Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Som beskrevet ved flere lejligheder, så foregår vores smagninger af de vine vi anmelder altid ved at den, der ikke serverer, blindgætter på alt hvad der kan gættes på fra land over distrikter til druer og pris. Det er en super effektiv måde at komme uden om enhver form for forudindtagethed. Helle gættede på at Montefalco'en her var en fransk vin. Det kan jeg godt forstå; jeg ville nok selv, hvis jeg ikke havde kendt etiketten, have gættet på at det var en Languedoc-vin: Der er masser af solmodne bær, solbær, røde skovbær og alkohol, og så er der det som Helle kalder syltetøj, som fremkommer ved den meget solmodne sødme sammen med de stærke bærsmage.

Umiskendelig teknisk vellavet vin er vi enige om. Kraftig og mættende. Saftet uden nævneværdigt indslag af garvesyre.

Mundvigene hang fra først til sidst nedad hos Helle; hun syntes det var en frygtelig vin: syltetøj er ensbetydende med tabt slag set fra hendes side: en stjerne fra hende.
Hvor jeg til at begynde med oplever en på samme tid cremet og frisk velsmag, så vinder sødmen efterhånden også ind på mig og balancerer på kanten af min grænse til det vamle. De 14% alkohol gør det ikke bedre.
Jeg finder alt i alt vinen OK at drikke - tre stjerner fra mig - men ikke noget jeg ønsker at gentage.

Vinen er fremstillet af Sagrantino, Sangiovese, Merlot og Cabernet.

Nu har vi smagt vinen i tre årgange, som alle har været meget forskellige. På den baggrund forekommer vinen os at være temmelig uberegnelig; måske hr. Tabarrini ikke gør noget ud af styre vinen en smule afhængigt af de forskelligheder, som de forskellige år byder på?
Årgang 2000 (anmeldelse her) smagte af svedskegrød og fik to stjerner. Årgang 2002 (anmeldelse her) var en rigtig god oplevelse, fire stjerner. Og som nævnt nu uenighed mellem en og tre stjerner for årgang 2003, men enighed om det lidt vamle.