Det er svært at spå, og som bekendt især om fremtiden. Alligevel vover vi vinnydere jo konstant en spådom om en vins fremtid. Det er dejligt at få ret: god vin i glasset hentet frem fra gemmerne og et stolt, lille klap på egen skulder. Det modsatte kan siges om at få uret.
Hjemme hos os er vi almindeligvis godt tilfredse med egne vin-spådoms-evner, men vi ville lyve, hvis vi påstod, at vi aldrig tager fejl. På baggrund af en masse sammensatte egenskaber ved en vin, er det ofte muligt (med træning) at "fremskrive" vinen og give et kvalificeret gæt på, hvornår den vil være sjovest at møde igen (eller om man skal skynde sig for at opleve det der måtte være tilbage af sjovt).
Det er på samme tid møg-irriterende og herligt livsbekræftende, når vinen snyder en, udvikler sig ganske anderledes end forventet.
Et kort og forenklet teoretisk indlæg: Nogle vine udvikler sig cyklisk: de går f.eks. fra et stadium, hvor de kan nydes, til et kedsommeligt stadium, hvor de ikke (eller i mindre grad) kan nydes, for herefter at vågne op forvandlede og dejlige på en ny måde. Andre vine udvikler sig lineært: de lukker sig aldrig. De går opad, topper, og dykker så. Det er dog uhyggeligt svært, oplever vi, at skønne om en vin har "cyklisk" eller "lineær" natur; sådan noget erfares dels over tid, dels ved mødet med flere årgange af samme vin, - hvis altså ikke producenten skifter produktions-teknik midt i det hele!
Hvis man møder en vin i en fase, hvor den "sover" og er lukket eller viser tegn på et for tidligt "dyk", kan det umiddelbart forekomme, at vinen simpelthen er dårlig eller kedelig. Nogle vine har det med at sove/dykke i en længere periode end andre vine, der måske kun ganske kortvarigt lukker sig. Omvendt kan kedelig vin forsøges solgt med den demagogiske vinhandlers "Den sover men bliver pragtfuld om 10 år."
Som altid handler det om at træne tilliden til egne sanser - og vide at man stadig kan tage fejl.
Juni 2004
