Det var mit første besøg i Verona. Men definitivt ikke det sidste! Det var en gave, at vores gode tur-tilrettelæggere præsenterede os for forskellige seværdigheder, hvor jeg vil fremhæve to oplevelser, der for mig var højdepunkter.
Den første seværdighed, jeg vil fremhæve, er i bogstavelig forstand et højdepunkt. Oppe foran Castel San Pietro er der en vidunderlig udsigt over Verona. Gå eller kør derop. Og spær så bare øjnene op!
Intet billede kan formidle oplevelsen af at stå deropppe. Men du får forhåbentligt et indtryk ved at se på billedet øverst på siden.
Hvis du ikke kører derop i bil, kan du gå derop: find først ned til den brede flod, Adige, der løber gennem byen (sigt mod broerne Ponte Pietro eller Ponte Nuovo). Så vil du uundgåeligt få øje på Castel San Pietro, som du ser i højre side af billedet nedenfor. Og så er det bare at gå derhen og tage trapperne opad.
Den anden højdepunktsoplevelse, jeg havde under mit korte ophold i Verona, var et museum. Bemærk: spring endelig ikke over her, selv om du måske - ligesom jeg - ikke er den store museums-entusiast. For her er der virkelig noget visuelt spektakulært at komme efter. Det er det smukkeste og mest spændende museum, jeg nogensinde har set!
Kunstmuseum er ikke den helt dækkende betegnelse, selv om kunst var hovedbestanddelen af det udstillede. Der var imidlertid også møbler, bøger og meget andet. Selv kalder de det Hus-museum.
Det første, der slog mig, er at Luigi Carlon, der har indsamlet de udstillede genstande og stået for indretning af rummene i Palazzo Maffei, virkelig kan noget med farver, hvilket er en af de visuelle ingredienser, der får mig til at føle liv og glæde, når jeg går gennem rummene - jeg elsker smukke farver. Jeg vågner op og tænker: hvad sker der lige her?
På billedet nedenfor ses et smukt rødt rum med et stort maleri, hvor de oprindelige farver for nyligt er restaureret, så det fremstår pivfriskt.
En anden ting, der er bemærkelsesværdig på museet, er blandingen af gammelt og nyt endda udi det futuristiske, som står Luigi Carlons hjerte nært.
Det er altsammen - med tilsyneladende modsætninger og stærke kontraster - sat sammen på en måde, som ikke opleves som søgt men som spændende, smagfuld og harmonisk. Set og kreeret af et menneske med et åbent og kreativt sind.
I det turkise rum (billedet ovenfor) ses den for museet karakteristiske blanding af gammelt og nyt. En tilstræbelse, som går igen i mange rum, fremgår her også tydeligt: at Luigi Carlon har ønsket at skabe stemningen af et hjems intimitet.
I et interview med Luigi Carlon kommer man tæt på museets sjæl og får også visuelt et bredere indtryk af museet, end mine to billeder kan give.
I den nederste etage af Palazzo Maffei ligger den glimrende restaurant Ristorante Maffei, som sørgede fint for os den første aften, om end vi ikke taler om en højdepunktsoplevelse.
Skulle man være interesseret i gamle romerske ruiner, kan nogle stykker af disse beses i restauranten, og man kan ovenikøbet booke et bord med udsigt til dem (billede kan ses her.
Jeg var kun et par dage i Verona, hvor det meste af tiden gik med vinrelaterede aktiviteter udenfor byen, hvilket selvsagt ikke gør mig til verdensmester udi at give anbefalinger af aktiviteter i Verona. Så jeg vil nøjes med en enkelt anbefaling mere, som er i den mere almindelige og jordnære afdeling:
Jeg holder meget af at sidde på en smuk plads, nyde solen (som desværre var fraværende da jeg tog billedet), få en espresso og se folk passere forbi. Her nød jeg at sidde på den store Piazza Brà, som i øvrigt også rummer den berømte opera-arena. Dejlig plads i en dejlig by.
Juni 2023
Del 1 i serien Verona - vin og turisme:
Konkurrencer i vinturisme
Del 3:
Besøg hos vinproducenter i Valpolicella
Del 4:
Besøg hos vinproducenter Soave og Custoza
