(Skrevet af Preben, der er alene om at nyde spiritus.)
Min interesse for whisky - udover det niveau hvor det bare er rart at få et lille glas af den samme gode whisky i ny og næ - blev etableret for tre år år siden.
Jeg har siden fundet nogle solide favoritter, alle skotske, som har fået deres faste plads på min hylde, men jeg drives stadig af en nysgerrighed efter at opleve, hvad der er at komme efter, når jeg bevæger mig udover det jeg kender og holder af i forvejen. Det har vist sig at lønne sig!
Det interesserer mig løbende at holde styr på, hvad der findes af skotske whisky-destillerier. Det har - noget til min overraskelse - vist mig, at der i disse år bliver ved med at dukke nye destillerier op.
Sidst jeg opdaterede listen, figurerede 153 skotske destillerier på listen, hvoraf hele 51 er at betragte som nye. Det er en tredjedel af samtlige destillerier!
Første gang jeg købte en flaske fra et af disse nye destillerier, var da jeg i Jim Murray's The Whisky Bible (anmeldt her) kunne se, at destilleriet Kingsbarns havde fået 94 point (ud af 100) for deres Dream to Dram whisky, hvilket er en høj score.
I mit interne en-decimal-vurderings-system endte Dream to Dram på 4,5 (ud af 5), også en høj score - en herlig whisky. På trods af at whiskyen kun var fadlagret 3 1/2 år! Minimums-fadlagringstiden for en whisky er tre år.
Jeg gætter på, at det for en whiskyentusiast ikke er ualmindeligt at have en del fokus på single malt 10-12 års whiskyer - og at man måske kan have en tendens til at se lidt skævt til whiskyer uden aldersbetegnelse.
Da den altovervejende karakter i en whisky skyldes fadlagringen, er det helt store spørgsmål - og noget som må være de nye destilleriers udfordring: hvordan får man en whisky med kort fadlagring til at smage af noget, som forbrugeren vil godtage som "rigtig whisky"?
Med alle de penge, der må være investeret i det at etablere et nyt destilleri, kan man selvfølgelig ikke vente 10 år med at sende sin første whisky på markedet.
Så der skal tænkes nyt og kreativt! Og ikke mindst: man skal være dygtig!
Hvor det typiske for de etablerede destillerier er at lagre i længere tid på bourbon- og/eller sherryfade, så giver lagring udelukkende på den slags traditionelle fade næppe smagspåvirkning nok, når tidshorisonten er meget kort.
Det er derfor ekstremt spændende at iagttage, hvilke "krumspring" nogle af de nye destillerier tyer til for at få banket noget kvalificeret smag ind i deres unge whisky.
Nu går det jo - i hvert fald for mig - ikke lige så hurtigt at tømme en flaske whisky som en flaske vin. Så indtil videre har jeg kun smagt whisky fra fire nye destillier: Ardnamurchan, Kingsbarns, Isle of Raasay og Kilchoman.
For at begynde med allerede nævnte Kingsbarns, som var det første nye skotske destilleri jeg smagte noget fra, og som meget godt illustrerer, hvordan det er at være et nyt destilleri:
De fyldte de første dråber destilat på fad i 2015. Og som nævnt var jeg glad for deres første produkt, Dream to Dram, som med kun 3 1/2 års fadlagring bød på stor drikkeglæde. Dream to Dram er her, 2 1/2 efter at jeg købte den, udfaset og erstattet af bl.a. Doocot, som er fadlagret lidt over syv år, hvilket har gjort den til et endnu mere attraktivt produkt end Dream to Dram.
Begge disse whiskyer er lagret 90% på ex-bourbon fade og 10% på såkaldte Str-fade (Str er en forkortelse af shaved, toasted and re-charred), hvor man afhøvler fadets indre og derefter rister det (uden flammekontakt til træet) for til sidst at "gen-forkulle" det ved at udsætte det for direkte ild.
Denne type fade skulle kunne tilføre whiskyen en intensitet og karakter, som de traditionelle bourbon- og sherryfade ikke byder på. Og som nævnt kan det være ønskeligt, når det skal gå stærkt.
Disse fade blev udviklet i midten af 2000'erne - altså for i skrivende stund ca. 20 år siden - netop med henblik at fremskynde modningsprocessen for whisky. Så her har vi et af de hjælpemidler, som jeg tidligere kaldte "krumspring".
Man kan jo spørge sig selv om, hvorvidt Kingsbarns om tre år udfaser Doocot og lancerer deres første 10 års whisky. Eller måske har de som nyt destilleri vundet nogle erfaringer, der gør, at de også fremover vil levere whiskyer, der ikke har de fine 10- og 12 års prædikater, men som stadig aftappes yngre og uden aldersangivelse, og som har anderledes og attraktive kvaliteter end de "gamle" og mere traditionelle destilleriers produkter.
Det ser jeg virkelig frem til at følge. Fordi de nye destilleriers whiskyer (jeg kan selvfølgelig kun udtale mig på baggrund af de få jeg har smagt) er ikke blot acceptable produkter, der blot nogenlunde kan måle sig med de "gamle" destilleriers. Nej, de kan stå frem med karakter og kvaliteter, der gør dem til værdige konkurrenter.
I kategorien Bedste nye destilleri vandt Ardnamurchan foran bl.a. Kingsbarns (omtalt ovenfor) og Isle of Raasay (omtales nedenfor) i The Online Scotch Whisky Awards 2023. Og destilleriet fremhæves af flere som et af de bedste nye destillerier.
Jeg har smagt og anmeldt Ardnamurchan's AD/04.21:03, som, på trods af at jeg gav den fire stjerner, ikke har givet mig lyst til at købe flere af deres produkter, fordi den undervejs gennem flasken svingede voldsomt og ikke altid behageligt i udtryk.
Den er fremstillet af lige dele røget og ikke-røget whisky, lagret ret traditionelt på 65% ex-bourbon fade og 35% sherry fade.
Ardnamurchan begyndte deres produktion i 2014. I og med at den nævnte whisky er tappet i 2021, kan den ældste dråbe i batchet højst være 7 år gammel.
Isle of Raasay åbnede i 2017. Jeg er, som det fremgår af billedet ovenfor, i gang med at smage deres signatur-aftapning, som er lavet af en blanding af røget og ikke-røget whisky. Mit batch hedder R-02.1, som er lagret i lige under fem år på en ganske utraditionel samling fade: 63% er lagret på first fill ex-rug whiskey fade, 26% på jomfru Chinkapin eg og 11% på first fill Bordeaux rødvins-fade.
Det jeg har smagt indtil videre har været lovende. De første gange var whiskyen ganske pågående med en kombination af noget ungdommeligt friskt og en fyldig, moden smag. Med luft er den blevet mere og mere klassisk i sit udtryk. En endelig vurdering af whiskyen vil (som altid) komme i en anmeldelse, når flaske er tom.
Kilchoman er ikke et ungt destilleri i samme forstand som de tre andre nævnte, der, som det er fremgået, endnu ikke har eksisteret længe nok til at de kan udgive en 10 års whisky. Det har Kilchoman, hvis produktion begyndte i 2005. Men de har alligevel valgt, at deres kernesortiment skal være yngre end 10 år og aftappes uden aldersangivelse.
Alle Kilchomans whiskyer er røgede.
De producerer også en del små batches, der giver dem mulighed for at eksperimentere med forskellige typer fade. Den Kilchoman, jeg er i gang med at smage, er sådan en Small Batch, hvor blandingen består af 10% lagret på Str rødvinsfad, (denne del er cask strength), 75% er lagret på bourbon fad (46% alkohol) og 5% lagret på Oloroso sherry fad (46% alkohol). Resultatet giver en alkoholprocent på 48,7%.
Denne whisky giver indtryk af meget høj kvalitet. Den er meget fyldig - faktisk så fyldig at jeg undtagelsesvis har overvejet at fortynde den med en lille smule vand - og lækker med flot og smagfuld røg.
Den giver mig lyst til at smage deres kerneprodukter, som dog kører med en ret traditionel type fadlagring: 90% af Machir Bay har ligget på first fill bourbon fade og 10% Oloroso sherry fade, mens 70% af Sanaig er lagret på sherry fade og 30% på bourbon fade.
De laver også en "storebror" til Sanaig: Loch Gorm, som er lagret udelukkende på sherry fade.
Jeg finder det uhyre spændende, at nye destillerier - der jo nu udgør ca. 1/3 af alle skotske destillerier (!) - byder ind med deres forfriskende og karakterfulde whiskyer.
Udover dem jeg har nævnt og smagt, er der flere andre, der kandiderer til en prøvesmagning. Og der bliver ved med at komme flere til. Der er ikke udsigt til at man kommer til at kede sig, hvis der har sneget sig en smule whisky-nørd ind på livet af en...
Udover at det er elementert interessant at følge lidt med i, hvordan de nye destillerier gebærder sig, synes jeg det bliver spændende at se, hvorvidt de erfaringer, de høster i den periode, hvor de skal have noget ungt og validt på markedet i en fart, vil have en varigt afsmittende effekt på deres (og måske andres?) udgivelser på længere sigt. Og dermed om traditionerne udfordres med nye smagstyper som en del af et whiskymarked med større diversitet til følge. Jeg tror og håber, det er den vej det går!
Juni 2024
