Sparkling Wines of Italy

- af Steen Asmussen

Steen Asmussen har skrevet endnu en passioneret, grundigt researchet og detaljeret bog om italiensk vin. Denne gang om Steen Asmussen Billede fra bogen:
Steen Asmussen
Italiens mousserende vine. Så vidt både forfatteren og vi ved, er bogen den første af sin art.

I modsætning til tidligere bøger af forfatteren er bogen denne gang på engelsk, hvilket forekommer at være en klog disposition, idet det enorme arbejde, der ligger bag bogen, fortjener at komme et større publikum end kun det danske til gavn.

Bogen beskriver i detaljer diversiteten inden for Italiens vigtigste spumanter, som boblevinene hedder på de kanter.
Der er her langt flere bobler i suppen - om man så må sige - end de vanlige blandinger af Pinot Noir og Chardonnay.

Der produceres mousserende vine i alle Italiens 20 regioner, og man anvender både internationale og et enormt antal forskellige indfødte druesorter under meget varierende klimaforhold i lige så mange forskellige typer landskaber. Alt dette sammen med den lange tradition for at producere mousserende vin i Italien resulterer ifølge forfatteren i en bred vifte af fantastiske og udsøgte vine.

Overvejende Norditalien

Bogen koncentrerer sig overvejende om mousserende vine fra hvad forfatteren kalder de alpint influerede dele af Italien, dvs. de nordlige regioner i Italien (Valle d'Aosta, Piemonte, Lombardiet, Trentino-Alto Adige, Friuli-Venezia Giulia og Veneto).
Kun vine som falder indenfor en DOC(G) er medtaget, idet DOC og DOCG er de officielle garantier for produktets autenticitet og ifølge forfatteren også for dets kvalitet.

Landskab Billede fra bogen: Vinmarker i Alto Adige

Bogens tre dele

Bogens første del beskriver klima- og jordbundsforhold, de forskellige tørheds-/sødmegrader, hvordan mousserende vin fremstilles samt de mousserende vines historie i Italien.

Anden del - langt den største - tager de mousserende vine fra de alpint influerede dele af Italien til grundig behandling.
De ovenfor nævnte regioner og deres DOC(G)'er for mousserende vin beskrives, herunder de detaljerede krav til hvordan de enkelte typer vin indenfor appellationerne skal produceres, fx hvilke druesorter, der må anvendes og hvordan og hvor længe vinen skal lagres.
Indenfor hver DOG(G) beskriver forfatteren Benchmark producers, og for hver af disse er der smagenote til én af producenternes vine. Derudover beskrives Benchmark wines fra andre producenter. Alle producenter og vine vurderes efter femstjerne-skalaen.

Sparkling Wines of Italy

Tidligere bøger om italiensk vin af Steen Asmussen (link til vores anmeldelser af bøgerne):

I bogens del 3 beskrives og bedømmes udvalgte mousserende vine og producenter fra resten af Italien.

Endelig byder bogen på en lille ordbog, hvor ord relateret til emnet forklares og relevante druesorter beskrives.

Opslagsbog

Skulle man have lyst, kan man sagtens læse bogen fra ende til anden. De fleste vil dog givetvis vælge at læse udvalgte dele af den eller bruge den som opslagsbog, hvilket også er forfatterens erklærede hensigt.

Kort og illustrationer

Bogen rummer kort over alle appellationerne for mousserende vin for de norditaliensk regioner, som bogen fokuserer på. De kort med flest appellationer kan sine steder være svære at afkode - det er svært at få så mange detaljer grafisk afbildet overskueligt og præcist på så lidt plads.

Udover de mange billeder af etiketter er der relativt få fotos fra vinområderne. (Et af dem ses i venstre spalte; på mobiltelefon: højere oppe).

Bogens styrke er ikke billederne men den ekstremt detaljerede, præcise og grundigt researchede tekst.

Anbefaling

Vi kan varmt anbefale Steen Asmussens horisontudvidende bog.

Bogen udgives af Muusmann Forlag, hvor den koster 349,95 kr.

Se et uddrag af bogen her

Marts 2024

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.