Man må sige, at piemonteserne arbejder for at udbrede kendskabet til deres vine. Kort tid før jeg deltog i nyligt afholdte Barolo & Friends 2014, arrangeret af Strada del Barolo e Grande vini di Langa og Consorzio I Vini del Piemonte, modtog jeg (Preben) fra sidstnævnte en invitation til et par dages ophold i Piemonte bl.a. med fokus på to sjældne druesorter, den grønne Nascetta og den blå Pelaverga. Tilfældet ville, at der, mens jeg var der, blev afholdt den årlige fest for den nyeste årgang Barolo, Io, Barolo, la nuit, også arrangeret af de to organisationer.
Der var dog på turen også rig lejlighed til at smage de velkendte vintyper på Dolcetto, Barbera og Nebbiolo. Især sidstnævnte var rigt repræsenteret. Flere af vinene var fremragende, og nogle af dem forhandles heldigvis i Danmark.
Under opholdet indsamlede jeg så meget materiale, at det giver mening at opdele stoffet i tre dele. Den første del er nærværnede side, der vil handle om nævnte Nascetta og Pelaverga.
Temaside nr. 2 handler om vine fremstillet af de druesorter, man almindeligvis forbinder med Piemonte, vine smagt under besøg hos otte meget forskellige producenter.
Tredje og sidste del byder på anbefalinger af to restauranter, som vi ikke før har besøgt, samt en omtale af festen Io, Barolo, la nuit, herunder en smagning af fem Baroli fra 2000.
Det er de to tæt samarbejdende Consorzio I Vini del Piemonte og Strada di Barolo's ønske at skabe opmærksomhed omkring førnævnte Nascetta og Pelaverga. De fleste, der interesserer sig for italiensk rødvin, kender Dolcetto, Barbera, Barbaresco og Barolo. Og for hvidvinenes vedkommende er det nok Gavi og Roero Arneis, der først popper op i forbindelse med Piemonte.
Men Piemonte byder også på vine med andre karakteristika end de allerede kendte. Det er her Nascetta og Pelaverga kommer ind i billedet. Og den er god nok: De to sorter byder faktisk på noget anderledes.
Den grønne druesort Nascetta er en af flere indfødte piemontesiske sorter, der har været ved at gå i glemmebogen. Indtil for nylig var der i Novello-kommunen kun en enkelt mark på ca. 2500 m2 plantet i 1947. Der er heller ikke mange Nascetta-vine i dag: Otte producenter dyrker sorten i landsbyen Novello under DOC Langhe Nascetta del Comune di Novello, som er en ny DOC fra 2010, og der er derudover ca. 25 producenter, der dyrker druen andre steder i Langhe-zonen under DOC Langhe Nascetta.
Grunden til at druen blev "forladt" er nok, at den er svær at dyrke, idet det er svært dels at opnå modning uden at druen angribes af råd dels at bevare druens ikke så høje syre. Men grundet øget teknisk kunnen, er man bedre i stand til at håndtere druen i dag end tidligere.
Når man i dag trods den relativt ringe mængde Nascetta-vine, der udbydes, ønsker at promovere vinen, er det dels for at gøre opmærksom på Piemontes vinmæssige diversitet - der er andet end Barolo - og fordi udbredelsen af Nascetta er for opadgående, og så får man selvfølgelig brug for et marked at afsætte til.
Alle de smagte Nascetta-vine var Langhe Nascetta del Comune di Novello, som skal være fremstillet af 100% Nascetta i
modsætning til Langhe Nascetta, der kan nøjes med 85%.
På baggrund af de smagte Nascetta-vine plus én smagt til Barolo & Friends 2014 forekommer der at træde nogle fællestræk frem, hvor den vigtigste er, at smagstypen er let aromatisk, lidt i stil med tør Moscato men altså meget afdæmpet. Og så, hvis producenterne er heldige og/eller dygtige, et pænt syreniveau der giver en behagelig friskhed.
Producenten San Silvestro's Nascetta, Ghercina, i årgang 2013 demonstrerede fint druens kvaliteter. Le Strette bød også på et fint glas 2013, den mest aromatiske af de smagte vine og dermed måske den af de smagte vine, der tydeligst udtrykte Nascettas (eller Nas-Cëtta, som druen benævnes hos Le Strette) karakter. Ifølge Mauro Daniele fra Le Strette kan vinen udvikle sig på flaske, og efter 3-4 år skulle dens aromaer blive hen ad Riesling.
Terre del Barolo's 2012'er var om end glimrende også den mest neutrale og manglede lidt friskhed, i modsætning til samme vin smagt i årgang 2013 til Barolo & Friends 2014, der havde bedre friskhed og aroma. Hvilket afspejler det generelle faktum, at 2013 er et bedre år for Nascetta end 2012.
Jeg kan på baggrund af de smagte Nascetta-vine se følgende typer anvendelse for mig: For det første som et appetitvækkende glas før maden, for det andet til lette og lyse frokostretter eller til retter med hvid og ikke for fed fisk. Stilen er let og uhøjtidelig. En udmærket mulighed for et i bedste fald friskt, velsmagende og uhøjtideligt glas.
I Danmark forhandles i skrivende stund Le Strettes Nas-Cëtta i årgang 2012 til 159,95 hos Brd. D's Vinhandel.
Den blå druesort Pelaverga er i endnu højere grad end Nascetta knyttet til en enkelt landsby, Verduno, hvor den har været at finde siden slutningen af 1600-tallet. Jeg fik oplyst, at kun en enkelt producent producerer Pelaverga udenfor Verduno, nemlig i Barbaresco, hvor vinen så kun må sælges som Vino da tavola og dermed uden angivelse af druesort. DOC'en i Verduno hedder Verduno Pelaverga.
Der findes 12 producenter af Pelaverga i Verduno. Når druen ikke har bevæget sig udenfor landsbyen, skyldes det angiveligt, at den krydrethed, der er et af druens vigtigste kendemærker, intensiveres netop af Verdunos terroir.
Et er ønsket om at bane vej til markeder rundt omkring - hvem kender Pelaverga? - et parallelt ønske i regionen er at tiltrække flere besøgende til Verduno, der, selv om den ligger kun et par km fra den kendte La Morra, ikke lige er en by man uden videre kommer forbi.
En attraktion i Verduno er den storslåede udsigt fra belvedere-haven øverst oppe i byen.
Også her smagte jeg vine fra tre forskellige producenter. Og indtrykket er klart: Vinen forsyner Piemonte med endnu en farve på rødvinspaletten, en vin med helt andre egenskaber end de mere kendte Dolcetto, Barbera og Nebbiolo, og dermed også en vin der lægger op til en anden form for anvendelse.
Grundegenskaberne er en relativt lys farve uden at vi er ovre i rosé og en smag, der typisk er let og lys med en karakteristisk letkrydret tone.
Beskrivelsen til et seminar på Barolo & Friends 2014, som jeg deltog i, anviser én form for brug: til et lille glas kl. 17, måske sammen med en skive pølse (nok lettere at forestille sig i Italien end i Danmark). Til et italiensk måltid kunne den også være velegnet sammen med antipasti. Derudover vil den kunne spille sammen med fisk og lyst kød.
Silvio Busca, Poderi Roset
Klik for stor størrelse
En af producenterne mente også, at den kunne bruges sammen med en bøf. Og man kan selvfølgelig drikke, hvad man vil til sin mad, men her er jeg overbevist om, at de fleste vil foretrække en mørkere og kraftigere vin.
Det er mit indtryk, at den af de smagte vine, der mest typisk leverer de oplevelser, som man forbinder med druen, var Terre del Barolo's 2013'er. Ganske lys farve, lyse røde bær i både næse og mund. Smagen indeholdt også den omtalte karakteristiske krydrede tone. Og så havde vinen en god mini-bitterhed, der gjorde, at den ikke bare oplevedes som saft.
Castello di Verduno's bud, en Pelaverga Verduno 2012, var frisk, livfuld og en smule skarp, mens Poderi Roset med sin version og noget anderledes produktionsmåde tilstræber en vin med en mørkere farve, smag og krydring i jordbærnoterne. Altså lidt mørke midt i lyset, for decideret mørk bliver Pelaverga aldrig.
Ingen af de omtalte Pelaverga-vine forhandles i Danmark. Så de har jo ret dernede: Promovering er nødvendig.
Piemonte 2014 temaets del 2 handler om vine fremstillet af de druesorter, man almindeligvis forbinder med Piemonte, vine smagt under besøg hos otte meget forskellige producenter.
Juni 2014
