Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Rigtig dejlig Barbaresco i relativt traditionel stil.
Farven har toner af orangebrun. Duft af læderværksted og lidt blomster, smag i samme retning, også lidt søde krydderier.
Vinen er præget af stor harmoni, klassisk struktureret, modne, relativt blide og alligevel karakteristiske Nebbiolo-tanniner, smukt afstemt fadlagring. Stor fylde og meget åben smag med fin lille "sødme". Meget tilfredsstillende vin.
Ved tildelingen af de to mønter (som efter 2012 er afløst af nye kvalitet-pris-symboler) er der taget højde for det almindelige (høje) prisniveau for god Barbaresco. Hvis jeg udelukkende havde skelet til hvor meget vin man får for pengene fra andre gode og velrenommerede vindistrikter, havde jeg givet vinen en mønt.
Jeg foretrækker nok samme producents Valeirano. Anmeldelse kan ses her.
Forudsætninger for anmeldelser af Nebbiolo vine: Læs her.