4 stjernerRødvin

Chianti Classico, Poggiopiano, 2004, 13,5% (Toscana, Italien)

Kvalitet-pris: OK
110,00 hos Rexwine

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Meget flot og elegant Chianti Classico, der endnu er ved at finde sine ben - den kunne godt være på vej mod de fem stjerner.

I både duft og smag er en fin og elegant frugt, især søde røde bær, fremtrædende. I duften er der også en anelse fløde. Syren og garvesyren forekommer umiddelbart efter åbning at være perfekt afstemt med alle andre komponenter, og her er vinen utroligt lækker og indsmigrende. Den store elegance og fine blødhed er parret med et skønt, kærligt bid. Vinens kvaliteter åbenbares bedst i store glas.

Efter nogen luftning strammer vinen en del til, frugten trækker sig noget, og den første oplevelse af perfekt harmoni afløses af et indtryk af en vin, der stadig er under udvikling og lige skal have lidt tid for at finde sig selv.

Vi smagte også vinen for tre uger siden, en uge efter at den var hjemkommet fra Italien (men vi anmeldte ikke der, idet vi altid lader vine, der lige har rejst langt, hvile en måned). Vinen performede her på samme niveau - mellem de fire og fem stjerner - men her på en anden måde: Den var her noget lukket til at begynde med, åbnede siden og fremviste større harmoni. Så samlet får vi et indtryk af en vin der "ulmer", som vi siger, når den tydeligt og lidt uregelmæssigt bevæger sig frem og tilbage: Den forekommer som sagt at være på vej. Og vi glæder os til at følge den og vender selvfølgelig tilbage, hvis vinen skulle nå de fem stjerner.

Vinen var en af de bedste Chianti Classico normale, som jeg (Preben) smagte på efterårets store Chianti Classico smagning.

Februar 2007
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.