Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Flot stor Chianti. Klassisk og moderne på samme tid. Den har det hele: den store flotte og ædle Sangiovese-duft og -smag i fint samspil med aromaerne fra de 18 måneders lagring på franske barriques. Vinen har relativ slank krop. Den har karakter fra sin oprindelse - druer og geografi - og bærer også ønologen Carlo Ferrinis fingeraftryk.
Selv om den har hvad den skal have af både syre og garvesyre, så har den en udpræget venlig og elegant fremtoning, hvilket formentlig giver den en bredere appel end så mange andre store Sangiovese-vine. Et tilskud af Cabernet Sauvignon og Merlot medvirker givetvis hertil.
Helle er mest begejstret, jeg kan godt savne lidt mere krop og aggressivitet midt i finheden og venligheden. (Til gengæld er vi enige om at være topbegejstrede over vinen i årgang 2000; se anmeldelse her.)
Vinen giver klart en riserva- eller supertoscaner-oplevelse, men den benævnes ikke riserva. I stedet har producenten valgt at kalde deres førstevin for Castello di Brolio, mens deres Brolio kan opfattes som en art andenvin
Se billede af Brolio slottet her
Se billede af Barone Ricasoli's vineri her