Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vi introducerer med anmeldelsen af denne vin et nyt symbol - spørgsmålstegnet. (Da spørgsmålstegnet kun blev brugt denne ene gang på over 10 år, er det ikke at finde på vores renoverede site.) For denne her vin har vi problemer med.
Vi anmeldte den for første gang april 2005 (den gamle anmeldelse kan ses her), hvor vi var i tvivl om, hvorvidt vinen var som den skulle være, fordi den havde svedt, og proppen var porøs og fugtig helt inde i midten. Vinen forekom overiltet, og det tilskrev vi proppen.
Vi har så fået en ny flaske af Cibi e Vini, men som noget helt usædvanligt oplevede vi præcis de samme - og temmeligt specielle - ting med den nye flaskes prop (et billede af proppen!> kan ses her): Vinen havde svedt, proppen gik i stykker under åbning, smuldrede, og den var fugtig og lugtede af (port)vin inde i midten.
Også denne vin havde gamle smage, indtørret tobak bl.a., forekom at være skævudviklet grundet utilsigtet iltning. Vi drak den derfor ikke.
Vi vil afholde os fra at bedømme vinen, fordi vi ikke tror, at den er som den skal være. Til gengæld tvivler vi på, at vi kan have to identiske og så specielle fejloplevelser med proppen, uden at der er et problem et eller andet sted med en større del af partiet. Hvad der er sket, skal vi ikke gøres os kloge på.