Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vinen, der er lagret på botti af slavonsk og fransk eg, og som er en smule billigere end producentens Roggeri er mere elegant, trasparent og luftig end Roggeri. Så struktur og tyngdemæssigt foretrækker jeg (Preben der smager og anmelder Nebbiolo-vine alene) Rocchettevino, som til gengæld desværre kun smager af lidt, hvilket er afgørende for at jeg kun giver den tre stjerner.
Vinen er smagt over to dage, men trods masser af masser af ilt, vågnede den ikke rigtig op til dåd. Måske var der antydninger af åbning i de allersidste mundfulde. Bortset fra det var vinen ret kedelig. Og dermed giver den ikke tilstrækkelig drikkeglæde fra sig, til at prisen aktuelt kan opleves som i nærheden af at være meningsfuld.
Glas: Zalto bourgogne.