Barolo-festen Io, Barolo, la nuit: Den sidst frigivne årgang af Barolo fejres
Vi har på nogle tidligere rejsesider (fra 2010 og 2012) anbefalet et par restauranter i Piemonte. Her kommer to mere.
Først Ristorante Le Torri i den lille centralt beliggende - og meget stille - by Castiglione Faletto.
Udover den dejlige mad, den gode vin og den gode betjening, kan man nyde en vidunderlig udsigt over det storslåede vinlandskab, muligvis mest fordelagtigt som her ved frokosttid.
Længere nordpå i byen Roddi spiste jeg en dejlig middag på La Crota.
Jeg havde under mit ophold i Piemonte lejlighed til at deltage i årets fest for den den sidst frigivne årgang Barolo: 2010. Io, Barolo, la nuit hed arrangementet, som foregik på Castello di Roddi i byen Roddi. Det var arrangeret af Strada del Barolo e Grande vini di Langa.
Specielt interesserede kunne indledningsvis deltage
Danilo Drocco, Fontanafredda
Klik for stor størrelse
i en Wine tasting experience, der var en smagning af fem forskellige Barolo årgang 2000, som blev præsenteret af den unge vinkyndige Gianluca Colombo. Jeg var glad for at være inviteret til at deltage, idet jeg stort set aldrig drikker så gammel Barolo (eller vin i det hele taget), så det var spændende at opleve, hvad der sker over så mange år.
Med til præsentationen var også ønologerne for to af producenterne, Mauro Daniele fra Le Strette (både Mauro Daniele og Le Strette er mere udførligt omtalt på temaside 2) og Danilo Drocco (billedet ovenfor) fra Fontanafredda.
Der blev smagt følgende Barolo 2000:
Jeg vil nøjes med at fremhæve de virkelig gode oplevelser. Le Strette's Bergeisa (som jeg i årgang 2010 forelskede mig i under mit besøg hos producenten dagen før), var flot. Kompleks med både tjære og søde bær. Flotte tanniner.
Fontanafreddas Riserva overraskede med sin ganske mørke farve, der var ganske rød uden den lyse brun-orange kant, som ellers oftest findes i Nebbiolo med alder. Ekstrem balance med
fine tanniner, og vinen holdt sig flot i glasset.
Herefter var der mulighed for at spise samt at smage på Barolo årgang 2010, som jo var festens genstand, i og med at denne årgang er den senest frigivne.
Man havde fra arrangørerne side håbet at vejrudsigten, der havde lovet uvejr, tog fejl, men efter flere pragtfulde solskinsdage brød det pludselig løs netop som arrangementet skulle starte. Og da man havde planlagt med udendørs bespisning m.m. skulle der lige interimistisk findes plads, som ikke var der, indenfor til de spisende gæster. Lidt udendørs overdækning blev det også til. Lettere kaotisk.
Det var muligt for publikum at smage 32 forskellige producenters Baroli i årgang 2010. Her nåede jeg kun at smage på tre vine. Dels skulle vi jo også spise, dels ville Strada del Barolo gerne lave et interview med mig, og endelig - skal jeg være helt ærlig - så indfandt smagetrætheden sig pludselig. På dette tidspunkt gad jeg faktisk ikke smage flere vine, og dette kom samtidig med at jeg, hvor jeg ellers havde økonomiseret fint med brug af mine smagsløg og spyttet flittigt ud, begyndte at få oplevelsen af, at mine oplevelser nok ikke mere var så tilregnelige, som de havde været.
Så jeg vil nøjes med at nævne, at to af de tre Barolo 2010, som jeg kunne overkomme at smage, forekom mig at være gode: Flli Alessandria og Vigna La Rosa, Fontanafredda.
Her sluttede festen. For mig i hvert fald. De, der blev længere, havde mulighed for både rundvisning på slottet og en svingom til electroswing.
Jeg ser, som altid når jeg har været i Piemonte, tilbage på opholdet med stor værdsættelse af at have oplevet den fantastiske natur, de pragtfulde vine, den skønne mad og de utroligt søde og seriøst entusiastiske mennesker, som Piemontes vinområder er befolket af. Og det var en ære for mig, at Consorzio I Vini del Piemonte ønskede at se mig dernede.
Juli 2014
