Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Hver gang vi åbner en flaske Rosso di Montalcino, er det altid spændende om den er i den lette ende, en enkelt og frugtig sag, eller om vi er oppe og flirte med de store formater. Denne vin er midt imellem: en god og mild Rosso.
Duften er ganske stor og åben, mere end blot enkel frugt.
I munden er vinen slank og uden større struktur, frugtig med fin syre, overvejende lyse røde bær, med et diskret strejf vanilje.
Blød og uden skarpe kanter. Først til allersidst dukker der tegn på blid garvesyre frem.
Vinen har i vores munde mestendels en lidt glat og vel sødlig fremtoning. På baggrund af to smagte årgange af vinen, hvor den ene godt nok var den varme årgang 2003 (anmeldt her), spørger vi os selv, om husets stil er til den glatte og vel søde side.
Vinen er fremstillet af økologisk dyrkede druer.