Med mindre man melder sig til en færdigsyet whisky-rejse til Islay, eller man er tilfreds med blot at besøge de tre nabo-destillerier, som de fleste, der kan lide røget whisky, kender til (Laphroaig, Lagavulin og Ardbeg), så er det et kæmpearbejde at arrangere sådan en rejse.
Det tog mig ca. tre gange så lang tid at planlægge min tur, som de fem dage den varede. Men jeg havde heller ikke gjort det let for mig selv:

• Jeg valgte uden skelen til beliggenhed og praktiske forhold at besøge de tre af øens destillerier, som jeg fandt mest interessante
• jeg fravalgte bilen
• "mine" tre destillerier er ikke naboer, og to af dem har ikke offentlig transport i nærheden.

Lad os kigge på tre tilrettelæggelsesformer med hver deres besværlighedsgrad:

Den lette og hurtige løsning

Den letteste løsning, jeg kan få øje på, hvis man vil besøge destillerier på Islay, er at sejle til byen Port Ellen (se kortet ovenfor). Her vil man kunne nøjes med én overnatning og at transportere sig mellem de tre kendte og populære sydlige destillerier til fods på én dag.
Jeg har endda læst om nogen, der er ankommet til øen om morgenen, har taget dødsruten mellem de tre destillerier, for så at forlade øen om aftenen.

Via en sti mellem de tre destillerier er der kun 1,6 km fra Port Ellen til Laphroaig destilleriet, herfra igen 1,6 km til Lagavulin og endelig blot 1 km derfra til Ardbeg. En rask lille gåtur. Så behøver man ikke tænke på hverken billeje, bus eller taxa.
Der går dog bus mellem Ardbeg og Port Ellen fem gange om dagen, hvis benene ikke orker turen tilbage - eller hvis man slingrer for meget efter de tre besøg.

Med bil: mere fleksibelt og flere muligheder

Hvis man ønsker at besøge andre end de tre Islay's greatest hits-destillerier, bliver det uundgåeligt mere besværligt. Mest praktisk og fleksibelt er, hvis man har bil (egen eller lejet) til rådighed, hvilket selvfølgelig giver den ulempe, at der er grænser for, hvad man, hvis man selv skal være chauffør, kan hælde indenbords af de fine dråber.
Flere (alle?) destillerier tilbyder dog smagsprøver, som man kan tage med sig i stedet for at smage under selve besøget, - men er det ikke en tand mindre sjovt end at smage, mens man er på stedet?

Den besværlige: frit valg og uden bil

Jeg valgte som nævnt, uden skelen til hvilke praktiske udfordringer det ville byde på, at besøge de tre destillerier - ét pr. dag - som udkonkurrerer det, jeg har smagt fra øens andre destillerier: De var i prioriteret rækkefølge: Bruichladdich, Kilchoman og Ardnahoe.
De tre destillerier ligger, som det ses på kortet, bogstavelig talt i øst og vest. Så uden bil var jeg henvist til bus, taxa og gå-ben. Bruichladdich er det eneste af de tre valgte destillerier, der kan nås med bus.

Transport til og fra Islay

Der er to måder at blive transporteret fra det skotske hovedland til og fra Islay: med færge eller fly. Islay info oplyser fint om sejlemulighederne.

Loganair flyver to gange dagligt mellem Glasgow og Islay.
Islay lufthavn ligger midt mellem øens to største byer, Bowmore og Port Ellen.

Under mit ophold på Islay hørte jeg, at både færger og fly jævnligt bliver aflyst grundet vejrforholdene. Og da jeg stod i Islay's lufthavn og ventede på at gå ombord i flyet, der skulle transportere mig til Glasgow, blev jeg fortalt, at færgerne var aflyst denne og den kommende dag. Det var bl.a. gået ud over et par, der skulle have været til en koncert på hovedlandet, og da flyet var fuldt booket, måtte de vinke farvel til den oplevelse.

Jeg fik aftenen inden min afrejse en mail fra Loganair, der stillede mig i udsigt, at der grundet udsigt til kraftig vind kunne forekomme forstyrrelser i forbindelse med mit fly, og jeg blev tilbudt ombookning.
Jeg kom dog heldigvis af sted. Men det giver et billede af, at transport til og fra Islay kan være noget utilregnelig - og at fly forekommer at være det mest driftsikre valg.