5 stjernerRødvin

Barbera d'Asti, Costamiòle, Prunotto, 2001, 14,5% (Piemonte, Italien)

Kvalitet-pris: OK
249,00 i LIC (ophørt)
Etiket

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vidunderlig Barbera! Et pletskud i forhold til vores smag.

Vinen folder sig helt ud en time efter åbning, og vi har så Barbera'ens enkle smag her parret med et overordentlig diskret og fuldstændig integreret fadpræg. Her er der synergi mellem drue og fad, så det vil noget: Den totale oplevelse er løftet op i en dimension over dem begge. Meget, meget lækkert.

Vinen er mild og yderst drikkevenlig; en slurk kalder næsten omgående på den næste.

Vinen holder 14,5% alkohol, men den fremstår på trods heraf slank, ganske elegant og fin, og alkoholen bemærkes slet ikke. Balancen opleves som forbilledlig, hvilket er afgørende for at vinen ikke udviser antydninger af træthedstegn eller tørrende frugt. Normalt drikker vi Barbera yngre, men denne her klarer alderen fuldstændig ubesværet, er nærmest perfekt hvor den er lige nu.

Denne vin hører til blandt de fem bedste Barbera'er, vi har smagt og vil fremover for os være en referencevin for, hvordan - og hvor god - Barbera-vin kan være.

Oktober 2007
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.