Loredana Addari og Nicola Argamante, Podere Ruggeri Corsini, præsenterer deres vine
Ubbe's Vinhandel afholdt winemaker's dinner med Barolo-m.m.-producenten Podere Ruggeri Corsini i den hyggelige vinforretning i centrum af København.
Jeg (Preben) har tidligere præsenteret producenten, idet jeg havde fornøjelsen af at besøge det sympatiske ægtepar sidste år.
Til middagen fik vi lejlighed til at smage størstedelen af Ruggeri Corsinis vine. Kun en rosé og en Dolcetto var ikke med.
Priser angives i de tilfælde, hvor vinene sælges hos Ubbe's Vinhandel. Nogle af vinene forhandles også andre steder og i andre årgange.
Vi lagde ud med en Langhe Bianco 2014 fremstillet af 50% Arneis, 30% Sauvignon Blanc og 20% Chardonnay lagret på ståltanke. En glimrende vin, sprød, frisk og letkrydret. 125 kr.
Producenten fremstiller to Barbera'er: En ikke-fadlagret og en fadlagret Superiore. Førstnævnte, Barbera d'Alba, var fra den (for rødvin) meget vanskelige årgang 2014, hvor vejret var koldt og regnfuldt. Det holdt op med at regne i midten af august, fortalte Argamante, så man gik glip af hele sommeren. Det betød en halvering af høsten, og man valgte ikke at lave superioren, hvis druer blev brugt i "basis"-Barbera'en i stedet.
Resultatet blev en Barbera med mindre krop end normalt, mere frugtig og med en meget frisk syre, en beskrivelse jeg fuldstændig kan tilslutte mig. Og jeg kan tilføje, at vinen er meget letdrikkelig og klassisk og dermed lidt anderledes end vanligt. Vi har tidligere anmeldt årgang 2012, som er mere typisk for Ruggeri Corsini's Barbera d'Alba.
Hvis man her i vores lille land tilsluttede sig Argamantes forslag til en af mange anvendelsesmuligheder for vinen, ville man muligvis blive beskyldt for snigende alkoholisme. Argamante fortalte, at man i Piemonte om eftermiddagen tager sig et glas Barbera ledsaget af en skive pølse eller ost i stedet for en kop te.
Vinen forhandles aktuelt i årgang 2013 til 115 kr.
Den anden Barbera, Armujan, Barbera d'Alba Superiore, som vi smagte i årgang 2012, var ifølge Argamante en typisk årgang uden "global opvarmning". Druerne til vinen stammer fra en mark i Barolo-området med den bedste beliggenhed. Den bliver lagret 18 måneder - nogle gange lidt mere - på barriques og 500 liters fade af fransk eg samt på store fade af slavonsk eg. Man tilstræber effekten af fadlagringen, herunder at vinen bliver blødere, men ønsker at undgå en vaniljeorienteret fadsmag.
Jeg fandt vinen meget lækker med en god vin-fad-syntese og nogen sødme.
Vinen forhandles aktuelt i årgang 2011 til 185 kr.
Man mærkede tydeligt Nicola Argamantes store kærlighed til Pinot Noir - italiensk: Pinot Nero - som man fornemmede han lokalt gik lidt stille med for ikke at irritere Nebbiolo-folket. Druerne til vinen, som hedder Argamakow og er Langhe DOC, kommer fra en højt belliggenhed mark (550 meter over havet), som er nordøst-vendt, hvilket gør at druerne i passende grad får mindre sol. Vinen fremstilles med kort (5-6 dages) maceration for at få en ikke for tung vin med for stor krop. Den lagres 18 måneder i barriques, herunder også en andel nye, fordi Pinot Noir og træ ifølge Argamante giver et godt match.
Argamante sagde, at han laver Pinot Noir sådan som han synes den skal være, og at man ikke skal sammenligne den med Pinot Noir fra andre dele af verden. Og vinen var bestemt dejlig, med god syre og god lille struktur. Koncentrationen talte lidt højere end elegancen. Jeg fik ikke noteret, hvilken årgang vi smagte.
Ubbe's Vinhandel forhandler ikke vinen. Men den kan findes hos andre danske forhandlere.
Den fjerde vin, vi smagte, var fremstillet af den sjældne druesort Albarossa, som er en krydsning mellem Nebbiolo og Barbera foretaget på Torinos universitet på et tidspunkt før anden verdenskrig. Argamante mødte sorten via sit daværende arbejde på universitet og plantede den på sin ejendom kort tid efter han efter at have forladt arbejdet på universitet for at starte sin vinproduktion på Podere Ruggeri Corsini i 1995. Der findes 20-25 producenter, heraf kun få der bruger 100% Albarossa; de fleste bruger den i blandinger med andre sorter.
Vinen er Langhe DOC og hedder Autenzio. Jeg smagte den også hos producenten sidste år under mit besøg der, og via de to smagninger er det ikke lykkedes mig at komme ind på livet af den og forstå meningen med den. På baggrund af hvad jeg har smagt foretrækker jeg Barbera og Nebbiolo "ublandet".
Den smagte vin var kraftig og kaldte på mad, hvilket der jo heldigvis også var en del af ved denne winemaker's dinner.
Nebbiolo
Med aftenens vin nr. fem, overgik vi til vine fremstillet af den druesort - Nebbiolo - som Piemonte skylder sit velfortjente og tårnhøje renommé. Her kom vi i ganske grundig Nebbiolo-grundskole hos Nicola Argamante. Den korte version kommer her:
Uanset om det hedder Langhe Nebbiolo, Barolo eller Barbaresco, så er druesorten Nebbiolo.
Når jordbunden er sandet, er den velegnet til letdrikkelig vin og dermed ikke til Barolo (Barbaresco er udenfor Ruggeri Corsini's område om dermed ved denne lejlighed uden for fokus).
Nogle tanniner sidder i drueskallen, andre i druens kerner. Ved Langhe Nebbiolo varer macerationen 5-7 dage, så kun de sødere tanniner fra skindet udtrækkes. Der skal længere maceration til for at få fat på de hårdere tanninerne fra kernerne; disse gør vinen velegnet til længere lagring. Kort maceration (Langhe) giver mere frugtig aroma, længere maceration (Barolo) resulterer i tab af frugt, mens andre duft- og smagskomponenter kommer til. Argamante betegnede Langhe Nebbiolo som Barolos lillebror.
Ruggeri Corsini's Langhe Nebbiolo kommer fra en beliggenhed i en dal, som ikke er god for Barolo. Den lagrer 18 måneder i ældre, store fade af slavonsk eg, som ikke influerer på smagen.
Vi smagte vinen fra den før omtalte "normale" og ikke overophedede årgang 2012. Duften var meget parfumeret, nærmest sødlig. Smagen var god og (klædeligt) tørrere med de karakteristiske tanniner.
155 kr.
De foregående vine blev mestendels ledsaget af mad, men selv om Barolo med sin store kraft og struktur grundlæggende kan siges at være en madvin, smagte vi Podere Ruggeri Corsini's to Barolo uden mad; der skulle koncentreres om og fokuseres på vinene; det helt rigtige valg, for det fortjener de!
Det var årgang 2011 der her var i glasset. En årgang, som måske ikke er vinjournalisternes favorit, men som både vinerier og restauranter ifølge Argamante er meget glade for, fordi - den er til at drikke, en perfekt demonstration af hvad drikbar Barolo vil sige. Og den er trods den lidt yngre alder mere fremkommelig end den meget hypede årgang 2010.
I 2011 kunne der dog grundet varmen være tendens til høj alkohol, stor krop og rigelig sødme. Argamante lyste dog oprigtigt - han er en meget ligeud ad landevejen og letaflæselig mand - af stor tilfredshed med sine 2011'ere. Hvilket jeg let forstod efter at have smagt disse to meget forskellige vine.
Begge Ruggeri Corsinis Barolo er enkeltmarksvine. Den første, som vi smagte - Bricco San Pietro - som gror på en østvendt mark, lagrer på store fade af slavonsk eg og - understregede Argamante - nul barriques. Dermed en mere traditionel stil. Lang - eller rettere medium - maceration på omkring to uger for at undgå oxidation og for at holde på frugten. Vinen lagrer hele 30 måneder på fad, fordi Argamante ikke ønsker at putte sin vin på ståltank mellem lagring og flaskning. "Jeg aftapper den, når den er klar", som han sagde.
Jeg oplevede Bricco San Pietro som en flot vin med super balance og en god portion tannin, men frem for alt en vin som jeg for hver mundfuld fik lyst til mere af - et meget jordnært kriterium for hvor god man oplever en vin er. Og så blev den klart mere fremkommelig i glasset efter nogen luftning.
255 kr.
Bussia befinder sig 100 meter fra San Pietro på en vestvendt mark, hvor vinstokkene er ældre. Når alt opsummeres, producerer denne mark en vin, der har brug for mere ilt, hvorfor barriques kommer i spil. Det der kommer ud af det er ifølge Argamante en mere moderne vin med stor krop. Jeg har ingen oplysninger om præcis hvordan årgang 2011 er lagret, men jeg gætter på, at lagringen er nogenlunde den samme som årgang 2009, der blev lagret på brugte barriques og tonneaux de første 18 måneder og derefter i store fade.
Bussias duft var mere åben og umiddelbar end San Pietro's, og man anede sødme og fylde. I munden blæser vinen kraftigere igennem, der er ligesom mere af det hele inklusive mere sødme i forhold til San Pietro. Og ved første mundfuld tænker jeg: Foretrækker jeg ikke San Pietro's mere klassiske udtryk?
Når jeg så går tilbage til San Pietro er den sværere at fange, forekommer tørrere og mindre udtryksfuld. Hvilket ikke gør det meningsfuldt for mig at udsige noget om den ene vins kvalitet i forhold til den anden. De er bare meget forskellige. Og begge er dejlige. De skal helt sikkert "testes" hjemme ved middagsbordet en dag. Hver for sig selvfølgelig og uden at blive sammenlignet med og vurderet i forhold til hinanden.
Barolo Bussia 2011 koster 335 kr. hos Ubbe's Vinhandel.
Podere Ruggeri Corsini's vine kommer lige ud af flasken letforståeligt og indlysende som det de er, og som de er tiltænkt. Jeg fornemmer altid, at den umiddelbare drikkeglæde er i højsædet.
Nicola Argamante udtrykker sig lige så selvfølgeligt og forståeligt om, hvorfor vinene er som de er. Man får en tydelig fornemmelse af, at han virkelig ved hvad han har med at gøre, at han er intimt forbundet med det han laver.
Jeg kan godt anbefale en smagsprøve!
November 2015
