Alle, der interesserer sig ivrigt for italiensk vin, og som har indgående kendskab til de klassiske, udbredte og markeds-tilgængelige vintyper som Chianti, Brunello, Barolo og Amarone, vil på et tidspunkt have spurgt sig selv: Er der mon ikke noget vin udenfor den "slagne landevej", som kunne byde på noget nyt og/eller afvekslende i forhold til det jeg hele tiden drikker? Og selvfølgelig er der i et vinland som Italien med dets enorme diversitet masser af andet, der kan være interessant.

Italiens hemmelige vine's erklærede formål er at tilvejebringe viden om nogle af de mange mindre kendte vine, der gemmer sig i den italienske "vinjungle" og tage afstikkere fra de kendte vine og vinområder, som står på supermarkedernes og vinhandlernes hylder, og hvor man får høj kvalitet til en lavere pris, end hvad man betaler for de store og kendte navne.

Den altovervejende del af bogen består af fem kapitler, hvoraf de fire tager sig af hver deres vinområde (Valtellina, Etna, Alto Piemonte og Carema), mens det femte tager sit udgangspunkt i en druesort (Aglianico). Hvert kapitel går i dybden med det, som er til behandling, og de vinproducenter, som forfatteren har udvalgt som de mest kvalitetsorienterede, beskrives detaljeret. Også de enkelte producenters vine beskrives.

God inspiration

Der er i bogen afgjort inspiration at hente. Allerede læsning af første kapitel om Valtellina i Lombardiet gav lyst til at rejse ned og se hvad der er beskrevet som et af Italiens mest dramatiske vinlandskaber opbygget af terrasser, og hvor nogle af druerne hentes ned til produktionsfaciliteterne enten med svævebane eller helikopter.
Nysgerrigheden blev vakt: Det kunne for det første være spændende at smage Nebbiolovinenes lethed, som skulle være karakteristisk her, for det andet at smage en vintype (også Nebbiolo) der fremstilles ligesom en Amarone, og som skulle udtrykke sig som en krydsning mellem en Barbaresco og en Amarone!

Overflødigt

Før de nævnte fem kapitler varmes der op med mere almene betragtninger om kvalitet og personlig smag, og læseren tages også på basiskursus, f.eks. i at krystalglas i tulipanfacon fremmer oplevelsen, og at det også øger oplevelsen at servere vin ved den rette temperatur.
Taget i betragtning at bogen må formodes at henvende sig til vinnydere med en vis erfaringsbalast, finder vi disse begyndertips malplacerede.
Forfatterens personlige betragtninger om, hvordan den personlige smag trinvis kan udvikle sig fra søde dessertvine til naturvin, finder vi noget spøjse og tilmed overflødige set i forhold til bogens hovedærinde. Og hvor den substantielle del af bogen er præget af faglig tyngde, er der noget lommefilosofisk over disse indledende betragtninger.

Virkelig substans og grundighed

Der er virkelig substans i de fem hovedkapitler, som er meget grundige, detaljerede og seriøse, og de vidner om forfatterens overordentligt indgående kendskab til de områder, som er til behandling. Her rammes plet i forhold til målgruppen.

Netop de mange detaljer gør, at de færreste nok næppe læser det hele fra ende til anden i én omgang. Forfatteren har ønsket, at bogen også skal kunne bruges som opslagsbog, og det er lykkedes fint.

Det er desuden meget brugervenligt, at der efter beskrivelsen af de fremhævede vinproducenter er oplyst, hvem der i Danmark importerer, hvis huset importeres, hvilket for mange producenters vedkommende ikke er tilfældet. Så for en del vines vedkommende skal man op på hesten og til Italien for at få smagt på varerne. Fint nok, for det er jo et af bogens erklærede formål at inspirere til at man går på opdagelse.