Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

En af de - heldigvis sjældne - bundskrabere.

Gabbiano lavede nogle herlige til vidunderlige vine i midten og slutningen af 90'erne, men et eller andet er (måske) gået helt galt her.

Umiddelbart tænker vi: lider vinen af en eller anden fejl? For den virker stærkt iltet, overudviklet i forhold til hvad man kan forvente af en Chianti Riserva 2000. Proppens udseende tyder ikke på at fejlen er at finde her, så vi er nødt til at tage udgangspunkt i, at vinen ikke er fejlbehæftet.

Vinen møder os med ret indtørrede tobak- og cigarkasse-aromaer, ikke spændende. Vi gav - indrømmes - ikke vinen mange chancer, gad ikke drikke den, men knappede en ny op (livet er for kort til dårlig vin). Et par timer efter var der dog ikke dukket mere spændende momenter op.

Det er sket før, at vi har oplevet en vin i dette indtørrede stadium, og hvor det så efter yderligere nogen lagring har vist sig, at der var tale om et overgangsstadium, hvor vinen kom positivt forvandlet ud på den anden side. Men for at sige det som det er: Vi aner ikke om det kan være tilfældet med denne vin, da vi i årevis ikke har gjort erfaringer med dens måde at udvikle sig på. (Vi har skrevet en lille artikel - kan læses her - om vines forskellige typer udviklingsmønstre, og den usikkerhed det medfører i bedømmelsen, når man ikke har fulgt en given vin over flere årgange.)

Med henblik på egne fremtidige dispositioner siger vi: Vi vover ikke hverken pelsen eller pengepungen i håb om forbedringer. Men vi kan tage fejl.