5 stjernerHvidvin

Maximin Herrenberg, 1896, Riesling, Alte Reben trocken, Qualitätswein, Carl Loewen, 2013, 12,5% (Mosel, Tyskland)

Kvalitet-pris: OK
170,00 hos Jørgensen og Co Vinimport (overgået til vinfoyeren)
Etiket

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Skøn og ganske personlig vin med mange facetter.

Flot og første dag ganske sødlig Riesling-duft, lidt hen ad en (ikke tør) spätlese; også et strejf salt. Duften blev ved med at være underskøn de fire dage, jeg (Preben der anmelder tysk Riesling alene) havde fornøjelse af den.

Smagen er fyldig og tør med mørkegule frugter, første dag med fornemmelse af sødme. Relativt blid syre. Vinen fremstår mere tør, jo mere luft den får. Lang eftersmag med god dybde.

Vinens har fin balance mellem frugtighed og mineralitet, og den kombinerer på herligste vin seriøs stil med høj umiddelbar drikbarhed.

Jeg skuffes ofte af tyske Riesling vine i (pris)lejet mellem en producents basisvin og de store, f.eks. Grosses Gewächs, vine. Nærværende vin er en undtagelse. Her synes jeg man får noget, der kan mærkes, for de ekstra kroner.

Glas: Zalto universal.

December 2014
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.