Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
En vin der i høj grad kræver tid og luft for at udfolde sig.
Middelmørk farve. Til at begynde med duft af modne mørke bær, muld og metal.
I den første 1 1/2 time efter åbning fremstår vinen alvorlig, tør og noget ugivende, tannisk, stram og slank. Mørke smage af svesker, bær og jord, forekommer her tung. Der kommer også momenter af tjære til. Maskulin og uden elegance. Tanninerne "opsuges" gradvist, og vinen bider ikke.
Først efter de 1 1/2 time udvikler vinen noget, der i min mund opleves som fornøjeligt, her kommer der "sødme" og finhed til, og smagene behager. Vinen hænger her tydeligvis sammen, begynder at finde sig selv.
Igen efter 3 1/2 time forandrer vinen sig tydeligt, forekommer her "federe" i munden.
Udviklingen over de 4 timer, hvor jeg smagte vinen, tyder i høj grad på, at vinen vil have godt af nogen lagring, men den vil formodentlig fastholde det forholdsvis mørke og alvorlige udtryk.
Ikke lige min stil.
Forudsætninger for anmeldelser af Nebbiolo vine: Læs her.