Når vi ser tilbage på 2015 er der - vinmæssigt forstås - én "begivenhed", der står øverst i erindringen i forhold til de andre: vores rejse til Italien i sommerferien. Hvis man er glad for et områdes vin, er det - ifølge os - vidunderligt at rejse rundt der, se landskaberne, besøge producenterne og smage på områdets bud på, hvordan deres vine skal sammensættes med mad. Og gang på gang er vores oplevelse, at der hvor der produceres god vin er naturen spektakulær.
Vi var i sommeren 2015 i Toscana med hovedvægt på Chianti Classico og Montalcino. Vi havde bilen med, så det var muligt at købe noget vin med hjem. Det er pinefuldt at være med fly til et favoritvinområde og kun kunne købe det vin med hjem, som lufthavnene byder på.
På baggrund af, at der i de foregående tre årsberetninger har været én genganger-vin - Chianti Classico Riserva, Baron' Ugo, Monteraponi, 2007 - som vi har nævnt blandt topoplevelserne, havde der opbygget sig lyst til at besøge producenten.
Vi boede på stedets agriturismo og tilbragte en formiddag med Monteraponi's ejer, Michele Braganti, der viste os rundt i marker og kælder. Det kom der en artikel om Monteraponi ud af.
Vi har igennem flere år "forsømt" den søde by Montalcino, som jo leverer en af Italiens største vine, Brunello di Montalcino. "Forsømmelsen" skyldes vores store kærlighed til Chianti Classico, som vi oftere tager til, og at vi synes, at Montalcino's naboby Montepulciano er sjovere at være i. Preben har desuden tilbragt længere tid på sprogkurser i Montepulciano i flere omgange, så byen er blevet som en art "andet hjem", som skal besøges en gang imellem.
I 2015 blev det imidlertid Montalcino's tur. Vi boede lidt uden for byen på Brunello-producenten Podere Salicutti's agriturismo, hvorfra vi oplevede en af de i særklasse mest fantastiske udsigter vi har set på de kanter, en udsigt over Val d'Orcia og i baggrunden ca. 8 km væk Monte Amiata.
Vi har sider med restaurantanbefalinger fra andre steder i Toscana: Chianti Classico, Montepulciano, Siena og Firenze. Men først efter vores sommerbesøg i Montalcino har vi oprettet en side med anbefalinger derfra. Indtil videre kun med to restauranter, men vi håber, vi får lejlighed til at udbygge siden senere.
Almindeligvis er vores skriverier drevet af et håb om at vores læsere kan få direkte og umiddelbar gavn af dem. Men hvad angår den vin, som springer klarest i øjnene som en favorit i 2015, kan den ikke købes i Danmark: Rosso di Sera, Toscana, Poggiopiano, 2011. En superflot Sangiovese-vin fra det nordøstlige Chianti Classico, en vin der rammer vores smag lige på kornet.
Fast på programmet, når vi er i Chianti Classico, er et besøg hos Poggiopiano i San Casciano Val di Pesa. På vores sommertur i år "hjemme-importerede" vi bl.a. nævnte Rosso di Sera, som er fremstillet af 90% Sangiovese og 10% Colorino barriquelagret i 20 måneder, en vin som vi har fulgt i flere andre årgange.
Det bliver mere og mere almindeligt, at forhandlere vælger en prispolitik, hvor der med deres skingre priser for én flaske nærmest står idiot i panden på en, hvis man ikke køber 6 eller 12 flasker, som sælges med noget der skal forestille monumentale rabatter.
Det princip finder vi - som beskrevet ved flere tidligere lejligheder - dybt usympatisk. Vores svar er at stemme med fødderne: Vi boykotter.
Når vi så alligevel vil nævne de vine, som vi i 2015 har købt minimum 6 flasker af i 2015, er det fordi at, i og med vi køber de vine vi gerne vil have i det antal vi gerne vil have uden skelen til rabat eller mangel på samme, så siger kvantiteten selvsagt noget om graden af vores værdsættelse.
På årets kvantitets-førsteplads kommer Riesling trocken, Wagner Stempel, 2014, som er anmeldt her. En vin som i flere årgange har ramt Prebens smag for god tysk basis-Riesling på kornet. 13 flasker blev indkøbt (uden mængderabat) i 2015.
På andenpladsen kommer Chianti Classico, San Felice, som i årgang 2012 forekommer os at give mere fra sig end den plejer. Den har altid været og er fremdeles en relativt lille vin, som vi flittigt bruger, når der er hjemmelavet pizza og spaghetti med tomatsovs på bordet. 11 flasker købt af den.
Vi har aldrig forstået, at den i Føtex og Bilka koster 100 kr. Det er også ligemeget, for vi køber den altid når den er på tilbud til 50 kr. eller kan fås til denne pris i Netto.
På en delt tredjeplads kommer tre vine, alle købt i 7 eksemplarer. På den ene af disse fire vine var der hele 5 kr. i mængderabat pr. flaske...
Disse tre tredjeplads-vine var:
Mâcon'en afløste en af sidste års hittere, som var en anden Mâcon fra samme producent. Disse vine har vist sig uhyrligt nyttige, når der står ovnbagt laksefilet på menuen, og det gør der ganske ofte hos os. Vinen er anmeldt her.
Den spanske Tempranillo-vin hitter fordi den passer godt til stærkere krydret mad, som mange vine ellers kan have det svært med. Og til sine 65 kr. kan vi godt leve med, hvis chilien lige klipper en smagsnuance eller to af vinen. Så også en på sin egen facon meget nyttig vin. Vinen er anmeldt her.
Kalkmergel var en anden riesling trocken, der ramte Prebens smag. Vinen er anmeldt her.
De sidste to vine, der i 2015 er indkøbt i mindst 6 eksemplarer er:
Den nordrhônske superproducent Guigal er ny i SuperBrugsen/Kvickly. Guigal's Côtes du Rhône har mest tjent som den sikre vin til Helle, når Preben har serveret en for markant Rhône-vin, som Helle ikke ville drikke (samme rolle som Chianti Classico Riserva, Il Grigio, San Felice i årevis har haft, når det handler om italiensk vin).
Maximin Herrenberg er en lidt dyrere og mangefacetteret Riesling-vin, som er anmeldt her.
Som det ses, er fire af de syv hit-vine hvidvine, og tre af disse er tysk Riesling. MIVine har leveret de to. De andre to hvidvine er leveret af Jørgensen og Co Vinimport. Niche Vine stod for den ene af de tre rødvine. Alle er supersympatiske forhandlere, som vi er glade for at handle hos.
Vi startede vores sektion om danske vinpersoner op i 2014. Vi har indtil videre portrætteret to personer.
I 2015 havde Preben en god snak med Jørgen Mønster, som nok er mest kendt som vinanmelder på Politiken. Han er nu gået på pension. Portrætinterviewet kan læses her.
En af de storbyer, vi er enige om er dejlig at være i, er Paris, som vi endnu en gang besøgte i 2015.
Hvad det vinøse angår, står den altid på indkøb af rød Loire-vin på Cabernet Franc, som også er den vintype vi mestendels vælger, når vi går ud at spise i Paris.
Ny restaurant: Chez les Anges
Vi har efterhånden fundet en passende mængde "stamrestauranter", men vi prøver også altid en eller to nye. Og i år lykkedes det at tilføje en restaurantanbefaling til vores side om gode restauranter i Paris: Chez les Anges.
