2016 har for os været et relativt "stilfærdigt" år, forstået som at vi ikke har været på en større rejse til et vindistrikt eller haft andre spektakulære oplevelser i den stil. Sådan ville vi have det i år, hvor 366 dage gav rigeligt med andre muligheder for oplevelser. Vi vil her fremhæve, hvad der, efter at året netop er passeret, står længst fremme i vores erindring på det vinøse område.
Vi har opholdt os mere i vores eget land end vi plejer, hvilket har indebåret en del restaurantbesøg, hvor vi især finder dem på Bornholm, som vi besøgte i vores sommerferie, nævneværdige. Så lad os begynde der.
Vi har ikke rejst riget tyndt i forsøget på at finde gode mad- og vinoplevelser. Så følgende er blot en påstand, som vi tror på: Der findes i Danmark - muligvis bortset fra i et par større byer - ikke noget sted, hvor der så fortættet findes så mange gode restauranter og andre steder, der byder på godt til mund og mave, som på Bornholm. Længste afstand i fugleflugtslinje (fra Hammeren i nordvest til Dueodde i sydøst) er 40 km. Og der er masser at komme efter.
Det har vi opsummeret i vores artikel De ka' på Bornholm, der bl.a. omtaler restauranter, bryggerier, fødevareproducenter og en vinproducent.
Vi bor i Nordsjælland, hvor man måske kunne forestille sig, at det ville vrimle med gode restauranter. Vi har dog mere end almindelige udfordringer, hvis vi ønsker at spise og drikke bare lidt mere end middelmådigt. På Vinsidernes debatforum hjalp en læser os dog på vej med en meget brugbar anbefaling, som
godt kunne gå hen og blive en art stamrestaurant, hvis vi hyppigt ville spise ude: Restaurant Tinggården i nærheden af Frederiksværk.
På restaurantens hjemmeside beskrives madstilen på denne måde: "Tinggården prøver på en afslappet måde at forene det gamle danske bondehus med en madstil udsprunget af ideen bag det franske landkøkken". Det synes vi lykkes fint. Og den stil passer os godt.
Læs vores anmeldelse af Restaurant Tinggården
Blandt de bedste vine, vi har smagt i årets løb, har været Kieselberg, GG, Riesling, Von Winning, 2011, der, som det ses på billedet nedenfor, har det godt med at blive serveret i et stort rødvinsglas (Zalto bordeaux).
Blandt rødvinene var to toscanere i førertrøjen. Den ene er en genganger fra sidste år: Rosso di Sera, Poggiopiano, 2011. Ligesom sidste år, har den hele 2016 været lige i øjet efter vores smag. Stor Sangiovese.
Ind på vores scene er kommet en ny Chianti Classico producent: Renzo Marinai fra Panzano. Han producerer, som det fremgår af etiketten, økologisk. Vi besøgte ham i 2015, og de af hans vine, vi indtil videre har smagt, har været skønne.
Det gør sit til hans personlige stil, at han i mange af vinene iblander en smule Cabernet, hvilket vi ikke altid er glade for, men hos ham går det rigtig godt. Hans Chianti Classico Riserva 2010 er virkelig flot og har et langt liv foran sig.
2100 Happiness har netop tilføjet seks af producentens vine til sit store sortiment.
Toscana er i øvrigt det område, som vi igen i år har nydt flest vine fra; 29% har de udgjort. Der er et stykke ned til andenpladsen, som indehaves af Piemonte med 12%. På en delt trejeplads kommer Rhône og Bourgogne med 9%.
En fransker var også med på allerøverste klasse: Château Simone, Palette, 2008, en stor Provence-vin med stor elegance og balance.
På Barbera-fronten er der én vin, der stabilt rammer os år efter år: Marun, Barbera d'Alba superiore fra Matteo Correggia. Hvad Barbera angår, kunne vi vel nærmest klare os på livstid med kun den. Set i forhold til vores store vin-nysgerrighed er det et stort kompliment. Vi smagte på et tidspunkt i løbet af året flere årgange af vinen kort efter hinanden. Det bekræftede os endnu en gang i, at den er bedst i en alder af ca. seks år.
De indtil videre nævnte vine er halvdyre
, men til hverdag er en vin som Chinon, Le Pommier Rond, Domaine de l'Humelaye, 2013 et godt eksempel på en stil, som vi finder stor nydelse i. Typen er den i vid udstrækning stadigvæk oversete Cabernet Franc fra Loire, som på dagligvins-niveau ikke behøver koste noget særligt. Vinen er købt i Paris i supermarkedet Auchan for 6,15 €. Meget dejlig med karakteristisk smag og vanlig tørhed opblødt af en lille sødme.
Det antal vi har købt af hver enkelt vin i løbet af 2016, siger også noget om, hvilke vine vi har været glade for, al den stund, at vi køber præcis det antal vi ønsker uden at ligge det mindste under for det hæslige 6- og 12-styks-tyrani. Det er så alligevel hen ad vejen blevet til 12 af hver (købt uden mængderabat) af Riesling trocken, Kalkmergel, Rings, 2014, en Riesling lige efter Prebens smag købt hos en af favoritforhandlerne MIVine (hvis hjemmeside er håbløst uopdateret), og Casamatta, Toscana, som på et tidspunkt blev solgt i Netto for 49 kr. En dejlig, letfordøjelig og alkohol-let toscansk Sangiovesevin, der har været meget nyttig ved sene aftensmåltider, hvor det ikke måtte være for tungt.
Af de mere vægtige rødvine har vi købt otte flasker Rioja, Gran Reserva, Baron de Ley, 2010, som ud over at være dejlig i sig selv bl.a. har været et herligt match til en af vores thairetter med and samt en stor succes serveret for flere gæster i årets løb. Den forhandles i skrivende stund stadig i føtex til 129 kr. Den er ofte på tilbud og ses også ind imellem i Netto.
Herudover er der kun én vin, som vi har indkøbt mindst seks flasker af: Ventoux, Domaine Cristia, 2014, en lille og ren hverdagsvin, som blev solgt til 50 kr. i Rema 1000.
Vi oprettede i 2014 på Vinsiderne sektionen Vinpersoner. Den handler om danske personer, som vi i relation til vin finder interessante, og/eller som vi synes gør noget godt, kort sagt: som vi værdsætter.
Tilfældet vil, at det indtil videre er blevet til portrætinterviews med én person i hvert af årene siden, og i 2016 blev det Carlo Merollis tur. Han stod bag disken i Danmarks første italienske vinhandel og er stadig med i højt gear.
Læs portrættet af Carlo Merolli
Hvert eneste år lærer vi nye forhandlere at kende, nogle på godt, andre på ondt. På ondt har handlet om vildledende og dermed ulovlige markedsføringsteknikker, som vi har mødt et par nye typer af i 2016. Det lader desværre til at vildledende markedsføring er i vækst år efter år, uden at der gribes ind overfor det.
Der er stof nok i det til en hel artikel, som er på vej.
Vi handlede første gang hos Vinova i 2015, så et helt nyt bekendtskab er de ikke. Bortset fra et par vine sendt i andre årgange end de bestilte har det været upåklageligt at være kunde.
I 2016 skilte Vinova sig for os - eller i det mindste for Preben - positivt ud fra mængden ved at vise sig at være solide leverandører af velsmagende naturvine fra flere Languedoc-producenter, hvilket er et særsyn på det danske marked. Så her har Preben været en glad og relativt flittig kunde.
Vinova har også masser af anden god vin i sortimentet, bl.a. en herlig feinherb fra Mosel-producenten Willi Schaefer.
Champagnebutikken er et interessant nyt bekendtskab, som har udvidet vores Champagne-horisont. Især da udgangspunktet var, at vi ikke syntes, der var så meget at komme efter i Champagne. Efter at have smagt en god Champagne på Restaurant Kadeau på Bornholm, købte vi nogle flasker fra producenten Dosnon, som forhandles af Champagnebutikken.
Vi blev af Champagnebutikken anbefalet at drikke Champagnerne af store glas, og det har vist sig at være en givende anbefaling. De indtil videre smagte Champagner har udfoldet sig bedst i det ganske store Zalto bordeaux-glas, mens de blev noget klemt i både den almindelige champagne-flûte og et hvidvinsglas.
Det positive indtryk af en vidende, interessant og entusiastisk vinforhandler skal retfærdigvis balanceres af, at vi har indtryk af, at nogle af deres vine prissættes, som om de er på tilbud - altid. Så her har vi endnu et eksempel på en angivet normalpris, der tilsyneladende aldrig gælder, men kun skal få kunden til at tro, at han får vin til en højere værdi, end han betaler.
Vinpusheren er også et godt nyt bekendtskab. Vi har købt vine, som vi ikke kan få andre steder bl.a. fra en favorit-Barolo-producent, Guido Porro.
Forretningen befinder sig i Århus området, og befinder man sig ikke der, og er man dermed henvist til at skulle have vine sendt, er der, hvad sortimentoplysninger angår, desværre ingen hjælp at hente via enten en webshop eller en simpel prisliste. Vinpusheren er øjensynligt tilfreds med at formentlig overvejende at handle med kunder i nærområdet. Og det er selvfølgelig en ærlig sag og en prioritering, som vi ikke kan tillade os at klage over. Det betyder så, at vi kun handler der, når vi via forhandlerens nyhedsbrev oplyses om nyheder eller tilbud.
