Niche Vine holdt denne gang deres årlige smagning i nye lokaliteter på Valdemarsgade i København og havde valgt at fordele den over tre week-end-sessions med god tid til at smage mere end 50 vine, som i anledningen blev solgt til "høstudsalgspriser". Gratis adgang.
Man kunne smage på mange typer vine fra Frankrig, Italien, Tyskland og Østrig. Jeg (Preben) smagte tysk hvid samt fransk og italiensk rød.
Fremfor at gå alt for detaljeret ind i de ca. 30 vine, som jeg smagte, vil jeg fokusere på et tema, der viste sig i løbet af smagningen, et tema, der viste sig at handle om Niche Vine's identitet, og som gjorde, at jeg lærte forhandlerens profil bedre at kende.
Niche Vine's Chianti Classico producent hedder Monteraponi. Tilfældet ville, at jeg aftenen forinden smagningen havde smagt producentens vidunderlige Riserva Baron' Ugo 2007 (anmeldt her), som på alle måder havde en fremtoning, der - noget atypisk for Sangiovese - gav klare associationer til Pinot Noir grundet vinens lyse farve, store transparens, bløde mundfornemmelse og en høj grad af "lethed" og elegance.
Ved smagningen smagte jeg Monteraponi's Chianti Classico normale 2009 (senere anmeldt her), som havde samme "pinot-agtige" fremtoning som storebroderen . En Brunello di Montalcino, le Ragnaie 2007 lignede Monteraponi-stilen, fin og elegant med lyse røde bær og fine tanniner i finalen.
Da jeg så kom til en Côtes du Rhône 2010, Château de Montfaucon (senere anmeldt her), noterede jeg også her en for typen relativ lethed og transparens. Da jeg bemærkede dette overfor Niche Vine's indehaver Herluf Trolle (til højre på billedet), svarede han, at det var præcis den stil han gik efter. Altså naturlige - og ikke overekstraherede - vine med lys, lethed og transparens. Det fandt jeg interessant.
Udover de nævnte vine røg følgende i indkøbskurven: En velsmagende lille Bordeaux 2009 fremstillet af 100% Merlot fra Château Tire Pé (senere anmeldt her), Vin de Mr Le Baron 2009, Vin de pays du Gard fra førnævnte Château de Montfaucon fremstillet af 15 forskellige druesorter, heraf nogle grønne. Normalprisen på 310 kr. forekom mig faktisk ganske overdrevet, men igen: Den for området atypiske og hverken for tunge eller mørke stil gjorde mig så nysgerrig, at jeg ønskede at smage vinen ikke som en lille mundfuld efter 22 andre vine men under "ordentlige" forhold hjemme ved middagsbordet. Og til smageprisen på 250 kr. lod jeg mig friste.
Alle disse vine vil selvfølgelig blive anmeldt i den udstrækning de stadig kan købes, når vi når til at smage på dem med mad til.
Oktober 2012
