Livet med vin indebærer uomgængeligt den "evige" stillingtagen, hver gang en flaske med korkprop åbnes: Har vinen "prop" (TCA) eller anden proprelateret fejl?
For seks år siden blev vi færdige med vores første test af, hvor hyppigt en vin har prop-fejl. Ud af 500 testede flasker lukket med korkprop havde 2% prop. Derudover havde 3,2% det vi kaldte - og stadig kalder - halvprop (vi vender tilbage med en forklaring på ordet senere). Endelig var der yderligere 2,6% af vinene, som vi havde mistanke om havde fejl, men hvor vi, i mangel af en dublet at sammenligne med, ikke kunne afgøre det med sikkerhed. D.v.s. at der var mulighed for at op til 7,8% af vinene havde fejl.
Vi har igennem flere år haft oplevelsen af, at færre vin har prop end tidligere, så vi satte os sidste år for dels at undersøge, om der var sket en bedring, dels ønskede vi at kigge nærmere på sammenhængen mellem proppens lugt og forekomsten af fejl. Altså om vinen kan være fejlfri, selv om proppen lugter mistænkeligt, eller om vinen kan have fejl, selv om proppen ikke vækker mistanke herom.
Vi begrænsede os denne gang til 300 flasker.
Den fejltype, som alle, der har med vin at gøre, er enige om at anerkende eksistensen af i relation til korkproppen, er når vinen - som man siger - har prop. Vi har også hørt nogle omtale fejlen som at "vinen er proppet". Altså når vinen i større eller mindre grad lugter og/eller smager af muggen kælder, jordslået tøj el.lign. En for det meste meget klar, karakteristisk og ubehagelig fejl.
Fejlen skyldes stoffet TCA (2,4,6-trichloroanisol), som produceres af bakterier og svampe, der lever i korkegens bark.
Forskellige mennesker har en stærkt variende grad af følsomhed overfor TCA-prop-smagen. Og dette helt uanset hvor forfinet deres sanseapparat i øvrigt er i forbindelse med at smage på vin.
Vi oplevede på et tidspunkt under et besøg hos en god og velrenomeret vinproducent, at en vin havde prop, hvilket vi gjorde opmærksom på. Han tjekkede ikke, åbnede blot en ny flaske, hældte op, og spurgte om den var bedre. Det tolkede vi som, at han trods sine gode vinsmagsløg må have haft en lav følsomhed for TCA. Vi hører personligt til i den TCA-højfølsomme ende.
I vores nye test havde kun 2 ud af de 300 flasker, svarende til 0,7%, decideret prop. Det er jo en klar forbedring i forhold til 2006-testens 2%. Og det svarer fint overens med, at vi igennem flere år har haft oplevelsen af, at der går markant længere tid mellem at vi kommer forbi en flaske med denne fejl end tidligere. Med vores forbrugsmønster går der ifølge den nye test aktuelt i gennemsnit over et halvt år før uheldet er ude, hvor det for 6-7 år siden skete hver 55. dag. Det er en forskel der kan mærkes.
Det er selvfølgelig umuligt for os at sige noget endegyldigt om hvad dennne bedring skyldes. Den kan skyldes at producenterne er blevet bedre til at sørge for TCA-fri propper. Og det tror vi faktisk er en del af forklaringen.
En anden del-forklaring på det bedre resultat kan være, at vi nu nok køber en del færre vine i den billigere ende af prisskalaen, i forhold til da vi testede første gang. Og det er nærliggende at antage, at omhyggeligheden med at sørge for at undgå prop-problemer er større fra producentens side ved dyrere end ved billigere vine.
Endelig har vi jo "kun" testet 300 flasker. Så et vist mål af tilfældighed kan også spille ind. Men som nævnt så svarer oplevelserne i testperioden fint overens med vores indtryk over flere år af en markant bedring.
Vi bruger stadig ordet halvprop i forbindelse med proprelaterede fejl, der ikke handler om TCA. Det er siden vores første prop-test fra 2006 ikke lykkedes at finde et bedre ord for vores hjemmestrikkede begreb. Og vi har stadig i høj grad brug for en eller anden form for betegnelse, da vores nye test viste at (mindst) 4,0% af vinene havde halvprop (mindst 3,2% i 2006). Det er således den hyppigst forekommende proprelaterede fejl, og noget der virkelig generer. Vi anser desuden denne fejltype for den på sin vis alvorligste. Mere om det senere.
Hvor alle med en vis erfaring med vin er enige om at tale om at "vinen har prop", så er det lidt mere tåget med ikke-TCA-fejlene, fordi de hverken er så markante eller så karakteristiske, som når vinen i forbindelse med TCA har en grim og letgenkendelig smag, som klart ikke skal være der.
Halvprop-fejlen ytrer sig derimod ved egenskaber som manglende smag, påfaldende skæv balance og malplaceret tørhed. Vi har set andre omtale denne fejltype som at "vinen er skæv". Vinen er kort sagt ikke som den skal være. Og den indbyder ikke til at blive drukket.
Ligesom med TCA-prop kan denne fejl ytre sig med varierende styrke. Og især når fejlen er relativt svag, kan det være umuligt at afgøre, om vinen er fejlbehæftet, eller om den slet og ret bare ikke er særlig god. Nogle vil måske også ty til formodningen om, at vinen, hvis den mangler duft og smag, er lukket, hvilket jo ikke er en fejl men skyldes en fase i vinens udvikling.
Hvis vinen mangler duft og smag, er vi dog med vores årelange fokus på området kun helt undtagelsesvis i tvivl om, hvorvidt vinen er lukket, eller om der er tale om en proprelateret fejl. Det er ikke til præcist at forklare, hvordan forskellen opleves; det er mere en fornemmelse, en trænet intuition, ifølge hvilken halvprop i modsætning til lukkethed opleves som en fejl.
Når vi ligger inde med en dublet af en vin, som vi mistænker for halvprop - og det gjorde vi heldigvis hver gang her under den nye test - ja, så knapper vi vin nr. 2 op for at få vished. I 12 ud af 13 mistænkte tilfælde holdt mistanken stik: Vin nr. 2 var i orden, og fejlen var dermed konstateret med sikkerhed.
I det 13. tilfælde opførte også flaske nr. 2 sig underligt. På den baggrund konkluderede vi, at vinen ikke havde fejl, men at den blot var inde i en fase, hvor den opførte sig sært - og at vores intuition altså denne gang blev snydt. (Anmeldelsen af denne vin - Chianti Classico, San Giusto a Rentennano 2009 - kan ses her, hvor der er flere detaljer.)
Som nævnt var en af ting, vi ville undersøge statistisk, i hvilken grad propfejl kunne konstateres ud fra proppens lugt. Vi noterede os derfor ved hver test, om proppens lugt var "ikke mistænkelig", "en anelse mistænkelig", "mistænkelig", "meget mistænkelig" eller decideret TCA.
Idet det kun var 2 ud af de testede 300 vine, der havde prop, er det statistiske materiale desangående svagt. Men vi kunne konstatere, at testens eneste stærkt mistænkeligt lugtende prop sad i en flaske, hvor vinen havde klar TCA-prop.
Den prop, som sad i den anden flaske, der havde TCA-prop, havde ganske overraskende - og ifølge vores tusindvis af erfaringer helt atypisk - en lugt, der kun var i kategorien "en anelse mistænkelig", så her var det altså på ingen måde tilstrækkeligt at snuse til proppen for at afgøre fejlen. Og det gjaldt jo rent faktisk for begge vines vedkommende, for selv om første prop lugtede "stærkt mistænkeligt", så lugtede den ikke af TCA. Så TCA kunne altså her ikke konstateres ved på tjenermanér blot at lugte til propperne. Som sagt er det ifølge vores erfaringer atypisk.
Konklussionen er jo ikke desto mindre helt klar: Man kan ikke regne med at TCA kan konstateres ved blot at lugte til proppen.
Hvad halvprop angår, var der 4 tilfælde, hvor proppen ikke gav anledning til mistanke om fejl, og hvor vinen alligevel havde halvprop.
Omvendt erfarede vi også, at hvor proplugten i 35 tilfælde befandt sig i kategorien "en anelse mistænkelig", havde kun 6 af vinene under disse propper halvprop. Muligvis 3 mere, men dem lod vi passere, da fejlen i givet fald var så svag, at vinen godt kunne drikkes. D.v.s. højst 9 ud af 35 vine med en anelse mistænkeligt lugtende propper havde rent faktisk halvprop. Dette resultat var vi noget overraskede over.
2 ud af 5 vine med hvad vi har kategoriseret som mistænkeligt lugtende propper havde halvprop. Og 3 havde ikke.
Det er således samlet set tydeligt, at en mistænkeligt lugtende prop ikke behøver indebære, at vinen har fejl, ligesom en fejlfrit lugtende prop ikke er garanti for en fejlfri vin. Der skal smages på vinen for at afgøre sagen. Og ofte kan afgørelsen ikke træffes uden at smage på en dublet.
| Antal | Procent | |
| Ingen fejl | 283 | 94,3% |
| Halvprop | 12 | 4,0% |
| Prop (TCA) | 2 | 0,7% |
| Svag halvprop? (lod passere) | 3 | 1,0% |
Når vi lægger prop- og halvprop-fejl sammen, så viser vores test denne gang en total fejlhyppighed på et sted mellem 4,7% og 5,7%. Altså ca. hver 20. flaske. Det er ganske meget, synes vi. Vores seks år gamle test viste tilsvarende mellem 5,2% og 7,8%. Den højere usikkerhedsmargin dengang skyldtes, at der var flere flasker, vi ikke havde dubletter af, hvorfor vi ikke kunne foretage det afgørende tjek.
På trods af en bedring på 0,5 procentpoint ved den nye test, er minimumsværdien for den totale fejlhyppighed i samme størrelsesorden ved de to tests, nemlig lige i omegnen af 5%.
Det er nærliggende at antage, at erkendelsen af fejl relateret til anvendelsen af korkpropper er udbredt blandt seriøse vinproducenter, der givetvis ligesom vi, operererer med en højere grad af nuancerethed end den sort-hvide skelnen mellem TCA eller ikke-TCA. For hvad angår hyppighed, så er det - som vi forhåbentlig har anskueliggjort endnu en gang - ikke TCA-problemet, der er det mest generende. Det er derimod de fejl, som ikke bærer TCA's let genkendelige signatur, og som dermed er sværere at erkende som fejl, og som givetvis af langt de fleste blot vil opleves som "nå, denne her vin er da ikke særlig god". Og så køber man ikke mere af den. Hvilket jo på sin vis er værre end TCA-fejl, der er til at tage og føle på, så man uden problemer og uden at være i tvivl om hvad der foregår bare kan gå hen og få sin vin byttet og efterfølgende give vinen en chance mere.
Så både grundet den store hyppighed og de negative konsekvenser i form af ringe bedømmelse af vinen og deraf følgende blokering for videre bekendtskab med den, mener vi meget klart, at halvprop-problemet er det alvorligste.
Nyt i forhold til for 6-7 år siden, hvor vi foretog vores første proptest, er den øgede forekomst af alternativer til korkproppen. Især skruelåget ser ud til at have vundet frem. Men også (hæslige) plastpropper ses ganske ofte. Vi er desuden enkelte gange stødt på glaspropper.
I løbet af testperioden, hvor vi testede de 300 vine med korkprop, kom vi forbi 64 vine med andre lukkemekanismer, hvilket er markant flere end under første test. En del af forklaringen på dette er dog, at rigtig mange konsumerede tyske hvidvine var lukket med skruelåg, og denne vintype var slet ikke på vores repertoire for seks år siden.
Der er dog ingen tvivl om, at alternativerne til korkproppen generelt er blevet mere udbredt. Og her er man jo så - i teorien i hvert fald - ude over de gængse prop-problemer. Men også kun i teorien. For i praksis kan der også være andre kilder til TCA end korkpropperne. Proppen i en af de vine, der "havde prop" i nærværende test, havde jo kun en lugt, som vi kategoriserede som en anelse mistænkelig og afgjort ikke TCA-agtig. Så måske TCA'en her ikke stammede fra proppen - det ville vi have haft brug for et laboratorium til at afgøre.
Vi var engang på en fransk restautant udsat for at Perrier mineralvand - tilsyneladende et helt parti - smagte udpræget som om den "havde prop", til trods for at den var lukket med en almindelige kapsel uden antydning af korkbestanddele. Så måske er det bedre at sige at "vinen har TCA" i stedet for at "vinen har prop". Når vi er ude og bytte, beholder vi nok alligevel sidstnævnte betegnelse i håb om at gøre os forståelige.
Ingen af de 64 vine med alternative lukkemekanisker havde nogle former for fejl. En enkelt skruelågs-vin havde dog en smag, der forekom lettere uren, men ikke al vin under skruelåg behøver jo at være god og ren!
Vi mindes ikke nogensinde at have mødt fejl i vine med skruelåg o.lign. Hvilket jo kunne forlede til den hurtige konklussion, at man simpelthen burde kassere korkproppen. Og det kan man for vores skyld også fint gøre, når det drejer sig om vine, der skal konsumeres unge. Men der foreligger os bekendt aktuelt ikke tilstrækkelig research vedrørende, hvordan vine lukket med alternativer til korkproppen udvikler sig over længere tid. Det er noget, som seriøse producenter for tiden forsker i. Bl.a. ved vi at selveste Château Margaux kører sådan et projekt. Men det tager af gode grunde mange år, før resultaterne af den type undersøgelser foreligger. Så indtil man i branchen for alvor er blevet så meget klogere at man indsigtsfuldt kan handle alternativt, ser det ud til, at vi må acceptere at ca. 5% af vine lukket med korkpropper er fejlbehæftede.
Det er forbrugerens rettighed at bytte en defekt vare. En følge af at skulle leve med disse propfejl, er at man, hvis man har samme fejlfrekvens som os - indebærende at man er tilsvarende observant - skal ud og bytte ca. hver 20. vin. Lidt besværligt og irriterende. Men når det er sagt, så oplever vi i praksis ikke, at det giver anledning til problemer.
Som en sød og imødekommende ung pige i Netto sagde, da vi for nylig kom med en vin og sagde at den havde prop: "Ja, det kan jeg se." Hvorefter hun beredvilligt byttede vinen...
Februar 2013
