990, mens Det gode glas gættede Rhône-hvidvin 1990.
Jeg gættede, at det var en orange vin, og at den var lagret på amforaer. Jeg var nemlig i denne sammenhæng så heldig at have smagt én vin af slagsen tidligere (på et seminar til smagningen Smuk vin), og både vinens farve, den oxiderede smag (hen ad tør sherry) og de mærkbare tanniner lå til grund for gættet. Uden at kunne smage hvor den kom fra, og hvilken druesort den var fremstillet af, gættede jeg Rhône og Grenache Blanc, udelukkende fordi jeg tænkte: Hvor mon det kan tænkes, at man laver den slags vin? Det oxiderede præg tilskrev jeg naturvins-stilen og ikke alderen, så her var mit gæt 2011.
Hvor jeg umiddelbart var meget godt tilfreds med mit gæt - lidt stolt faktisk - så var realiteten, at det ville have givet nul point, hvilket også de tre finalehold må have fået. For hverken gættet på orange vin eller lagringsmetode var point-udløsende svartyper. Og er landet gættet forkert - vinen var italiensk og alle (også jeg) gættede jo Frankrig - så indsnævres mulighederne for at høste point kraftigt: Der er årgang og druesort(er) tilbage at score på. Og her var der, som det er fremgået, intet at hente for nogen.
Den anden vin var en Rioja Reserva, Vinã Tondonia, 2001. Suenson-holdet førte sig frem i ganske suveræn stil med at gætte Rioja, mere præcist Gran Reserva, Prado Enea, Muga, 2000. Og da vinen var en 2001, høstede de også point der, idet +/- 1 år fra den korrekte årgang gav et point (ud af 35 mulige). Finalens skarpeste gæt, der udløste fortjente klapsalver.
Det gode glas og De gyldne gummer gættede begge - for mig ekstremt overraskende - på Margaux henh. 1985 og 1998.
Jeg valgte at lade mit gæt være loyalt overfor min allerførste duftindskydelse, der sagde Portugal. Smag og mundfornemmelse var afgjort slankere og friskere og stilen lettere, end jeg forestiller mig en gennemsnits-portugiser være, men da jeg, selv om jeg i min hjerne også var en tur forbi Sicilien, ikke kunne kvalificere mit gæt yderligere, valgte jeg simpelthen at fastholde den første og helt umiddelbare association, der ind imellem kan vise sig at være lige så kvalificeret som langvarigt hjernevrid. Men ikke her, hvor mit gæt ville have givet nul point, en skæbne jeg jo delte med to af de tre finalehold, som jeg på dette tidspunkt også delte pointsum med: nul point.
Sidste vin var Barolo, Cerretta, Luigi Baudana, 2007. Og både Det gode glas og Suenson gættede Barolo. Bingo! Årgangs-gættene lød på henh. 2001 og 2004, og deres producent-gæt var henh. Paolo Scavino og Luciano Sandrone. De gyldne gummer var et helt andet sted: i Napa Valley, Californien, hvor de gættede Dominus 2001.
I mit glas bragte næsen mig til Norditalien, og munden sagde mig, at vi var i Piemonte, og at hoveddruen var Nebbiolo. Det var tanninprofilen mere end duft og smag, der gav mig en følelse af sikkerhed på mit drue-gæt. Det kunne dårligt være andet. Første gang jeg følte mig på "hjemmebane". Men herfra gik jeg ud af et forkert spor. Jeg var nemlig overbevist om, at Nebbiolo var blandet med en anden drue, dels grundet den mørke farve, dels fordi jeg oplevede en mere umiddelbar frugt med toner, som jeg ikke mente kunne henføres til Nebbiolo alene. Jeg var mest tilbøjelig til at tro, at der var blandet med Barbera, og jeg flirtede også alternativt med tanken om et skud Cabernet Sauvignon. Det var nok især det ganske markante fadpræg, formentlig barriques, der snød mig. Mit årgangs-gæt var 2009 grundet vinens ret høje koncentration og den relativt bløde og varme stil.
Her "vandt" jeg over De gyldne gummer, idet jeg ville have fået tilsammen 8 point for land, region og hoveddruesort, hvor deres gæt på forkert land, og det blindspor der fulgte deraf, var skæbnesvangert.
Vinderne af konkurrencen blev holdet fra Otto Suenson, som tydeligvis var i en anden liga end de andre hold. Det bestod af Frederik Kreutzer, Henrik Holten Olsen og Anders Bühring. Tillykke herfra!
Det gode glas blev nr. 2 og De gyldne gummer nr. 3.
Jeg hørte et hold - et af de to der konkurrerer internationalt - fortælle om, hvor intensivt de havde trænet blindsmagning. Trænet. De havde altså ikke bare "almindelig" omgang med vin som os andre dødelige, men trænede målrettet med henblik på at blive gode til at blindsmage. De nåede ikke finalen. Men det gjorde to vinklubhold, som begge kun havde en enkelt træningssession et par dage inden konkurrencen.
I finalen var der ingen af holdene, der nåede "højere" end til at gætte appellation (Barolo). Ingen producenter blev gættet, og de fleste årgangs-gæt var et godt stykke fra den rigtige årgang. Og det hold, der i finalen opnåede det dårligste resultat, gættede kun en enkelt ting rigtigt: At en af vinene var en orange vin. Men det gav som nævnt ingen point. (Men de kan trøste sig med, at det i sig selv er en præstation at slå flere prominente hold i den indledende runde.)
Det er - som det klart burde fremgå - meget svært at blindsmage. At "blindgætte" hos venner, der er gladest for fransk vin, eller - endnu bedre - at se etiketten, hjælper altid gevaldigt på hvad man mener at være i stand til at smage...
Arrangørerne agter at afholde et nyt mesterskab til næste år. Det er svært at forestille sig andet, end at mange vinentusiaster af alle kategorier vil slutte op om arrangementet. Især nu hvor de første modige hold har vist vejen.
Maj 2014
