Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Fed og varm Amarone med stor harmoni.

Det er netop det fede og varme, der gør at vi er noget uenige om vinen. Helle finder vinen alt for voldsom og oplever den næsten som en dessertvin, og det er hun ikke så glad for, når nu det er en rødvin. Jeg har ikke svært ved at følge hende. Med vinens 16,5% alkohol, der vist er rekord for en ikke-dessertvin i vores husholdning, tangerede den også i min mund dessertvinsoplevelsen, men jeg syntes alligevel det var en meget flot vin, som jeg nød.

Nærmest ingen duft; det er i munden det sker. Vinen er koncentreret, og har til at begynde med en ret tydelig smag af fad, der dog hurtigt integreres fuldstændigt. Fyldig smag, hvor Helle oplever svesker, mens jeg mere er i tranebærgenren. I eftersmagen er der en markant bitterhed på den gode måde.

Der er et kvarters tid, hvor jeg har vinen til fem stjerner; her er balancen mellem tørhed og sødme perfekt, og vinen fremstår med strukturel seriøsitet og letforståelig nydelse på samme tid. Der er power men også en glat blødhed. Men så bliver det søde og bløde fremherskende, og samtidig dæmpes rødvinskarakteren noget, og associationerne til hedvin melder sig. Så jeg ender på fire.

Vi var enige om at foretrække samme prodcucents ikke-riserva 2003.