Vinsmagning

Hvad skal man smage?

Det centrale i en vinrejse er, synes vi, at få smagt noget vin, at få landskaberne og byerne ind på nethinden, at opleve områdets madkultur sammen med vinen og at besøge producenterne, smage og høre hvad de har at sige om deres produkter.

For os er det vigtigt, når vi besøger et område, hvis vine vi ikke er så bekendte med, at indkredse det "centrum" som vinene drejer sig om: Hvilke karakteristika går igen midt i alle forskellighederne? Disse karakteristika er typisk lettest at "få øje på" i vine fra de bedre producenter. Så med det formål at finde bedre og mere typiske vine, betaler det sig i høj grad at researche på forhånd frem for at dumpe ind hos tilfældige producenter.

(Hvis du er til et enklere og lettere "koncept", kan du gå på den lokale turistinformation og få et kort med afmærkede vinruter og så følge dem.)

Brug guider!

Vi har ved flere lejligheder oplevet, at hvis vi i Frankrig går ind på en tilfældig restaurant og bestiller noget mad og en flaske vin, så er risikoen for en ligegyldig eller dårlig vinoplevelse stor (det gælder i øvrigt også maden; mere om det under På restaurant i Loiredalen). På den måde er vi senest fra dag 2 eller 3 topmotiverede for at fokusere og udvælge de bedste vine.

Classement des meilleurs vins de France

Her er gode guider et must. Robert Parker's Wine Buyers' Guide (se nærmere omtale her) har både i Bourgogne, Rhônedalen, Provence og Languedoc-Roussillon været til stor nytte.

På vores Loirerejse (2004) fandt vi imidlertid en fransk guide, som måske vil være tilstrækkelig fremover: Classement des meilleurs vins de France udgivet af La Revue du Vin de France. Størst udbytte får man af den, hvis man kan noget fransk; vi ved ikke om den er oversat til andre sprog.

I Italien har vi indtil videre brugt Gambero Rosso (se nærmere omtale her). Veronelli er en anden af de "store" guider, som vi dog ikke har de store erfaringer med.

Smagning hos producenterne

Både i Italien og i Frankrig lader langt størstedelen af vinproducenterne gæstfrit og gratis en smage deres produkter. Smagestedet kan være alt fra kælderen på selve vinejendommen til en forretning i den by, der er centrum for appellationen (som det f.eks. ses i Châteauneuf-du-Pape).

Kvaliteten af den tilbudte smagning varierer enormt. Det er klart at producenterne ikke kan åbne nye flasker, hver gang der dukker en nysgerrig turist op, men hvis det skal have nogen mening at tilbyde smagning, bør de selvfølgelig åbne nye flasker, når de gamle er så iltede, at de ikke længere giver en repræsentativ oplevelse.

Når vi kommer ud for vel iltede flasker, spørger vi nøgternt om hvor længe flasken har været åben. Nogle svarer "i fire dage", andre spørger om vi oplever vinen som iltet og knapper en ny flaske op, hvis svaret er ja.

Ved indkørsel til Domaine Charles Joguet

Den mest seriøse løsning vi har oplevet - kun én gang - var at bruge halvflasker hentet fra køleskab. (Og så fik vi resten af de nyåbnede flasker med, fordi vi var de sidste gæster før siesta'en, så nye flasker kunne åbnes om eftermiddagen!)
Hos en italiensk topproducent mødte vi en helt ny type løsning: at tappe smagevinene fra haner af samme type, som man bruger til sodavand.

Producenten har et naturligt ønske om, at den besøgende køber noget vin efter smagningen. Vi køber dog kun, hvis vi har lyst til at stille vinen(e) på middagsbordet, når vi kommer hjem.
Det kan dog godt føles lidt underligt, hvis man f.eks. har ulejliget en producent med en aftale, har smagt adskillige af hans vine, flere nyåbnede, måske dyre flasker, og så bare afslutte med et merci eller grazie. I de tilfælde hvor vi står i en sådan situation uden at have lyst til at købe, tilbyder vi at betale for smagningen; dette er indtil videre altid blevet afslået med et smil.
(Et eneste sted har vi været ud for at man skulle betale for præcis det man smagte, køb eller ej: hos amerikanske Banfi ved Montalcino, Toscana.)

Nyttige ord

Degustation (fransk) og degustazione (italiensk) betyder "smagning" og ses hyppigt på skilte hos producenter, der byder indenfor.

Sur rendez-vous (Frankrig) = efter aftale; tilkendegiver at man kan besøge ejendommen efter aftale. Oftest udelukker det ikke at man kan komme forbi uden aftale (dog sjældent i frokostpausen ca. mellem kl. 12 og 14:30). Hvis man ønsker at se kælderen og få "den lange version", eller hvis man ønsker at være sikker på at kunne smage en producents vine, så anbefaler vi, at man laver en aftale forud for besøget.

Tilbage til oversigten