Et højdepunkt i 2022: besøg på Springbank Distillery i Skotland
2022 stod for os stadig i høj grad i Corona-virussets tegn. Vi vovede os først for alvor ud i "den store verden" i anden halvdel af året.
Vi har lige fra pandemiens begyndelse været bange for at miste vores lugte- og smagssans. At kunne lugte og smage betyder for os enormt meget for den daglige livskvalitet ved mad-og-drikke-bordet. Og så ville det at miste disse sanser i kortere eller længere tid jo også blokere for vores mulighed for at lave vinanmeldelser, deltage i vinsmagninger og alt sådan noget.
Vi kender folk, der to år efter at have fået Covid-19, stadig kun var begyndt at få sanserne tilbage. Ren katastrofe, som vi ser det!
Nå, vi vovede os så endelig for alvor ud. Skubbet var en invitation til et bryllup i Skotland, en begivenhed som vi måtte deltage i, corona eller ej.
Det gav mig (Preben) anledning til at besøge det destilleri, der fremstiller en whisky, der i årets løb placerede sig solidt i top på min whisky-hitliste: Hazelburn, Campbeltown Single Malt Scotch Whisky, Aged 10 years fremstillet af Springbank. Denne whisky skabte en grad af nysgerrighed, at et besøg på destilleriet i Campbeltown nærmest var et must.
I forlængelse af besøget skrev jeg er artikel om destilleriet og dets produkter.
Kort efter Skotlands-turen var jeg på besøg i det herhjemme ret upåagtede italienske vindistrikt Oltrepò Pavese i det sydlige Lombardiet. Det var en pressetur for inviterede vinskribenter fra seks europæiske lande. Turen bød primært på spumante og Pinot Noir.
Det er mit håb, at min artikel om turen kan være med til at fremme interessen for de gode vine, som området byder på.
Området er også smukt. Du kan se billeder i stor størrelse her.
Vi fik begge covid-19 i oktober. Men heldigvis med milde forløb, hvor lugte- og smagssans kun var
ude af drift eller fungerede underligt i nogle uger. Så vi hørte ikke til dem, der fik spoleret sanserne langvarigt, og vi har derfor i 2022 kun haft et kortvarigt været forhindre i at nyde dejlig vin.
Vi er enige om, at én hvidvin skiller sig ud som årets klart bedste: Aulerde, Riesling GG, 2011 fra producenten Wittmann i Rheinhessen/Tyskland.
Vinen var stor og mægtig, ekstremt velsmagende med fornemt fadpræg og skøn friskhed. Det var desværre vores sidste eksemplar af denne vin, men også det bedste. Hvilket demonstrerer hvor fantastisk stor tysk Riesling kan udvikle sig.
Desværre forhandles vinen os bekendt ikke i Danmark for tiden.
Vi kan ikke på samme måde som med ovennævnte hvidvin udpege en enkelt rødvin, der har distanceret sig fra samtlige andre. Men vi kan udpege den stabile favorit til vores lørdagsmiddage, når de har været italiensk inspirerede (hvad de for det meste er). Den vin, som vi har åbnet, når vi ville være sikre (så sikker som man nu en gang kan være med det levende produkt som vin er) på at få en god oplevelse, er Vigneto San Marcellino, Chianti Classico, Gran Selezione, Rocca di Montegrossi, 2016 Den kan i skrivende stund stadig købes hos 2100Happiness for 325 kr., hvis man er medlem (hvilket er gratis).
En anden meget tilregnelig vin, når der skulle lidt luksus i glasset, har i 2022 været Marun, Barbera d'Alba Superiore, Matteo Correggia, 2017. Vi mødte første gang vinen andægtigt serveret på restaurant Antiné i Barbaresco i 2006, og siden har vinen klæbet til os som vores favorit Barbera-vin. Bevares, den svinger i kvalitet fra årgang til årgang, men når den "synger", så viser den bare, hvad Barbera fra Piemonte kan være.
Normalt skal den have 6-7 år i flasken, før den virkelig skinner, men i nærværende årgang 2017 er den noget overraskende klar tidligere.
Nøj, hvor er det godt!
Slutningen af vores årsberetninger for 2020 og 2021 rummede begge, grundet de begrænsninger som vi pålagde os selv i anledning af corona-halløjet, forhåbninger om et friere liv for det følgende år. Som nævnt vendte vi os først for alvor udad i sidste halvdel af 2022, så vi kan håbe på, at kunne nyde normale tilstande i 2023 - hvis ikke kineserne fucker det hele op endnu en gang... Drømmen er endnu en gang den længere Frankrigs-rejse, som vi havde planlagt til sommeren 2020. Den må altså meget gerne blive til noget i 2023!
