Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Det er marginalerne i balancen mellem sødme og syre, der ind imellem tæller, når en vin ifølge min (Preben, der anmelder vinen alene) smag tipper til den for søde side, som det sker i forbindelse med den nye årgang af Magic Mountain, som jeg var meget begejstret for i årgang 2007 (anmeldt her). Derfor "kun" tre subjektive stjerner i denne omgang, for vinens objektive kvaliteter kan der ikke sættes en finger på.
Aromatisk og frugtig duft med sødme; der er også gule bolcher og en lidt flæsket komponent.
Smagen har samme karakter, og der er en fornemmelsen af en lille sødme, der bliver hængende på bekostning af oplevelsen af den mund-friskning, som jeg foretrækker en vin efterlader. En blid mineralitet dukker frem, når vinen har fået lidt luft.