I det forløbne år har vi som sædvanligt smagt mange dejlige vine, hvoraf vi i det følgende vil nævne et udpluk blandt de røde.
Lad os lægge ud med ikke-sangiovese-vinene:
Ny på scenen er for os Prunotto's Barbera d'Asti, Costamiòle, som vi har nydt flere gange i årgang 2001. En forrygende flot Barbera. Den har i vores univers sat en ny reference for, hvad og hvor god Barbera kan være.
Vi ynder at drikke Barbera vine relativt unge, men i denne
vin er der ikke skyggen af træthedstegn. Så vi går bestemt ud fra, at den holder
i 2008 også. Den forhandles stadig, så en klar anbefaling herfra.
Læs
vores anmeldelse her.
Den vin, som jeg (Preben) har drukket flest af i det
forløbne år er fransk (!):
Domaine de
Fontenille's Côtes du
Luberon 2004. Så kan man komme
med alle mulige dyre og eksklussive sager, men denne vin byder på en basal
drikkeglæde og en basal - ja hvad skal man kalde det - det er bare vin, der
smager af drue, ren, uforfalsket, naturlig. Der er ikke så meget at tænke over
men masser at nyde. Det finder jeg helt uimodståeligt.
Det jeg opfatter som skøn og umiddelbar frugtighed kalder Helle, som er markant
mindre begejstret, for "for meget Beaujolais". Så den vin har jeg helt
for mig selv.
Læs
anmeldelsen her.
Vores lager af store Bordeaux vine er stærkt for
nedadgående. Dels er der andre vintyper, som vi smagsmæssigt er mere tiltrukket
af, dels har priserne på disse vine længe ikke været til at tage alvorligt.
Men det smager nu godt, når man kommer forbi et skønt eksemplar som denne Pauillac
fra Pichon
Lalande 1990. Tilpas fylde og tyngde, meget elegant og med lidt mere "østbreds"-præg
end normalt i Pauillac vine. Skøn vin.
Og så til de "uundgåelige" Sangiovese-vine, der næsten lige så uundgåeligt alle er fra Chianti Classico.
Til højre ses
San Felice's ønolog Leonardo Bellaccini, som står bag den skønne Chianti
Classico Riserva, Poggio Rosso,
som
i årgang 2000 sidste år igen hørte til blandt de bedste vine, vi smagte (den var
også i top drukket i 2006). Vi er
glade for at vi købte rigeligt ind, da den forrige år blev solgt i Netto
til spotprisen 99 kr. For den er for os umulig at blive træt af. En favorit
blandt favoritterne.
Flere af vores læsere har i øvrigt nu også taget vinen meget kærligt til sig, så
spændingen var stor hos mange, da årgang 2001 i uge 42 under den årlige vinfestival
i Netto var at finde til samme lave pris. 2001 var dog af en helt anden støbning og ikke på højde med
årgang 2000 hvad angik umiddelbar og letforståelig drikkeglæde. (Den skal klart
gemmes.)
Læs
anmeldelsen af 2000'eren her.
Det er tre år siden vi sidst havde en vin lavet af ønologen
Carlo Ferrini med blandt årets bedste. Vi har smagt flere af hans produkter i
det forløbne år, og den bedste har været Fonterutoli's Chianti Classico
Castello di Fonterutoli 2004.
Den er i den karakteristiske Ferrini stil med stor smag, mesterligt afrundede
tanniner og flot syntese mellem vin og barriquelagring. Helt i top.
Vinen forhandles i skrivende stund (december 2007) stadig.
Læs anmeldelsen her.
Franco Bernabei er den anden ønolog, der hos os har det med gang på gang at levere bidrag til årets bedste vine. I år er det bedste vi har smagt fra hans hånd Chianti Classico Riserva Vigna del Sorbo 2000 fra superproduccenten Fontodi. Klassisk Sangiovese, som vi kan lide den. En vin som vi gerne altid vil have på lager, men som vi mestendels kun køber, når vi er i Italien, idet den er for dyr i Danmark.
Når det handler om ikke-riserva-Chianti, så har vi i det
forløbne år været meget glade for Poggiopiano's meget velsmagende og vellavede
Chianti Classico. Også en vin, som vi kan drikke ofte.
På billedet ses ejeren Alessandro Bartoli fotograferet ved en stor Chianti
Classico smagning i København i 2006.
Læs
anmeldelsen af vinen her.
