Det hænder ind imellem, at jeg (Preben) smager noget flydende, som jeg synes er så fantastisk, at jeg planlægger en rejse, hvor jeg kan besøge stedet, som producerer de gyldne dråber. Jeg må simpelthen opleve stedet, hvor drikken produceres og om muligt møde menneskerne bag.
I de allerfleste tilfælde handler det om vin. Men denne gang handler det - for første gang - om whisky.
Jeg havde muligvis aldrig foretaget en rejse til Campbeltown, hvor Springbank Distillery holder til, udelukkende med det formål at besøge Springbank. Men da Helle og jeg var inviteret til bryllup i Edinburgh, og da Helle i den forbindelse ønskede at se Loch Lomond, følte jeg det uomgængeligt at få et Springbank-besøg med på rejseprogrammet. Også selv om det "kostede" over 10 timer ekstra i bus.
Campbeltown
Byen Campbeltown lægger navn til den ene af Skotlands seks whisky-regioner (eller fem afhængigt af, om man opfatter Islands som en selvstændig region eller som en del af The Highlands).
Campbeltown blev engang opfattet som Skotlands whiskyhovedstad og husede dengang 37 destillerier, hvor der nu kun er tre tilbage: Springbank, Glengyle (hvis singlemalts sælges under navnet Kilkerran) og Glen Scotia.
Jeg købte på et tidspunkt en flaske Springbank Hazelburn 10 years, som jeg var dybt begejstret for. Faktisk var den uanset alder og pris (500 kr.) den bedste whisky jeg havde smagt. Hvad sker der lige her? spurgte jeg mig selv. Og det er netop sådan et spørgsmål, der for mig har potentiale til at udløse en rejse.
Fra Glasgow varer busturen til Campbeltown 4,5 time, og kommer man fra Edinburgh, skal man lægge 1 1/2 time oveni.
Til gengæld er turen - hvis man er heldig at have godt vejr - fantastisk smuk. Især når man man efter at have kørt langs Loch Lomonds vestbred har passeret byen Tarbet. Her er det til at begynde med som at køre i schweiziske bjerglandskaber med en lidt grønnere nuance. Storslået.
Campbeltown by derimod er dødssyg ifølge Helle, der normalt altid kan finde noget oplivende at gå ombord i i en hvilken som helst by af en vis størrelse.
Springbank destilleriet skiller sig ud på flere måder i forhold til de rigtig mange andre skotske destillerier:
- Springbank er det eneste skotske destilleri, hvor alt fra maltning til flaskeaftapning foretages indenfor destilleriets egne mure.
- Alt arbejde foregår ifølge min rundvisnings-guide manuelt og efter traditionelle metoder.
Jeg fangede dem dog i, at den store og tunge omrøringsmekanik i det over 100 år gamle mæske-kar drives af en motor. Fint. Det ville da være åndssvagt at have en hær med et kæmpe håndsving til at stå og røre rundt i en blanding af 3,5 ton malet malt og 17.000 liter vand...
- Der bruges ikke computer et eneste sted i produktionsprocessen.
- Hvor næsten alle skotske destillerier kører med dobbeltdestillation, anvender Springbank som et af de ganske få også tredobbeltdestillation og (som det eneste?) også 2 1/2 ganges destillation.
Netop aftappet whisky gøres klar til 15 års lagring
Springbank er det første skotske destilleri, jeg har besøgt, men jeg vil gætte på, at oplevelsen her, i forhold til hvad der er almindeligt andre steder, er mere som på en lidt gammeldags landbrugsejendom. Aldeles uforkromet og upoleret.
Røgovnen med tør og våd tørv foran til højre
Springbank producerer tre linjer whisky, hver især med mange varianter med forskellige aldre og typer fadlagring.
Turisten (mig) omgivet af to af mændene, der tager sig af destillationen i de store destillationskedler
Den færdigdestilleret spiritus løber langsomt fra et rør ned i den gule spand til højre og hældes derefter på fad
Springbank har 18.500 fade med whisky fordelt i ni lagerhaller.
Fadene forrest i billedet nedenfor er amerikanske bourbonfade.
Til destilleriet er knyttet baren The Washback Bar, hvor man, da jeg var forbi, kunne smage 26 af Springbank's produkter og otte Kilkerran-produkter. Vi erfarede, at baren også var leveringsdygtig i små og udmærkede frokostretter.
De store gæringskar på det øverste af de to billeder nedenfor hedder på engelsk washbacks. Man har lavet en flot bar ud af den ældste og nu udtjente washback. Deraf barens navn. Baren fremstår i fuldstændig modsætning til destilleriet poleret og topmoderne.
Det var som nævnt Hazelburn 10 år, der fremmanede min nysgerrighed for destilleriet. Den ansvarlige flaske var tappet 8. oktober 2021 (tak til destilleriet for at datomærke!)
Jeg har udover denne smagt to andre aftapninger af denne whisky, og de er lidt forskellige. Hvor jeg finder den fra 8. oktober 2021 fantastisk, synes jeg at to aftappet i henholdsvis 2020 og 2019 "bare" er virkelig gode; f.eks. er 2020-aftapningen lidt mere grov i udtrykket.
Hazelburn 13 år har jeg også smagt hjemme, men sjovt nok finder jeg 10 års versionen lækrere og mere interessant. (Jeg synes ikke at whisky nødvendigvis bliver bedre af længere lagring - hvilket min tegnebog er glad for...)
Det var ren luksus at kunne smage Hazelburn 21 år på The Washback Bar. Den var karakterfuld og meget blid. Her kan jeg godt lide lidt mere pågående attack, hvilket er heldigt, for en flaske af denne whisky ville sikkert være ubetalelig, hvis man da overhovedet kunne få fat i en.
Springbank 10 år oplever jeg nogle gange som med ganske let og fin røg, andre gange (samme flaske) kan jeg slet ikke fange røgen. Jeg synes det er en rigtig dejlig whisky, men skulle jeg vælge mellem den og Hazelburn 10 år, ville jeg vælge den sidste. De koster det samme, ca. 500 kr.
Også Springbank 15 år oplevede jeg (smagt på The Washback Bar) som dejlig. Moderat røg som typen tilsiger.
Longrow smagte jeg på baren både i standardversionen uden aldersangivelse og som 18 års, og selv om malten udelukkende er tørret med tørverøg i 48 timer (i modsætning til Springbank-linjen, der har fået seks timers røg og 30 timers varm luft), oplevede jeg røgen som mild og tilpas. Dette sagt på baggrund af, at jeg slet ikke har hår nok på brystet til at holde af de meget kraftigt røgede whiskyer. Røgen skal være mild og delikat, før jeg er på.
På vores hotel i Campbeltown, Craigard House Hotel, byder man i loungen på 18 forskellige whiskyer fra Springbank, otte fra Glen Scotia og seks Kilkerran fra Glengyle. Derudover 18 whiskyer fra de andre skotske whiskyregioner.
Man oplyser på whiskykortet ikke alkoholprocent, så jeg fik uforvarende et par Springbank whiskyer af cask strength, hvilket indtil da var uden for mit erfaringsområde. Til min store overraskelse fremstod de ikke hverken stærke eller sprittede. Jeg så først alkoholprocenten (som var i slutningen af 50'erne) efter at have bedt om at se flaskerne. Men da man hældte op ude i baglokalet, kan jeg strengt taget ikke vide, om jeg fik det jeg bestilte.
Man spiser i øvrigt glimrende på hotellet, men deres vinbetjening er helt hen i vejret.
Det ældre ægtepar, der ejer stedet, har sat hotellet til salg, så der kan givetvis forventes forskellige forandringer i den kommende tid.
Det har været en særlig oplevelse, at en whisky, som jeg falder for - den første flaske Hazelburn 10 år - medfører besøg på et gammelt (det er fra 1828) og meget specielt destilleri, der strengt holder fast i de gamle traditioner.
Turen til Campbeltown gav mig desuden mulighed for både at smage flere Springbank whiskyer, end jeg ellers ville kunne komme i nærheden af. Det var en overordentlig tilfredsstillende oplevelse.
Mit overordnede indtryk er, at Springbank laver meget fine og stilfulde whiskyer over hele linjen. Jeg har ikke smagt noget fra dem, som jeg ikke kunne lide. Og skulle jeg blive tvunget til at vælge en whiskyproducent til levering på den øde ø, ville det være Springbank.
Jeg har oplevet, at det herhjemme kan være en hel del sværere at få fat på Springbank-whiskyer end på de fleste andre whiskyer. Jeg har ikke kunnet finde præcise oplysninger om størrelsen af Springbanks produktion, men ifølge min rundvisningsguide er der tale om en meget lille produktion.
Oveni det kommer, at der angiveligt skulle være mange, der, uden at have den mindste interesse for whisky, opkøber Springbanks whiskyer med henblik på økonomisk spekulation.
Men det kan trods alt almindeligvis - og heldigvis - lade sig gøre at redde sig en flaske Hazelburn 10 år eller en Springbank 10 år til en plovmand. Og det kan jeg kun varmt anbefale!
September 2022
