Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vi har altid tårnhøje forventninger, når vi åbner en flaske fra Fonterutoli, som hører til en håndfuld af vores toscanske favoritproducenter. De indfris her ikke helt. (Men det skal altså ses på baggrund af forventninger om en absolut toppræstation. Samme vin i årgang 2000 var vores bedste rødvinsoplevelse i år 2003 - læs anmeldelse her).
Vinen kombinerer flot en klassisk og moderne stil, fadpræget medvirker til det moderne, mens garvesyren fremstår mere klassisk end moderne.
Vinen er aktuelt en lille smule barsk i sin fremtoning og med knap så åbenlyst lækker frugt som vi har vænnet os til hos Fonterutoli. Det sidste glas er det bedste og mest harmoniske, så vi skønner, at vinen vil blive bedre ved endnu en smule lagring.
.