Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vidunderlig vin hvor alt går op i en højere enhed. Fremstillet af 92% Sangiovese, 8% Malvasia Nera og Colorino lagret 20 måneder i barriques og 500 l fade af fransk eg, 60% nye.
Den balsamiske og mangefacetterede duft antyder, at der er stor vin i glasset. Og det er der: I munden spiller terroir, mesterligt vinmageri, vin og fad nærmest perfekt sammen. Basalt velsmagende på ædel maner, dyb eftersmag, smuk struktur. Skønne tanniner og flot syre. Modsætninger som transparens/tæthed, robusthed/elegance, kraft/blidhed er parret og balanceret på fornemmeste vis.
Fem klare stjerner. Og selv om 260 kr. er en høj pris, synes vi faktisk, der er tale om et godt køb.
Glas: Zalto bordeaux.