Vi har mange gange set dette spørgsmål stillet i forskellige medier, og hver gang har svaret været relativt enkelt med fastsættelse af et antal dage for de mest velkendte vintyper.
Vores oplevelse er dog, at der kan være meget stor forskel fra vin til vin. I den ene ende af skalaen er det ikke ualmindeligt at komme ud for vine, der efter åbning bliver kedelige på et døgn (tilproppet) i køleskabet. I den anden ende af spektret har vi oplevet en hvidvin, der viste tegn på at kunne holde evigt (Colle Papa, Frascati, 2005 fra Netto). Efter ca. tre måneder var frugt og det hele stadig intakt, hvordan det så end har kunnet lade sig gøre.

Personlige grænser for "iltet vin"

Men hvad er overhovedet kriteriet for at sige, at en vin "har holdt sig" eller det modsatte? - Det vil forskellige smagere ikke nødvendigvis være helt enige om.
Vi husker f.eks. en gang, hvor vi smagte hos en producent i Frankrig. Helle behøvede bare at stikke næsen i glasset, hvorefter hun sagde "åben flaske", som er hendes måde at udtrykke på, at vinen er iltet i en grad, at hun ikke skal nyde noget.
Min grænse for, hvornår jeg ikke længere vil drikke en vin, der er påvirket af ilt, ligger et stykke længere ude. Men i tilfældet med den franske vinproducent, syntes også jeg at den smagte vin ikke var morsom (og i hvert fald umulig at bedømme). Vi spurgte derfor, som vi altid gør i sådanne situationer, hvor længe vinen havde været åbnet. Producenten spurgte om den smagte iltet, hvilket vi selvfølgelig måtte bekræfte. Den iltede smag generede ikke ham, og han mente at nogle mennesker er mere "følsomme" overfor denne iltede smag end andre. Det var tydeligt - med Helle som det ene yderpunkt og vores producent som det andet - at han havde ret.

Proppen i og i køleskab

Det mest oplagte at gøre, når man levner noget vin i flasken, er at sætte proppen i og derefter placere den i køleskabet. De fleste vine vil tabe i kvalitet i løbet af det følgende døgn; i sjældnere tilfælde sker det faktisk, at vinen vinder ved at have fået en ordentlig portion ilt, hvilket selvfølgelig er et klart tegn på, at det er en fordel at gemme den (hvis man har flere).

Hvis vi har at gøre med en større vin, der forekommer at kunne udvikle sig, er det ikke nødvendigvis gavnligt at sætte den på køl. Man kan ind imellem have fornemmelsen af, at den vil have bedre af bare at stå tilproppet og udvikle sig i fred uden tempo-sænkende kuldepåvirkning.
Det mest ekstreme eksempel vi har været ude for, var en siciliansk Cabernet Sauvignon vin fra Tasca d'Almerita, en vin som vi på et tidspunkt købte to flasker af i årgang 1992.
Da vi første (og indtil videre eneste gang) smagte den i 1995, var den umulig at drikke; den var kulsort, havde enorm koncentration og et garvesyreniveau, som forekom at være potentielt destruktivt for emaljen på vores tænder. Så vi satte proppen i og stillede den i vores vinrum (ca. 15°).
I løbet af de følgende tre måneder (ja, tre måneder!) smagte vi så på den over fem-syv gange, og den udviklede sig meget, meget langsomt. Faktisk nåede den ikke at blive rigtig drikkevenlig inden flasken efter de tre måneder var tom. Som noget helt bemærkelsesværdigt udviklede den aldrig den iltede smag, som de fleste rødvine udvikler på et døgn efter åbning.
Måske vi skulle have ladet være med at sætte proppen på og bare have ladet den få alt det ilt den kunne trække?...