Foto: www.datnoff.com
Nebbiolo er den af de store verdensklasse-druesorter, som vi har haft sværest ved at komme ind på livet af. Og det er indtil videre fremdeles kun mig (Preben), der er begyndt at nyde vine fremstillet af Nebbiolo.
Det afspejler, at Nebbiolo anses for at være en drue, som ikke alle bliver gode venner med bl.a. grundet den voldsomt tanniske struktur, som vinen kan have.
Druen regnes blandt verdens store, ædle blå druesorter, og de mest berømte og elskede vine, hvori den indgår, er Barolo og Barbaresco. Barolo omtales ofte som "kongen", Barbaresco tilsvarende som "dronningen" i overensstemmelse med hvilken af de to vine der typisk er henholdsvis mest kraftfuld og mest elegant.
Det har i mange år været mange diskussioner vedrørende traditionel og moderne fremstilling af disse vine, hvor - forenklet sagt - traditionalisterne holder fast i lagring på store fade, mens modernisterne hælder til barriquelagring. De to "skoler" lærer dog i realiteten af hinanden.
Det kan forekomme paradoksalt, at en karakteristisk side af Nebbiolo's udtryk på den ene side kan være et nærmest mund-voldtagende tannin-angreb, mens druen på den anden side kan opnå en feminin elegance, der kan give associationer til Bourgogne vin. Så der er tale om en drue med mange ansigter og udtryksmuligheder.
Barbaresco og Barolo er ofte dyre vine. Hvis man vil have druens karakter demonstreret uden at betale for meget, kan f.eks. en Langhe Nebbiolo fra en god producent være et godt bud.
