Vaudeville - fuldt besat selv på en onsdag til frokost
Når man går rundt i Paris, kommer man, nærmest overalt for hver 50 skridt man tager, forbi en ny restaurant eller café. Så det er let at finde et sted, hvor man bare kan dumpe ind.
Når vi besøger Paris, prøver vi imidlertid altid forinden at finde frem til nogle gode steder at spise (og drikke) fremfor at lade tilfældet råde.
Vi har dog også et par steder, som har bidt sig fast, stamsteder, som vi vil besøge, når vi er i byen.
Vi omtaler i det følgende otte restauranter og et enkelt konditori, som vi kan anbefale.
Som det vil fremgå, er der ingen "finere" restauranter med. Vi prøver hver gang, vi besøger den skønne by, at finde en restaurant med lidt mere elaboreret mad, uden at der går Michelin i den (Michelinstjerner bruger vi som advarsler). Men det er indtil videre ikke lykkedes os at finde en anbefalelsesværdig restaurant i dette leje.
Vi anfører på blå baggrund, hvornår vi sidst har besøgt de enkelte restauranter, da der jo nogle gange sker ændringer såsom ejer- eller stilskift over tid. Eller nogle kan være lukket, uden vi opdager det.
Det sidste eller de to sidste cifre i postnummeret i de angivne adresser viser, i hvilket arrondissement adresserne befinder sig. 75007 henviser således til 7. arrondissement.
Hvis vi kun skulle have én frokost i Paris, ville Les Philosophes (2025) i Marais-kvarteret være vores valg. Vi har spist frokost der fire gange, og vores erfaring er, at hvis man holder sig til forretter, salater og tærter, går det godt - et enkelt forsøg med en entrecote var uheldigt, idet både kødet og tilberedningen var af dårlig kvalitet.
Den ene af os bestiller altid salade asiatique au poulet de la ferme du Cabier, en asiatisk kyllingesalat - ganske ufransk, men skønt - ledsaget af en lille karaffel dejlig Beaujolais.
Menukortets udvalg er stort: 23 forretter, fire fiskeretter, syv kødretter, 11 salater/tærter/vegetarretter, seks osteserveringer, seks isserveringer og 11 desserter.
En anden restaurant, som vi vender tilbage til, og hvor vi også altid tager en frokost, er Au Bon Accueil (2025), som serverer lidt mere raffineret - men stadig solid og regulær - mad. Hvide duge, uden at det bliver over-fint.
Vi er altid spændte på, om deres næsten obligatoriske kartoffelmos holder sit tårnhøje niveau.
Et aftenbesøg havde vi af en eller anden grund mindre held med.
Restauranten, der som det ses på billedet også har udendørs servering, ligger fem minutters gang fra Eiffeltårnet (som vi altid skal hen og se på).
Vi har spist frokost på Willi's Wine Bar (2025) i 2008 og 2025, og det har begge gange været en god oplevelse.
Stedet, som nu betegner sig som bistro, er tydeligvis en succes; de har foretaget en betragtelig lokaleudvidelse siden 2008 fra kun at have få borde til nu at være en decideret restaurant.
Maden er original, veltillavet og lækker. Vinkortet er særdeles omfattende og byder også på vine fra andre europæiske lande end Frankrig. Glasvis sælges en Champagne, en Sherry, fem hvidvine og seks rødvine.
Betjeningen er venlig og effektiv, og der er en rar stemning.
Det var nysgerrigheden efter at smage de såkaldte naturvine, der drev os til Le Verre Volé (2013), som har specialiseret sig i disse. Flere vine sælges glasvis, og restauranten fungerer også som vinhandler, så man kan købe vinene med sig til butikspriser.
Det var et rigtig rart sted at være: Dejlig mad, entusiastiske og venlige tjenere. Preben har skrevet om oplevelserne med tre smagte natur-rødvine på Prebens korte. Vi kommer helt sikkert igen.
Le Florimond (2025) er en anden af vores stamrestauranter. For det første er der enormt rart og afslappet at være, hvilket i høj grad skyldes den venlige og humoristiske vært, som er medejer af restauranten. Han genkender os hver gang, om der så går fem eller 10 år imellem hvert besøg.
Maden er virkelig dejlig, og betjeningen er afslappet men samtidig skarp, præcis og opmærksom - hver gang!
Vi har kun spist på La Fontaine de Mars (2025) en enkelt gang. Og det var godt.
Betjeningen var dog uopmærksom, så vi skulle hele tiden tage initiativ til at blive betjent. Hvilket ikke er nok til at afholde os fra at komme igen en anden gang.
Som det ses på billedet øverst på siden, er brasseriet Vaudeville (2025) populært.
Vi spiste der både til frokost og aften. Vi har her rubriceret det under aftenrestauranter, fordi madudbudet er af en type, som passer bedst til det, som vi normalt spiser til aften. Men som det ses på billedet, og som vi har erfaret adskillige gange, så går franskmændene ikke af vejen for at indtage store måltider midt på dagen.
Det meste af det vi smagte, var virkelig godt; klassisk fransk brasserimad. Og betjeningen var effektiv og præcis.
På Chez Georges (2015) sidder man tæt, helt tæt. Det er en sjov oplevelse. Her tales der højt, så man næsten skal råbe for at blive hørt på den anden side af bordet, hvis der er mange mennesker.
Vi har besøgt restauranten tre gange med syv års mellemrum og har spist de samme to fiskeretter: En søtunge (fransk: sole) "George" med en vidunderlig sovs samt en pigvar (fransk: turbot) med hjemmelavet bearnaise. Begge retter er topklasse, hvilket også afspejles grundigt i prisen, der (i 2013) henholdsvis var 37 og 41 €. Retterne mætter til gengæld, så vi vil fraråde, at man bestiller forretter, med mindre man har meget stor appetit.
A. Lacroix Pâtissier (2025) betegner sig selv som Chocolatier - Salon de The & Cafe. Attraktionen er de fantastiske kager, som visuelt næsten er små kunstværker, og så er de meget velsmagende og ikke tunge.
Konditoriet ligger lige overfor kirken Notre Dame på den modsatte side af Seinen.
September 2025
