Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Venlig og dejlig Barolo i traditionel stil.
Efter at have smagt samme producents to enkeltmarks-Barolo'er (Vigna Cucco, anmeldt her og Vigna Cerrati, anmeldt her) er en sammenligning nærliggende. Hvor de to enkeltmarks-vine først lagres i barriques, derefter i store fade, er nærværende Barolo lagret 24-30 måneder i 25 hl fade.
Vinen er blød og ifølge mine smagsløg enklere og med færre nuancer end de to enkeltmarks-vine. Dejlig og ligesom de to andre også umiddelbart drikbar og fremkommelig. Men smagsmæssigt tænder Vigna Cucco og Vigna Cerrati mig klart mere.
Vinen er smagt og anmeldt af Preben alene.