Barbera-seminar med Thomas Ilkjær
Barolo & Friends har virkelig bidt sig fast i København. De var her denne gang for 7. år i træk. Det er efterhånden gensynets glæde og næsten som at møde gamle venner.
Formålet med arrangementet er selvsagt at promovere nogle af Piemontes vine, og italienske Consorzio I Vini del Piemonte og Strada del Barolo e Grande vini di Langa, står bag. Det er lige så selvklart konsortiets medlemmers vine, man har mulighed for at smage på.
Preben deltog.
Mig bekendt er Barolo & Friends ikke et arrangement, der har den store mediebevågenhed udenfor diverse vinmedier, men i år var der besøg af DR. Ikke på baggrund af TV-kanalens (ikke-eksisterende?) almene interesse for vin eller for at udbrede kendskabet til, hvad der bydes på af begivenheder i den henseende. Men fordi man for tiden kører nogle udsendelser om vinsvindel. Således kunne Kontant for nogen tid siden fortælle om falsk Brunello solgt her i landet. Og nu var turen åbenbart kommet til Barolo.
Nicola Argamante, vicepræsident for Consorzio I Vini del Piemonte, og Jakob Illeborg, DR
Der er selvfølgelig mere sensation i vinsvindel end der er i at udbrede kendskabet til verdens vidunderlige vine, som har uendelig lav prioritet på TV. Hvorimod sport opfattes som så væsentligt, at der er afsat fast plads til det i enhver nyhedsudsendelse. Hvilket er på top 5 listen af de ting i denne verden, som jeg ikke fatter!
Forhåbentligt kan DR's kommende udsendelse om Barolo-svindel være med til at øge publikums interesse for at smage på den ægte vare...
Jeg deltog som sædvanlig også i det semninar, som branchefolk inviteres til. Det var i år et Barbera-seminar afholdt af Thomas Ilkjær, daglig
Thomas Ilkjær
leder af Vinakademiet, men nok af de fleste bedre kendt som vinskribent på Politiken.
Jeg har vist efterhånden hørt det der skal høres og læst det der skal læses om de dejlige Barbera-vine fra Piemonte, og jeg har også ganske indgående erfaringer med vintypen. Alligevel nyder jeg altid en guidet Barbera-smagning med tilhørende info. Og informationer er der altid nok af, når man er i selskab med Thomas Ilkjær, som med sin levende, engagerede og jordnære facon altid gør stof, der ellers kunne blive tørt og kedeligt, levende og vedkommende.
Thomas Ilkjær oplyste bl.a. at:
Som fire af druesortens vigtigste karakteristika fremhævede Thomas:
Når man snakker Barbera, kommer spørgsmålet om fadlagring uvægerligt ind i billedet. For mange vintypers vedkommende kan fadlagring bruges til at afrunde og forfine en vin. Men når Barbera fadlagres - ofte på barriques - får vi ofte at gøre med, hvad der nærmest må betegnes som en helt anden type vin, hvor der tilføjes dimensioner, som vinen ikke kan have uden fad. Dels tilføres der tannin, som Barbera som nævnt ikke har meget af, dels sætter fadet et præg på vinens smag, som i den relativt robuste Barberas tilfælde indgår et lykkeligt partnerskab med druens smag. Og - som Thomas udtrykte det - fra "kun" at kunne ledsage antipasti og primi kan vinen med disse tilføjelser "rykke op" på et gastronomisk mere interessant niveau, hvor den kan matche f.eks. fjerkræ og kalvekød.
Det med at lagre Barbera på barriques er et relativt nyt fænomen. Giacomo Bologno er det navn, der overvejende knyttes til de små fades entré på Barbera-scenen, og her taler vi om 1980'erne.
Hvis du mere interesseret i historien om dette, kan du læse Thomas Ilkjærs artikel Barberas forvandling.
Hr. Ilkjær gik som hyret til dette specifikke job behændigt uden om egne smagspræferencer. Jeg vil være mere direkte og sige: På baggrund af hvad jeg har smagt, synes jeg at Barbera uden et ordentligt skud fad altovervejende
er en kedsommmelig affære.
Enkel og frisk frugt kan være udmærket og til sin brug og sine lejligheder være klart at foretrække frem for alskens komplekse og dyre vine. Blot synes jeg ikke at den smagstype, som ikke-fadlagret Barbera giver fra sig kombineret med den lille struktur, er interessant.
Selvfølgelig findes der undtagelser. Pudsigt nok er en af disse ifølge min smag en Barbera d'Alba, som fremstilles af vicepræsidenten for Consorzio I Vini del Piemonte, Nicola Argamante (der på billedet i venstre spalte interviewes af DR), på hans og konens ejendom, Podere Ruggeri Corsini. En meget tilfredsstillende vin. Læs anmeldelsen af årgang 2012. Årgang 2013 er også herlig.
Det kunne umiddelbart undre, at seks ud af de syv vine var Barbera d'Asti, mens blot en enkelt var Barbera d'Alba, idet Alba ligger inden for arrangørernes interessesfære, mens Asti ligger uden for. Men når man så på det udleverede vinkatalog kan læse "Promoted by Consorzio Tutela vini d'Asti e del Monferato", forstår man. Thomas Ilkjær lod det fremgå, at han havde måttet tage vinvalgene til efterretning uden mulighed for blot en enkelt udskiftning. Dagsordenen var sat.
Fad var der rigeligt af i en af seminar-vinene:
Stefano Liuzzi
Sil, Barbera d'Asti Superiore Nizza, 2012 fra Cascina Liuzzi. Den var min favorit blandt de syv smagte vine, mens den for andre af seminardeltagerne havde fået for meget fad. Der var masser af ristede mokka-toner, som givetvis kan provokere fad-hadere. Der var også god friskhed og god tannintilførsel.
Vinen var angiveligt lagret på tonneaux, hvis størrelse ikke er præcist defineret. Thomas Ilkjær angav 500 liter som det almindelige i Italien. M.h.t. lagringstiden svinger den afhængigt af, hvor man søger informationer: På producentens hjemmeside og i kataloget: mindst 8 måneder. Ifølge Stefano Liuzzo, som jeg senere snakkede med, lagrede alle producentens vine uanset type to år på tonneaux. En ikke usædvanlig italiensk informationsforvirring. Ifølge mine smagsløg smagte vinen af ca. 1 1/2 års lagring på relativt nye, pænt ristede og ikke så store fade; barriques ville jeg gætte, hvis jeg ikke vidste bedre.
En anden seminar-vin, som faldt i min smag var Domenico Clerico's Barbera d'Alba, Trevigne, 2012, der lagres 12-16 måneder på franske barriques, 50% nye, 50% brugte. Sjov (= ikke køn) duft med lidt gummi. Mørk og seriøs (det vil bl.a. sige: med tannin) samtidig med at frugten var intakt i munden. Vinen forhandles i Danmark i årgang 2010 af 2100Happiness til 145 kr.
Inspireret af seminaret fik jeg lyst til denne gang at prioritere smagning af Barbera-vine ude i det store, smukke Børsen-lokale,
Maurizio Ponchione
hvor producenterne stod klar med deres produkter. Jeg besluttede at smage på alle præsenterede fadlagrede Barbera-vine, ca. 20 stk. Nebbiolo-vinene (mestendels Barolo) måtte i år komme i anden række.
Ud over ovennævnte vin fra Cascina Liuzzi (der ikke importeres i Danmark) syntes jeg godt om Barbera d'Alba vinene fra Ponchione Maurizio, især Monfrini, 2011.
I kataloget så producenten ud til at søge importør i Danmark, men omkringvimsende folk fra Piemonte Vine hævdede, at de importerer. På forhandlerens hjemmeside er vinene imidlertid ikke at finde.
Boeri Alfonso serverede et par lækre og og lidt søde Barbera'er, hvor Barbera d'Asti Superiore, Pörlapà, 2011 smagte mig bedst. 16 måneder i barriques, som prægede vinen fint.
Producentens vine importeres ikke.
Endelig faldt Barbera d'Asti, Emozioni, 2011 fra Tenuta Tenaglia i min smag. Lidt gummi
Roberto Imarisio, ønolog hos Tenuta Tenaglia
i duft, men god i munden. Vinen forhandles mig bekendt ikke i Danmark.
Barolo & Friends hedder det jo. Denne gang blev det for mit vedkommende mere til friends end Barolo. Og det var fint. For piemontesisk Barbera kan altså være en umanerligt charmerende og lækker vintype. Den kommer jævnligt på vores middagsbord. Hvorimod Barolo i vores husholdning stort set kun har en plads på mit middagsbord. Hvilket givetvis afspejler, at Barbera har langt bredere appel end Barolo, Barbaresco o.lign., der godt kan kræve en mundhule med skægstubbe.
Maj 2015
