Mad

- shoyu, olivenolie og "balsamico"

Shoyu, japansk sojasovs Low Salt Shoyu

Shoyu etiket

Sojasovs er udover at være en uundværlig ingrediens i f.eks. mad fra flere asiatiske lande også uhyre anvendelig til "justering" af al mulig anden mad. Sojasovs er typisk en temmelig salt ingrediens, men udover at tilføre salt, bidrager den også til smagen med en fylde og dybde, som salt alene ikke kan give. I mange tilfælde kan sojasovs bruges, hvor man ellers ville bruge bouillon.

Der findes et væld af mærker og varianter, og kvaliteten kan variere betragteligt.

Uden at have testet tocifrede antal har vi fundet os godt tilpas med Urtekrams Shoyu, en japansk sojasovs som bl.a. Irma forhandler. Den kan givetvis også fås i flere helsekostforretninger, da den er økologisk.

Olivenolie

Olivenolie er tæt på at være den eneste form for fedstof vi bruger i vores madlavning.

Der kan være stor forskel på olivenolie - og nu snakker vi altså kun om koldpresset jomfruolie ("extra jomfru") - både smag og pris varierer betragteligt.

Vi har altid gang i to forskellige olier. Den "billige" bruger vi til at stege i, og vi bruger den i sammenhænge, hvor stærke smage gør, at man ikke kan smage en dyrere olies finere kvaliteter, f.eks. i dressing med sennep og/eller hvidløg.
I denne klasse er vi udmærket tilfreds med en spansk olie fra SuperBrugsen/Kvickly og Fakta, Santagata. Den er jævnligt på tilbud til ca. 50-55 kr. for en liter.

Etiket

Den anden olie, vi bruger, er mildere, finere og meget mere delikat i smagen. Den har et let strejf af noget nøddeagtigt. Den er fra Umbrien i Italien. Den bruger vi i alle sammenhænge, hvor man decideret kan smage olien. Vi bruger den også i vores hjemmelavede humus, hvor man på trods af en ordentlig gang hvidløg, godt kan smage olien, og hvor den nævnte "billige" er en kende for grov.
Hvis man bruger lidt af denne fine olie sammen med pasta og parmesan, får man en himmerrigsmundfuld. De gode olier smager i det hele taget skønt, når der ikke er for meget andet der forstyrrer, f.eks. på et stykke hvidt brød, hvor der udover olien kun er lidt salt på.
Nævnte dejlige olie kan købes hos Supermarco i København, og den koster i skrivende stund 89,95 for 3/4 liter.
Man kan sagtens få langt dyrere olier, og dem har vi også smagt nogle stykker af, uden at vi har foretrukket dem frem for XXXXX.

Aceto Balsamico = balsamisk eddike

Balsamico etiket

I og med at der findes meget dyre balsamico'er, må der vel også findes balsamico-feinschmeckere. Dem hører vi ikke til. Vi bruger med stor tilfredshed forholdsvis billig balsamico'er. Den, der nok er lettest at få fat i er fra Mazzetti. Den burde ikke være svær at finde i et eller andet supermarked.
I skrivende stund bruger vi XXXXX , som Carlo Merolli forhandler. Den koster for en liter, og vi har set den på tilbud ind imellem. Da han solgte den på tilbud til 50 kr. købte vi ind til et halvt årti.

Vores brug af balsamico er tilsvarende enkel: Vi bruger den meget i forbindelse med stegning af grønsager, især når maden er italiensk inspireret. Balsamico'en tilfører her friskhed og god smag. Kombinationen stegte grønsager, hvidløg og balsamico er på vores ultra faste repertoire, både til hverdag og i week-enden.

Hvis man ønsker en mildere og mere aromatisk salatdressing, end man opnår med de typiske franske vineddiker, så er balsamico'en også perfekt.

For os en helt uundværlig ingrediens.

- - -

Læs også om:

Kød og fisk

Tomater og "parmesan"

Salt og hvidt brød

Det søde

Tilbage til mad-start-siden

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.