Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
(Smagt og anmeldt af Preben alene.)
Jeg smagte vinen i juni, hvorefter den har været udsolgt, men den er her i juli igen på lager.
Når det handler om vin fra Sydfrankrig til bedre daglig-brug, er denne en af mine top-favoritter gennem flere år.
Skøn vin, lækker, indsmigrende, kærtegnende, hælder en smule til den søde side. Stor frugtfylde, tæt og blød, fuld af Beaujolais-lignende charme. Også lille strøg hvid peber og en dybdeskabende lille bitterhed af kirsebærsten.
Skøn at drikke alene og også sammen med mad. Meget ren og fantastisk lækker.
Vinen er også anmeldt i årgang 2005. Ud fra et her-og-nu-drikbarheds synspunkt er 2004 aktuelt langt at foretrække.