Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Lad os starte med proppen, som vi altid lugter til umiddelbart efter åbning af flasken. Den havde en mini-anelse i den retning, hvor vi kan frygte at vinen har "halvprop" (læs om det hjemmestrikkede begreb her). Vinens duft var imidlertid klassisk, traditionel Chianti og tydede ikke på fejl.

Smagen svingede undervejs ganske meget, var overvejende ganske tør, mørke, tørre kirsebær, lidt støvet. En kort stund, der faldt sammen med madindtagelsen, viste vinen gode takter; den var åben og ganske velsmagende, og var vi et kort øjeblik oppe på fire stjerner.

For det meste fremstod vinen med en lidt markeret og anelse primitiv garvesyre. Og til sidst blev vinen decideret ucharmerende.

Vi plejer at have Il Grigio til fire stjerner, en stabil favorit blandt de små riserva'er. Men den holder ikke denne gang.

Tilbage til proppen: Vores fornemmelse af at vinen måske, grundet proppen, ikke var helt som den skulle være, steg under indtagelsen af det sidste glas. Så måske vinen er bedre end vores oplevelse afspejler. Vi har dog under alle omstændigheder tænkt os at vente med den næste Il Grigio til årgang 2004.