Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Flot og endnu lidt ung vin.
Vinøs og lidt krydret duft. I munden bydes på stor struktur med ganske højt tannin-niveau, og vinen er ikke fuldtonende åben. Den bliver lækrere og mere harmonisk med luftning.
Utvivlsomt endnu en stor vin fra Fonterutoli, men vi tilråder, at man gemmer den mindst et års tid. Aktuelt performer samme vin i årgang 2010 mere overbevisende.
2010'eren er fremstillet af 92% Sangiovese og 8% Malvasia Nera og Colorino, lagret 20 måneder på fransk eg. Vi formoder, at nærværende årgang er produceret på nogenlunde samme måde.
Glas: Zalto bordeaux.