Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Denne anmeldelses stjerneudmåling er stærkt subjektiv, da vinen betragtet objektivt givetvis giver det optimale, som vintypen tilstræbes at byde på: Den er tyktflydende som motorolie, koncentreret, sød og med masser af de dufte og smage, som sådan en skal have.
Skøn duft af brændte figner i sirup. Smag med figner, puddersukker, karamel og kakaolikør. Tyk, sød og mættende.
Denne er den dyreste af typen, vi har smagt. Billigere modeller er knapt så koncentrerede og kan have mere friskhed, egenskaber som vi foretrækker.
Fire stjerner fra Preben, tre fra Helle. Vi nyder den som dessertvin, når vi er i Andalusien, men hjemme ved vores middagsbord vil den næppe vinde indpas grundet det efter vores smag for tykke og ensidigt søde.
Det er ikke nødvendigt at betale så meget som denne vin koster for at få den karakteristiske Pedro Ximénez oplevelse. Denne fra Bodegas Osborne og denne fra Gonzales Byass byder til en markant lavere pris på nogenlunde de samme kvaliteter som nærværende, som vi i øvrigt har givet 210 kr. for i Malagas lufthavn.
Glas: Zalto hvidvin.