Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Ganske atypisk og virkelig god Côtes du Rhône.
God krydret Rhône-duft med et strejf solbærbusk.
I munden fremstår vinen slank, frisk og tør med en for typen atypisk markant tanninstruktur, som Helle finder lige i overkanten, mens jeg synes det er med til at forstærke indtrykket af substans, kvalitet og personlighed. Jeg er faktisk ind imellem i nærheden af de fem stjerner. Transparent velsmag.
Trods de 14% alkohol har vinen en lethed over sig. Og alt i alt er vinen i positiv forstand meget langt fra den mørke, tætte og lidt tunge stil, der ikke er svær at finde i genren.